En 81-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden i forbindelse med en brand i en lejlighed i Ådalen i Nyborg. Det oplyser Fyns Politi.
Brandårsagen er endnu ikke fastlagt, og politiet arbejder fortsat med at undersøge, hvad der førte til branden. De pårørende er underrettet.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om hændelsesforløbet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis opslag på X onsdag den 24. december 2025.
KRIMI. Tirsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Vejle, hvor to biler var involveret i et sammenstød. Uheldet skete klokken 18.10 på Jerlev Landevej ved et kryds.
Ifølge politiet var der tale om et færdselsuheld med begrænsede konsekvenser. En bil var i færd med at foretage et sving, da en anden bil kom kørende bagfra og påkørte køretøjet.
»Det er et færdselsuheld med ringe materielle skader og ikke nogen personskader,« oplyser Torben Møller.
Den ene af de involverede bilister blev dog kørt til skadestuen for et tjek, men der er ikke registreret yderligere personskader i forbindelse med hændelsen.
De to parter i uheldet var mænd fra lokalområdet. Den ene var i 20’erne, mens den anden var i 60’erne.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om færdselsuheldet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 24.12 kl. 10.00 af vagtchef Torben Møller.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er onsdag morgen til stede på Junghansvej i Kolding, hvor der arbejdes med en anmeldelse om et mistænkeligt forhold. Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.27, og indsatsen på stedet har haft førsteprioritet.
»Vi er lige nu til stede nede på noget, der hedder Junghansvej i Kolding, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. Jeg har ikke yderligere på det. Men det er en anmeldelse, vi har fået kl. 08.27,« oplyser Torben Møller.
Ifølge politiet er der på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger, der kan deles offentligt. Arbejdet på stedet har desuden betydet, at døgnrapporten kun er gennemgået i begrænset omfang.
»Og derfor så har jeg da ikke kunnet gå hele døgnrapporten igennem fra i går. Jeg har nået nogle ting. Og det er det, jeg kan nå. Det er ikke meget, men det er fordi, vi arbejder dernede, og det har jeg skulle koncentrere mig,« lyder det videre fra politiet.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der ikke på nuværende tidspunkt er yderligere information om sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 24.12 kl. 10.00 af vagtchef Torben Møller.
En ny analyse af sportsøkonom Steen Houman dokumenterer, at 60–70 procent af den sportslige succes i dansk herrehåndbold kan forklares med økonomi. Fredericia Håndboldklubs sidste sæson passer præcist ind i billedet – med en topplacering i grundspillet. Fredericia er en samtidig en blandt få klubber, der leverer et økonomisk overskud.
En ny analyse af klubbernes regnskaber i Herreligaen viser, hvor tæt sammenhængen er mellem penge og placering i dansk herrehåndbold. Analysen er udarbejdet af sportsøkonom Steen Houman og bygger på klubbernes seneste offentlige regnskaber.
Ifølge analysen kan mellem 60 og 70 procent af en klubs sportslige resultater over tid forklares af økonomien – først og fremmest personaleomkostningerne. Kender man lønbudgettet, kender man i grove træk også klubbens sportslige niveau.
Aalborg Håndbold er det klare yderpunkt. Klubben har mere end dobbelt så stor omsætning som de nærmeste konkurrenter og ligger i en klasse for sig, både økonomisk og sportsligt. Det er derfor heller ingen overraskelse, at Aalborg igen satte sig tungt på toppen.
Bag Aalborg er billedet langt mere nuanceret. Her viser Steen Houmans analyse et felt på omkring seks klubber, der økonomisk ligger relativt tæt og derfor også bør kunne forvente at kæmpe om slutspilspladserne – uden nødvendigvis at være realistiske guldkandidater.
Her placerer Fredericia Håndboldklub sig.
Sidste sæson sluttede Fredericia som nummer tre i grundspillet, men ramte senere en mur i slutspillet med en lang periode uden sejre. Set i lyset af analysen er det ikke et brud med økonomiens logik – men heller ikke et resultat, der slavisk følger regnearket.
Hvis økonomien alene havde været afgørende, skulle Fredericia have spillet med om guldet. Det gjorde klubben ikke. Og netop dét understreger et centralt punkt i Steen Houmans analyse: Sammenhængen mellem økonomi og sportslige resultater er stærk over tid, men aldrig absolut i den enkelte sæson.
