ENERGI. Energy Cluster Denmark har netop offentliggjort sit Innovation Roadmap 2026-2027, der sætter retningen for energiklyngens innovations- og udviklingsindsats de kommende to år. Roadmappet kan frit hentes af alle med interesse for energisektorens udvikling og samler anbefalinger fra brancheorganisationer og videninstitutioner på tværs af det samlede energisystem.
I roadmappet peges der blandt andet på skalering af vindenergi, termisk lagring, cybersikkerhed og pyrolyse som centrale temaer. Anbefalingerne skal danne grundlag for, hvilke udfordringer og muligheder innovationsprojekterne i energiklyngen skal arbejde med frem mod 2027.
En af bidragsyderne er Danish Alliance for Renewables, der understreger vigtigheden af fortsat innovation inden for vindenergi. »Europa har en styrkeposition indenfor vindteknologi, som er under tungt pres fra lande, der satser massivt på at udfordre den europæiske konkurrenceevne. Hvis vi ikke endnu en gang skal miste vores industriproduktion, som vi gjorde det med solceller, er det afgørende at vi prioriterer vores innovationsindsats inden for vindenergi og integration af denne i vores energisystem. Der hersker en misforståelse om, at vindenergiteknologien er færdigudviklet, men vores forskningsmiljøer og industri har vist, at der fortsat stadig er et enormt potentiale for at øge effektiviteten, optimere og automatisere produktion, sikre fysisk og cybersikkerhed, større bæredygtighed og intelligens til at levere nogle af de systemydelser, som kraftværkerne leverer i dag,« siger Kasper Roed Jensen, formand for Danish Alliance for Renewables, der bidrager gennem Green Power Denmark.
Han peger samtidig på, at helheden i energisystemet er afgørende. »Nøglen til det mest effektive, sikre og robuste energisystem ligger i at forske og udvikle i systemintegration og samspillet mellem teknologier til at skabe fremtidens bæredygtige energisystem til gavn for alle,« siger Kasper Roed Jensen.
Bidragene til Innovation Roadmap kommer fra en bred kreds af aktører, herunder Green Power Denmark, DI Energi, Biogas Danmark, Synergi, Dansk Fjernvarme, Brintbranchen, Dansk Offshore og Dansk Center for Energilagring, DaCES. Sidstnævnte fremhæver tre områder inden for energilagring og konvertering, der bør prioriteres.
Ifølge direktør i DaCES, Anne Marie Damgaard, spiller højtemperatur, termisk lagring en central rolle for industriens elektrificering. »Højtemperatur, termisk lagring er nøglen til at gøre industriens elektrificering både fleksibel og omkostningseffektiv. Det kræver, at vi investerer i demonstratorer, materialeforskning og udvikling af specialiserede komponenter, så teknologien kan skaleres og integreres i industrien,« siger hun.
Hun peger også på betydningen af batteriteknologi og langsigtet forskning. »Desuden er aktive batterikomponenter, såsom batteristyresystem (BMS) og power-konverteringssystemer (PCS), afgørende for sikre BESS-anlæg i EU, og de styrker konkurrenceevnen i hele batteriværdikæden. Endelig er vores langsigtede, strategiske forskningssatsninger, herunder innomissioner som MissionGreenFuels, vigtige, da missionerne spiller en central rolle i udviklingen af teknologien til grønne brændstoffer og kemikalier til de svært omstillingsparate sektorer,« siger Anne Marie Damgaard.
Også Biogas Danmark bidrager til roadmappet og ser sektorkobling og innovation som afgørende for et sammenhængende grønt energisystem. »Biogassens samspil med andre grønne teknologier, udviklingen af værdikæder for biogent CO₂ til kulstoflagring samt fremtidens grønne brændsler og materialer er afgørende – samtidig kan AI understøtte og accelerere myndighedsbehandlingen for udbygningen af den vedvarende energi,« siger Lars Kaspersen, direktør i Biogas Danmark.
