Fredericia navngiver ny plads til minde om 4. maj og Danmarks befrielse

0
Foto: Mille Skovbølling, Fredericia AVISEN

Pladsen omkring frihedsmonumentet ved Fredericia Banegård får nu et officielt navn. Det nye navn skal være med til at give pladsen større værdighed og opmærksomhed hele året og ikke kun på dagen for Danmarks befrielse.

De sidste mange år er årsdagen for Danmarks befrielse blevet markeret på pladsen ved frihedsmonumentet ved Fredericia Banegård. Men i år kan man glæde sig over at pladsen har fået en nyt navn. Kultur- og Idrætsudvalget har nemlig besluttet, at pladsen skal have et navn, der giver pladsen endnu større værdighed og opmærksomhed – ikke blot den 4. maj på dagen for Danmarks befrielse, men hele året rundt.

Fremover hedder pladsen 4. maj-pladsen, som også kommer til at fremgå af det røde emaljeskilt, der bliver sat op ved pladsen.

– Fredericia har en stærk tradition for at markere og fejre befrielsesdagen. Og derfor er det helt naturligt, at vi i forlængelse af denne tradition, navngiver pladsen ved Fredericia Banegård, som nu officielt får navnet 4. maj-pladsen. Det er meget meningsfuldt, at vi nu kan mindes og samles om historien, som i endnu højere grad anerkendes ved at tildele 4. maj-pladsen et officielt navn, siger Peder Tind, der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Han bakkes op af næstformanden i Kultur- og Idrætsudvalget David Gulløv:

– 4. maj-pladsens nye navn er med til at understrege, at det ikke kun er én dag om året, at vi sætter pris på Danmarks befrielse og vores frihed. Det er en taknemmelighed, vi har alle årets 365 dage. Og på samme måde sikrer det nye navn, at pladsen får opmærksomhed og værdighed året rundt, siger David Gulløv.

Ud over det nye skilt, bliver pladsen indrammet af ny beplantning og blomster, og forventningen er, at både det nye skilt og blomsterne kan være klar til den 4. maj. Her bliver Danmarks befrielse traditionen tro markeret med både en mindehøjtidelighed, koncerter, taler, blomsterlægning på udvalgte kirkegårde, fakkeloptog samt uddeling af Arlette Andersens Frihedspris.

Ny rapport sammenligner nedslidning blandt seniorpensionister, førtidspensionister, efterlønnere og folk på Arne-pension

0

Rapporten sammenligner selvvurderet helbred, følelsen af fysisk og psykisk nedslidning, arbejdsevne, smerter og stress på tværs af forskellige former for tidlig tilbagetrækning.

Hvor mange på tidlig pension (Arne-pensionister) føler sig nedslidte?
Hvad er de primære årsager til, at efterlønnere trækker sig tilbage?
Og hvor mange af seniorpensionisterne har daglige smerter?

Svarene på spørgsmålene findes i en ny rapport, der sammenligner, selvvurderet helbredsforhold og årsager til tilbagetrækning blandt efterlønnere, Arne-pensionister, seniorpensionister og førtidspensionister.

Rapporten kommer fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der undersøger fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.

– Når vi sammenholder de fire tilbagetrækningsformer, er der markant forskel på, hvor mange der føler sig nedslidte. Vi kan se, at rapporteringen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress er væsentligt mere udbredt hos personer på seniorpension og førtidspension end hos personer på efterløn og Arne-pension, siger professor Lars L. Andersen fra NFA, der har lavet rapporten.

Fire former for tilbagetrækning

– Efterløn – er en rettighedsbaseret tilbagetrækningsform, som man kan opnå, hvis man opfylder en række krav. Herunder at man er nået efterlønsalderen, som gradvist forhøjes, og at man har betalt til a-kasse i 30 år.
– Arne-pension – også kaldet ’ret til tidlig pension’ er en rettighed med mulighed for op til tre års tidligere tilbagetrækning til borgere, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
– Seniorpension – er en visitationsbaseret ydelse, som kan gives til nedslidte borgere, der har mindre end seks år til folkepensionsalderen og har en varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer i ugen.
– Førtidspension – er for de meget nedslidte eller for dem, der af en anden årsag har en meget begrænset varigt nedsat arbejdsevne. Man skal visiteres til førtidspension. Et kriterie er, at arbejdsevnen skal være varigt og så væsentligt nedsat, at man ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob.

