Byrgesen: Visionen mangler de ældre

0
Foto: AVISEN

20 ud af 21 byrådsmedlemmer har stemt for en ny vision for Fredericia Kommune mod 2032. Den ene der stemte imod, var Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige. Årsagen er, at han mener visionen mangler en fundamental faktor.

– Hvor er de ældre henne i den her vision? Det er bare det, jeg spørger om, siger Karsten Byrgesen.

Han er utilfreds med at den nye vision for kommunen ikke har fokus på at skabe den bedste alderdom, man kan få. Herunder påpeger Byrgesen, at der er skrevet om eksempelvis børn og unge, selvom Fredericia har gode nomineringer. Han mener, at der skal sættes en målsætning om at få lavet nye alderdomshjem. Og så er han utilfreds med den måde, man i dag tænker ældrepleje på:

– Det er kun dem, der er allerdårligst, som vi modtager på plejehjem i dag. De er der i kort tid, fordi de så dør. Jeg vil hellere have kollektive steder, hvor de ældre endnu har nogle kræfter og helbred tilbage. Så kan man være en ressource for hinanden. På den måde kan vi hæve livskvaliteten for de ældre. Visionen er helt blottet for ældrelivet. Derfor stemmer jeg imod. Vi kender allerede demografien. Der kommer flere ældre i 2032. Og det er et stort aktiv for en kommune, at man kan få en god alderdom i den.

Udover de spørgsmålet om de ældre er Karsten Byrgesen heller ikke tilfreds med ønsket om at være Co2-negativ:

– Det mener jeg er helt urealistisk. Er det raffinaderiet eller Ørsted, man vil lukke? Jeg synes det er meget luftigt. Hvad med den vedvarende energi? Vil vi have solcellerparker? Hvor skal det være henne? Vi er en af landets mindste kommuner, målt på areal. Derfor synes jeg også, at vi med den her vision skyder os selv i foden.

Byrgesen mener ikke, at der er konkrete planer for, hvordan man skal opnå en så stor målsætning på klimaområdet i en enkelt kommune. Derfor frygter han, at det kommer til at koste masser af ressourcer og tidsforbrug, uden at man får noget for indsatsen. Han trækker også på sit arbejde i Region Syddanmark, hvor han har indblik i andre kommuners indsats på området.

– Jeg har indgået i drøftelserne omkring visionen, og havde i den forbindelse også bedt om nogle af de punkter, jeg her nævner. Men det ville man ikke gå med til. I den sidste ende blev jeg præsenteret for det, der nu er kommet ud. Og det mangler altså nogle fundamentale ændringer, hvis jeg skulle gå med. En vision skal efter min mening indeholde en stor bredde, der gælder for alle aldersgrupper. Samtidig skal vi heller ikke slå os op på nået, vi allerede nu ved, aldrig kan lade sig gøre.

Det ærger Karsten Byrgesen, at der ikke kunne opnås enighed om hans punkter, men han er ikke ked af at stå udenfor den nye vision:

– Jeg vil ikke stemme for noget, som jeg så bagefter skal gå og forsvare, selvom jeg ved, det er på et alt for fantasifuldt grundlag. Som politiker vil jeg gerne stå på mål for min politik, og det føler jeg ikke, jeg kan med den nye vision. Derfor står jeg udenfor.

Hver fjerde sag under serviceloven i Fredericia Kommune holder ikke

0
(Foto: AVISEN)

Tal fra Ankestyrelsen viser at mere end hver fjerde sag, der afgøres under serviceloven af Fredericia Kommune, ender med at blive af sendt tilbage til genbehandling af Ankestyrelsen. De afgørelser må derfor genbehandles. Forkerte eller mangelfulde afgørelser øger omkostningerne på det kommunale budget, og samtidig kan det forværre borgernes situation, da ventetiden på at få en klagesag behandlet ved Ankestyrelsen kan tage tid.

Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed med kommunerne, har netop meddelt at omgørelsesprocenten på landsplan er steget med 4%. Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste, ændrede og ophævede sager set i forhold til alle realitetsbehandlede sager, skriver Ankestyrelsen, der løbende holder øje med udviklingen i kommunernes sahsbehandling:

“Langt de fleste af de sager, Ankestyrelsen afgjorde i 2022, er klager over afgørelser, som er truffet af landets 98 kommuner. De kommunale social- og beskæftigelsessager udgjorde ca. 40 procent af det samlede antal sager, som blev afgjort i Ankestyrelsen”.