Anbefalingerne i Innovation Roadmap 2026-2027 skal nu omsættes til konkrete innovationsprojekter gennem Energy Cluster Denmarks bestyrelse. Det nye roadmap kan hentes på Energy Cluster Denmarks hjemmeside.
Det begyndte som et jubilæumsår, men endte som noget langt større. Ifølge administrerende direktør Rune Rasmussen blev 2025 ikke blot ADP’s bedste år økonomisk. Det blev året, hvor havneselskabet for alvor trådte ind i en ny rolle som national infrastrukturaktør med internationalt udsyn, nye investeringer og en containerstrategi, der skal løfte både Fredericia og resten af porteføljen.
Der er ro over Rune Rasmussen, når han sætter sig til interviewet. Stemmen er afdæmpet, formuleringerne præcise, og der er både smil og overskud i svarene. Det er den samme rolige tilgang, der ofte kendetegner ADP’s administrerende direktør udadtil. Men bag den kontrollerede fremtoning gemmer der sig et år, som har været alt andet end stille. 2025 har været præget af beslutninger i højt tempo, store strukturelle forandringer og en række milepæle, der normalt ville være fordelt over flere år. Som han selv formulerer det: der har været fuld smadder på.
Da spørgsmålet falder på, hvordan 2025 tog sig ud fra direktørkontoret i ADP, kommer svaret uden tøven og uden diplomatisk indpakning. »2025, det var eddermame et vildt år. Det var det vildeste år til dato. Det var jubilæumsår. Det økonomiske bedste år nogensinde,« siger Rune Rasmussen.
I hans opsummering ligger en række begivenheder, som hver for sig ville være markante overskrifter i et havneselskab. Samlet tegner de billedet af et år, der skiller sig ud. Et havnekøb. En færdiggjort havneudvidelse i Fredericia. Et tæt samarbejde om containerterminalen med Mærsk. Og en ny medejer, der følger med en kapitalrejsning, som i ADP’s optik handler om mere end penge. »Ny medejer i moderselskabet, stor kapitalrejsning, sikring af fremtiden. I bund og grund var 25 på alle mulige måder ikke kun det bedste år for ADP økonomisk, men formentlig også det vigtigste år nogensinde,« siger han.
Annonce
Et selskab, der har skiftet karakter
Når Rune Rasmussen spoler tiden tilbage, er det ikke for at romantisere fortiden, men for at vise, hvor hurtigt ADP har flyttet sig. Han knytter tilbageblikket til en intern milepæl, der siger noget om tempoet i forandringen. »Vi talte om det her til morgen. Vores driftsdirektør har 10 års jubilæum i dag. Så det er en god måde at kigge lidt tilbage på, for han har nemlig været med på hele turen,« siger han. Dengang var ADP ifølge direktøren et helt andet sted i markedet. »Da han startede var ADP den 11. største havn i Danmark og var egentlig ikke nogen særlig god forretning.«
I dag tegner han et billede af et selskab, der arbejder ud fra en større skala og et andet selvbillede. Ikke som lokal havn med lokale hensyn først, men som en virksomhed, der ser sig selv som en del af Danmarks samlede infrastruktur og dermed også af Danmarks evne til at handle med omverdenen. »I dag ser vi ind i et budgetår, hvor vi måske håber, vi tror på, hvis vi er dygtige, er den største havn i Danmark,« siger han.
Det handler ikke kun om volumen, men om robusthed og om at stå med flere ben plantet i virkeligheden, når markedet skifter. »Vi tjener vores penge på alle mulige forskellige måder, så virksomheden er mere stabil, solid og klar til fremtiden, og har kompetencer og kapital til nu at være den virksomhed, som ADP fortjener at være,« forklarer han. Samtidig understreger han, at forandringen rækker ud over regneark og nøgletal. »Det er ikke kun en lokal virksomhed, men en national virksomhed med et internationalt udsyn.«
Brookfield som milepæl og som signal
I løbet af 2024 fik ADP en ny medejer i form af den internationale infrastrukturinvestor Brookfield, og i fortællingen om 2025 bliver ejerskabet et tydeligt signal om næste fase. Rune Rasmussen beskriver ankomsten som noget, der rækker ud over kapital. »Ankomsten af Brookfield er jo selvfølgelig i sig selv en kæmpestor milepæl, og der er jo meget andet end kapital i det,« siger han.
