Håndværkerformand: Det er bekymrende

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Både Business Fredericia erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer og formanden for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard, har fra medlemmer hørt om de stigende byggesagsbehandlingstider. Bjerrisgaard kalder tallet fra DI Byggeri bekymrende.

Undersøgelsen fra DI Byggeri viser, at Fredericia og Fanø er de kommuner i Syddanmark med længst byggesagsbehandlingstider. I 2020 var Fredericia Kommune nede på 35 dage i gennemsnit, men i 2022 er tallet oppe på 108 dage, efter at det i 2021 var 45 dage.

– Jeg har mærket en ekstraordinær kontakt til mig om byggesager. Jeg har taget fat i sagerne og båret dem ind i kommunen, og har også bemærket til kommunen, at det er en udfordring. Overordnet set er det et punkt, som vi skal gøre noget ved , fordi jeg er opmærksom på, at vi har en stærk vækst, der giver ekstra sager og det forklarer travlheden. Vi skal have gearet vores indsats så den passer til erhvervsudviklingen, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.

Formanden for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard, har hørt om udfordringer.

– Hvis det tal, der nævnes, er faktuelt, er det bekymrende. Der har altid været snak om at få sagsbehandlingstiderne længere ned. Jeg har hørt, at nogen synes det tager lang tid, og det tal vi har nu er voldsom lang tid. Jeg ved, at der er udfordringer hos kommunen, der har haft personale udskiftninger , og jeg ved de er i gang med en rokade, siger Bjerrisgaard.

Jesper Bjerrisgaards løsning på problemet er simpel.

– Det er hænder, arme og ben, der skal til. Jeg ved, at der har været udskiftning i staben, og det har gjort sit til, at tallet er steget. Man har gjort tiltag, og man er ikke i mål endnu, slutter Jesper Bjerrisgaard.

Nogen af de tiltag, som er gjort, oplyser direktør for vækst, teknik og klima, Rene Olesen, er at man eksempelvis nu arbejder i teams og ikke individuelt, hvilket ifølge direktøren er med til at optimere behandlingstiden.

49-årig fik beslaglagt bil

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En bil blev i nat beslaglagt, da føreren af bilen gentagende gange var blevet stoppet uden at have kørekort.

Episoden fandt sted på Lundtoften i Fredericia, hvor politiet stoppede en 49-årig mand fra Fredericia.

Politiet sigtede ham for at køre uden kørekort, og da de har været flere gentagelsestilfælde, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskering.

Mand iført blå maske forsøgte at lave røveri

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

En mand forsøgte torsdag at lave et røveri hos Lidl i Kolding.

En mand på 170-75 cm indfandt sig i Lidl på Vejlevej. Manden har sort hår, og var iført en sort hoodie og havde en blå maske for ansigtet.

Manden truede med en kniv, men han kom ikke afsted med et udbytte, oplyser Emil Jensen.

Lars Boje Mathiesen: Jeg er åbenbart blevet ekskluderet

Af
Christian Runge Fris
-
0
Foto: AVISEN

Formanden for Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen, blev i løbet af natten ekskluderet fra partiet. I et opslag på facebook skriver han: Da jeg gik i seng var jeg formand, da jeg vågnede så kunne jeg læse i medierne at jeg åbenbart er blevet ekskluderet i løbet af natten.

Lars Boje Mathiesen skriver i opslaget at han har brugt stort set alle sine vågne timer på at rette op på et parti i ruiner, siden han overtog formandskabet.

– Jeg havde sammen med de gode medarbejdere på Christiansborg fået lagt en ny organisation, en ny kommunikationsstrategi og fået denne fortalt ud til baglandet, som også var orienteret om de nye ideer, tiltag og måden vi ville arbejde på fremover, skriver Lars Boje.

Han skriver at, der var blevet fremsat et forslag om et højere “formandsvederlag”, så han kunne fungere som formand og samtidig have tid til at være far til sine to små børn. Beløbet var i følge ham sat, så de som familie ville kunne klare sig, men ville gå en anelse ned i samlet familie indkomst.

– Medlemmerne af NB har valgt en familiefar, med to små børn som formand, der bor i Jylland, skriver han og fortsætter:

– Beløbet var sat, så vi som familie derhjemme ville kunne klare os (ca. 20.000 kr. netto), men gå en anelse ned i samlet familie indkomst.