Det er som udgangspunkt borgerne, der klager til Ankestyrelsen. Derfor indeholder de indsamlede data ikke et potentielt skyggetal, nemlig de borgere der ikke har valgt at klage over en afgørelse. Men som tallene for Fredericia Kommune viser, kan det godt betale sig at klage over en sag.

72,1 % af de indklagede sager under serviceloven i 2022 blev stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder at klagemyndigheden var enig med Fredericia Kommune i afgørelsen. Men 27,9 % af sagerne blev omgjort af Ankestyrelsen. Her havde kommunen ikke truffet den rigtige afgørelse. 5,9 % af sagerne blev ændret eller ophævet. 22,1 % blev hjemvist, hvilket betyder at kommunen skal behandle sagen igen, hvilke årsager Ankestyrelsen definerer således:

“Grunden til, at vi hjemviser en sag, kan fx være, at der mangler oplysninger, som Ankestyrelsen ikke selv kan skaffe, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl”.

Ankestyrelsen registrerer løbende omfanget af deres sagsbehandling, herunder udfaldet af sagerne. Tallene kan tilgåes på Ankestyrelsen talportal, hvor det er muligt at dykke ned i de forskellige sagsområder. De kommunale sager på beskæftigelses- og socialområdet udgør den tungeste del af sagsbunken, målt på antal sager. Den samlede omgørelsesprocent er her 30.2%.

Nogle af sagstyperne har vidtrækkende konsekvenser for de involverede borgere. Selvom man senere får medhold i en klage, er der risiko for at skadesvirkningerne fra en forkert afgørelse, ikke kan ændres. I børnesager vægtes hensynet til barnet eksempelvis højest, således at hvis barnets hverdag har ændret sig siden en fejlbehæftiget afgørelse, vil det være for sent at rulle sagen tilbage. I det seneste årti har tendensen været, at kommunerne har villet være mere proaktive. Det betyder også, at afgørelserne kan være præget af denne tendens.

Fredericia Kommune afskedigede forrige år borgervejleder Jesper Gottlieb, men har i år ansat en ny borgerrådgiver, Liv Lykkegaard. Kvaliteten af sagsbehandlingen har stor betydning for, om der træffes forkerte afgørelser. Muligheden for at drøfte en konkret sag med andre end sagsbehandleren, kan derfor afhjælpe antallet af klager, der skal videre til Ankestyrelsen. Samtidig har der også været afskedigelse og afgang af ledere i Fredericia Kommune, samt nyansættelser til samme stillinger.

Nye Borgerliges lokalforening er trukket i arbejdstøjet

0

Nye Borgerliges lokalforening i Fredericia har holdt generalforsamling. Ny formand er Bent Troelsen, der mener, at bestyrelsen er stærkt sammensat og er klar til at trække i arbejdstøjet.

Nationalt har Nye Borgerlige været i vælten ovenpå den turbulente tid. I Fredericia mener lokalforeningen, at det ser anderledes ud, da de på deres generalforsamling har sammensat en bestyrelse, som skal tegne partiet lokalt.

– Vi står rigtig stærkt. Vi har haft lidt medlemsflugt, da det smitter af lokalt det der er sket, men vi tror, at mange af dem vender tilbage. Vi tager hul på at holde medlemsmøder og tager godt imod de nye i partiet, og fortæller om vores visioner. Derfor står vi stærkt, siger den nye formand Bent Troelsen.

Lokalt har partiet Karsten Byrgesen, der er med i Fredericia Byråd, og han er også valgt til regionsrådet i Region Syddanmark. Han mener også, at partiet står godt rustet i Fæstningsbyen.

– Lokalpolitisk ser det godt ud. Jeg har eksporteret partiets holdninger, og jeg er anderledes end de fleste andre politikere, da jeg gør det jeg siger, og siger det jeg mener. Der er derfor ingen tvivl om mine udsagn. Jeg står i mange situationer alene, men i udvalgsarbejdet oplever jeg, at jeg bliver hørt og vinder mange af sagerne til borgens fordel. Skal jeg vælge mellem borgerne og systemet vil jeg altid vælge borgerne. Når jeg får præsenteret sagsoplæg, hvor forvaltningen kommer med en indstilling, der mener, at politikerne skal mene noget, som de selv mener Det lader jeg mig ikke styre af det, og jeg danner min egen mening og går imod strømmen, hvis det er nødvendigt. Derfor står vi godt i Fredericia, og derfor kender mange partiet og mig lokalt, siger Byrgesen.

