Fra en villa er der stjålet tamilske guldsmykker.
Indbrudet er sket på Fiskervænget i Snoghøj mandag mellem klokken 11:00 – 14:00.
Fra villaen er der stjålet tamilske guldsmykker, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross.
Mand påkørte lygtepæl
En mand kørte mandag ind i en lygtepæl, da han fik noget i øjet.
Uheldet skete mandag klokken 17:46, hvor en mand kom kørende i østlig retning på Sakkesvang, da han pludselig fik noget i øjet og blev uopmærksom. Manden kom derfor over i modsatte vejbane, og endte med at påkøre en lygtepæl. Det oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Syd.
I forbindelse med uheldet gik lygtepælen i stykker, og der skete materiel skade på bilen.
Damp fra trailer fik mange udrykningskøretøjer afsted
Da der mandag aften var melding om en brand på C.F. Tietgens Vej i Taulov viste det sig, at det var grundet damp fra en trailer ,der var ved at blive desinficeret efter, at der havde været fisk i den.
Det gav stor opsigt, da TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi fik meldingen mandag klokken 22:24. Vicepolitiinspektør fra Patruljecenter Syd, Mikkel Ross, oplyser at meldingen gik på der var brand i en trailer til en lastbil.
Da man kom til stedet kunne det konstateres, at der var damp fra en trailer, der var i gang med at blive desinficeret, da der havde været fisk i den.
Massiv udrykning til tankvognsbrand i industrikvarter
TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi var massivt til stede på C.F. Tietgensvej i Taulov, da de klokken 22:24 fik meldingen om en brand i en lastbil.
Meldingen gik på, at banden var opstået i en lastbil hos en risikovirksomhed, og det var det der gjorde, at der ingen chancer blev taget. Politiets indsatsleder kom til stedet sammen med adskillige slukningskøretøjer fra TrekantBrand.
Til at starte med ville udrykningskøretøjerne ikke køre helt tæt på den tilkaldte brand, da de skulle have overblik over situationen, men efter nogen tid viste det sig, at der ikke var noget om det, og udramatisk kunne køretøjerne igen forlade C.F. Tietgens Vej efter at have været til stede i en halv times tid
Slutspillet tæt på sikret: Sådan vil FHK rykke sig
Med minimum uafgjort mod Ribe-Esbjerg i tirsdagens kamp er FHK sikre på at komme i slutspillet, men klubben vil mere end det. Rent budgetmæssigt er det retvisende, at Fredericia Håndboldklub ikke er helt med i toppen, men ambitionen og planen for at nå det er der.
For anden sæson i træk ser FHK ud til at kvalificere sig i slutspillet. Rent pointmæssigt snitter holdet omtrent det samme som i sidste sæson, men i slutspillet skulle det gerne afspejle, at FHK har øget budgettet til denne sæson. Budgettet er øget med blandt andet tilgangen af Gudmundur Gudmundsson som træner, men også flere af tilgangene er dyrere lønmæssigt end deres forgængere.
Kigger man lønbudgetsmæssigt i ligaen hører FHK til i top-8. Fredericia Håndboldklubs regnskab kan ikke oplyses, da klubben er registreret som en forening, men ifølge AVISENs oplysninger ligger klubbens samlede lønomkostninger, der dækker både administration, trænerstaben og spillere på omkring 11-12 millioner kroner årligt. Det placerer FHK som det hold med sjette højst omkostninger i ligaen. Det er mere end eksempelvis KIF Kolding og Skanderborg-Aarhus, der ligger over FHK i tabellen, men til gengæld mindre end TTH Holstebro, som er under FHK.
I denne sæson har FHK’s målsætning igen været at komme i top-8, ligesom det var tilfældet i sidste sæson. For at udvikle sig yderligere kræver det formentlig et endnu større budget.
– Vi tog skridtet og ansatte Lars Peter Hermansen som kommericiel direktør før sæsonen startede. Han skal være med til at få flere partnere, og det er han lykkedes fint med i det første halve års tid. Vi skal have flere, og derfor skal vi ud at fortælle om vores fine produkt, og hvad vi gør for byen, siger administerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.