Grundspillet viste, at Fredericia kunne præstere helt op mod toppen, mens slutspillet blotlagde forskellene i bredde, belastning og robusthed, som økonomien i sidste ende er med til at definere. Ikke som en undskyldning – men som en forklaring på, hvor loftet ligger.
Analysen viser samtidig, at kun fem klubber i ligaen senest leverede overskud, heriblandt Fredericia. Det placerer klubben i et økonomisk mindretal i en liga, der samlet set tabte omkring 22 millioner kroner. For Fredericia betyder det, at fundamentet er solidt – men også, at konkurrencen i toppen foregår på vilkår, hvor Aalborg stadig er et stykke foran resten.
Konklusionen i Steen Houmans analyse er klar: Økonomi afgør ikke hver kamp. Men over tid afgør den, hvem der har råd til at blive i toppen. Og her viser Fredericias seneste sæson præcist, hvordan sportslige muligheder og økonomiske rammer mødes – og til sidst sætter deres naturlige grænse.
Fredericia Håndboldklubs seneste regnskab viser en bruttofortjeneste på 17,2 millioner kroner og et overskud på 337.000 kroner. Egenkapitalen udgør 837.000 kroner, mens balancesummen ligger på 4,8 millioner kroner. Tallene placerer FHK blandt de få klubber i Herreligaen, der formår at drive elitesport med sorte tal.
I Steen Houmans analyse af ligaens økonomi fremgår det samtidig, at Fredericia har en anslået omsætning på cirka 29,9 millioner kroner. Det placerer klubben som nummer to i ligaen – kun overgået af Aalborg Håndbold, der med en omsætning på omkring 62,7 millioner kroner befinder sig i en helt anden økonomisk liga.
Samtidig viser analysen, at Fredericia er blandt de klubber, der leverer overskud, mens størstedelen af ligaen taber penge. Flere klubber har underskud på mellem én og fire millioner kroner, og enkelte – som KIF Kolding – med markant større minusser. Set i det lys fremstår FHK som en klub med økonomisk kontrol og balance, men uden de ressourcer, der gør det realistisk at matche Aalborg over en hel sæson.
Efter to årtier i Middelfart Byråd ser Regitze Tilma tilbage på et langt politisk liv med magtkampe, kompromiser, sejre og nederlag. Som tidligere gruppeformand for Venstre og fortsat byrådsmedlem har hun været med til at forme kommunen gennem skiftende tider – og hun lægger ikke skjul på, hvad der har kostet mest, hvad der har givet mest, og hvorfor lokalpolitik aldrig bare er et hverv.
Når Regitze Tilma ser tilbage på 20 år i Middelfart Byråd, er det ikke de enkelte sager, der først melder sig. Det er stemningen. Tempoet. Tyngden. Og den langsomme erkendelse af, at lokalpolitik aldrig bare handler om beslutninger på papir, men om mennesker, relationer og ansvar, der rækker langt ud over byrådssalen.
Regitze Tilma har siddet i Middelfart Byråd i to årtier. I en stor del af tiden som markant profil for Venstre og i en årrække som gruppeformand. I dag er hun fortsat byrådsmedlem – men med en anden position, en anden ro og et andet blik på det politiske arbejde.
»Når man har siddet her så længe, så holder man op med at tælle enkeltsager. Det, der fylder, er følelsen af ansvar. Og erkendelsen af, at de beslutninger, man er med til at træffe, får konsekvenser for virkelige mennesker,« siger hun.
Regitze Tilma trådte ind i byrådet på et tidspunkt, hvor lokalpolitik stadig var præget af stærke fronter og klare skel. Meget har ændret sig siden – både i kommunen og i måden, politik bliver ført på.
»Byrådsarbejde er blevet mere komplekst. Der er langt flere lag i beslutningerne i dag. Flere krav, flere regler, flere hensyn. Og samtidig en større forventning om, at man som politiker skal kunne forklare og forsvare alt – hele tiden,« siger hun.
For hende har det altid været afgørende at holde fast i, at byrådet ikke er en teoretisk øvelse.
