Regnskabsrod og overforbrug på Ullerup Bæk Skolen får nu konsekvenser. 8 lærere står til fyring og 3 pædagoger skal forflyttes. Men det er ikke kun Ullerup Bæk Skolen som rammes. Hele børne- og skoleområdet kommer til at mærke konsekvenserne af ledelsens beslutninger.
På daginstitutionsområdet accepteres det nu, at ledelsen kan fravige pædagogandelen på 70%. Ifølge Cecilie Roed Schultz, EL ”skal der stadig ansættes alle de kvalificerede pædagoger vi kan komme i nærheden af” men accepterer at ledelsen kan ansætte en medhjælper/ pædagogisk assistent ”i de tilfælde, hvor de ikke kan finde en egnet pædagog” Hvad er det? Som erfaren pædagog vil jeg mene at alle pædagoger har den basale faglighed som er nødvendig. De første 1000 dage i barnets liv er afgørende for resten af barnets liv. Her grundlægges basale menneskelige egenskaber. Derfor er det også vigtigt at barnet mødes af voksne med grundlæggende pædagogfaglig viden og erfaring.
Flere steder i Fredericias daginstitutioner er andelen af pædagoguddannede nu nede på 62%. Det er en falliterklæring det politiske udvalg nu accepterer dette. I stedet burde man opfordre til at de pædagoger, som søger ledige pædagogstillinger ansættes fremfor medhjælpere.
Fredericias børn og unge betaler nu prisen for ledelsens fejlbeslutninger!
Det er ikke nogen hemmelighed, at forhandlingerne omkring lægevagten har været svære og at det har været et meget langt forhandlingsforløb. En af de helt store knaster i forhandlingerne har været antallet af mindre konsultationssteder som f.eks. Fredericia. At det lykkedes at holde fast i 19 konsultationssteder var på ingen måde nemt og hvis vi kigger til andre steder i landet, så er der ingen andre regioner, som har så mange konsultationssteder, som vi har i Region Syddanmark. Det kan man da kun glæde sig over.
Der vil således igen være lægevagt i Fredericia. Det er lægerne, som har besluttet i hvilken rækkefølge de vil åbne konsultationsstederne og Fredericia vil åbne fra den 1. februar 2024. Der er tale om genåbning af mange konsultationssteder og derfor vil det ikke være muligt for lægerne at åbne alle på en gang, men det er da bedre at vente lidt på en genåbning end at der slet ikke kom et konsultationssted, hvilket er den situation mange andre byer i landet står i.
Rent praktisk fungerer det sådan, at de læger, som bemander de mindre konsultationssteder, også kører ud på sygebesøg til borgere, som ikke har mulighed for at komme ind i lægevagten. Der er således ingen steder, hvor lægen bare sidder på konsultationsstedet og venter på patienterne. Der er ikke patienter nok på de mindre konsultationssteder til at fylde hele tidsrummet kl. 16-23 ud, så det ville være spild af ressourcer, hvis lægen ikke også så andre patienter. Det gælder for alle de mindre konsultationssteder og helt i tråd med, hvordan det har været tidligere.
Den nye lægevagtsaftale sikrer tryghed for borgerne, fordi man har mulighed for at blive set af en læge i sit lokalområde. Jeg er derfor stolt af den aftale, der er indgået med lægerne i Region Syddanmark og synes vi har landets bedste lægevagtsaftale.
Pernelle Jensen,
Umanaksvej 2, Fredericia
Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Region Syddanmark
Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Nu er det slut med at vores børn allerede tidligt skal føle, at de dumper i livet. De skal ikke længere stemples som ikke-uddannelsesparate. I stedet skal de støttes og opmuntres fremfor at fortælle dem, hvad de ikke kan.
Det var nemlig en stor SF-sejr, da børne- og undervisningsministeren for nyligt meldte ud at vi bør fokusere på at gøre de unge så dygtige, som vi kan, i stedet for at give dem et hårdt stempel for livet. Ingen kan alt, men alle kan noget. Derfor skal de også vide, at der plads til alle på hver sin måde.
Nu får børnene lidt mere ro på og lærerne skal forhåbentlig bruge mindre tid på papirarbejde. Vi stopper meningsløse vurderinger og i stedet bruger vi ressourcerne på tætte relationer. Så kan vi samle kræfterne om at skabe en god undervisning. Det er nemlig nogle store skridt i den rigtige retning for folkeskolen.