I første omgang har Fredericia Håndboldklub fokus på at sælge endnu flere sponsorater i postnummeret 7000 Fredericia. På sigt skal der dog mere til, erkender den administerende direktør.
– Der er mange i Fredericia Kommune vi ikke har haft fat i, så det primære er at sige goddag til dem og skabe en interesse for at være med, og se det enestående netværk vi har. Derfor går vi efter dem i første omgang, og så er det klart, at vi også skal have fat i flere regionale og landsdækkende virksomheder, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.
Budgetmæssigt er der fra FHK et lille gab op til BSH, TTH, Skjern og GOG. Aalborg er en liga for sig selv, hvad det angår, og i de kommende år kommer de til at ekspandere yderligere end de 26,83 millioner kroner, som klubben har i lønomkostninger i alt. Til gengæld er det ikke urealistisk, at FHK om nogle vil kunne komme til at matche Skjerns 14,85 milloner kroner, der er ligaens næsthøjeste budget i lønomkostninger.
Med et større budget følger også større ambitioner, og står det til Thomas Renneberg-Larsen kommer fredericianerne til at spille med om metal. Foruden øgede indtægter på sponsorsiden for at øge budgettet, skal der mere til og den plan han har han klar.
– Vi skal styrke administrationen og spillertruppen så vi har de kompetencer til at komme længere op. Det er vores målsætning, at vi skal være med omkring Final4 og vi vil også spille med om medaljer i de næste par år. Vi skal lægge lag på, og kommer vi, som vi håber, i slutspillet i den her sæson, vil vi gerne vinde mere end en kamp som vi gjorde sidste år. Vi håber, at vi kan komme til at spille med om semifinalen. Indtil videre har man ikke kunnet se så meget, at vi på papiret er sportsligt bedre i år end sidste år, men det skulle gerne afspejle sig i slutspillet, siger Thomas Renneberg-Larsen.
Mens FHK er i gang med at opjustere, er tirsdagens modstander Ribe-Esbjerg i gang med en nedjustering. I forhold til 2021 har Ribe-Esbjerg skåret 1,8 millioner kroner af deres lønomkostninger, og fredericianernes løn er tilsvarende steget. Det betyder, at FHK nu er oppe og bruge flere lønkroner end vestjyderne.
FHK er dog ikke ene om at ville skrue op for lønniveauet i de kommende år. Eksempelvis får Mors-Thy Håndbold til næste sæson tilgang af Henrik Toft, og han er ikke i den billige ende af lønskalaen. I 2022 havde Mors-Thy lønomkostninger for 8,35 millioner kroner, og det tal vil ryge op på omkring ti millioner kroner med de nye tilgange. Det betyder samtidig, at lønhiarkiet begynder at ændre sig i ligaen, hvor et af denne sæsons tophold, Skanderborg-Aarhus, hører til i den lave ende med lønomkostninger.
I 2022 havde Skanderborg-Aarhus Håndbold lønomkostninger for i alt 7,436 millioner kroner, og selvom det kastede en plads i slutspillet af sig i sidste sæson og en fjerdeplads i sidste sæsons slutspil, og endnu en slutspilsplads i denne sæson, betyder det ikke at fortsætter med det. Østjyderne har profiteret af, at de har skudt papegøjen med gyldne årgange på deres akademi. Eksempelvis med Thomas Arnoldsen og Hakun Teigum, der begge er store profiler, men som er fortid i Skanderborg-Aarhus til sommer. Særligt afgangen af Arnoldsen vil komme til at ramme Skanderborg-Aarhus, da de indenfor deres lønniveau, ikke kan hente en direkte erstatning for en ekstraordinær spiller som Thomas Arnoldsen, der i denne sæson er ligaens tredjemest scorende spiller med 135 mål, og har lavet 90 assists, hvilket også er tredjeflest i hele ligaen. Det er derfor forventeligt, at Skanderborg-Aarhus vil komme til at dale placeringsmæssigt, hvor deres lønomkostninger mere kommer til at afspejle deres sportslige niveau. Der er FHK i en anden situation, hvor klubben er på vej frem lønniveausmæssigt, og tilsvarende forstærker sig med spillere fra en høj hylde.