»Det er ikke et debatforum for ideologier. Det er et arbejdsrum, hvor man skal få en kommune til at fungere. Skoler, ældrepleje, veje, økonomi. Det er virkeligheden, vi arbejder med.«
Som tidligere gruppeformand for Venstre stod Regitze Tilma ofte midt i de store forhandlinger. Budgetter, strukturændringer, prioriteringer, der sjældent gjorde alle glade.
»Man lærer hurtigt, at ledelse i lokalpolitik også handler om at kunne stå i modvind. Nogle beslutninger koster politisk. Andre koster personligt. Det er en del af pakken.«
Hun lægger ikke skjul på, at rollen som gruppeformand kunne være krævende.
»Der er et ansvar over for både partiet, vælgerne og kommunen. Og så er der det menneskelige lag. Man sidder sammen med folk, man er uenig med – men som man alligevel skal kunne arbejde respektfuldt sammen med bagefter.«
Gennem årene har Regitze Tilma oplevet, hvordan tonen i politik har ændret sig. Ikke kun i byrådssalen, men i offentligheden.
»Der er kommet mindre tålmodighed. Mindre forståelse for, at ting tager tid. Og mindre respekt for, at kompromiser er nødvendige, hvis et demokrati skal fungere.«
Hun peger på, at lokalpolitik i dag er langt mere eksponeret.
»Alt bliver vurderet, kommenteret og delt. Det kan være hårdt, især når man ved, hvor mange overvejelser der ligger bag en beslutning.«
Alligevel har hun aldrig fortrudt sit engagement.
»Hvis man vil have indflydelse, må man også tage den del med.«
I dag oplever Regitze Tilma, at hendes rolle i byrådet har ændret karakter. Ikke fordi engagementet er blevet mindre – men fordi erfaringen fylder mere.
»Man bliver mindre optaget af at markere sig og mere optaget af at få tingene til at hænge sammen. Man ved, hvor systemet knirker. Og man ved, hvornår det giver mening at insistere – og hvornår det giver mening at give sig.«
Hun beskriver det som et skifte fra tempo til perspektiv.
»Jeg lytter mere. Og jeg bruger erfaringen til at stille de spørgsmål, som måske ikke råber højest, men som er vigtige.«
Når hun bliver bedt om at sætte ord på, hvad 20 år i byrådet har betydet, er svaret ikke entydigt.
»Det har fyldt meget. Det har kostet tid. Og det har givet enormt meget igen.«
Hun peger især på relationerne som noget af det mest værdifulde.
»Man lærer mennesker at kende på en helt særlig måde, når man deler ansvar. Også på tværs af partier.«
Og så er der kommunen selv.
»At have været med til at forme Middelfart over så mange år – det er ikke noget, man bare slipper. Uanset om man en dag træder ud eller ej.«
For Regitze Tilma har lokalpolitik aldrig været et karriereskridt. Det har været et livsvalg.
»Man gør det, fordi man føler et ansvar. For stedet. For fællesskabet. For at tingene bliver gjort ordentligt.«
Hun smiler, da hun bliver spurgt, om hun ville gøre det igen.
»Ja. Men man skal vide, hvad man går ind til. Lokalpolitik er ikke for sarte sjæle. Til gengæld er det et af de steder, hvor man faktisk kan gøre en forskel.«
Efter 20 år er det ikke ambitionen, der driver hende. Det er erfaringen. Og viljen til stadig at tage ansvar.
»Så længe jeg kan bidrage konstruktivt, giver det mening at blive.«
En ny CEPOS-analyse peger på, at Fredericia i princippet kunne have brugt 361 millioner kroner mindre i 2024, hvis kommunen havde været lige så udgiftseffektiv som Vejle. Det tal giver stof til eftertanke, siger Liberal Alliances Christian Jørgensen, men han advarer mod at tro, at pengene bare ligger klar til hævning. Rapporten skal bruges som inspiration, ikke som facit.
En analyse fra CEPOS har endnu en gang sat gang i den lokale diskussion om, hvor effektivt Fredericia Kommune forvalter skatteborgernes penge. Ifølge beregningerne kunne kommunen i 2024 i princippet have brugt 361 millioner kroner mindre, hvis driften havde været tilrettelagt med samme udgiftseffektivitet som Vejle Kommune, der igen topper listen.
