Fagforening bekræfter: Sag om kommunaldirektør

0
Camilla Nowak Kirkedal på pressemøde 12. marts 2021 (Foto: AVISEN)

Mandag kom det frem, at Fredericia Kommunes kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal er hjemsendt, og at det formentlig ender med en afskedigelse. Nu bekræfter Kirkedals fagforening, at de er i dialog med Fredericia Kommune om en fratrædelsesaftale.

Camilla Nowak Kirkedal er ifølge AVISENs oplysninger hjemsendt, mens sagen pågår. Fredag klokken 14:00 afholdes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor kommunaldirektørens fremtid er oppe at vende. Mødet bliver lukket for offentligheden, men det peger i retning af, at det ender med en afskedigelse af Camilla Nowak Kirkedal.

Indtil nu har ingen i Fredericia Kommune ønsket at bekræfte hjemsendelsen officielt, ligesom der heller ikke er kommet nogle begrundelser for beslutningen. Men efter at AVISEN har kontaktet kommunaldirektørens fagforening, er det nu bekræftiget, at der er en sag:

– Djøf er i dialog med arbejdsgiveren om at indgå en fratrædelsesaftale på vegne af kommunaldirektøren. Vi har ikke yderligere kommentarer, siger Torben Gross, pressechef i Djøf.

Dermed skal Fredericia Kommune med stor sandsynlighed se sig om efter en ny kommunaldirektør efter, at Camilla Nowak Kirkedal fik stillingen på permanent basis i kølvandet på borgmestersagen, der kostede daværende kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe jobbet. På det ekstraordinære byrådsmøde forventes det, at de folkevalgte medlemmer skal drøfte hjemsendelsen. Alt tyder på at der er forskellige holdninger til beslutningen, men samtidig også, at der er et stort flertal bag denne.

På trods af de kommende drøftelser mellem byrådsmedlemmerne om Camilla Nowak Kirkedal, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at offentligheden får flere oplysninger om bevæggrundene. I forvejen ønsker ingen at udtale sig om forløbet. Ligeledes er det ekstraordinære møde lukket for offentligheden. Djøf har med held bistået den forhenværende kommunaldirektør, Annemarie Zacho-Broe, der netop endte med at blive afløst af den nuværende kommunaldirektør. Byrådsmedlemmerne har derfor en klar interesse i, at sagen ikke ender i medierne, sådan som det var tilfældet forrige gang. Men netop på grund af den tidligere sag er der stor opmærksomhed på ledelsesproblemerne i Fredericia Kommune, der trækker spor helt tilbage til 2019.

Kjell og Kvium på Trapholt

0

En helt særlig udstilling blev onsdag d. 22. marts åbnet på Trapholt. Udstillingen, som hedder “In Clay and Paper”, er en samarbejdsudstilling mellem den danske kunstner Michael Kvium og norske kunstner Kjell Erik Killi-Olsen, begge er internationalt anerkendte. Den officielle åbning af udstillingen foretog Koldings Borgmester Knud Erik Langhoff (C).

– Værkerne her handler om kærlighed og sårbarhed, de handler om noget vigtigt, nemlig at ikke alt her i livet er skønt, det skal give os alle sammen noget at tænke over, hvad er skønt og hvad er grumt i vores liv, tak til Michael og Kjell Erik for at udstille her, og tak til Trapholt for at huse dem, med de ord åbnede Knud Erik Langhoff udstillingen.

Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN

Udstillingen er en fejring af de to kunstneres samarbejde og præsenterer helt nye værker, hvor leret er omdrejningspunktet for arbejdet. Udover de store tankevækkende papirarbejder er der også udtryksfulde keramiske skulpturer at betragte på museets hovedgade. Det er ikke første gang de to kunstnere samarbejder, og det er helt sikkert, at deres gensidige påvirkning og afsmitning er tydelig i de nye værker.