Troelsen og bestyrelsen er allerede i gang med arbejdet. Han har en plan klar til de kommende valg, og den skal bare finpudses lidt, og så er den klar til at blive eksekvereret. 

– Jeg tumler med en kampagneplan. Den begynder vi at rulle ud snart, og vi har opdelt områder i byen så det er overskueligt for vores medlemmer, når vi laver eksempelvis gadekampagner. Der er ingen opgaver, der er for store og små. Allerede til næste år er der EU-valg, og der skal vi være klar, så vi har en plan klar nu og er klar til at gribe den an, fortæller Bent Troelsen.

Nye Borgerliges nye lokalbestyrelse består af:

Formand: Bent Troelsen
Kasserer: Marie Luise Poulsen
Bestyrelsesmedlem: Elmira Grandløse
Bestyrelsesmedlem: Torben Sten Nielsen
Bestyrelsesmedlem: Allan Jensen
Bestyrelsesmedlem: Michael Terp Rasmussen
Bestyrelsesmedlem: Maj Terp Rasmussen

  1. suppleant: Nicolai Klindt Christensen
  2. suppleant: Lars Grønbæk Larsen

Revisor: Per Djernæs
Revisorsuppleant: Karsten Byrgesen

Drama til det sidste: FHK endnu ikke slutspilsklar

0

Fredericia Håndboldklub havde muligheden for at udligne til sidst mod TTH Holstebro, men glippede muligheden. Det betød, at TTH vandt kampen og at FHK endnu ikke er slutspilsklar.

FHK har været godt kørende i 2023. Fire sejre i træk i ligaen var det bleve til, og med tro på tingene efter den seneste sejr på hjemmebane mod Aalborg drog fredericianerne til Holstebro. Det var uden Nikolaj A. Nielsen og Jakob Frederiksen i truppen, men til gengæld var Anders Kragh Martinusen med igen efter, at han sad ude mod Aalborg med en mindre skade.

Med minimum uafgjort ville FHK sikre sig en plads i slutspillet, men det lykkedes ikke, og det blev starten af kampen et symbol på. FHK var eller stærkt bakket op af omkring 120 medrejsende fans, der fyldte godt op bag det ene mål og styrede lydkulissen i Gråkjær Arena, hvor der var 2.813 tilskuere torsdag aften.

FHK kunne ikke få skudt hul på den norske TTH-keeper Sander Heieren, og forsvaret havde ikke indstillet sig godt på TTH Holstebros angreb. Frederik Tilsted boltrede sig og styrede kampen til hjemmeholdets fordel, hvilket gav en føring på 4-1 efter fem minutter. Imodsætning til tidligere på sæsonen blev FHK dog ikke slået ud af kurs af indledningen.

– Hvis man kigger på hele kampen startede vi ikke godt nok. Jeg var utilfreds med forsvaret i første halvleg. Vi brændte for store chancer. Det var ikke en god kamp fra vores side i første halvleg, men alligevel var vi kun bagud 17-15 ved pausen. Vi spillede bedre i forsvaret i anden halvleg, og fik muligheden for at vinde, men vi brændte klare chancer i vigtige situationer, sagde FHK-træner Gudmundur Gudmundsson efter kampen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Spillet kørte ikke på skinner, men ved stillingen 12-11 fik FHK muligheden for at udligne. Muligheden blev ikke grebet, og i stedet var FHK heldige med at gå til pause bagud 17-15 efter, at Thorsten Fries reddede et skud og Reinier Taboada med et projektil af et underhåndsskud scorede i første halvlegs sidste sekund.

Målet gav tro på tingene. Hvis FHK kunne være bagud med to mål efter en ikke overbevisende indsats, kunne der på dagen godt komme noget med hjem fra Holstebro. Det bekræftede starten på anden halvleg, hvor FHK fik udlignet til 17-17 og for første gang siden stillingen 1-1 kom på omgangshøjde med hjemmeholdet.

Kampen bølgede efterfølgende frem og tilbage med skiftende føringer. FHK skiftede ud i bagkæden. Både Reinier Taboada og James Junior Scott, der ikke havde deres bedste kamp i FHK-trøjen, blev taget ud og afløst af Kristian Stoklund og Nicolaj Nørager. Begge gjorde et godt indhop med individuelle præstationer, der kastede mål af sig.