Tallet er stort nok til at sætte fantasien i gang. For 361 millioner kroner er ikke småpenge i en kommune, hvor debatten om økonomi ofte kredser om skoler, ældre og velfærd, og hvor det politiske sprog jævnligt er præget af knappe budgetter og prioriteringer, der gør ondt.
Men netop derfor bør rapporten også læses med omtanke, mener Christian Jørgensen fra Liberal Alliance i Fredericia.
Han kalder analysen en anledning til refleksion – ikke bare for politikerne, men også for forvaltningen.
»Det man overordnet kan sige, det er, at rapporten giver anledning til refleksion. Det bør den gøre generelt, både på politikere og på forvaltning,« siger han.
En del af forklaringen på, at tallet virker så voldsomt, ligger ifølge Christian Jørgensen i størrelsen på kommunens samlede økonomi.
Fredericia arbejder med et budget på godt fire milliarder kroner, og set i den målestok svarer kommunepotentialet ifølge CEPOS til omkring ni procent.
»Når man hører tallet 361 millioner, så lyder det jo umiddelbart som et meget højt tal. Men hvis man kigger på, at det er med udgangspunkt i et budget på godt fire milliarder kroner, så svarer det til et potentiale på cirka ni procent. Så lyder det måske ikke helt så meget på månen,« siger han.
Han peger samtidig på, at det netop er sådan nogle procenter, der kan blive til meget store beløb, fordi kommunens økonomi er så omfattende.
Selvom han mener, rapporten er relevant, understreger han, at man skal være varsom med at behandle den som sandhed med stort S.
»Man skal altid tage den slags undersøgelser eller rapporter med en naturlig skepsis og lade være med at tage dem som den evige sandhed. Man skal tage dem som inspiration,« siger han.
Han fremhæver, at benchmark-øvelser kan give skæve resultater, hvis man ikke tager højde for forskelle, som regnearket ikke fanger. Som eksempel nævner han en tidligere beregning om potentielle besparelser på vejdrift, hvor den mest effektive kommune ifølge ham var Frederiksberg.
»Der var et stort potentiale for rigtig mange kommuner, men det opstår også, når man benchmarker på den måde, hvor den bedste kommune er Frederiksberg, hvor der ikke er ret meget vej, og hvor der bor mange mennesker,« siger han og tilføjer:
»Det er bare for at sige, at tingene ikke er helt enkle og ikke sort-hvide.«
I Liberal Alliance vil man ifølge Christian Jørgensen bruge CEPOS-rapporten aktivt i budgetarbejdet i byrådet. Ikke som en spareplan, men som et redskab til at stille spørgsmål og hente inspiration.
»Når vi skal sidde og snakke budgetter og prioriteter, vil vi inddrage rapporter som dem fra CEPOS i dialogen om mulighederne. Man skal ikke tage skyklapper på og tro, at den måde, man gør tingene på i Fredericia, er den eneste rigtige,« siger han.
Og han peger på, at Fredericia har et oplagt sammenligningspunkt tæt på.
»Vi har landets mest udgiftseffektive kommune lige ved siden af os i Vejle, hvor der sidder en Venstre-borgmester. Og vi har en Venstre-borgmester i Fredericia fra 1. januar, som har arbejdet i Vejle Kommune i mange år. Det er da nærliggende, at de taler sammen,« siger han.
Han nævner også andre kommuner, der ifølge analysen ligger højt, og understreger, at det ikke kun handler om borgerligt ledede kommuner.
»Ikast-Brande ligger også rigtig fint, og Holbæk gør det samme, hvor der sidder en socialdemokratisk borgmester. Pointen er, at vi skal kigge ud over kommunegrænsen, tale med kommuner, der benchmarker godt, og læse analyserne for det, de er,« siger han.
I CEPOS-analysen bliver tallet også omsat til privatøkonomi. Her lyder regnestykket, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvis kommunen var lige så udgiftseffektiv som Vejle.
Det perspektiv rammer direkte ned i Liberal Alliances politiske grundsyn, siger Christian Jørgensen.
»Som liberal mener jeg, at man skal behandle andre menneskers penge med respekt,« siger han.
Han åbner for, at effektivisering i sidste ende kan give mulighed for skattelettelser, men gør det samtidig klart, at det ikke er et nært forestående lokalt projekt.