– Kjell Erik foreslog mig at tage arbejdet med keramik op igen her mange år senere, efter vi havde talt om mange eksotiske steder, Mexico, Bali, ja alle mulige eksotiske steder, hvor vi kunne arbejde på projektet, så endte vi i Risør, Norge, på et lille keramikværksted, hvor vi knapt kunne bevæge os rundt uden at vælte noget på gulvet, faktisk var det sådan, at hvis jeg arbejdede på noget stort, så måtte Kjell Erik arbejde på noget småt, fortæller Michael Kvium, med smil i stemmen.

Kjell Erik Killi-Olsen tv. og Michael Kvium th.

Udstillingens første destination var Bomuldsfabriken i Arendal

Oprindeligt var planen, at udstillingen kun skulle bestå af keramik, som kunsternes originale udstilling for 30 år siden. Da de to trådte ind på Bomuldsfabrikken, blev de dog i tvivl om det overhovedet var nok, for lokalerne var noget større, end først antager.

– Vi fik en lillebitte smule præstationsangst, for der var voldsomt meget plads, når man arbejder på sådan et lille værksted og hele tiden må skubbe, de ting vi havde lavet væk, så glemmer man hvor meget man har lavet, keramik er også noget skrøbeligt noget, så vi skulle også være sikre på at der rent faktisk var noget tilbage der kunne udstilles, der gik en hel del i stykker undervej, så vi kom frem til, at vi der også skulle laves noget til væggene, vi elsker begge at arbejde på papir, siger Kvium.

– Ham vores mesterkeramiker i Risør, han var en vældig stor mand, han fyldte det halve af rummet, så ja det var trangt i det lille værksted, men det gav mig meget ro, og Michael er god, han er også en person som kan give komplimenter, det er rart at have en som tør sige, “stop der, ikke fortsæt”, der skulle have været filmet derinde i det lille værksted, for ingen ville have troet hvordan det så ud, tilføjer Kjell Erik Killi-Olsen.

Kunstnerne såvel som værkerne komplimenterer hinanden

Når ens øjne rejser fra det ene værk til det andet, fra et værk af en kunster til en anden, så ser man sammenhængen, både i stil og motiver. Der er et slægtskab og fællesskab dem imellem.

– Papir og ler er mere direkte at arbejde med, jeg kan ikke fordrage at få fedtede fingre, men lige præcis ler det er okay, og for én som hovedsageligt arbejder todimensionelt, så er det magisk at man kan tænke en tanke og give besked ned til hænderne, langsomt dukker tanken så frem, det samme gælder for papiret, det er ikke lige så prætentiøst som et lærred, man kan arbejde med meget simple materialer, oliefarver, rødkridt og kul, uddyber Kvium.

Det er ikke sidste gang de to laver noget sammen fortæller Kjell Erik, samtidig med, at han joker med at skulle have et hus i Danmark.

– Det er vældigt fascinerende at male på papir, det er legende let sammenlignet med lærredet, så vi kommer tilbage, om nogen år, må vi håbe, jeg mødte en ejendomsmægler, som helt sikkert kunne hjælpe mig med at finde et hus i Danmark, slutter Kjell Erik.

Kvium og Killi-Olsens kunst handler om store, grundlæggende emner som kærlighed, seksualitet, ensomhed og død. De udtrykker det gennem en kombination af menneske- og dyrefigurer i et surrealistisk billedsprog. De bruger både det tiltalende og frastødende for at undersøge disse temaer.

Når de tager emner op, der er dystre eller kontroversielle som angst eller fremmedgørelse, så gør de det i keramiske former som krukker og beholdere. Det skaber en interessant kontrast mellem formens brugbare og livgivende karakter og de eksistentielle spørgsmål, som kunstnerne undersøger.

Udstillingen på Trapholt løber frem til 26. November 2023.

Tøjhuset ransaget af konkurrencestyrelsen

0

Avisen Danmark kunne for et par uger siden afsløre, at ti danske spillesteder var mistænkt for karteldannelse. AVISEN erfarer fra flere uafhængige kilder, at Tøjhuset i dag er blevet ransaget af konkurrencestyrelsen på baggrund af medieomtalen.