Med otte minutter igen kom FHK foran 26-24, men så væltede korthuset. FHK misbrugte muligheder i overtal og frie chancer. Til sidst kom FHK på 28-27 med et minuts tid tilbage af opgøret, da Nikolaj Enderleit med sit andet mål i træk scorede. Kort tid efter brændte Stoklund helt fri, og TTH fik muligheden for at komme foran med to mål.

adp-as.dk

Det lykkedes dem ikke at score, da der blev fløjtet passivt spil imod dem med otte sekunder igen. FHK havde muligheden for at forlange timeout, men Gudmundur Gudmundsson så passivt til, imens at FHK-spillerne fumlede bolden fremad banen. Det hele endte ud i ingenting og en spørgende Anders Kragh Martinusen, der kiggede på Gudmundsson og lignede en, der ikke var tilfreds med, at han ikke forlangte timeout.

– Jeg ville køre kontra og lave et mål. Sådan gjorde vi og sådan er det, sagde Gudmundsson på AVISENs spørgsmål om, hvorfor der ikke blev taget timeout.

Reinier Taboada fik muligheden for at udligne på et frikast efter tid, men han skød bolden i paraden, og derfor endte kampen med en TTH-sejr på 28-27, der gør, at FHK endnu ikke er slutspilsklar. Det kan i stedet ske på tirsdag mod Ribe-Esbjerg, der gæster thansen ARENA.

– Jeg føler, at vi skal vinde kampen. Der er ikke fokus på andet, og jeg vil kun tale om at vinde den, forklarede Gudmundsson, som dog medgav, at der er forskel på at spille hjemme og ude for FHK:

– Vi har chancer for at vinde. Vi må gøre det så godt som muligt, men hvorfor skulle vi ikke gøre det? Vi går efter at vinde, slog han fast.

I sæsonens 11 hjemmekampe har FHK sikret sig 17 point, og er dermed blandt rækkens bedste hjemmehold. Klubbens samlede pointtotal er 24, og dermed er størstedelen af pointene hentet hjemme i egen hule, hvor FHK spiller næste kamp og kan sikre sig en plads i slutspillet med minimum uafgjort.

LIVE: FHK jagter slutspilsplads

0

FHK spiller klokken 19:00 på udebane mod TTH Holstebro. Med minimum uafgjort er holdet sikret en slutspilsplads. Lykkes det? Følg med i vores liveopdatering og få svaret.

Tilgængelighedspuljen skaber glæde i forening

0
Foto: AVISEN

Sidste år søgte Kvindelig Idrætsforening(KIF) midler fra tilgængelighedspuljen til blandt andet et teleslyngeanlæg og højtalere, der skulle gøre det nemmere for mennesker med handicap at deltage i deres aktiviteter.

– Midlerne fra tilgængelighedspuljen har haft stor betydning for vores forening. Vi har ikke haft mulighed for at have musik til træningen før, vi var så heldige at få penge til blandt andet højttaleren. Det er dejligt, at vi kan være fleksible på træningssteder – både indendørs og udendørs ved at have transportabel musik, fortæller Pia Nør Jensen, instruktør i foreningen.

Tilgængelighedspuljen i Fredericia Kommune udgør årligt 200.000 kr. og kan søges af foreninger og borgere til tiltag, der kan forbedre tilgængeligheden for mennesker med forskellige handicaps i Fredericia. Puljen administreres af Senior- og Socialudvalget og uddeles i samarbejde med handicaprådet og Seniorrådet.

– Det er vigtigt for os at skabe tilgængelighed for alle. Manglende tilgængelighed kan ekskluderer nogle grupper, og det kan skabe grobund for ensomhed. Derfor er det vigtigt at tænke tilgængelighed ind i vores fællesskaber her i Fredericia. Det gør vi blandt andet med tilgængelighedspuljen, siger formanden for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen

Projekterne, der kan søges midler til, skal enten komme mange til gode eller have stor betydning for en mindre gruppe.

– Man skal ikke lade sig begrænse, og vi håber, at vi får rigtig mange ansøgninger. Ansøgningerne kan danne grobund for en konstruktiv dialog omkring, hvilken udvikling vi gerne vil have i Fredericia på dette område, uanset om man får penge fra puljen eller ej, siger Belinda Møller Videsen, formand for Handicaprådet.