Hvorfor trækker du dig tilbage?

I undersøgelsen er de +50-årige spurgt ind til årsagen til, at de gik på henholdsvis efterløn, Arne-pension, seniorpension og førtidspension.

– Vi kan se, at førtids- og seniorpensionisterne har trukket sig tilbage på grund af dårligt helbred og deraf problemer med at klare arbejdet. Det gælder for mere end 2 ud af 3 af førtids- og seniorpensionister, siger Lars L. Andersen, der uddyber:

– For dem på Arne-pension og efterløn ser det noget anderledes ud. Her er den primære årsag, at familie og fritid trækker, dog med undtagelse af mændene, der er på Arne-pension, hvor dårligt fysisk helbred sammen med muligheden for selv at bestemme, hvad man skal foretage sig, er de primære årsager.

Svarpersoner kan være forudindtaget

Det er sandsynligt, at visitationsprocessen ift. tilkendelse af førtidspension og seniorpension kan medvirke til at bekræfte og bestyrke selvvurderingen af et dårligere helbred, fysisk nedslidning, nedsat arbejdsevne mv. Det kan derfor ikke udelukkes, at dette kan forklare en mindre del af den observerede forskel i oplevelsen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress på tværs af seniorer på seniorpension, førtidspension, efterløn og Arne-pension.

– For eksempel kan personer, som er visiteret til seniorpension og førtidspension, være bekræftet i, at de er nedslidte på grund af behandlingen af deres sag. Dette gør sig ikke gældende for personer på de rettighedsbaserede ordninger. På den anden side er vi som mennesker rigtig gode til at mærke, hvis helbredet skranter, siger professor Lars L. Andersen.

KIF overrumplede FHK i lokalbrag

0

KIF Kolding vandt sikkert lokalopgøret mod Fredericia Håndboldklub med 35-31. Dermed er koldingenserne sikrer på at ende i top-5.

Kampen har været et tilløbsstykke på de sociale medier. Drillerierne har været mange, og med 3.139 tilskuere på lægterne, var kulissen også sat. I Sydbank Arena fortsatte den drilske stemning blandt fangrupperingerne.

KIF-fansene viste et banner med teksten: “40 år uden konkurs og nedrykning”, mens FHK-fansene havde medbragt et banner med teksten “Hvor er jeres penge, Hjermind? #låntefjer” efterfulgt af kast med fjer.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

På banen var det KIF, der var i teten. Bortset fra ved stillingen 1-0 på mål af James Junior Scott var hjemmeholdet i front. I starten skyldtes, at FHK ikke kunne nedkæmpe et aggressivt KIF-forsvar, der bag sig havde en keeper, der stod godt i form af Magnus Brandbyge.

– De første 10-12 minutter er jeg utilfreds med , og vi spillede ikke som et hold i angrebet og kommer ikke hurtigt nok tilbage. Derfor kom KIF hurtigt foran med fire mål og set over hele kampen er det forskellen, sagde FHK-træner Gudmundur Gudmundsson efter kampen.

Gudmundsson tog hurtigt konsekvensen af kampens indledning. Han tøvede ikke med at tage en timeout efter ti minutter ved stillingen 7-4. Islændingen kommanderede syv mod seks, som var nøglen mod Ribe-Esbjerg i den seneste kamp, og ind igen kom Nicolaj Nørager og Kristian Stoklund.

For KIF gjorde Erik Toft, hvad der passede ham. Nordmanden sendte den ene tordenhammer efter den anden i kassen, og konsekvensen blev Thorsten Fries måtte lade sig udskifte 18 minutter med to redninger på 14 forsøg. På det tidspunkt var stilingen 12-7.

Indskiftningen af Emil Tellerup ændrede for en kort bemærkning kampbilledet. FHK fik reduceret til 12-11, men så strammede KIF grebet og gik til pause foran 19-15 efter, at Kristian Stoklund i halvlegens sidste sekund brændte straffekast.