De ti spillesteder der er mistænkt for karteldannelse, er Paletten i Viborg, Fermaten i Herning, Pavillonen i Grenå, Tobakken i Esbjerg, Skråen i Aalborg, Godset i Kolding, VoxHall i Aarhus, Posten i Odense, Sønderborghus i Sønderborg og Tøjhuset i Fredericia.

Spillestederne, der ifølge Avisen Danmark er mistænkt for at have koordineret priser på kunstnere, når de skulle byde på koncerter, er nu genstand for en efterforskning. Angiveligt drejer det sig blandt andet om kendte kunstnere som Tessa, Saveus, Jung, Folkeklubben, MC Einar, Tim Christensen og den nu afdøde Hugo Helmig.

I formiddags dukkede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen uanmeldt op på Tøjhusets adresse i Fredericia, hvor de med en dommerkendelse i hånden forlangte at få adgang til faciliteterne. Specifikt ønskede de blandt andet at kontrollere den daglige leders computer. Ledelsen i Fredericia Kommunes forvaltning ønsker ikke at kommentere på sagen endnu, og svarer heller ikke konkret på, om den daglige leder vil blive hjemsendt, mens sagen kører.

Tilsynet med Fredericia Kommunes spillested føres af Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, der arbejder aktivt på at opspore karteller. Dagens koordinerede indsats mod spillestedet Tøjhuset, skaber dermed uro omkring aktiviteterne. Den daglige leder har offentligt afvist at have deltaget i karteldannelse. Vi har forgæves forsøgt at få et interview med ham, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser endnu. Det fremgår endnu ikke af sagen, hvad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ledt efter, men det tyder på, at der er tale om en koordineret aktion mod de implicerede spillesteder.

Tøjhuset drives af foreningen Fredericia Live, men det er kommunalt ansatte medarbejdere, der står for den daglige drift af stedet. I 2017 åbnede man for koncerter i Tøjhuset, og senere er man også begyndt med endnu større koncerter i Eksercerhuset. De fleste danske spillesteder blev under coronapandemien voldsomt udfordrede på økonomien, men Fredericia Kommune har støttet op omkring den lokale investering. Uroen omkring forretningsmetoderne i Tøjhuset ser ud til at være nået et nyt højdepunkt med dagens overraskende besøg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Flere medlemmer af Økonomiudvalget i Fredericia Kommune oplyser til AVISEN, at de nu vil have fuld indsigt i sagen, samt økonomien omkring spillestederne. Ingen ønsker dog at udtale sig endnu, da man afventer svar fra forvaltningen.

Anholdt for at svindle ældre – gik især efter Aase og Hjørdis

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Københavns Politi har anholdt fem unge mænd for omfattende telefonsvindel mod ældre kvinder. En 23-årig mand bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag.

Efter en målrettet efterforskning har Københavns Politi i dag anholdt fem mænd, som er mistænkt for et større antal sager om telefonsvindel begået mod ældre kvinder bosat flere steder i landet.

To mænd på 21 år og to på 22 år løslades efter afhøring, men de er fortsat sigtet i sagen. En 23-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i dag, hvor han sigtes for i 21 tilfælde at have franarret kvinderne i alt ca. 100.000 kroner.

– Vi er tilfredse med anholdelserne, som er med til at forhindre at flere ældre bliver snydt. Nu fortsætter efterforskningen af sagen, og vi forventer, at den fører til flere sigtelser mod den 23-årige, siger vicepolitiinspektør Peter Høholt.

De anholdte har taget kontakt til kvinder med fornavnene Hjørdis og Aase og andre lignende navne. I telefonen har de udgivet sig for at være fra en offentlig myndighed og overbevist de ældre kvinder om, at de fx skal have penge tilbage i skat eller pension. Gerningsmændene har narret de forurettede til at give deres kortoplysninger, og herefter har de brugt de forurettedes kort som betalingsmiddel.