»Jeg tror ikke, at skattelettelser er på agendaen i Fredericia på den korte bane. Der er udfordringer, der er mere presserende,« siger han og peger på, at der i det nye byrådsgrundlag ikke er lagt op til hverken skatteforhøjelser eller skattenedsættelser her og nu.
Når der bliver talt om manglende penge til velfærden, kan et tal som 361 millioner hurtigt fremstå som en nøgle, der kunne løse mange problemer på én gang.
Den forvirring forstår Christian Jørgensen godt.
»Ja, det kan jeg sagtens forstå,« siger han og peger på, at regnestykket i princippet gælder alle kommuner, der ikke ligger nummer ét.
»Der skal jo være én mest effektive kommune, og det betyder samtidig, at alle andre er mindre effektive og derfor har et potentiale af varierende størrelse,« siger han.
Og derfor advarer han mod den nemme konklusion, at Fredericia blot kan skære beløbet ud uden konsekvenser.
»At tro, at man én til én bare kan spare 350 millioner kroner, uden at nogen kan mærke det, så simpel er verden ikke,« siger han.
For ham er pointen snarere, at analysen bør udløse en seriøs gennemgang og en politisk diskussion om, hvor Fredericia eventuelt kan drive tingene anderledes – og hvor grænsen går.
»Det kalder på en grundig analyse, en grundig snak og en grundig læsning af rapporten med henblik på at finde ud af, hvad man kan lade sig inspirere af i det videre arbejde i Fredericia Kommune,« siger han.
Læs også
KOLDING. Julen er for mange en tid med forventning og fællesskab, men for et stigende antal børnefamilier er højtiden også forbundet med bekymringer for økonomien. Det har Røde Kors i Kolding tydeligt mærket i år, hvor markant flere familier har rakt ud for at få hjælp til at komme igennem juleferien.
I alt har 650 trængende familier i Kolding Kommune op til jul modtaget enten julehjælp eller en stor julepakke med mad. Hjælpen er blevet delt mellem Røde Kors’ egen julehjælp og donationer fra de lokale Rema 1000-butikker, og ifølge organisationen er det lykkedes at hjælpe alle ansøgere, som levede op til kriterierne.
Hos Røde Kors oplever man, at presset på børnefamilierne er vokset, og at behovet for støtte er blevet mere synligt i takt med stigende priser og stramme budgetter.
»Julen er desværre rigtig svær for mange forældre, som ikke har råd til at købe julemad og pakker til deres børn. Med vores julehjælp kan vi sprede glæde til 200 børnefamilier i Kolding,« siger Peter Krogh, formand for Røde Kors Kolding.
Uddelingen af julehjælpen fandt sted i baglokalet i Røde Kors’ genbrugsbutik på Vejlevej 162A, hvor familierne i løbet af dagene op til jul kom forbi for at hente gavekort og julepakker. Her blev der delt LEGO-æsker ud sammen med juleknas, juice, kaffe og indpakkede gaver til de mindste. En del af gaverne var doneret af elever fra Almind-Viuf Fællesskole, som på den måde bidrog til at skabe lidt ekstra juleglæde.
Samtidig var der aktivitet udenfor på parkeringspladsen, hvor 450 familier fik udleveret en stor julepakke med mad fra en kølebil fra Rema 1000. Den samlede værdi af al den donerede julemad løber op i 337.500 kroner og er resultatet af et samarbejde mellem de ni Rema 1000-købmænd i Kolding Kommune.
Ifølge købmand Niels Fournais Kudsk fra Rema 1000 Lunderskov giver samarbejdet mulighed for at hjælpe, hvor behovet er størst netop i juledagene.
»Her i julen handler det jo rigtig meget om mad og om at have budget til det hele. For os ni Rema-købmænd i Kolding har vi en oplagt mulighed for at hjælpe familier, der er pressede, og bidrage til, at de får en god jul,« siger han.
Julepakken indeholder både et traditionelt julemåltid og ekstra mad til dagene efter jul, hvor mange familier fortsat kan være pressede økonomisk. På den måde rækker hjælpen ud over selve juleaften og giver lidt mere luft i hverdagen mellem jul og nytår.
