Borgere bliver bange når politikerne taler om budgettet skal genåbnes

0

Fredericia har utroligt mange ting vi som by kan være stolte af, men vi har så sandelig også ting vi ikke kan være stolte af.

Et kommunalt budget skal være med til at tegne fremtiden rent økonomisk, det skal være med til at vise borgerne i byen hvilke ønsker fra borgerne, der rent økonomisk kan lade sig gøre.

Budgetter kan rettes til, således de følger ændringerne der måtte komme fra eks. regeringens side.

Et budget skal være med til at skabe ro, både hos borgerne, men også hos de ansatte, alle skal kende tallene, alle skal vide hvor pengene bliver brugt.

I Fredericia ser vi desværre et andet billede.

Budgettet er kun på overskrifts niveau retvisende, men dykker vi ned i tallene og måden budgettet bliver udmøntet på, ja så er det et helt andet billede der tegner sig.

Det bliver ekstraordinært svært at forholde sig til den usikkerhed der skabes, når man samtidig afskediger ledere der har til opgave at fører budgettet ud i virkeligheden.

Vi i foreningen Retssikkerhed For Alle ser rigtigt mange borgere blive, ja nærmest bange for fremtiden når der fra politisk side i tale sættes, at budgettet skal genåbnes, for hvad sker der så for den enkelte.

Ligeledes må det være svært at være ansat, for hvor mange kollegaer opsiges i de nye tal.

De borgere vi repræsentere har behov for ansatte i kommunen der har tid, overskud og ikke mindst mulighed for at agere, at der er tid til at gå i dybden med den enkelte borgers situation.

Men den situation vi ser i Fredericia på det specialiseret socialområde, børne – unge området, ja på rigtigt mange områder er en helt anden end overskriften, nemlig et retvisende budget.

Vi har på vegne af vores medlemmer og de borgere vi hjælper i Fredericia kommune, brug for at der kommer ro på budgettet og der skabes ro i forvaltningen.

Fredericia kommune har desværre en del borgere der har brug for ekstraordinær hjælp, Fredericia kommune har desværre ansatte der har alt for lidt tid, det skal vi have lavet om på, byrådet og forvaltningen må internt finde ud af hvem der gør hvad, hvor beslutninger træffes, der ud over må og skal borgerne og ikke mindst de ansatte tages med i dialogen omkring Fredericias fremtid.

Fremtiden må være at Fredericia får bragt antallet af borgere der hænger fast i systemet ned, at de ansatte får muligheden for at dette kommer til at ske.

Vi kan som by ikke være andet bekendt over for byens borgere og de ansatte. 

Jan Filbært

Retssikkerhed For Alle.

Højesteret: Nets-gebyrer var for høje

0
(Foto: AVISEN)

Højesteret har afgjort, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte konkurrencemyndighedernes afgørelser vedrørende påbud om nedsættelse af gebyr for betaling med Dankort på internettet. Nets Denmark A/S, som ejer dankortsystemet og er eneste indløser af Dankortet, fik i 2012 og 2013 påbud om at ændre de gebyrer, som Nets på daværende tidspunkt pålagde forretninger, der lod kunder betale med Dankort ved internethandel. Nets ændrede herefter sine gebyrer, men styrelsen fandt, at ændringen var utilstrækkelig.

Spørgsmålet for Højesteret var, om der var grundlag for at tilsidesætte konkurrencemyndighedernes afgørelser. Efter betalingstjenesteloven må der ved fastsættelse af gebyr mv. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner med bl.a. Dankort ikke anvendes urimelige priser og avancer. Højesteret udtalte på den baggrund, at der ikke var grundlag for at fastslå, at konkurrencemyndighederne skulle have foretaget en markedsanalyse med henblik på at vurdere, om der var virksom konkurrence på betalingskortmarkedet.

Nets anførte, at konkurrencemyndighederne havde begået en række fejl ved skønnet over, om Nets’ priser og avancer var urimelige. Højesteret udtalte hertil bl.a., at afgørelsen af, om der anvendes urimelige priser og avancer, ifølge forarbejderne må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkurrencepræget marked.