Hovedbestyrelsen afviste forslaget og sagde, i følge Lars Boje Mathisen: At han bare kunne flytte til København, hvis det var et problem.

Han foreslog at lægge spørgsmålet ud til medlemmerne og forhandle med hovedbestyrelsen. Forhandlingerne gik i hårdknude, og Lars Boje Mathiesen vurderede, at medlemmerne i NB selvfølgelig ville have forståelse for, at han var familiefar og bosiddende i Aarhus, og at han som parti ville gavne og drage fordel af at have arbejdsbetingelser, så hans familieliv også kunne hænge sammen.

– Holdningen havde HB ikke. Tiden må jo vise, hvem medlemmerne er mest enige med, skriver Lars Boje Mathiesen i sit opslag på Facebook.

Ifølge Lars Boje Mathiesen forsøger hovedbestyrelsen nu med et karaktermord at få det til at handle om noget helt andet, for at undgå at stå i en dum situation overfor medlemmerne, som vil spørge, hvorfor.

Læs facebookopslaget her.

Lars Boje Mathiesen er færdig som partiformand

Lars Boje Mathiesen er færdig som partiformand

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Efter at have været nyvalgt som partiformand for Nye Borgerlige er Lars Boje Mathiesen nu ikke længere i stillingen. Partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer, har udsendt en mail til partiets medlemmer, hvor han meddeler, at Mathiesen har valgt at træde tilbage, samtidig med at han også er blevet ekskluderet fra partiet.

Da Lars Boje Mathiesen blev valgt som ny formand for Nye Borgerlige uden modkandidater den 7. februar 2023 i Fredericia, var der tale om taler og klapsalver, men også en trodsig stemning. Siden da har partiet oplevet interne problemer. Ifølge næstformand Jesper Hammer skyldes dette Lars Boje Mathiesens økonomiske krav til sin formandsposition, hvilket har ført til, at partiets hovedbestyrelse har valgt at fyre ham som formand og ekskludere ham fra partiet.

Lars Boje Mathiesen har ikke svaret på henvendelser, men Jesper Hammer bekræfter både mail og historie, hvor han slår fast, at de abnorme krav og et ultimatum er bag.

I mailen står der også, at Lars Boje Mathiesen mere eller mindre har valgt at sætte en pistol for panden på partiets hovedbestyrelse, hvorfor han nu er fortid.

Flere tomme lejeboliger: Region Syddanmark har landets største stigning i boligtomgang

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Landet over stiger tomgangen for private boliglejemål, og i Region Syddanmark findes landets største stigning i dette kvartal. Det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje private boliger ud. I Odense er tomgangen lavere end i resten af regionen, men i både trekantområdet og det resterende Syddanmark er den over landsgennemsnittet.

Boligtomgangen, der beskriver omfanget af ledige boliglejemål, er alene i det seneste kvartal steget med 0,9 procentpoint i Region Syddanmark for den private udlejning. Det er den største stigning på landsplan i dette kvartal, og det betyder, at tomgangen nu er på 4,8 procent i regionen, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark. Det landsdækkende gennemsnit, målt over de seneste 22 år, er på 3,3 procent.

Ifølge Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, skyldes den mærkbare regionale stigning blandt andet tiderne:

– Tomgangen har over de sidste fire kvartaler været stigende i Region Syddanmark, men den er dog endnu ikke lige så høj som i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Når det så er sagt, så kan vi med stigningen i regionen se, at befolkningen generelt bliver mere forsigtige med boligjagten i usikre tider. Lige nu er det sådan, at det nuværende regionale udbud af private udlejningsboliger, er stort nok til at dække hele den regionale efterspørgsel i Syddanmark.

I Odense er der kun tale om en lille stigning på 0,1 procentpoint, imens de store stigninger ses i trekantområdet og kategorien ”Øvrige Syddanmark,” der begge runder en boligtomgang på 5,5 procent. I Øvrige Syddanmark er det en årsændring på hele 3,1 procentpoint.

Stigning over hele landet

For hele landet gør det sig gældende, at tomgangen er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det vil sige, at den nu er på 3,8 procent. Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation.

– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, og uddyber:

– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.