Også familier, som havde søgt julehjælp gennem andre organisationer som Mødrehjælpen, blev omfattet af uddelingen og modtog julepakker på parkeringspladsen ved Røde Kors. Dermed blev hjælpen samlet ét sted og nåede bredt ud til familier, der ellers risikerede at stå uden støtte i juledagene.
ANALYSE. Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med et arbejdsmiljø, der slider både fysisk og psykisk. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det især er ansatte i omsorgsfagene og i hotel- og restaurationsbranchen, der er hårdest ramt, når det gælder belastninger i arbejdslivet.
Analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynets store arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L fra 2023 med omkring 22.000 besvarelser, viser, at 440.000 lønmodtagere i Danmark har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk hårdt, psykisk hårdt eller begge dele. For 59.000 lønmodtagere er belastningen dobbelt, fordi arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk krævende.
Særligt inden for sociale institutioner som plejehjem, hjemmepleje og daginstitutioner er arbejdsmiljøet udfordret. Her har fire ud af ti medarbejdere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Også hotel- og restaurationsbranchen ligger højt, hvor mere end tre ud af ti ansatte er ramt.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tale om et alvorligt problem, som kan få konsekvenser langt ud over den enkelte arbejdsplads.
»Tusindvis af danskere går på arbejde med risikoen for at blive nedslidt,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han peger på, at et dårligt arbejdsmiljø ikke kun rammer den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundsøkonomien som helhed.
»Hårdt arbejdsmiljø er til skade for både den ansatte, virksomheden og samfundsøkonomien. Nogle medarbejdere er endda udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, og det forværrer de negative konsekvenser,« siger han.
Analysen viser samtidig en tydelig ulighed mellem forskellige uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte er markant hårdere ramt end personer med videregående uddannelser. Andelen af ufaglærte, der oplever både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, er dobbelt så høj som blandt personer med mellemlange videregående uddannelser og hele otte gange højere end blandt akademikere.
Også faglærte ligger over gennemsnittet, mens akademikere generelt er mindst udsatte, både når det gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at kvinder oftere end mænd er udsat for hårde belastninger på jobbet.
Ifølge chefanalytikeren kan det få direkte betydning for, hvor længe mange lønmodtagere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.
»Det dårlige arbejdsmiljø kan have direkte konsekvenser for, hvor længe man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det urealistisk at arbejde til folkepensionsalderen,« siger Kristoffer Lind Glavind.
Han advarer samtidig om, at problemerne kan forværre den mangel på arbejdskraft, som allerede præger især velfærdsområderne.
»Vi bliver nødt til at forbedre arbejdsmiljøet for at kunne fastholde og rekruttere til fremtidens velfærd. Der er allerede i dag mangel på medarbejdere i omsorgsfagene, og det bliver kun værre. Nye tal fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 24.000 flere SOSU’er og 4.000 flere pædagoger end i dag,« siger han.
Analysen slår fast, at hårdt arbejdsmiljø kan dække over både fysiske belastninger som smerter, træthed og tunge løft og psykiske belastninger som stress, vold, trusler, mobning og depressive symptomer. Når de to former for belastning optræder samtidig, øges risikoen for nedslidning markant.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger tallene behovet for en målrettet indsats, hvis flere danskere skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden at blive slidt op undervejs.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er tung af dufte, der kun findes i denne måned. Kanel, rosiner, kaffe, varme hænder omkring papkrus. Folk går lidt langsommere, stopper oftere, kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere.
I årets julekalender har Fredericia AVISEN besøgt 24 lokale forretninger, der hver dag i december har åbnet en ny låge ind til byens liv, arbejde og fællesskab. I dag åbner vi den sidste. Låge 24.
Tidligt om morgenen på Bytorvet i Erritsø er der allerede liv. Det er stadig mørkt, men lyset er tændt inde hos Byens Brød. Døren går op og i igen. Rundstykker bliver lagt i poser. Franskbrød løftes over disken. Kaffekopper fyldes. Der er romkugler i montren, blanke og tunge, og der er wienerbrød, der knaser, bare man ser på det. Duften er ikke til at tage fejl af. Smør, gær, sukker, kanel. Det er morgen i december, og det er her, mange starter dagen.
Senere på dagen gentager rytmen sig i byens andre butikker. Klokken ringer over døren. Igen og igen. Kunderne kommer for brød, for kager, for julelækkerier. Musikken spiller lavt i baggrunden. Facaderne er pyntet med julelys, og både butikkerne og bordene indenfor er klædt på til jul.