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
Min vision er, at Fredericia skal være en god by at blive gammel i. Flertallet i Fredericia byråd – 20 ud af 21 – deler ikke min vision. At blive gammel er en gave som mange ønsker sig og gud ske lov, øges gennemsnitslevealderen. Min vision handler om livskvalitet til gamle medborgere. Vores by har flere plejehjem, hvor yngre syge mennesker bor, sammen med ældre og stærkt plejekrævende borgere, der gennem et langt liv har leveret til fællesskabet. Beklageligvis er der ventetid på at komme på plejehjem. En plejehjemsplads er desværre ingen selvfølge. Der skal nemlig være stærke grunde til at måtte flytte ind på et plejehjem. Trykket på at få en plads er så stort, at beboere på grund af svaghed og sygdom kun overlever en kort tid, medens andre er med til at trække overlevelsesgennemsnittet lidt op. Den gennemsnitlige overlevelsestid på et plejehjem er 15 måneder. Det er en uværdig måde at blive gammel på. Samtidigt er der er også mange raske og levedygtige ældre, der må sidde alene i villaen eller i lejligheden, uden anden kontakt end hjemmehjælperen og udsigten til at blive så svækket, at plejehjemmet bliver livets sidste stop. Men, hvorfor det?
Min mors moster Beate var en frisk ældre kone, der efter mandens død, valgte at flytte ind på byens alderdomshjem. Et rigtigt hjem med hjemmelavet mad, duft af frisk kaffe og et godt sammenhold med de andre gamle friske beboere. Beate havde det godt og for en lille ekstrabetaling var der smørsmurte boller og kage, sodavand og kaffe, når vi kom på besøg. Der var trivsel, venskab og foretagsomhed i livets aftenstund. Det vil jeg have tilbage. Når min tur kommer, ville jeg gerne bo i en lille lejlighed på et alderdomshjem, hvor jeg kan byde venner og familie på ”hjemlig ” hygge, smørrebrød og en dram, fordi det kan tilkøbes. Jeg ønsker et alderdomshjem – og gerne et privat -, hvor der er valg – eller tilvalgsmuligheder, fordi vi mangler vi værdighed, omsorg og bomuligheder til seniorerne i byen. Men flertallet i Byrådet vil hellere bygge et ”Campus” til over 500 millioner kroner, fylde skoler og børnehaver med ansatte og tiltrække bosættere.
Svend Erik Kristensen blev i sommeren 2017 ramt af kræft. Nu er han ny distriktleder for Kræftens Bekæmpelse i Skærbæk, og er klar til landsindsamlingen, hvor man i Fredericia håber at komme op på 300 indsamlere i år og runder 300.000 kroner i indsamlede penge.
Den 16. april er der landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse. Forberedelserne til indsamlingen er derfor i gang, og det gælder således også i Fredericias lokalafdeling. I Fredericia er der ni distrikter, der skal dækkes ind. Det er i Bredstrup, Bøgeskov, Erritsø, Herslev, Skærbæk, Taulov, Nordbyen, Vestbyen og Midtbyen.
– Der er altid et sted tæt på, hvor man bor, at man kan hente en samlebøsse, hvis man vil bruge tre timer på en søndag til at gøre en stor forskel. Pengene bruges til forskning forebyggelse og patientstøtte, siger lokalformand Anette Hyre-Jensen.
Landsformand for indsamlingen, Asger Veje, fortæller at man i år har 249 ruter, der skal dækkes ind.
Jeg regner med, at vi bliver omkring 300 indsamlere, da vi på nogen ruter går 2-3 stykker, da man eksempelvis går en far, mor og et barn, siger Asger Veje og fortsætter:
– I 2022 samlede vi 154.000 kroner ind i bøtterne i Fredericia, og på MobilePay modtog vi omkring 110.000 kroner. Det tal kommer til at stige i år, tror jeg.
Borgmester Steen Wrist er en af årets indsamlere, og han har også tidligere givet en hånd med. Han fortæller, at alle kender der har eller har haft kræft.