Søg puljen nu
Ansøgningsfristen er den 20. marts 2022. Det, der kan søges om tilskud til, er opstartsudgiften eller anlægsudgiften. Evt. drift, vedligehold og forsikring skal ansøgeren selv dække.

Har du et godt projekt, der kan gøre det nemmere for mennesker med handicap at deltage i kultur, foreningsliv eller naturoplevelser, så er det nu, du skal sende en ansøgning til tilgængelighedspuljen.

Flere unge overvejer EUD efter DM i Skills

0
Foto: Lasse Lagoni

DM i Skills giver stor stigning i unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse samt forældres lyst til at anbefale en til deres børn. Det viser ny undersøgelse fra Epinion blandt unge og forældre til unge i Region Syddanmark.

Undersøgelsen, der er udført af Epinon for SkillsDenmark, måler både kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter afholdelsen af DM i Skills i Fredericia. Her svarer 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år ”enig” eller ”helt enig” i at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen før DM i Skills – og efter DM i Skills er den andel steget til 42 procent – en stigning på 30 procent.

– Det er meget positivt, at DM i Skills har den effekt. Det er en stor stigning, der viser, at det virker at holde DM i Skills. Vi rykker folks opfattelse af erhvervsuddannelserne, og det er ikke kun blandt dem der besøger mesterskaberne – det er blandt alle unge og forældre i regionen. Det er lige præcis derfor vi gør det, så jeg er super glad for, at der sker så stor en målbar forandring i målgrupperne, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.

Det er ikke kun hos de unge, at der sker en positiv forandring fra før til efter. I undersøgelsen måles der også på forældre til unge mellem 12 – 20 i Region Syddanmark. Her er svarer 51 procent af forældrene at de er ”enige” eller ”helt enige” i at de vil anbefale deres barn at læse EUD før DM i Skills – og 65 procent svarer det samme i ugerne efter DM i Skills.

– Det er meget vigtigt, at vi når ud til forældrene og befolkningen generelt. Opfattelsen af uddannelserne og forældrenes råd har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Derfor havde det stor værdi, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog ved åbningen af DM i Skills 2023, og derved var med til at løfte anseelsen af og interessen for erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelsernes image for derved at kunne nuancere både de unges og deres forældres forståelse for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.

DM i Skills 2023 blev afholdt i Fredericia 2. – 4. februar. Før-målingen er gennemført i starten af december 2022 og efter-målingen 6. – 15. februar 2023. DM i Skills 2024 afholdes i Roskilde.

Lille fremgang på læreruddannelsen i VIA – men det er ikke nok

0
VIA University College Skive

Med en tre procents stigning er VIAs læreruddannelse lidt over status quo i forhold til sidste år, når det kommer til førsteprioritetsansøgninger. Men det er ikke nok, mener uddannelsesdekan og henviser til lærermanglen, der ifølge analyser kun bliver større i fremtiden.

Onsdag den 15. marts klokken 12.00 udløb en vigtig frist – nemlig ansøgningsfristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2.

I alt har 437 søgt ind på VIAs læreruddannelse som førsteprioritet, og det er 2,8 procent flere end sidste år. Det betyder, at flere har VIAs læreruddannelse øverst på ønskelisten. Ser man på ansøgertallet i alt, altså på tværs af prioriteringer, er det samlede ansøgertal faldet en smule fra 866 til 822.

– Vi er selvfølgelig glade for, at der stadig er mange, der har læreruddannelsen øverst på ønskelisten, og at vi her oplever en fremgang i forhold til sidste år. Men det er ikke nok. I Danmark er der i den grad brug for dygtige lærere, da der er mangel på uddannede lærere i flere dele af landet, siger Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan for VIAs læreruddannelse.

Tal fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering viser, at det på landsplan ikke lykkes at besætte 13 procent af alle ledige opslåede lærerstillinger. Og det bliver kun værre i fremtiden, hvor analysetal fra Damvad Analytics spår, at vi på landsplan vil mangle godt 13.000 lærere i 2030 – og alene i Region Midtjylland vil der i 2030 mangle 1.400 lærere.