De mindste boliger har den laveste tomgang

Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.

– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.

Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Jamileh Javidpour er adjunkt på Biologisk Institut. Fotoet er taget til Gæstehjørnet i Ny Viden maj 2019. Hun koordinerer forskningsprojektet GoJelly.

FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.

Halvdelen af kloden er dækket af åbent hav.
Det åbne hav er det internationale farvand, der ligger uden for de enkelte landets eksklusive økonomiske zoner, som strækker sig op til 200 sømil fra kysten.Den manglende jurisdiktion betyder, at alle nationer må fiske og færdes på det åbne hav.

Eftersom kun 1 pct. af det åbne hav i dag er underlagt en eller anden form for beskyttelse, har der hidtil været mere eller mindre frit slag derude. Men det ændrer sig med den nye aftale om beskyttelse af åbent hav, som er indgået af FN’s medlemsstater.

Kort om FN-aftalen
– Aftalens fulde navn er Agreement under the United Nations Convention on the Law of the Sea on the conservation and sustainable use of marine biological diversity of areas beyond national jurisdiction.
– Med aftalen forpligter medlemslandene sig til at udpege særligt beskyttede områder, såkaldte Marine Protected Areas, for at imødegå bl.a. tabet af dyreliv. Aftalen forpligter også medlemmerne til at dele det åbne havs genetiske ressourcer – det er fx brugen af havets planter og dyr til forskning og føde.
– Før traktaten kan træde i kraft, skal den formelt vedtages på et senere FN-møde og ratificeres af mindst seks 60 medlemmer.
– Vi har bedt biolog og havforsker Jamileh Javidpour fra Institut for Biologi på SDU om en vurdering af, hvad den nye traktat betyder.

Hun har ledet adskillige hav-ekspeditioner og forsker i marine dyr og deres leveforhold. I 2021 var hun medforfatter til en international opfordring i det ansete videnskabelige tidsskrift Science om at beskytte biodiversiteten i det åbne hav.

  1. Hvad skal det åbne hav beskyttes mod?
    Vores planet er en havplanet! Næsten halvdelen af Jordens overflade er dækket af åbent hav udenfor national jurisdiktion, men kun en pct. er beskyttet.

Det åbne hav understøtter vores planet på utallige måder: Det regulerer klimaet, det brødføder millioner af mennesker, og det bidrager med milliarder af dollars til den globale økonomi.

Alligevel er det fuldstændigt ubeskyttet og dermed sårbart overfor misbrug. Der overfiskes, og der miljøforgiftes, eksempelvis oliespild, plastikaffald og udledning af kemisk affald fra land.

Vi henter råstoffer som dybhavsmineraler, olie og gas på en måde, der ikke er bæredygtig. Sammen med klimaforandringerne og manglen på styring er det utrolig vanskeligt at beskytte det åbne hav effektivt. Det faktum, at vi ikke ved ret meget om det åbne havs økosystemer og biodiversitet er også en trussel.

  1. Hvor er det mest presserende at etablere de første beskyttede områder?
    Det kan være områder som undersøiske bjerge, sprækker i havbunden, der udsender varmt og næringsrigt vand, og migrationskorridorer for store marine rovdyr, som rejser ad nogle specifikke ruter, når de tager afsted på deres årlige vandringer (fx mellem Arktis og Antarktis).

Derudover kan områder med høj biodiversitet, såsom koralrev og mangrover, også have brug for akut beskyttelse. Det er f. eks. Sargassohavet og Koraltrekanten, der har en stor biodiversitet og samtidig trues af overfiskeri og klimaforandringer.

  1. Hvordan skal det kontrolleres, at reglerne for beskyttede områder ikke overtrædes?
    Der har vi brug for nogle fælles retningslinjer. Det er afgørende, at vi etablerer et robust system, der kan overvåge, håndhæve aftalerne og samarbejde.Eksempelvis kan satellitter overvåge menneskelige aktiviteter på det åbne hav, og vi kan bruge bøder, straf og inddragelse af licenser til at håndhæve aftalerne.

Det kan også være værdifuldt, at de forskellige lande og interessenter som fx NGO’er deler informationer med hinanden og koordiner deres indsatser for at beskytte den marine biodiversitet.