Midt i det hele står bagermester Lars Hesselvig. Han har inviteret til interview ved et julebord, der siger mere end ord. Julestollen ligger tung og gylden. Klejnerne er sprøde. Småkagerne står i rækker. Honningkager, jødekager, vaniljekranse, fedtebrød. Alt sammen lavet med den samme grundidé, som Byens Brød altid har arbejdet efter. Kvalitet. Og service.
2025 har været et forrygende år for Byens Brød. Et år, hvor meget er sket, også uden for bagerierne.
Byens Brød åbnede butik i Børkop og har nu forretninger på fem lokationer. Fem steder, hvor brød, kager og morgenkaffe hver dag finder vej til lokalsamfundet. Det har været et stort skridt, men et naturligt et.
Samtidig har samarbejdet med erhvervslivet haft fart på. Der er blevet leveret brød og lækkerier i store mængder til virksomheder, hoteller og restauranter. Det har været et travlt år. Et år, hvor ovnene sjældent har stået stille.
Og så var der sporten.
Da FC Fredericia rykkede op i Superligaen, var det også stort for Byens Brød. Et samarbejde, der har stået på i mere end 20 år, fik pludselig en ny ramme. Studentbrødene fulgte med op i landets bedste række, og det samme gjorde stoltheden. Samtidig har Byens Brød i år leveret konditorkager til Vejle Boldklub og honninghjerter og klejner til Fredericia Håndboldklub. Det er den slags samarbejder, der binder byen sammen.
I bageriet er der også sket nyt. Sortimentet er blevet udvidet med flere surdejsbrød. Nye varianter, udviklet med fokus på smag, struktur og håndværk. Brød, som kunderne har taget imod med åbne arme. Det er vigtigt for Lars Hesselvig ikke at stå stille. Hverken i de små justeringer eller i de store linjer.
Men julen er noget for sig.
Julen hos Byens Brød er altid fuld af smil, varme og traditioner. Allerede i november bliver klejnekogeren taget frem. Det øjeblik, hvor de første klejner ryger i gryden, betyder noget. For personalet. For kunderne. For julen. Duften breder sig og lægger sig i tøjet, i håret, i minderne.
Julestollen er fast inventar. Klejnerne. Honningkagerne. Julesmåkagerne. Brunkager, fedtebrød, jødekager, vaniljekranse. Alt det, der hører til. Alt det, som folk vender tilbage efter år efter år. Og indimellem også romkuglerne, der aldrig helt hører én bestemt årstid til, men som alligevel smager ekstra godt i december.
Der bliver grinet undervejs. Der er små lege. Julenissen dukker op, og ekspedienterne hygger med både hinanden og kunderne. Stemningen er ikke noget, der bliver planlagt. Den opstår, fordi der er mennesker, der vil det samme. Gøre sig umage. Være der.
Den 24. december har Byens Brød åbent. Også dér kommer folk forbi. For det sidste brød. For det sidste rundstykke. For det, der mangler til julebordet. Det gør bagermesteren stolt. At så mange vælger Byens Brød. Ikke kun i december, men dag efter dag, året rundt.
Byens Brød holder åbent alle dage undtagen den 1. januar. Så også mellem jul og nytår er der mulighed for at hente rugbrød, franskbrød og lækkerier til julefrokoster og juledage. Det er en del af servicen. En del af identiteten.
Samtidig har de ældste forretninger i Erritsø og Fredericia by fået et nyt, frisk og moderne trælook. Et udtryk, der matcher både tiden og brandet. Det er stadig Byens Brød. Bare i en nutidig ramme.
Nu venter de sidste dage frem mod den 31. december. Nytårskagerne. Kransekagerne. Alt det, der også skal være på plads, når året rundes af. Byens Brød står klar, som de altid gør.
Klokken ringer igen. En ny kunde træder ind. Duften af kanel, rosiner, rundstykker og wienerbrød fylder rummet.
Det er jul i Fredericia.
Med låge 24 lukker vi årets julekalender. 24 fortællinger om lokale mennesker, håndværk, butikker og fællesskab. Tak fordi du læste med. Og tak til alle, der hver dag er med til at gøre Fredericia til det sted, det er.