Søgning går tilbage flere steder

Fordelt på udbudssteder har læreruddannelsen i Aarhus modtaget 33 flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år, hvilket svarer til en stigning på knap 12 procent. Læreruddannelsen i Vestjylland – Nørre Nissum og Holstebro har modtaget tre førsteprioritetsansøgninger mere end sidste år, mens Silkeborg og Skive går tilbage med henholdsvis fem og 13 førsteprioritetsansøgninger.

– Læreruddannelsen er en grundpille i vores samfund, så det bekymrer mig, at vi flere steder oplever tilbagegang i antallet af ansøgere. Vi er nødt til at have flere til at søge ind i alle dele af regionen. Derfor har vi også igangsat en række initiativer for at tiltrække flere studerende til vores fem udbudssteder.

VIA har blandt andet udviklet særlige fagprofiler, som ikke findes andre steder i landet. Der er tale om profiler inden for miljø, udeliv, kreativitet, idrætstræner og efterskolelærer.

Ny læreruddannelse skal styrke optaget

Også politisk arbejdes der på højtryk for at styrke læreruddannelsen – med håbet om at tiltrække flere studerende.

– Vi har i VIA – sammen med landets øvrige fem professionshøjskoler – også arbejdet målrettet på at få politikerne til at styrke læreruddannelsen, og det glæder os meget, at der politisk er afsat et stort millionbeløb til at give læreruddannelsen et løft og implementere de forslag til forbedringer, som professionshøjskolerne har fremsat. Det handler blandt andet om forslag om mere praktik og bedre sammenhæng mellem undervisningen og praktikken. Vi tror på, at den nye læreruddannelse vil resultere i flere ansøgere og dermed afhjælpe manglen på læreruddannede, mener Elsebeth Jensen.

Hun understreger, at de endelige ansøgningstal først er på plads den 5. juli, når der er ansøgningsfrist for ansøgninger gennem kvote 1. Og hun påpeger, at VIA optager flest ansøgere til læreruddannelsen igennem kvote 1, hvor det er karaktergennemsnittet fra gymnasiet, der tæller.

Nu med sprinkleranlæg – hellestedet er tilbage

0

Efter branden, for fire måneder siden, har Fredericia endelig fået hellestedet tilbage. Med installationen af et sprinkleranlæg er det sikret mod brand, brugerne er glade for at kunne vende tilbage til deres fristed med den overdækkede bænk. Man må dog stadig drømme sig til videoovervågning, da anmodningen blev afslået af politiet. Senior- og socialformanden forsikrer dog, at kommunen stadig kæmper for at få tilladelse til at overvåge området.

Onsdag eftermiddag var det officielt, selv ikke den lette regn kunne slå skår i glæden, hellestedet var igen åben og vennerne kunne igen samles i det nyrenoverede hellested på Vester Voldgade, hvor der nu er vand til både toilettet og til det splinternye sprinkleranlæg. Der blev nydt godt af hinanden, af øl og smøger.

 – Det er dejligt, at vi igen har et sted at mødes, vi har ikke så mange steder vi kan være og det meste af livet har vi måtte indordne os, vi vil bare gerne have et sted, hvor vi kan være i fred. Mig og min hund baby er bare glade for at stedet er tilbage, fortæller en af hellestedets brugere.

Hellestedet er et sted, hvor der kan bygges bro, det skal være et fristed, men samtidig et sted, hvor man faktisk kan møde de mennesker, som på en eller anden måde er en del af fællesskabet.

– Det er vigtigt, noget af det som stedet her kan er, at det bygger bro mellem forskellige andre indsatser. Vi skal ikke presse mennesker og kulturer ned i noget, hvor de ikke høre hjemme. Hvis man gerne vil noget andet, så kan man få gode råd om nogen af de tilbud og indsatser der, det her skal være et fristed, men samtidig er det et sted hvor man møder de her mennesker og de kan møde hinanden, fortæller Bjarne Dahlmann, formand for udsatterådet.

Hellestedet har også været igennem en proces, hvor man har forsøgt at lave en forskønnelse af området, så det passer ind i bymiljøet og ikke skiller sig for meget ud. Der er plantekasser og bænke, hvor alle har lov til at være en del af byen og ikke gemmes væk.

– Det skal føles som om man bare går rundt i byen, her er bænke og blomster alle har lov til at være her, der er ikke noget der skal gemmes væk, samtidig med at der ikke er noget der skal træde frem. De skal have lov at være her som en helt almindelig del af byen, uddyber Bjarne.