– Mange af os kender også nogen, der er døde af kræft. Derfor har vi også alle sammen nogen vi kan have i vores tanker, når vi går som indsamlere. Og er man ikke selv indsamler, så har man i hvert fald nogen, man kan have i sine tanker, når man donerer. Når vi går, så står der godt nok Kræftens Bekæmpelse på indsamlingsbøssen, men der kunne ligeså god stå morfar, mor, kollega eller hvem det end er vi går for og samler til, siger Steen Wrist og fortsætter:
– Jeg har selv gået som indsamler før, og jeg skal gå igen i år. Det gør jeg af to årsager. Dels går pengene til et godt formål, blandt andet forskning. Og skal vi nogensinde den her sygdom til livs, så er forskning løsningen. Jeg går også, fordi jeg gerne vil være med til at skabe noget opmærksom på sygdommen. Uden at tage alle mænd til indtægt, og uden at skære alle over én kam, så er det ikke nogen hemmelighed, at mange mænd er for dårlige til at gå til lægen. Det skal gåes væk, siger man Jeg kunne godt tænke mig, at flere slog vejen forbi deres læge, og fik kigget på, om det nu rent faktisk også er tilfældet.
Svend Erik Kristensen har selv været ramt af kræft, og der er stadig en smule. Han fik konstateret det tilbage i 2017, men nu har han meldt sig som distriktleder i Skærbæk.
– Jeg har tidligere været indsamler. Det er noget der rammer mange. Jeg har mistet min mor og far til det og i 2017 kom jeg selv med på vognen. Det var som et lys fra en klar himmel. Jeg var i gang med at planlægge Madsby Pigecup. Vi tog imod gæsterne om lørdagen, og jeg blev indlagt lørdag aften. 5. juni, grundlovsdag. var jeg til scanninger på Vejle Sygehus, og jeg fik besked på jeg havde kræft med tumor på begge nyre. En på ti centimeter og en på fire centimeter. Det var en kæmpe omvæltning for os som familie, men vi talte om, at det skulle vi kæmpe med og der var fuld opbakning. Jeg sagde, at inden jeg kom til Skærbæk, måtte hele byen godt få det at vide så jeg ikke selv skulle fortælle det, siger Svend Erik Kristensen.
Den dag i dag får Svend Erik Kristensen ikke længere behandling, men går til kontrol hver tredje måned. Behandlingen satte sine spor, men den dag i dag lever Svend Erik Kristensen et helt normalt liv med et fleksjob i Fredericia fF.
– Første behandling gjorde mig hvidhåret. Jeg tabte mig næsten 35 kilo. På et tidspunkt voksede kræften igen, og jeg havde spredning til lungerne. Efter et par år røg jeg på en anden behandling, og det startede man med i Danmark efteråret 2018. Jeg har stadig en tumor på min ene nyre, men det med lungerne er svundet meget ind. Det viser, at den forskning der er, virker. Jeg tabte mig meget, men efter et års tid var jeg tilbage i normal kampvægt som i dag, fortæller Svend Erik Kristensen.
Man kan læse mere om Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Fredericia ved at klikke her, og se hvordan man melder sig som indsamler.
En 42-årig mand fra Fredericia begik søndag to tyverier. Efter det første blev han løsladt, men senere lavede han endnu et tyveri og blev anholdt. Nu vurderes det, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Første episode fandt sted søndag klokken 18:34 i Netto på Vesterbrogade i Fredericia. Den 42-årig mand, der ikke har fast bopæl, var gået ind i et lagerrum, hvorfra han ville stjæle blandt andet chokolade, øl, sodavand og Bailey til en værdi af omkring 5.000 kroner. Det lykkedes at tilbageholde manden, som leverede varerne tilbage, da politiet kom til stedet. Det oplyser vicepolitikommisær Mikkel Ross.
Efterfølgende blev den 42-årig mand løsladt igen, men senere slog han til igen. Klokken 03:23 fik politiet en anmeldelse om, at en lastbilchauffør, der var i færd med at læsse varer af ved Føtex i Prinsessegade, havde fået stjålet en jakke og taske. Mens chaufføreren var i gang med at levere varerne, gik manden ind i førerrummet i den ulåste lastbil og stjal jakken, tasken, en kalender og pung indeholdende betalingskort.