Den 23-årige, som fremstilles i grundlovsforhør, blev anholdt i et udslusningsfængsel. Han afsoner en dom på to års fængsel for lignende bedrageri for cirka 1,6 millioner kroner begået sammen med to medgerningsmænd. De nye forhold er begået under udgang.

Undgå at blive lokket til at overføre penge

Pirater har kapret Monjasa-skib

0

Bevæbnede pirater har angrebet et tankskib fra Monjasa, skriver Shipping Watch.

Bevæbnede pirater har angrebet tankskibet, der sejler i Guineabugten.

Shipping Watch skriver, at besætningen fra skibet befinder sig i et sikkerhedsrum.

Opdateres…

Otte biler impliceret i færdselsuheld

0

Der var et voldsomt uheld på på motorvejen ved Kolding mandag eftermiddag.

Politikommisær Keld Schou-Jensen oplyser, at der skete et voldsomt harmonikasammenstød, hvor otte biler var impliceret.

56-årig mand gled rundt på motorvejen

0

I nat har der været to uheld på Esbjergmotorvejen.

Klokken 00:40 skete der to uheld på motorvejen.

En 56-årig mand fra Brørup bemærkede, at der lå is på vejen, men mistede herredømmet over bilen og havnede i rabatten.

Bil kørte ind i midterrabat

0

Tidligt mandag aften var der et uheld på sønderjyske motorvej.

Uheldet skete på sønderjyske nær Hjarupvej. En 43-årig kvinde kom kørende på motorvejen, og da der skete et vejrskifte, mistede hun herredømmet over bien og ramte ind i midterrabatten.

Startskuddet for Koldings største klimatilpasningsprojekt har lydt

0

Nu går byggeriet af pumpe-sluse-anlægget ved udmundingen af Kolding Å i gang. Det markerede BlueKolding og Kolding Kommune i dag med ’1. spadestik’ og taler af borgmester Knud Erik Langhoff, fungerende formand for BlueKoldings bestyrelse Gitte Grønbæk og udvalgsformand i Natur, Miljø og Klima Jørn Chemnitz.

De tre talere glædede sig hver især over, at det teknisk komplicerede byggeri nu kan gå i gang efter grundig planlægning.

Pumpe-sluseanlægget er – sammen med opstuvning af vand i Kolding Ås opland – Koldings største klimatilpasningsprojekt og et nøgleprojekt i BlueKolding og Kolding Kommunes bestræbelser på at klimatilpasse Kolding, så midtbyen bliver bedre rustet til klimaforandringerne.

Anlægget, der er budgetteret til at koste 125 mio. kr., forventes at være færdigbygget i 2025 og skal i drift, når der er skybrud, eller langvarig nedbør, eller ved høj vandstand i Kolding Fjord: Når det står færdigt vil det – sammen med vandparkering – kunne klare en 100-års hændelse.

Når det er i drift vil fire kæmpestore såkaldte Archimedes-skruer kunne flytte 20 kubikmeter vand i sekundet. Det svarer til, at Svømmestadion Esbjerg med 3. mio. liter vand ville kunne tømmes på 2½ minut.

Når sluseportene lukkes og pumperne sættes i gang, flyttes åvandet fra Kolding Å til Kolding Fjord. Det betyder, at anlægget kan fjerne så meget vand i Kolding Å med pumperne, at der bliver plads til de store vandmængder, der kommer fra oplandet til Kolding Å i forbindelse med fx skybrud.

På den måde er anlægget med til at sikre, dels at Kolding Å ikke løber over sine bredder, og dels at Kolding Å kan fungere som opsamlingsbassin for tag- og overfladevand fra Kolding midtby og fra oplandet.
Anlægget vil samtidig også kunne sættes i drift i forbindelse med høj vandstand i Kolding Fjord.
Totalrådgiver på projektet er COWI A/S, tegnestue er Arkitema og entreprenør er MJ Eriksson.