Igen i anden halvlegs indledning trak KIF yderligere fra. Stillingen efter 37 minutter var 24-18 til hjemmeholdet,.

– I starten af anden halvleg lavede vi for mange tekniske fejl, og det gjorde vi ikke fik mere ud af kampen, sagde Gudmundur Gudmundsson efter kampen.

adp-as.dk

Som kampen skred frem begyndte FHK at få lukket mere og mere af for KIF. Derfor forlangte hjemmeholdets træner Kristian Kristensen på kort tid to timeouts. Den sidste ved stillingen 26-23 med et kvarter igen, og det fik ændret kampen igen.

KIF gik ikke i panik, og FHK lavede tekniske fejl i afgørende momenter. Derfor kom fredericianerne ikke tæt på.

– Det var en anderledes kamp, da det var meget syv mod seks for begge hold, der scorede næsten hver gang, men problemet var de kom foran med 4-5 mål og så kom vi ikke tæt på. Forsvaret blev bedre i de sidste 15 minutter fornemmer jeg ,men vi lavede for mange tekniske fejl og brændte for mange store chancer, men særligt starten på begge halvlege kostede os muligheden for at vinde, sagde Gudmundur Gudmundsson.

Kampen endte med en KIF-sejr på 35-31. De kunne lade derfor lade sig hylde for en sejr i lokalbraget, der blev lidt af en uskøn affære, da begge hold spillede syv mod seks i store del af opgøret, som også blev præget af en del tekniske fejl af FHK, som der normalt ikke begåes. Med tilråbet “God tur hjem” kunne KIF-fansene tage hjem med armene over hovedet, mens FHK-fansene kunne tage turen retur til Fredericia slukøret.

Resultatet betyder, at FHK er sikrer på at ende på syvendepladsen i grundspillet, mens KIF kæmper for at ende på fjerdepladsen. For begge holds vedkommende resterer der en kamp tilbage af grundspillet.

På jagt efter nye fortællinger om Europas grænser

0

Grænser præger vores syn på Europa og kan både forene og adskille os europæere. Et nyt EU-projekt med SDU i spidsen skal udforske, hvilke fortællinger vi som europæere konstruerer og bærer rundt på.

Migrationskrisen, coronapandemien, Brexit og en tiltagende euroskepticisme.

Det er alt sammen en del af en større europæisk historie om, at EU-landene i stigende grad ser indad og lukker sig om sig selv.

Med til historien hører, at grænser spiller en central rolle for vores forestillinger om Europa, og nu vil et europæisk forskningsprojekt med SDU i spidsen undersøge forholdet nærmere. Projektet er støttet med i alt 22 mio. kroner fra EU og Storbritannien.

– Vi har i en lang årrække haft åbne grænser i Europa, men med flygtningestrømme og pandemien har vi set et skifte, hvor der igen er blevet lagt vægt på mere kontrol af de europæiske grænser. Grænser er blevet problematiseret på en måde, mange troede var et overstået kapitel i europæisk historie, og spørgsmålet er, om og hvordan den udvikling præger vores opfattelse af Europa og det europæiske projekt. Det er det, vi skal undersøge, siger Dorte Jagetic Andersen, der er lektor ved Center for Grænseregionsforskning.

Skepsis i grænseregioner
Et spørgsmål, som forskerne vil afdække, er, hvordan borgerne i de europæiske grænseregioner lever med og forholder sig til grænser, og hvordan det influerer deres forestillinger om Europa.

Det gælder bl.a. graden af euroskepticisme, der endnu ikke er blevet belyst i en grænseregionskontekst, men kun på landeniveau.

– Der har længe været en fortælling om, at borgere i grænseregioner er supereuropæere og langt mindre skeptiske overfor EU, fordi de har deres daglige interaktion ved grænsen. Men som valgresultater i bl.a. Danmark og Frankrig har vist, har de euroskeptiske partier klaret sig godt i grænseregionerne i de senere år, så det modsætningsforhold vil vi gerne blive klogere på, siger Martin Klatt.

Han er koordinator for projektet ved Center for Grænseregionsforskning, mens han samtidigt fortsætter som forskningsleder ved det dansk-tysk finansierede European Centre for Minority Issues i Flensborg.