Han sætter Brookfield ind i en længere læringskurve, hvor ADP tidligere har fået en professionel partner ind i Taulov-miljøet. »Der skete der jo også enormt mange gode ting fra ADP i det øjeblik PFA trådte ind ad døren i Taulov. Og det har vi jo trænet og øvet os og lært rigtig meget af PFA,« siger han. Brookfield bliver i den optik ikke et brud, men en fortsættelse på et højere niveau. »Brookfield er jo mere af det samme, bare mere internationalt og endnu større.«
Det afgørende er ifølge Rune Rasmussen, at ejere og ledelse grundlæggende vil det samme. »Vi vil gerne drive en sund, god, langsigtet forretning, som kommer alle ejerne til gode. Og det gør man bedst ved at være professionel og have et udsyn internationalt,« siger han og knytter det direkte til Danmarks økonomi. »Danmark lever af eksport og import, og skal blive ved med at leve af eksport og import. Og desto mere vi kan være overbeviste om at levere de ydelser og produkter, der understøtter, at Danmark skal eksportere og importere. Desto bedre er det for Danmark, og desto bedre er det for vores ejere herhjemme.«
Nyborg i fremgang, Hanstholm i opbygning
Når blikket flyttes fra Fredericia til ADP’s øvrige havne, står det klart, at 2025 ikke kun blev et Fredericia-år. Nyborg får direkte ros og et markant superlativ. »Nyborg er det bedste år nogensinde i de 20 år plus, som ADP har ejet Nyborg,« siger Rune Rasmussen. Han beskriver en havn, der i praksis er tæt på fuldt udnyttet. »Nyborg er mere eller mindre en udsolgt havn. Der er kommet mange nye kunder til, høj godsomsætning.«
Succesen rejser samtidig nye spørgsmål. »Når kapaciteten nærmer sig grænsen, begynder diskussionen om næste skridt. Det er jo selvfølgelig også derfor, at i 2025 der blev i gang sat tankerne om potentiel havneudvidelse i Nyborg, som vi helt sikkert kommer til at snakke mere om i 2026 sammen med Nyborg Kommune og borgerne i Nyborg,« siger han. For Nyborg bliver 2025 dermed både status og start. »Så en stor kvalitetsstempel på Nyborg Havn i 2025,« lyder det.
Hvor Nyborg fremstår som en havn i drift og med momentum, er Hanstholm en anden disciplin. Her handler 2025 mindre om at trykke på speederen og mere om at få greb om maskinrummet, relationerne og det lokale økosystem, før man for alvor kan bygge forretning ovenpå. ADP overtog Hanstholm 1. august, og ifølge Rune Rasmussen blev resten af året brugt på at få hænderne ned i virkeligheden og forstå, hvad det er for et sted, man har fået ansvaret for. »Hanstholm overtog tøjlerne 1. august og har brugt 25 på flere ting, men først og fremmest selvfølgelig at lære folk, kunder, mennesker og ejerne rigtig godt at kende,« siger han.