  1. Er der behov for at udnævne beskyttede områder i hav tæt på Danmark?
    Helt bestemt! Bornholmsbassinet i Østersøen er et eksempel på et område, der kræver øget beskyttelse.

Det er dog vigtigt at understrege, at udpegning og forvaltning af marine beskyttede områder er en kontinuerlig proces, der kan påvirkes af ny videnskabelig viden, samfundsværdier og den politiske udvikling.

Så der kan sagtens komme forslag til nye eller udvidede områder nær Danmark i fremtiden. Men som sagt; det afhænger af faktorer som økologiske data og den offentlige mening.

Regeringen indkalder til forhandlinger om ny arbejdsmiljøaftale

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale. Forhandlingerne begynder i næste uge.

Tirsdag den 14. marts begynder de politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale i Beskæftigelsesministeriet.

Regeringen lægger op til en historisk høj bevilling til Arbejdstilsynet og indsatsen mod social dumping og arbejdslivskriminalitet. Derfor prioriterer regeringen i alt ca. 1,3 mia. kroner over perioden 2023-2026 til en ny arbejdsmiljøaftale.

En stærk indsats kræver samtidig stabilitet omkring de økonomiske rammer. Derfor prioriterer regeringen, at der fra 2027 og frem afsættes godt 200 mio. kroner varigt til indsatsen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi skal under ingen omstændigheder acceptere hverken usikre eller utrygge arbejdsvilkår for lønmodtagere i Danmark. Vi ser stadig store udfordringer i arbejdsmiljøet, og alt for mange kommer til skade af at passe deres arbejde. Det må og skal vi kunne gøre bedre.

– Det er i samarbejdet mellem ledelse og de ansatte, at det forebyggende arbejde skal folde sig ud og virke, så vi undgår nedslidning, sygdom og ulykker. Regeringen vil sikre, at Arbejdstilsynet har ressourcer til at understøtte virksomhederne i dette arbejde og de fornødne muskler til at være der, når reglerne ikke bliver overholdt.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold kommer os alle til gavn – både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed. Social dumping og arbejdslivskriminalitet truer derimod fællesskabet og forhindrer fair konkurrence. Hvis vi skal den grove udnyttelse af arbejdstagere til livs, som vi desværre stadig ser for mange tilfælde af i Danmark, er vi nødt til at fastholde og styrke indsatsen. Det lægger vi op til at gøre med denne aftale.

Middelfart Sparekasse hentede underskud

Af
Christian Runge Fris
-
0

Trods underskud ved halvåret nåede Middelfart Sparekasse et overskud før skat på 75,1 mio. kr. i 2022.

Det begyndte skidt og sluttede godt.

Det er den korte version af regnskabsåret 2022 i Middelfart Sparekasse. Hvor første halvår var præget af tab på obligationsbeholdningen på grund af de hastigt stigende renter, så blev andet halvår præget af øgede indtægter. Og bundlinjen endte altså i et plus på 75,1 mio. kr. før skat på koncernniveau.

– Isoleret set er et resultat i den størrelsesorden ikke tilfredsstillende, og det står heller ikke mål med vores forventninger ved indgangen til 2022. Når det er sagt, så jeg er rigtigt godt tilfreds med vores andet halvår, hvor vi har øget indtægterne, uden udgifterne er fulgt med i samme tempo. Samtidig har vores kunder det bredt set godt, så vi er heller ikke ramt af tab og nedskrivninger. Samlet set vil jeg kalde 2022 for et acceptabelt år – omstændighederne taget i betragtning, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Toplinjen – netto rente- og gebyrindtægtere – steg med 12,3 procent i 2022 til 692,3 mio. kr. Det skyldes i særdeleshed to ting: Stor aktivitet med omlægning af realkreditlån i særligt første halvår, hvor mange boligejere udnyttede de stigende renter til at opkonvertere fastforrentede realkreditlån for at nedbringe restgælden. I andet halvår har øgede renteindtægter været drivkraft en i fremgangen på toplinjen. Det skyldes i nogen grad, at udlånet er steget med 6,3 procent i 2022. Men rentestigningerne i andet halvår 2022 spiller også ind.