Se her en opgørelse over ligaklubberne lønomkostninger for 2022:
Aalborg Håndbold: 26,83 milioner kroner
Skjern Håndbold: 14,85 millioner kroner
GOG: 14,08 millioner kroner
TTH Holstebro: 13,5 millioner kroner
Bjerringbro-Silkeborg: 13,06 millioner kroner
Fredericia Håndboldklub: 11-12 milloner kroner*
SønderjyskE: 10,74 millioner kroner
Ribe-Esbjerg HH: 9,91 millioner kroner
KIF Kolding: 9,51 millioner kroner
Mors-Thy Håndbold: 8,35 millioner kroner
Skanderborg-Aarhus Håndbold: 7,436 millioner kroner
Nordsjælland Håndbold: 4,63 millioner kroner
Lemvig-Thyborøn Håndbold: 4,46 millioner kroner
HC Midtjylland: 3,25 millioner kroner
*Fredericia Håndboldklub er en forening, og der er derfor ingen offentlige tal. Tallet, som er nævnt, er et AVISEN erfarer fra kilder.
Blues i Middelfart
Det er en ny, spændende række koncerter, der er lagt i trygge, bluesgarvede hænder hos Hans Theessink og Knud Møller, når de i foråret 2023 er på turné i Danmark.
Turen bringer dem bl.a. til Middelfart, hvor GUF, God Underholdende Folkemusik, står bag koncerten på KulturØen torsdag den 27. april.
Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til ”Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben. Den kompetente blues duo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert.
Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues/roots genre, som duoen mestrer så flot. Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter. Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.
Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet diverse priser og anerkendelser. Knud Møller har, blandt andet, opnået prisen som ”Årets danske instrumentalist”. Hans Theessink har – flere gange – vundet den østrigske ”Amadeus Music Award” for bedste udgivelse i kategorien Jazz World Blues.
Priser de er glade for og stolte af, men selv sætter de aller mest pris på blues musikken. At spille den og være i den – sammen med publikum. Det er DET, de brænder for, og DET, der brænder igennem, når de er sammen på en scene.
Billetter til koncerten i Middelfart kan købes på www.guf-strib.dk, men vent ikke for længe. For de fleste er allerede solgt.
FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen
FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.
Den globale opvarmning har allerede alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden. Enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr og øger risikoen for f.eks. tab af biodiversitet, fødevaresikkerhed og menneskeliv.
Det konkluderer FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort en synteserapport samt et kort sammendrag til beslutningstagere – Summary for Policymakers (SPM) – der sætter punktum for den sjette hovedrapport.
– Videnskaben taler sit klare sprog. Den globale gennemsnitstemperatur stiger, hvilket allerede i dag har omfattende og irreversible konsekvenser for kloden og os mennesker – både vores sikkerhed og vores materielle værdier, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:
– FN’s Klimapanel gør det klart for beslutningstagerne, at vi kender løsningerne til at modvirke klimakrisen, men understreger, at der skal handling til nu – tidlig indsats kan betale sig, sen handling straffes hårdt.
FN’s Klimapanel understreger, at den globale udledning af drivhusgasser skal mindskes markant, hvis Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader, helst 1,5 grader, i forhold til før-industrialiseringen skal overholdes.
– FN’s Klimapanel udtrykker det voksende hastværk meget tydeligt. Der er en kløft mellem løfterne om reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser fra verdens lande, og de reduktioner der skal til for at indfri Parisaftalens målsætninger. Desuden er der ikke harmoni mellem de reduktioner, der trods alt er indmeldt, og dem, som på nuværende tidspunkt faktisk er implementeret. Rapporten fastslår, at der skal højere globale ambitioner til, hvis vi skal imødegå nogle af de voldsomme fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne, afslutter Adrian Lema.