Han beskriver en havn og en egn med stærk identitet og stor lokal opbakning, men han pakker ikke udfordringen ind. Potentiale er noget, der skal omsættes, og det kræver både timing, volumen og et marked, der kan bære nye aktiviteter. »Det er jo nogle skønne mennesker, og Thy er dejlige, og det er Hanstholm Havn også. Men det er også en bekræftelse af, at fundamentet og potentialet er der. Men det kommer ikke af sig selv.«
For ADP bliver opgaven derfor at få sat nye forretningsstrømme ind i en havn, der ikke automatisk fylder sig selv. Det er her, Hanstholm adskiller sig fra de havne, hvor kapacitetsudfordringen er den primære hovedpine. »Det bliver hårdt arbejde at få fyldt noget ny forretning ind i maskinen deroppe,« siger han. Lykkes det, vurderer han, at effekten rækker længere end ADP’s egen bundlinje. »Lykkes vi med det, hvilket vi tror på, så bliver det både en god forretning, men det bliver også et stort aktiv for regionen deroppe.«
Flere havne som strategi, nu med bedre timing
Spørgsmålet om flere havne har altid ligget som en understrøm i fortællingen om ADP. Allerede navnet Associated Danish Ports peger på en idé om fællesskab, skala og sammenhæng på tværs af geografi – en ambition, der i perioder har været mere vision end virkelighed. Alligevel er det et spor, der igen melder sig, denne gang med større realisme og et andet afsæt end tidligere. Rune Rasmussen præsenterer ingen færdig plan eller konkrete navne, men giver en åben vurdering af sandsynligheden og begynder med at sende en anerkendelse tilbage til den oprindelige konstruktion. »Jeg synes jo, at den måde, ADP var født på, der var man jo foran sin tid,« siger han.
Han peger samtidig på, at der tidligere har været bevægelse tættere på målstregen, end mange tror. »Jeg tror, man har været tættere på, både i Uffe Steiner Jensens og Jens Peters tid, tættere på, end vi lige går og tror, og lykkes med det nogle gange.« At det ikke blev til mere dengang, forklarer han med politisk timing og vilje i de kommuner, der skulle have sagt ja. »Tiden var en anden, og det politiske mod andre steder var måske heller ikke helt til stede. Timingen var måske ikke helt den rigtige.«
I dag mener han, at både marked og rammer har flyttet sig. Havne- og logistikverdenen er blevet mere kapitaltung, mere reguleret og mere konkurrencepræget, og derfor står argumentet for større, mere professionelle enheder stærkere. »Der lever vi i en anden tid nu, hvor der måske også er nogle ting, der er blevet modnet i mellemtiden, som gør, at jeg tror på sandsynligheden for, at vi lykkes med flere havne i de næste år, de næste 5-10 år er væsentligt større.« Og det er ikke blot en løs tanke, understreger han. Det er et strategisk spor, der allerede ligger på bordet i ejer- og partnerkredsen. »Det er faktisk noget vi bruger tid på, også med Brookfield og vores ejere.«
Annonce
Når han samler trådene, bliver pointen, at ADP igen kan komme til at leve mere fuldt op til sit navn, men ikke som en hurtig ekspansion, men som en langsigtet konsolidering. »Det tror jeg på, at Associated Danish Ports bliver endnu mere berettiget, også i navnet, i fremtiden, end det har været.«
Diversifikation som det stærke ben – og den nøgterne grønne virkelighed
Når Rune Rasmussen forklarer, hvorfor ADP står stabilt, selv når markedet skifter, lander han på en enkel forretningslogik. ADP er ikke låst fast i én indtægtskilde eller én konjunktur. Styrken ligger i blandingen. »Både historisk set, og når vi kigger ud i fremtiden, så har ADP altid performet godt på tværs af konjunkturer.« Der har været downperioder, erkender han, men diversifikationen gør, at virksomheden kan flytte tyngden fra ét ben til et andet. »Fundamentalt er den helt store fordel, at forretningen er så diversificeret.«