– De stigende renter betyder, at ingen kunder længere betaler negative indlånsrenter
i Middelfart Sparekasse. Det betyder også, at indlån nu igen er en indtægtskilde for os – man kan sige, at vi er ved at vende tilbage til normalbilledet, hvor pengeinstitutter kan tjene penge på både ind- og udlån. Indlån har ikke været nogen god forretning for os i årene med negative renter, siger Martin Baltser.

Kunderne mærker til gengæld de stigende renter på deres låneprodukter, hvor renten steg flere gange i 2022 i takt med, at centralbankerne hævede renten.

– Det er nu, at vi skal vise, at vi har rådgivet vores kunder godt, så de ikke havner i store problemer på grund af de stigende renter. Indtil videre ser vi ikke ind i større tab hos kunderne. Så længe vi ikke kommer til at opleve arbejdsløshed i større stil, så skal langt de fleste nok klare skærene, siger Martin Baltser.

Han medgiver, at nogle bliver meget hårdt ramt af stigende energipriser, stigende
renter og den høje inflation.

– Vi er tæt på kunderne, og vi er klar til at hjælpe – under forudsætning af, at kunderne også selv bidrager, siger Martin Baltser.

At kunderne fortsat har noget at stå imod med ses af Sparekassens indlån, som steg med 11 procent til 13 mia. kr. i 2022.

Tab på obligationsbeholdningen
Mens indtægterne er steget, så har den del af Sparekassens overskudslikviditet, som er placeret i obligationer, kostet mærkbare tab i 2022. Kursreguleringerne er negative med 90,7 mio. kr. i 2022.

– Jeg vil kalde begivenhederne i 2022 for en finansiel 100-års-hændelse. Selv om vi kun har placeret en mindre del af vores overskudslikviditet i obligationer – konservativt placeret ovenikøbet – så kunne vi ikke gardere os mod tab, konstaterer Martin Baltser.

Så solid som aldrig før
Mens det resultatmæssigt var et år på det jævne, så kan Martin Baltser glæde sig over, at Middelfart Sparekasse rent kapitalmæssigt står meget solidt. NEP-kapitalprocenten
er 26,8 ultimo 2022 – en stigning på 3,1 procentpoint på et år. Kapitaloverdækningen er nu på 10 procentpoint, og egenkapitalen har rundet 1,9 mia. kr.

– Kapitalopbygning har været et fokuspunkt for os i flere år. Det har været nødvendigt
for at kunne følge med de nye kapitalkrav, der er kommet til og løbende indfases. Vi står nu et meget komfortabelt sted, og det giver os simpelthen større frihed til at iværksætte nye tiltag og måske tænke mere offensivt, siger Martin Baltser og nævner en aktuel bred rekrutteringskampagne som eksempel.

– Vi har det bedste image blandt medarbejderne i Finanssektoren, og skulle der gå dygtige folk rundt og drømme om at blive en del af Middelfart Sparekasse, så har vi rum til at tage dem ind. Vi skal kunne fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere – det er vejen til høj kundetilfredshed, siger Martin Baltser.

2023 indledt med en ny sammenlægning
I 2022 faldt sammenlægningen af Folkesparekassen og Middelfart Sparekasse
endeligt på plads, og i januar 2023 offentliggjorde Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse en sammenlægning, der formelt faldt på plads i februar.

– Vi har i mange år udvidet forretningen via organisk vækst. I de seneste år med
først corona-krise og siden energi- og inflationskrise oplever vi, at det er blevet sværere at tiltrække nye kunder. Også af den grund er vi glade for, at andre sparekasser ser vores vej, når de søger en sammenlægningspartner, siger Martin Baltser.

Resultatmæssigt vil de otte kolleger og ca. 3.200 kunder fra Fanø Sparekasse bidrage positivt til Middelfart Sparekasses resultat allerede i 2023, da sammenlægningen
sker med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2023.

Samlet set forventer Middelfart Sparekasse i 2023 et resultat før skat på koncernniveau på 175-200 mio. kr.