Højesteret bemærkede, at domstolene kan prøve bl.a., om konkurrencemyndighedernes skøn hviler på et urigtigt eller mangelfuldt grundlag. Det påhviler som udgangspunkt den, der anfægter myndighedernes skøn at godtgøre, at der foreligger mangler ved grundlaget for skønsudøvelsen, og at manglerne har haft betydning for afgørelsens indhold. Sammenfattende fandt Højesteret ikke grundlag for at tilsidesætte konkurrencemyndighedernes afgørelser. Landsretten var nået til samme resultat.

Dødsfald Fredericia den 4. april 2023

0

Ruth Hansen, Fredericia, 1932-2023

https://gardeniablomster.dk/

Eriksen tæt på comeback

0
Christian Eriksen, Danmark jubler efter målet til 3-2

Christian Eriksen vender tilbage til træning efter ankelskade ifølge Manchester Uniteds manager

Ifølge Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, er Christian Eriksen snart tilbage på banen igen efter en længere periode på sidelinjen på grund af en ankelskade. Ten Hag afslørede på et pressemøde før holdets kamp mod Brentford, at Eriksen ville vende tilbage til træning med holdkammeraterne samme dag.

– Han vil træne med holdet igen i dag, og så må vi se, hvor hurtigt han gør fremskridt, sagde ten Hag.

Eriksen pådrog sig skaden i januar under en FA Cup-kamp mod Reading, og siden da har han ikke spillet en kamp for holdet. Tidligere udmeldinger fra Manchester United havde angivet, at Eriksen ville være tilbage i slutningen af april eller starten af maj.

Ten Hag bekræftede, at Eriksen stadig har en vej at gå, før han kan spille igen, men hans tilbagevenden til træning er et positivt tegn. Eriksen vil dog ikke deltage i kampen mod Brentford i morgen.

Efter at have kæmpet for at komme sig fra sin skade, ser det ud til, at Eriksen nu er på vej tilbage på banen og vil fortsætte med at imponere fans og holdkammerater med sine evner.

Veterantog kører fra Fredericia-Aarhus t/r

0

Kom med på en helt særlig tur med veterantog fra Fredericia til Aarhus. Hop med ombord og mærk historiens vingesus, når Danmarks Jernbanemuseum den 22. april kører med veterantog fra Fredericia til Aarhus og retur.

Stig på veterantoget og nyd den smukke tur gennem Jylland fra de gamle vogne, tilbring hele dagen i Aarhus og bliv bragt hjem igen sidst på eftermiddagen. Vi fløjter til afgang kl. 08.30 fra Fredericia Station og er retur igen 16.22.

Her er chancen for en længere tur med veterantog gennem Jylland med indbygget ophold i Aarhus – med mulighed for egen planlægning med noget af alt det, byen byder på.

Turen køres med MY 1135 fra 1957

MY-lokomotiverne var fra introduktionen indbegrebet af styrke og et moderniseret DSB. Fra leveringen kørte det de internationale tog og de store landsdelstog, som E-maskinerne ellers havde stået for. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA. MY 1135 blev leveret som en del af 3. serie fra 1957 og udgik af den ordinære drift i 1997. Det blev dog i drift hos DSB frem til 2009. MY 1135 er ny-restaurereret og fremstår i sin oprindelige bemaling.

Turen er er del af en længere veterantogsrute, nemlig Aarhus – Aalborgturen. Og den er et helt kapital for sig selv!
Fra Aarhus kan man/I komme med til Aalborg og retur – med stop i Skørping. Under vores stop i Skørping, skal vi høre om Skørping Stations rolle i den kolde krigs beredskab.

På turen vil I også høre om, hvordan jernbanetrafikken en tid endnu styres helt manuelt på strækningen Hobro-Ellidshøj for først i 2024 bliver det nye signalsystem rullet ud på strækningen Aarhus-Aalborg.