Hvad tænker unge?
Også unges syn på Europa er centralt i projektet.

– Unge er fremtidens europæere og dem, der især bliver berørt af, hvilken retning EU udvikler sig i. Derfor bliver det interessant at finde ud af, om de har en anden tilgang end andre til det europæiske projekt, siger Martin Klatt.

– Ideen er at forsøge at få nogle nye narrativer frem, og vi tror og håber på, at de unge ikke bare vil tale ind i de ofte meget nationale narrativer, som vi allerede kender fra eksempelvis kulturarv, medier og politik generelt i Europa, tilføjer Dorte Jagetic Andersen.

Fokus på det, der samler os
En vigtig del af projektet bliver altså at få nogle nye fortællinger om det europæiske projekt frem i lyset – fortællinger, der handler mere om det, der forener, end det der adskiller os europæere.

– Vi vil gerne genoplive eller afsøge grænseoverskridende fortællinger om, hvad vi har tilfælles. Fortællinger der måske også kan gøre det mere attraktivt at udvikle og bo i grænseregionerne, siger Martin Klatt.

Et eksempel på en af de helt store udfordringer, som EU bør stå sammen om, er klimaforandringerne.

– Klimaforandringerne er en problematik, som rækker ud over grænser. Men når vi taler grænser, skærer de ofte igennem de naturlige landskaber, hvor der som regel er det samme landskab på begge sider af grænsen. Hvis EU vil bidrage til at løse klimaudfordringerne, kræver det, at vi giver naturlandskabet plads og bliver bedre til at se hen over grænser, så forskellige indsatser kan blive knyttet bedre sammen, siger Dorte Jagetic Andersen.

Et andet eksempel er mindretal i grænseregioner, som føler sig kulturelt og sprogligt knyttet til nabolandet. Antagelsen er, at grænsen påvirker dem på en helt anden måde end borgere, der identificerer sig med bopælslandets kultur. Hvis folk identificerer sig med nabolandets sprog og kultur, betyder det særligt meget, at grænsen er åben og ikke opfattes som barriere.

Hvor står det europæiske projekt om nogle år?
Forskerne håber, at fortællinger som disse kan være med til at styrke den europæiske integration på ny.

Og Martin Klatt og Dorte Jagetic Andersen forventer, at den udvikling er på vej.

– Jeg er er sikker på, at det europæiske integrationsprojekt bliver fornyet, og at vi igen kommer til at lægge større vægt på det, vi har tilfælles og kan opnå sammen, siger Dorte Jagetic Andersen.

I den forbindelse kommer vi heller ikke uden om krigen i Ukraine, som netop er et forsøg fra Ruslands side på at forskubbe nogle eksisterende grænser, men som også har vist EU-landene, at de er nødt til at holde sammen.

– Både krigen i Ukraine og det anspændte forhold mellem USA og Kina har vist, hvor vigtigt det er, at EU står sammen, og at det ikke længere er op til Tyskland og Frankrig at bestemme det hele, men også mindre lande får mere indflydelse i beslutningsprocesserne. Så jeg mener bestemt, at vi står et sted, hvor integration, fællesskab og en koordineret indsats, ikke mindst udenrigs- og sikkerhedspolitisk, er mere aktuelt end nogensinde, siger Martin Klatt.

Når forskningsresultaterne og narrativerne er i hus, vil de bl.a. blevet samlet og formidlet i et interaktivt kort, alle kan tilgå, og der vil blive afholdt en happening og udstilling i grænseregionerne.

Planen er også at udvikle et koncept, som museer, kulturinstitutioner, politikere og andre aktører i kulturarvsindustrien kan bruge til af præsentere regioner i grænseoverskridende fortællinger.