Fredericia-optiker med fokus på den snigende øjensygdom: Mange mærker ingen symptomer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

De fleste af os ved godt, at navnet grøn stær ikke dækker over en fugl, men derimod en øjensygdom. Dog ved mange danskere ikke, at du ikke altid selv kan mærke sygdommen, viser en ny undersøgelse. Hos Louis Nielsen Fredericia kan du få råd om grøn stær

Michael Biegala er chefoptiker hos Louis Nielsen Fredericia og ejer af butikken. Han og kollegerne står klar til at rådgive kunderne om grøn stær og lave synstest med sundhedstjek, hvor tidlige tegn på sygdommen kan findes. PR-foto
En ny undersøgelse*, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i februar 2023, viser, at 65 procent af danskere tror, de selv kan mærke symptomer på begyndende grøn stær – såsom ondt i øjnene og sløret syn.

Det bekymrer Gitte Brink Kristensen, som er optisk fagspecialist hos Louis Nielsen. Hun forklarer, at sygdommen ofte starter helt uden symptomer. Først når den er meget fremskreden, kan det mærkes, at synet tager skade.

Mål trykket og fang tegnene

Grøn stær kan diagnosticeres hos øjenlægen, og optikere hos Louis Nielsen Fredericia opdager jævnligt tegn på den i det sundhedstjek, som tilbydes sammen med synstesten hos Louis Nielsen:

– Det er vigtigt med regelmæssige sundhedstjek – især hvis du er over 40 år. Her kan vi nemlig måle trykket i øjet og opdage tegn på grøn stær, før den gør skade på synet. Og vi kan hjælpe dig videre til øjenlæge for behandling, forklarer chefoptiker Michael Biegala fra Louis Nielsen Fredericia.

Hvis trykket er højt, kan det være tegn på grøn stær, eller at grøn stær er under udvikling.

Chefoptikeren forklarer, at hvis du får foretaget jævnlige synstest med sundhedstjek, er der en større chance for at fange tegnene og komme videre til behandling hos øjenlægen, før synet tager skade.

Højere risiko i familien

Derudover skal du være ekstra opmærksom, hvis du har familie med sygdommen:

– Hvis et nært familiemedlem har grøn stær, er der højere risiko for, at du selv udvikler sygdommen og endnu mere grund til at få undersøgt synet jævnligt, siger optisk fagspecialist Gitte Brink Kristensen.

Rammer ældre

Hos Louis Nielsen Fredericia har optikerne især øje på de ældre kunder og rådgiver gerne om, hvad man skal være opmærksom på.

Som regel rammer grøn stær nemlig personer, der har rundet de 40 år. Og risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen. Jo ældre vi bliver, jo flere vil også udvikle grøn stær.

Hjælper flere hundrede kunder om året

Fra foråret 2021 til foråret 2022 fandt Louis Nielsens optikere tegn på grøn stær hos flere end 250 kunder, som kædens eget øjenlægenetværk henviste videre til behandling hos praktiserende øjenlæge eller hospital. 1450 kunder blev anbefalet løbende opfølgning for at overvåge forhøjet tryk i øjnene.

I uge 11 – den 13.-19. marts – er det international grøn stær-uge.

Værd at vide:

– Øjensygdommen grøn stær – også kaldet glaukom – skader synet permanent, hvis den ikke behandles.
– Den giver ofte ingen symptomer, før den er fremskreden, og allerede har beskadiget store dele af synsnerven.
– Tegn på grøn stær kan opdages hos øjenlægen eller i det sundhedstjek, som tilbydes hos Louis Nielsens optikerbutikker.
– Ældre mennesker og personer med nære familiemedlemmer, der har grøn stær, har højere risiko for at udvikle sygdommen.
– Ubehandlet grøn stær er en af de primære årsager til blindhed på verdensplan.

1...1.8831.8841.885...1.987Side 1.884 af 1.987
Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Flere forskellige hændelser har præget det seneste døgn på Fyn, hvor både færdselsuheld, tyverier og sigtelser fylder i politiets døgnrapport. I Nyborg endte et...
Forsøg på indbrud stoppet før gerningsmanden slap ind

Forsøg på indbrud stoppet før gerningsmanden slap ind

Lokale rugbyspillere skal repræsentere Danmark på hjemmebane

Lokale rugbyspillere skal repræsentere Danmark på hjemmebane

Ny indsats i Odense skal hjælpe udsatte grønlændere bedre

Ny indsats i Odense skal hjælpe udsatte grønlændere bedre

Tidligere privathospital i Vejle skal bruges til nye sundhedspladser

Tidligere privathospital i Vejle skal bruges til nye sundhedspladser