De politiske identiteter er under forandring. Folketingsvalgets resultat, dannelsen af flertalsregeringen, regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” og de første politiske armlægninger i og uden for Folketingssalen viser tydelige tegn på en forandring i det politiske landskab mellem regering og opposition. En forandring, hvor mistilliden og magtspillet mellem de politiske aktører desværre har fået fornyet kraft. En konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning er vokset frem med WOKE-lignende tendenser, som en krise-elskende og sensationslysten presse velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for. Kun troværdighed og ordentlighed kan genoprette den nødvendige sammenhængskraft mellem samfundets aktører. Det handler denne uges artikel om.
Troværdighed
I Det Ønskede Samfund ser vi troværdighed som en kolossal styrke for sammenhængskraften i og udviklingen af vores samfund. Troværdighed handler om at tage ansvar på sig i de roller, vi har påtaget os i det samfund, vi lever i. Det handler om at være åben og gennemsigtig i ens handlinger overfor sig selv og andre, så alle forstår og fornemmer dine bevæggrunde for den kommunikation og adfærd du har og udviser i alle mulige situationer. Du kan ikke ikke-kommunikere, for tavshed eller fravær sender også signaler til din omverden og til dig selv.
Et sundt demokratisk samfund lever af magthavernes troværdighed og borgernes tiltro til politikernes og myndighedernes beslutninger og adfærd. Det vil i bund og grund sige, at når borgerne oplever, at der er en helstøbt sammenhæng mellem det, de (politikere, journalister og myndigheder) siger, og det de rent faktisk gør, ja, så styrker de deres troværdighed. Og det er præcis det, vi har brug for netop nu.
Ordentlighed
At være et ordentligt menneske, er et menneske, som udlever de værdier og normer, som vi – i det samfund vi lever i – er enige om og i fællesskab har valgt at stræbe efter. Det afhænger af, hvor vi bor, og hvad vi er blevet en del af. Det ser vi tydeligt i den verden, som vi netop nu oplever omkring os.
Det ordentlige menneske er også kendetegnet ved en lyttende adfærd til andre mennesker, en næstekærlighed og imødekommenhed, også overfor den værste modstander, også selv om det er i politisk eller militær sammenhæng. At udvise respekt for det enkelte menneske er det ordentlige menneskes forudsætning, men du skal ikke nødvendigvis acceptere et andet menneskets holdninger og adfærd.
Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi ved at give andre menneskers liv værdi. Det ordentlige menneske er åben og står ved sine handlinger og kan begrunde sin adfærd ud fra sine værdier. Det ordentlige menneske holder ord og kan erkende sine fejl og italesætte dem, når de opstår, og ikke mindst lære af dem, så de ikke opstår igen. For ordholdenhed betyder ikke, at vi ikke kan ændre vores holdninger, skifte mening og synspunkter. Naturligvis kan vi det, for vi bliver forhåbentligt hele tiden klogere på den verden, vi lever i og inspireret af de mennesker, vi omgås. Afgørende er det dog, at vi er åbne og ærlige omkring disse holdningsskift. Dette gælder især mennesker, der for en tid er tillagt en hvilken som helst form for magt – det vil sige os alle. Om du er forældre, ven, arbejdskollega, leder, politiker eller allerhøjest i magthierarkiet.
Det ordentlige menneske vedstår sin egen tvivl og usikkerhed. For det ordentlige menneske er følelsen af tvivl og usikkerhed en helt naturlig del af menneskelivet. Det betyder blot, at der er behov for at søge efter flere data og informationer, der erstatter den opståede tvivl og usikkerhed, så nye gode valg og beslutninger igen kan træffes og gennemføres.
Sammenhængskraften
Hvedebrødsdagene efter Folketingsvalget er ovre, og det er på tide, at alle samfundets aktører påtager sig deres nye ansvar og identiteter, som valgresultatet de facto efterlader.
De toneangivende arbejdsmarkedsparter ser ud til at have fundet ”DUR-modellen”. De har påtaget sig et ansvar for både for egne rækker og for fællesskabet og godt i gang med at skabe overenskomstløsninger, der ser ud til at tilgodese alle involverede parter. Gennem deres konkrete adfærd og løsninger har de udvist troværdighed og ordentlighed og derigennem styrket den danske model.
Flertalsregeringen har med regeringsgrundlaget taget fat om nældens rod i det moderne danske samfund. Ikke kun ved at sige som drengen i H.C. Andersens eventyr om Kejseren ”at han har jo ikke noget tøj på”, knejse og gå videre. Nej. Regeringen er med regeringsgrundlaget kommet med deres bud på vejen frem mod et bedre velfærdssamfund og vigtige skridt i retningen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Retningen kan vi være enige eller uenige i.
Men det at tage det politiske ansvar på sig og søge, gennem et demokratisk flertal, at lede samfundet i den retning, man selv er overbevist om er den rigtige, må – neutralt betragtet, alt andet lige – styrke Regeringens troværdighed og ordentlighed. Det skal naturligvis gøres medinddragende, som det er skrevet i regeringsgrundlaget. Rettidig medinddragelse af alle berørte parter er, som vi tidligere har skrevet om, en klar forudsætning for den nødvendige ordentlighed og det nødvendige medejerskab.
Vi savner den tilsvarende troværdighed og ordentlighed hos flertallet i den politiske Opposition og hos nogle af de sekundære arbejdsmarkedsparter. Deres debattone har længe overvejende været i ”MOL”, kun ”Rasmus-modsat” og ikke budt på bæredygtige alternativer, som reelt kan udfordre flertalsregeringens forslag.
Et sundt demokrati med en flertalsregering kræver en kompetent, visionær og udfordrende Opposition, der ligesom flertalsregeringen finder sin egen nye identitet i det nye politiske landskab.