Fakta:

– Forskningsprojektet med titlen ’Borders as central factor shaping perceptions of European Societies (B-SHAPES)’ er støttet med 19,7 mio. kroner fra Europa-Kommissionen under Horizon Europe-programmet og 2,5 mio. kroner fra UK Research and Innovation.
– Det løber fra 1. april 2023 og 3 år frem.
– Center for Grænseregionsforskning på SDU leder projektet, som gennemføres i samarbejde med 13 samarbejdspartnere.
– Ud over SDU tæller projektets partnere Brunel University, Halmstad University, Oulu University, Wroclaw University, Strasbourg University, – ELTE University i Budapest, Technical University Liberec i Tjekkiet og en række foreninger og kulturinstitutioner, heriblandt det bulgarske Museum of National History, et kunstnerkollektiv i Sydtirol-Italien og the Association of European Border Regions.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA skyder sæson 2023 i gang lørdag den 1. april

0

Med en sensationel fødsel af brillebjørnetvillinger og flere andre nytilkomne unger, en ny dyreart samt en række nye events og koncerter for børn, går GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA en spændende sæson 2023 i møde.

Vanen tro vil direktør Richard Østerballe være at finde ved lågerne ved indkørselsbanerne, når GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA slår portene op til sin 54. sæson og være med til at byde sæsonens første gæster velkommen til parken. Åbningen af parken sker lørdag den 1. april kl. 10.00.

– Det er altid særligt at skyde en ny sæson i gang. Vi glæder os, og vi arbejder på højtryk over hele parken for at gøre klar til åbning, smiler Richard Østerballe.

Små unger giver masser af liv i parken
En af årets mere spektakulære oplevelser vil ifølge direktør blive, at gæster kan følge med, når parkens to nye brillebjørneunger, som blev født i februar, kommer ud i anlægget;

– Tvillingerne kan først opleves henad maj til juni, alt efter hvornår moren tager dem med ud af redekassen. Men så skal det også nok blive rigtig sjovt at se deres udvikling og leg.

Udover brillebjørneungerne er der også unger både hos bongoantiloperne, sulawesimakakkerne og hos edderkopaberne, hvilket også giver en masse liv i anlæggene.

Endelig er en ny dyreart rykket ind i parken, nemlig to hvidnæsede næsebjørne – en han og en hun.

– Den tidligere næsebjørneart, vi havde, måtte vi ikke yngle med, da det var en invasiv art. Det må vi godt med denne nye art, så vi er spændte på, om der kommer nye beboere til i løbet af sæsonen.
Spisesteder får et løft
For at give gæster endnu bedre service har GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA desuden investeret både i udbygning af spistedet Baobab for at skabe flere siddepladser. Også Safari Grill er gennem en omfattende ombygning, og det tidligere Pit Stop er blevet til Vaffelhuset. Tiltagene skal give parkens gæster en bedre oplevelse, når de trænger til en pause og noget at spise på deres tur rundt i parken.

Masser af aktiviteter året igennem
Årets nyheder i parken tæller også en hel række koncerter for børn. Blandt andet vil der være koncerter med Mek Peks Åh Abe Trio, Kaya Brüel og Ole Kibsgaard vil spille for de yngre gæster og også Katrine Bille, kendt fra DRs børneprogrammer vil undeholde de mindste.

– Vi har masser af små gæster og mange årskortholdere i parken, og ved at arrangere disse koncerter prøver vi at give vores gæster nogle ekstra gode og anderledes oplevelser, siger direktøren.

Derudover vil der være masser af events som Hunde i Zoo, Vilde vandhuller og Høstmarked. Og naturligvis kan gæster også glæde sig til muligheden for at komme på ture bag kulisserne eller deltage i den traditionsrige Dino Camp, hvor man kan overnatte lige midt i parkens dinosaurpark.

Sidste år satte parkens besøgsrekord med over 450.000 gæster. Aldrig før i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs historie har der været så mange gæster forbi i løbet af et år.
Om det går ligesådan i 2023, tør direktøren ikke sige. Men med et tæt eventprogram og udsigt til en masse gode oplevelser hos dyrene, er han sikker på, at mange gæster kigger forbi;

– Vi glæder os i hvert fald til igen at kunne byde velkommen til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

LIVE: Lokalbrag mellem KIF og FHK

0

Klokken 18:30 er der lokalopgør i Sydbank Arena, hvor KIF Kolding og Fredericia Håndboldklub tørne sammen. Vi er til stede og liveopdaterer fra opgøret.

Dødsfald Fredericia den 29. marts

0

Thomas Ølgaard Romand, Fredericia, 1968-2023
Connie Rasmussen, Fredericia, 1947-2023
Liss Holm, Fredericia, 1933-2023
Irma Helene Borg, Fredericia, 1926-2023

https://gardeniablomster.dk/

Stort uheld på motorvejen

0

I nordgående retning på motorvejen ved Kolding har der været et stort uheld.

