Af Kirsten Hassing, næstformand Senior- og Socialudvalget, Det Konservative Folkeparti

En vigtig del af den politiske opgave er at bidrage til, at de ældre der bor på plejehjem og borgere, der bor i botilbud har et godt hjem. De seneste år har der da også været fokus på at skabe ”hjemlighed” på plejehjemmene i Fredericia, netop for at skabe gode fysiske rammer for de ældre. Men én ting er de fysiske rammer, der skaber gode hjem. Én anden ting er, at hjælpen til borgerne skal tilrettelægges, så den også bidrager til et godt hjem, og nok allervigtigst er, at borgerne selv er med til at bestemme, hvad der er et godt hjem.

Senior- og Socialudvalget har på det seneste udvalgsmøde drøftet hvad der er ”det gode hjem” for ældre der bor på plejehjem og borgere i botilbud i Fredericia. En svær opgave, da det i virkeligheden er meget individuelt, og der er rigtig mange forskellige opfattelser af, hvad et godt hjem er. Men desto vigtigere er det, at de ældre og borgerne, der bor i kommunale botilbud har frihed til selv at bestemme, hvad det gode hjem er for dem.

Hvad der er et godt hjem skal ikke defineres i kataloger eller sættes i kasser af hverken politikere eller faglige eksperter.

Det er og bliver de ældre og borgere, der bor i et kommunalt tilbud der, måske sammen med deres pårørende, er de nærmeste til at fortælle, hvad der er et godt hjem for dem.

Når der i TVsyd den 23. april fortælles om Plejecenteret Hedelunden i Esbjerg, der har indrettet et brunt værtshus for beboerne, hvor de har mulighed for at få øl én gang om ugen, så er det netop et eksempel på, hvad det gode hjem er for dem, hvor både beboere og ansatte er begejstrede, og som er tilpasset borgernes egne behov og ønsker.

Når vi bygger nye boliger, indretter boliger og tilrettelægger hjælpen til de ældre, skal vi sørge for, at de ældre har stor indflydelse på, hvad der er med til at skabe et godt hjem. Ikke bare de fysiske rammer, men også kvaliteten og fleksibiliteten i den hjælp der gives til de ældre.

Det gode hjem kræver et stort fokus på både handicapvenlige boliger, aktivitetsmuligheder for de ældre, madkvalitet, service, fleksibilitet i forhold til hjælpen, let tilgængelighed i forhold til hjælpemidler og hurtig tilpasning til ændringer i den enkelte ældres behov.

Samtidig skal vi give medarbejderne plads og frihed til at tilrettelægge hjælpen, så den også bidrager til at skabe det gode hjem. Og vi skal også være opmærksomme på, at opfattelsen af ”det gode hjem” kan ændre sig over tid. Hvad det gode hjem er den nuværende generation af ældre, er nok ikke det samme for de kommende generationer.

Hvad det gode hjem er, kan vi som politikere skabe rammerne for, men det helt afgørende bør være, at vi forholder os til, hvad de ældre selv definerer som et godt hjem.