Kommunen har bakket op omkring hele proces

Det er vigtigt at tilbyde borgere, der bruger hellestedet nogle ordentlige forhold. I perioden, hvor hellestedet har været væk på grund af branden, har folk har måttet mødes på gaden. Det er der ingen der fortjener, nu har de et ordentligt sted at være.

I Odense Kommune har overvågning stoppet meget af den kriminalitet, som gjorde hellestederne utrygge for de socialt udsatte i byen. Ifølge Søren Larsen er overvågningslovgivningen blevet ændret, siden Fyns Politi satte overvågning op.

– Vi kæmper en kamp for at få sat kameraer op, politiet har dog sagt nej i første omgang. Kommunens matrikel er simpelthen for langt væk til, at vi kan få lov. Nu vil vi prøve at indbyde nogle af naboerne til dialog og se om vi kan få lov at sætte videoovervågning op. Når der er overvågning på et sted som her, så giver ordet “helle” endnu mere mening, for skulle nogle af brugerne føle sig truet fordi, de måske skylder penge eller andet, så kan de føle sig trykke her, fordi der overvåges, forsikrer formand for Senior- og socialudvalg, Søren Larsen (S).

Der er stadig udfordringer, som f.eks. at få sat kameraer op for at forhindre, at der igen skulle ske noget lignende branden. Der arbejdes på at få naboer involveret i projektet for at skabe en større følelse af fællesskab og ansvar. En ting er sikkert, der er glæde og masser af gode historier at finde i Hellestedet, alle er velkommen.

ADP A/S oplever stor opbakning fra erhvervsliv, borgere og politikere i Fredericia omkring transparens og åbenhed

0

Debatten om åbenhed og gennemsigtighed hos byens havneselskab ADP A/S afsluttedes denne uge med, at et stort flertal af Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke stemte for muligheden for aktindsigt i selskabet. Argumentet var, at det er unødvendigt, når dialogen og muligheden for indsigt allerede er så god. Det bekræfter havnedirektør Rune D. Rasmussen.

Det har været en rigtig god proces for alle parter slår CEO, Rune D. Rasmussen fast i et interview med AVISEN. Han synes også, at ejere og virksomhed er kommet tættere på hinanden, hvilket giver en større værdi for alle parter. Nu venter der et nyt sæt vedtægter med nye muligheder for åbenhed og indsigt, hvilket glæder direktøren.

– Vi er nået frem til et sæt nye vedtægter, vi kan arbejde videre med. Alt bliver så transparent og åbent som muligt, hvilket det også skal være, fortæller Rune D. Rasmussen og uddyber:

– Jeg synes, at debatten er relevant. Vi er et kommunalt ejet aktieselskab, så det er helt fair med en åben debat. Det har været en god mulighed for at diskutere, hvad åbenhed og transparens er. Sådan er det at være et kommunalt ejet aktieselskab, og sådan skal det også være.

Han og medarbejderne hos ADP A/S mærker en stor opbakning fra byens erhvervsliv, borgere og politikere.

– Vi har haft den proces, vi skulle have omkring transparens og åbenhed. Det har haft stor opbakning fra vores ejere, hvilket jeg synes er superfedt. Vi gør generelt det, som vi har gjort i lang tid, at vi har en god løbende dialog. Vi er meget mere involveret end tidligere. Vi taler om alt fra regnskab, sponsorater, rejser og repræsentation, men også, hvad vi vil med hinanden, og hvor vi skal hen på den lange bane. Det er det, vi lærer ved at mødes og ved at lytte til hinanden. Det har været en god proces, og den proces skal vi fortsætte med, siger havnedirektøren og tilføjer:

– Jeg synes, at det er en vigtig agenda; transparens og åbenhed. Det er også en kompliceret agenda. Der er ikke noget, der er sort og hvidt, som nogen forsøger at gøre den til. Derfor er det også fedt at se den store opbakning til ADP, både ude blandt borgerne, men også hos Økonomi- og erhvervsudvalget i Fredericia Kommune. Diskussionen er endt med; at det er godt for borgerne og Fredericia Kommune, hvad ADP laver. Det er vi glade for.

Har ADP A/S været for lukket som selskab?

– Jeg synes, som tiden er gået, hvor markedet og verden forandrer sig, så har ADP skullet tilpasse sig til være endnu mere transparent, slutter Rune D. Rasmussen.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...