Lastbilchaufføreren nåede at spotte episoden og optog forfølgelsen af den 42-årig mand, men mistede synet af ham ved Jyllandsgade / Kirkestræde. Det lykkedes dog lastbilchaufføreren at give et brugbart signalement af gerningsmand til politiet.
En hundepatrulje og en almindelige patrulje fandt frem til en mand, der matchede signalementet. Han var iført lastbilchaufførernes jakke, da han blev anholdt uden dramatik, idet han cyklede midt på Sjællandsgade uden lys på.
I skrivende stund overvejer politiets efterforskningsafdeling nu, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.
Devils Choice er en erklæret støttegruppe til Hells Angels, og de har nu slået sig ned i Fredericia på Kongstedsvej 6.
Det er ikke nyt, at Devils Choice holder til i Fredericia. For år tilbage holdt de til på Huslodsvej i Fredericia, men nu har de altså fået nyt tilholdssted.
AVISEN har været ude at forsøge og komme i kontakt med Devils Choice, der beskrives som en motorcykelklub, der forbindes til Hells Angels. Da AVISEN var forbi Kongstedsvej 6, var der imidlertid ingen på adressen, og der blev ikke reageret, da vi bankede på døren.
Et spørgsmål om Devils Choice er tilbage i 2019 havnet på daværende justitsminister Søren Papes (C) bord. Det skete, da Socialdemokratiets Jesper Poulsen bad om en redegørelse for erfaringerne med motorcykelklubben, og om der er kriminalitet forbundet med dem. Søren Pape indhentede i den forbindelse et svar fra Rigspolitiet, hvor der blandt andet står:
– Rigspolitiet kan imidlertid mere generelt oplyse, at Devils Choice er en støttegruppering til Hells Angels, og at Devils Choice blev etableret i 2010. Det er Rigspolitiets vurdering, at Devils Choice blev etableret af Hells Angels med henblik på at styrke Hells Angels’ organisation. Devils Choice er – i lighed med Hells Angels – en hierarkisk opbygget organisation med officer-titler og eget regelsæt.
– Medlemmer af Devils Choice er kendt for at begå en lang række kriminalitetsformer, herunder personfarlig kriminalitet samt narkotika-, våben- og berigelseskriminalitet.
I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver.
1,4 mio. personer svarende til 24 pct. af befolkningen besøgte folkebibliotekerne eller eReolen for at låne materialer til blandt andet studierne eller fritidslæsningen i 2022. I alt blev der lånt 30 mio. biblioteksmaterialer, hvor mandag eftermiddag er det mest populære tidspunkt for udlån. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
– I 2022 lånte næsten hver fjerde i løbet af året et eller flere biblioteksmaterialer enten fysisk eller digitalt på folkebibliotekerne og eReolen. Lånerne var især glade for skønlitteratur, som lå øverst på listen, hvis man ser bort fra de studerende, der i højere grad lånte faglitteratur, siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
I gennemsnit tog hver låner 21 materialer med hjem i løbet af året. Opdelt på køn lånte kvinder i gennemsnit 25 bøger, mens mænd lånte 19 bøger.
Et fysisk besøg på biblioteket var for 45 pct. af lånerne den eneste måde, de hentede biblioteksmateriale med hjem på, mens 34 pct. udelukkende lånte på eReolen, og 22 pct. benyttede begge tilbud.
Én pct. stod for 14 pct. af det samlede udlån Selvom gennemsnittet lyder på 21 materialer, var der nogle, der lånte meget mere end andre i 2022. Den ene procent af lånerne, der lånte allermest, kaldes i denne analyse ’hyperlånere’. For at være hyperlåner i analysen skal man i 2022 have lånt over 197 materialer i løbet af året.
Selvom hyperlånerne kun udgjorde 1 pct. af alle lånere i 2022, stod de for 14 pct. af udlånene.
Den typiske profil på en hyperlåner er en kvinde i alderen 30-49 år med hjemmeboende børn, og hun låner mere og oftere end gennemsnittet.
– Hyperlånerne er generelt flittige brugere af bibliotekerne – både i forhold til antallet af materialer der lånes, men også hvor ofte de låner. Derudover kan vi også se, at hyperlånerne i højere grad låner det samme materiale flere gange i modsætning til de øvrige lånere, som oftest kun låner det samme materiale en enkelt gang, forklarer Maria Pedersen.