Uheldet er sket mellem Kolding Vest og Bramdrupdam, og som følge af uheldet er der en længere kø.

Der er kun et spor farbart, og politi og redning på stedet.

17-årig mand anholdt i forbindelse skudafgivelse i går aftes

0

Fyns Politi har anholdt en 17-årig mand fra Århus Kommune i forbindelse med en afgivelse af skud på Strandvejen i Seden i Odense i går aftes kl 21.30. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense netop nu.

Tirsdag aften kl 21.13 fik Fyns Politi en anmeldelse om, at der var hørt skud på Strandvejen i bydelen Seden i Odense. Første patrulje er fremme kort efter og kan her anholde den 17-årige. Manden fremstilles i grundlovsforhør fra kl 11.30.

Sagen efterforskes
Fyns Politi efterforsker bredt. Blandet andet undersøger politiet, om skudafgivelsen hænger sammen med de to sprængninger, der har været to forskellige steder i Odense inden for de sidste 3 uger.

– Vi undersøger, om skudsagen her hænger sammen med de to hændelser, vi har haft med kanonslag, der er blevet sprunget foran to forskellige adresser i Odense, men det er for tidligt at konkludere på det, siger vicepolitiinspektør Claus Andkjær.

Fyns Politi anser ikke skudsagen fra i går aftes som en del af en bandekonflikt. I stedet anser politiet det for at være relateret til en konkret konflikt i det kriminelle miljø.

– Der pågår en efterforskning nu, med henblik på at klarlægge det præcise hændelsesforløb for i går aftes yderligere. Herunder taler vi med vidner og undersøger de tekniske spor, der er blevet sikret på gerningsstedet, siger Claus Andkjær.

Tryghedsskabende indsats
Fyns Politi har iværksat en tryghedsskabende indsats i området på baggrund af hændelsen, ligesom man har været i kontakt med den skole, der ligger i området. Fyns Politi vil derfor have en løbende tilstedeværelse i Seden dagen igennem og vil bl.a. være ved Fjordager Hallen ml. kl 19-21, hvor borgere kan komme forbi og tale med politiet, hvis man har behov for det, eller hvis man har oplysninger til sagen.

Ingen SU-handicaptillæg på gymnasiale ungdomsuddannelser

0

Elever med handicap på gymnasiale uddannelser føler sig uretfærdigt behandlet, da de ikke nødvendigvis har adgang til de samme handicaptillæg, som er tilgængeligt for elever på erhvervs- og videregående uddannelser. 19-årige Luna håber at kunne råbe nogen op med hendes borgerforslag.

Det betyder, at de er tvunget til at have et fritidsjob efter skole, selvom deres handicap gør det svært at gennemføre en uddannelse og være aktiv i skolen.

En af disse elever er 19-årige Luna Sørensen, som går i på HTX i Fredericia. Hun har en voldsom hørenedsættelse, som gør det ekstra vanskeligt for hende at følge med i timen og kommunikere med sine klassekammerater. Hun fungerer fint sammen med få mennesker, men med mange mennesker bliver det svært. Louise bliver hurtigere træt end andre elever og er ofte helt færdig, når hun kommer hjem fra skole.

– Lyden er kunstig på begge af mine ører, sådan er det med CI (cochlear implantat), derfor bruger jeg meget mere energi på at lytte efter, hvad der bliver sagt, når andre taler så er det kun 2 ud af 3 ord der når mig, resten må jeg selv fylde ind og det kræver derfor helt utrolig meget at kunne følge med i skolen, så hårdt at når jeg endelig kommer hjem, så er jeg faktisk klar til at gå i seng, fortæller Luna.

Da Luna søgte om SU, så hun handicaptillægget som en mulighed for at kunne klare sig økonomisk, da hun ikke kan have et studiejob på grund af sit handicap. Men hun fandt ud af, at handicaptillægget kun er tilgængeligt for elever på erhvervs- og videregående uddannelser.

– Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke er SU-handicaptillæg på de gymnasiale ungdomsuddannelser, elever med handicap på tværs af uddannelser vil jo opleve de samme problemer. Unge med et handicap på gymnasiale uddannelser vil komme i klemme, når de ikke kan få det her handicaptillæg til SU’en. Mange af dem, inklusiv mig, kan ganske enkelt ikke have et arbejde ved siden af skolen, siger Luna.

Det sociale liv er utroligt svært

Der skal ikke være særlig mange med i samtalen før det bliver tæt på umuligt for Luna at følge med, hun beror sig nemlig både på hendes implantater, men samtidig mundaflæser hun også.

– Når folk snakker i munden på hinanden, kan jeg faktisk ikke følge med og er der mere end fire personer giver jeg ofte helt op, når det bare er mig og en anden i en samtale så er det nogenlunde nemt, er der to andre så skal jeg skynde mig at flytte fokus mellem dem, der snakker for at følge med, men det er stadig nogenlunde muligt, men begynder der at være flere så kan jeg faktisk ikke følge samtalen.

Økonomien er stram og Luna har ikke mulighed for at tage et fritidsjob på grund af sit handicap, hun bliver hurtigere træt end andre mennesker. Tidligere har hun haft et fritidsjob, men efter to måneder måtte hun stoppe på grund af udmattelse.

Det er svært at få økonomien til at hænge sammen

Manglen på handicaptillæg har også en indvirkning på Lunas aktivitet i skolen og på hendes parforhold. Selvom hun bor sammen med sin kæreste og klarer sig godt, så er hun bekymret for, hvad der vil ske, hvis de går fra hinanden.

– Det vil være et stort dilemma, for jeg kan ikke få råd til at bo i en lejlighed alene og samtidig passe min uddannelse. Det vil være en udfordring at klare mig økonomisk og samtidig passe min skole, når jeg ikke har mulighed for at tage et fritidsjob på grund af mit handicap. En mulig løsning kunne være at øge SU-satsen for udeboende eller at udvide SU-handicaptillægget til at omfatte alle typer uddannelser, siger Luna.

– Ellers skal jeg så over på den anden side af vejen og indskrive mig på elektrikeruddannelsen, hvor jeg faktisk har gået tidligere, der kan jeg godt få tillæg, men alle de larmende maskiner og støj der er på en erhversuddannelse, går ikke hånd i hånd med mit CI, så altså hvad er meningen – det hænger ikke sammen, skal jeg så helt stoppe på min uddannelse, fortsætter hun, opgivende.

Lige nu ruller der hver måned 4.769 kr. ind på kontoen, når alt er betalt og Luna har lagt de 425 kr. til side som hun altid gør, så er der 12,5 kr. tilbage at snolde for.

– Der er ikke brug for en masse penge, lige nu har jeg råd til mad, forsikring og kan endda lægge lidt til side, men det er kun fordi vi er to, og så selvfølgelig fordi jeg aldrig rigtig har nogen penge at bruge på noget sjovt. Det er ikke rart at leve med usikkerheden, desuden er jeg 19 år, det ville være fedt at kunne bruge bare lidt penge engang i mellem, siger hun.

Uden chance for handicap tillægget, er det altså ikke alle som er lige i uddannelsessystemet. Luna kan ikke passe et fritidarbejde, hvis hun samtidig gerne vil følge med i skolen. Var hun blevet på elektrikeruddannelsen, med de støjende maskiner, så havde hun haft muligheden for at leve på samme måde som hendes jævnaldrende, en mulighed hun lige nu ikke har.

Hun håber på, at hun med hendes borgerforslag kan skabe fokus på problemet og give alle unge med handicap lige muligheder for at få en uddannelse. Det er en vigtig sag, som både regeringen og uddannelsesinstitutionerne bør overveje nøje.

Støt op om forslaget fra Luna, ved at klikke her.

Indbrud i kælderrum: Fiskegrej stjålet

Indbrud i kælderrum: Fiskegrej stjålet

0
KRIMI. Et indbrud i et kælderrum i Vejle efterforskes nu af Sydøstjyllands Politi. Indbruddet er sket på adressen Ved Anlæget i tidsrummet fra lørdag den...
Magtens centralisering

Magtens centralisering