Veterantog på Danmarks Jernbanemuseum

Danmarks Jernbanemuseum tilbyder anderledes veterantogture rundt i Danmark. Turene i de historiske tog gøres levende af fortællinger om de steder, vi kører forbi, og de steder, hvor vi gør holdt. Det sker enten ved en medrejsende formidler eller i en folder, der beskriver turen og området. Vi kører i hele landet.

Danmarks Jernbanemuseum råder desuden over egne skinner og station på museets område i Odense. På udvalgte dage i påsken og i sommerferien kører vi veterantog på museets strækning. En kørsel varer ca. 10 minutter. Kørslerne på museet er gratis, når entreen er betalt. Alle kørsler kan ses på www.jernbanemuseet.dk

Køreplan

Afgang Fredericia Station kl. 8.30
Ankomst Aarhus Hovedbanegård kl. 9.40
Afgang Aarhus Hovedbanegård kl. 15.18
Ankomst Fredericia Station kl. 16.22

FHK-spiller udtaget til rundens hold

0

Kasper Young fra Fredericia Håndboldklub har vist imponerende præstationer på banen i HTH Ligaen efter VM-pausen. Selvom holdet senest tabte til KIF Kolding på udebane, markerede Young sig med en imponerende præstation, der nu har ført til en udtagelse til rundens hold i ligaen.

Youngs indsats på banen mod KIF Kolding var en af de bedste på højre fløj, da han scorede seks mål på seks forsøg og yderligere bidrog med en assists og en bolderobring. Disse præstationer har nu resulteret i hans udtagelse til rundens hold, som kåres af Divisionsforeningen baseret på statistik fra spillerunden i HTH Ligaen.

Rundens hold består af spillere fra forskellige hold og positioner. Udover Young inkluderer holdet også målmand Kasper Larsen fra SønderjyskE, venstre fløj Frederik Bjerre fra Mors-Thy Håndbold, venstre back Nicolai Pedersen fra GOG, playmaker Jeppe Gade fra Lemvig-Thyborøn Håndbold, højre back Nikolaj Øris fra Bjerringbro-Silkeborg og stregspiller Andreas Søgaard fra Ribe-Esbjerg HH.

Youngs præstationer på banen er især bemærkelsesværdige, når man tager i betragtning, at han havde en svær periode i efteråret. Efter VM-pausen har han dog formået at spille sig op og har i alt lavet 70 mål i 24 kampe, hvilket viser, at han er en vigtig spiller for Fredericia Håndboldklub.

Youngs evne til at score mål og bidrage på andre måder kan vise sig at være afgørende for FHK i det kommende slutspil. Holdet har høje ambitioner om at nå langt i slutspillet, og med Young i topform, kan de have en reel chance for at nå deres mål.

Slutspillet er en tid med et intenst kampprogram, hvor de bedste hold i ligaen mødes og kæmper om mesterskabet. Det er en tid, hvor enkeltpersoners præstationer kan have en enorm indflydelse på holdets succes. Med Young i topform kan FHK drage fordel af hans evne til at score mål og bidrage på andre områder, såsom bolderobringer og assists.

Youngs succes på banen afhænger dog ikke kun af hans egne præstationer. Holdets præstation som helhed vil også have en stor indflydelse på hans evne til at bidrage og score mål. Derfor er det vigtigt, at FHK fortsætter med at arbejde sammen som en enhed og spille på deres styrker.

Men med Young i topform er der ingen tvivl om, at han kan spille en afgørende rolle i FHK’s succes i slutspillet. Holdets fans vil utvivlsomt håbe på, at han fortsætter sin stærke form og hjælper FHK med at nå deres mål i slutspillet.

Inden sluttspillet starter resterer der en enkelt kamp af grundspillet. For FHK’s vedkommende spilles den onsdag aften mod Nordsjælland Håndbold.

Unge mænd sigtet for narkotikasalg

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Tre unge mænd fra Horsens er sigtet for salg af narkotika.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi oplyser, at de tre mænd blev anholdt mandag klokken 12:25 i Horsens by, men da sagen formentlig kommer for lukkede døre, kan han ikke oplyse yderligere.