Tæt på 28.000 besøgte BYGGERI’23

0

Det var fire dage med fuldt tryk på Danmarks største byggerimesse i Fredericia, som i sidste uge tiltrak byggefagfolk fra hele landet for at opleve nye spændende produkter og løsninger i byggeriet. Den store interesse afspejler sig i messens besøgstal på 27.932, der gør BYGGERI’23 til den mest velbesøgte BYGGERI-messe siden 2010.

Efter en corona-pause kunne BYGGERI-messen tirsdag slå dørene op til fire hektiske messedage i MESSE C. Flere end 300 udstillere inden for byggeriet stod parat til at tale med de mange besøgende fagfolk om nye produkter og løsninger – og de fik travlt.

Da BYGGERI’23 fredag aften lukkede ned og sagde på gensyn i 2025, var det med et besøgstal på hele 27.932. Det gør årets BYGGERI-messen til den mest velbesøgte i 13 år.

Arrangøren er da også begejstret for den store tilslutning og fire veloverståede messedage.

– Vi er meget stolte af årets messe og det flotte besøgstal. Den store tilslutning vidner både om, at der er en stor lyst i branchen til at samles på tværs af producenter og byggefagfolk – og at der er et behov for, at vi kan mødes fysisk, skabe relationer og se, prøve og tale om nye produkter og løsninger, siger Palle Thomsen, adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre. Han fortsætter:

– Det høje besøgstal kan vi ikke mindst takke vores medlemmer – landets byggecentre – for. Med flere end 300 busser kørte de et rekordantal af deres kunder til årets messe, og her blev de mødt af de mange engagerede udstillere, som virkelig har ydet en flot indsats og skabt rammerne for en fantastisk messe. Vi har igennem hele messen fået rigtig mange, positive tilbagemeldinger fra besøgende såvel som udstillere, så jeg tillader mig at kalde BYGGERI’23 en stor succes.

Tilfredse udstillere med bæredygtighed i fokus
Messen satte i år fokus på bæredygtighed og effektivt byggeri, og det skinnede både igennem blandt udstillerne og de besøgendes mange spørgsmål til nye produkter og løsninger.

På messestanden hos Isola, der specialiserer sig i fugtløsninger til byggeriet, var der fredag eftermiddag stor tilfredshed med de fire messedage.

– Det har været en virkelig god messe, hvor vi har oplevet stor interesse fra de mange besøgende. Vi har været med siden 2010, og jeg har aldrig oplevet en så stor nysgerrighed og spørgelysten til bæredygtighed og nye muligheder til at løse byggeopgaver. Så vi glæder os til at vende tilbage til BYGGERI’25, siger Michael Lindberg, markedschef hos Isola.

Også hos byggematerialekoncernen Saint-Gobain var der på årets messe et ekstraordinært stort fokus på bæredygtighed. Her var der blandt messestandene for koncernens virksomheder skudt et nyt bæredygtighedsområde op, som målrettede sig til de udførende håndværkere.

– Det har været positivt at være tilbage på messen og få mulighed for at tale med de mange forskellige faggrupper i byggeriet. Bæredygtighed og dokumentationskrav kommer til at fylde meget mere i byggeriet – og for de udførende håndværkere – og her vil vi som materialeproducent gerne være med oplyse og uddanne byggefagfolket, så de er i stand til at træffe de bedste beslutninger. Specielt den yngre generation har vist stor interesse for vores bæredygtighedsområde, så det er et arbejde, vi vil fortsætte med, så vi kan få alle med, siger Marit Petersen, marketing communication manager hos Saint-Gobain Danmark.

Lidt om statsministerønsker for de næste fire år

Lidt om statsministerønsker for de næste fire år

0
OPINION. Hvilke ønskelige kvaliteter bør en statsminister besidde? Ved at læse pressens beskrivelser og måske især kritik af den fungerende statsminister, så er vandene delte...