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi byens butikker én for én og ser, hvordan julen folder sig ud bag disken.
I dag åbner vi låge 23 hos Vinspecialisten i Danmarksgade – på hjørnet, hvor mange allerede har lagt vejen forbi flere gange i december.
Hos Helle Svaneborg er der ingen tvivl om, hvad tiden kalder på. »Du er kommet ind i Vinspecialisten i Fredericia,« siger hun med et smil. »Her finder du vin, champagne, julevin – og rigtig mange gavekurve.« Og når hun siger mange, mener hun det. »Vi laver flere hundrede gavekurve. Både til private, virksomheder og erhverv. Det er faktisk et af vores helt store områder i år.«
Et år, der har overgået forventningerne
Når Helle ser tilbage på året, er der ikke meget tøven. »Det har været vores bedste år nogensinde,« siger hun. »Vi ligger på index 107, og november måned stak helt af. Det var vores bedste november nogensinde.«
Hun understreger, at væksten ikke kun handler om mængde, men om loyalitet. »Folk kommer igen. De siger: Det, vi fik sidste år, var virkelig godt – det vil vi gerne have igen. Det er kvalitet frem for store mængder.« Placeringen i Danmarksgade har også spillet en rolle. »Det betyder meget, at folk bare kan smutte ind og hente en kurv, en flaske vin eller kaffe. Det skal være nemt.«
Og hvis året har været godt, så er december noget for sig selv. »Det er vores største måned,« siger Helle uden omsvøb. »Vi har ekstremt travlt.« Travlheden kan ses overalt i butikken. Kurve står klar, nye bliver samlet, og tempoet er højt. »Vi laver op mod fire kurve i minuttet på de travleste tidspunkter. Det lyder vildt, men det er sådan, det er.«
For at få hverdagen til at fungere har Vinspecialisten en særlig struktur. »Vi har et stort pakkelager i Middelfart, hvor mange erhvervsgaver bliver pakket på forhånd. Det betyder, at vores personale her kan arbejde i almindelige tider og stadig være friske og imødekommende.« Det er et bevidst valg. »Jeg vil hellere have glade medarbejdere og glade kunder. Man kan mærke forskel.«
Kun glade mennesker
Stemningen i butikken er ifølge Helle noget helt særligt i december. »Vi ser kun glade mennesker. Folk kommer herind for at få en oplevelse. Smagsprøver, inspiration – hvem vil ikke gerne have det?«
Aldersforskellen er stor, men fællesnævneren den samme. »Du kan komme herind med rollator, med barnevogn, på scooter. Alle aldre kommer herind.« Og så hjælper det, at der bliver gjort lidt ekstra ud af det. »Vi serverer smagsprøver, der er julemusik, og der er bare en god stemning. Når vi er glade, så er kunderne det også.«
Årets julegavehits – det sikre og det lidt sjove
Når snakken falder på julegavehits, peger Helle først på gavekurvene. »Det er helt klart et hit. Folk vil gerne have noget, der er nemt, lækkert og klar til at give.«
Men også julevinen fylder meget. »Julevinen er blød og drikkeklar. Det er ikke sådan en, man skal gemme. Det skal være hurtigt, nemt og lækkert.«
Blandt de lidt mere særlige favoritter er en håndlavet solbærlikør. »Den er perfekt til små shots, til prosecco eller bare som den er. Den står lige ved indgangen – og folk kan simpelthen ikke lade være.«
Der er også plads til de mindre, spontane gaver. »Vi sætter bevidst to-tre varer helt fremme ved døren. Det gør det nemt. Ikke alle har god tid, men alle vil gerne finde noget godt.«
Når julen skal være nem – og god
Hos Vinspecialisten Fredericia handler julen ikke om stress, men om overblik. »Alt skal kunne lade sig gøre,« siger Helle. »Nogle vil have noget hurtigt. Andre har særlige ønsker. Så finder vi ud af det.«
Og netop den tilgang gør butikken til et naturligt stop i december. Et sted, hvor julegaverne kan smage af noget. Hvor stemningen er høj, tempoet er til at følge med, og hvor både den sikre gave og den sidste, spontane idé kan findes.
I morgen åbner en ny låge i Fredericia AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. Endnu en del af byens jul.