Fodgænger er stadig til observation

0

Mandag blev en fodgænger påkørt på Korskærvej i Fredericia. Vedkommende er stadig indlagt til observation.

Mandag kunne Sydøstjyllands Politi ikke oplyse noget om parternes identitet, men det kan de nu.

Parten, der kørte bilen, er en yngre mand mand fra lokalområdet, mens fodgængeren er en ældre mand.

Den ældre mand er fortsat indlagt til observation, oplyser Sydøstjyllands Politis vagtchef.

Brandvæsnet blev tilkaldt til børnhave

0

En børnehave i Fredericia fik tirsdag morgen uventet besøg af TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi. 

Forholdet, som blev anmeldt, var at en person kunne se røg og troede, at der var opstået en brand.

Episoden, der blev anmeldt klokken 07:47, fik både brandvæsen og politiet til at komme til stedet.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Morten Jessen, oplyser at der var lavet et bål udenfor på en plads, der er indrettet til det. Da der ikke var tale om kriminelt forhold blev der ikke gjort mere ved sagen.

Nyt forum sikrer opfyldelse af lægevagten

0

I forbindelse med den nye lægevagtsaftale mellem Region Syddanmark og PLO Syddanmark er der nedsat et Partsforum. Mandag godkendte regionsrådet deres repræsentanter, der skal være med til at sikre, at den indgåede aftale opretholdes.

Efter længere tids forhandlinger blev der indgået en ny aftale om lægevagten den 19. januar 2023. I den forbindelse blev det aftalt, at der nedsættes et Partforum med repræsentanter fra både regionsrådet og PLO. I regionsrådet faldt valget på Pernelle Jensen (V), Carsten Sørensen (O) og Jette Damsø Henriksen (A).

I regionsrådssalen spurgte SF’s Anette Blynel, hvorfor der ikke var mulighed for at få flere politikere med. Til det svarede fungerende formand, Bo Libergren (V), at det ikke kunne lade sig gøre, og at han via forhandlingerne med PLO havde erfaret, at de var svære at forhandle med.

Partsforum har til opgave at følge og drøfte forhold vedrørende aftalen, herunder blandt andet opfyldelse af servicemål, tvivlsspørgsmål om fortolkning af aftalen samt aftalte udviklingsprojekter.

– Det følger aftalen man har lavet med lægevagten så man kan følge med og se om man skal diskutere det og hvordan man tolker det. Det er godt vi kan følge op på det, siger Pernelle Jensen.

Pernelle Jensen.

Blandt andet vil Partsforummet være med til løbende at informere regionsrådet, der ikke blev orienteret da lægevagten pludselig lukkede ned under corona og ikke genåbnede igen i blandt andet Fredericia.

– De skulle have åbnet det efter corona, men jeg synes det er fornuftigt at følge op på det, siger Jensen, der også ser andre vigtige funktioner med Partsforummet:

– Jeg et obs på servicemålene som akutknappen, og det med, hvor lang tid der går før man taget telefonen. Vi kan tjekke op på, om borgerne får det, som de er stillet i udsigt.

Fakta om den nye lægevagtsaftale i Region Syddanmark:

  • Der vil fremover være lægevagtskonsultation i Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup, Rudkøbing, Grindsted, Tønder og Ærø.
  • Der indføres en akutknap i den telefoniske visitation til lægevagten, så patienter med akut behov for at komme i kontakt med lægen har mulighed for at trykke sig frem i køen.
  • Med virkning fra 1. februar 2024 overtager Region Syddanmark alle lægevagtens opgaver i tidsrummet kl. 23-08.
  • Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom. Med aftalen vil der være en god adgang til de praktiserende læger i dagtiden for patienter med behov for hjælp samme dag, så belastningen i lægevagten efter kl. 16.00 nedbringes.
Bil brændte ud i Vamdrup: Politiet undersøger sagen

Bil brændte ud i Vamdrup: Politiet undersøger sagen

0
En bil gik lørdag morgen klokken 5.18 op i flammer på Søndergade i Vamdrup og brændte helt ud. Politiet undersøger branden nærmere for at...