Adrian Lema er netop hjemvendt fra Schweiz, hvor han som leder af den danske delegation har været med til at godkende rapporten, der koger mange tusinde siders videnskab ind til en bouillonterning for beslutningstagere. IPCC’s Sjette Hovedrapport er et omfattende værk og det videnskabelige fundament under DMI’s klimavidenskabelige rådgivning af regeringen. Rapporten danner grundlag for fremtidens klimapolitiske beslutninger verden over og vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem i tiden.
Udvalgte budskaber fra IPCC’s Synteserapport
Menneskets udledninger fører til opvarmning, havniveaustigning og mere ekstremt vejr
Menneskers udledninger af drivhusgasser har ubestrideligt ført til global opvarmning, så den globale overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1 °C højere end i perioden 1850-1900. Stigning i havniveau er uundgåeligt i århundreder, måske endda årtusinder pga. den fortsatte opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper. Som følge af stigning i havniveau vil hændelser, der nu forekommer én gang hvert århundrede i år 2100 forekomme årligt ved flere end halvdelen af de steder, hvor vandstand måles.
Global opvarmning har alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden
Fortsatte udledninger vil lede til stigende global opvarmning, og enhver decimal, temperaturen stiger med, vil intensivere sammenfaldende farlige klima- og vejrhændelser. Globale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter uddør og for irreversible tab af biodiversitet i økosystemer. Nogle af de konsekvenser, der øges i den nærmeste fremtid, er varme-relateret sygdom og dødelighed, oversvømmelser i kystområder og et fald i fødevareproduktion i nogle regioner.
Muligheder for klimatilpasning begrænses af opvarmning
Der har været fremgang i planlægning og implementering af klimatilpasning i alle sektorer og regioner med dokumenterede fordele og varierende effektivitet. Tilpasningsmuligheder, der i dag er rentable og effektive, vil blive begrænset og mindre effektive med stigende opvarmning. Med stigende opvarmning vil nogle tilpasningsmuligheder nå sine begrænsninger, og for at undgå fejlslået tilpasning skal tilpasning være langsigtet og tværgående.
Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen
De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner.Globale drivhusgasudledninger skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal temperaturstigning på 1,5°C i 2100.
Vedvarende energi er omkostningseffektivt
Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind, energieffektivisering og metan.
Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases
Global netto-nuludledning af CO2 er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO2 i energisektoren kræver bl.a. en substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for tilbageblivende fossile brændsler, CO2-frie elsystemer, udbredt elektrificering, energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.
Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen
Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest sårbare befolkninger hårdest.
Fakta | Synteserapporten
Synteserapporten fra FN’s Klimapanel er et ca. 80 siders koncentrat af de tre delrapporter fra 2021-2022, som delegerede fra IPCC’s medlemslande i den forgangne uge har forhandlet på plads til et sammendrag på blot 34 sider. Synteserapporten, marts 2023, sammenstiller og opsummerer viden fra tre delrapporter og tre specialrapporter, der tilsammen udgør Sjette Hovedrapport.
Tyveri af to nummerplader på personbil
På Middelfartvej i Brenderup er der lørdag blevet stjålet to nummerplader fra en personbil.
Fyns Politi modtog anmeldelsen om tyveriet af nummerpladerne fra personbil samme dag klokken 11.00.
42-årig mand spyttede forurettede i ansigtet hos thansen
Søndag formiddag ytrede en 42-årig mandlig kunde sin utilfredshed højlydt i butikskæden thansen på Stensgårdvej i Middelfart.
En 46-årig forurettet mand blandede sig i diskussionen, og det skabte tumult. Den 42-årig mand endte med at spytte den forurettede mand i ansigtet, og derfor modtog Fyns Politi en anmeldelse søndag klokken 10.29 om forholdet. Det oplyser Fyns Politi mandag.
FHK bankede Aalborg efter vanvittig anden halvleg
Slutspilspuljen er fuldstændig åben efter Fredericia Håndboldklubs sensationelle 41-36-sejr over Aalborg Håndbold. Efter en pauseføring på 20-17 til gæsterne vendte FHK kampen i anden...