I gode logistikår har Taulov Dry Port og beliggenheden været en motor. I andre tider har de mere klassiske bulk-aktiviteter taget over. »Vi har haft nogle år, hvor logistik i verden har været all time high. Jamen der har vi lukreret hårdt på Taulov Dry Port og vores beliggenhed. Andre perioder, der har det været den faste bulk, der har taget over, når olien har været faldende.« Og så er der det nye vækstben, som skal løfte endnu mere i de kommende år. »I de senere år og i de kommende år har vi en containerterminal, som er i kæmpe vækst og understøtter hele regionen helt vildt. Så det er forskelligheden i forretningen, der er vores allerstærkeste ben sammen med beliggenhederne.«
Netop fordi forretningen står på flere ben, anlægger Rune Rasmussen en mere ædruelig tone, når han taler om den grønne omstilling. Her blev 2025 ikke året, hvor udviklingen leverede på ambitionerne. »Jeg synes 2025 har været for den grønne omstilling et meget svært år.« Han peger på, at de politiske mål er under pres. »Så Danmarks 2030-mål hænger i en tynd tråd.« Og han nævner flere konkrete spor, der ikke udviklede sig som håbet. »Der var 2025 ikke det år, vi havde håbet på for brintrøret. Det var jo heller ikke det år, vi havde håbet på for CCS, heller ikke for Ørsted. Ørsted havde store problemer.«
Alligevel er han ikke i tvivl om retningen. Det er tidshorisonten og tempoet, der må justeres, så investeringer og løsninger igen hviler på det, han kalder rationalet. »Vi er meget fortrøstningsfulde, hvis vi kigger lidt længere ud i tid. Hvor vi måske også skal erkende, at vi har været igennem en meget forceret periode for den grønne omstilling, hvor rationalet og fornuften ikke nødvendigvis har sejret.« Derfor flytter han også fokus væk fra de nærmeste deadlines. »Det er ikke sikkert, at det er 2030-målene, vi skal have så meget fokus på. Det kan godt være, det er 2040-målene, vi skal have fokus på.«
Rune Rasmussen arbejder også for at få ændret den nuværende havnelov. Det gør han blandt hos organisationen, Danske Havne, hvor han er næstformand.
Havneloven som flaskehals
På reguleringssiden er Rune Rasmussen lige så ligefrem. 2025 var et år med geopolitik og regulering på tværs af sektorer – men ikke dér, hvor havnene har ventet. »2025 vil som noget have været geopolitikkens år, reguleringens år for alle sektorer, inklusiv havnene. Bare ikke på havneloven,« siger han og låner et billede fra cykelsporten. »Havneloven den står plantet som en træ i harpiks.«
For Fredericia er det ifølge direktøren ikke en teknisk detalje, men et spørgsmål om rammerne for elektrificering og grønne investeringer. »Der skete ikke det, der skulle i 2025, og vi håber og tror på, at 2026 bliver året. Det er noget, vi bruger meget tid på.«
2026 som eksekvering, høst og geopolitisk risiko
Efter milepælene i 2025 bliver 2026 året, hvor tingene skal sætte sig. Brookfield skal integreres, investeringerne skal give afkast, og næste kapitel skal forberedes. »Vi skal have Brookfield godt og grundigt implementeret på den gode måde i butikken. Det er vi i fuld gang med. Det går rigtig godt.« Men forventningen er ikke til at misforstå. »Der er en masse investeringer, der er foretaget, som vi skal vise, at vi kan tjene de penge på, vi har regnet med.«
Taulov nævnes som et sted, hvor næste runde kan blive sat i gang. »Vi skal til at bygge i Taulov igen, formentlig. Taulov skal også videre til det næste.«
Samtidig holder han døren åben for den risiko, som altid følger med transport og logistik i en urolig verden. »I 2026 med den flanke åben, at det kan godt have nogle ikke uvæsentlige negative betydninger for transport og logistikkens verden.« Han peger på, at geopolitikken kan ramme direkte ind i godsmængderne. »Kommer der nogle situationer ude på markedet, som følger geopolitikken, der kan sætte sig i godsmængderne, det er der en risiko for. Og sker det, så vil ADP også blive ramt negativt.« Alligevel er det i den konstante forandring, han mener, at infrastrukturselskaber skal kunne holde kurs. »Forandringen er konstant. Hvis ikke det er corona, hvis ikke det er den ene krig, så er det den anden krig.« Og han afrunder med den opgave, han ser som ADP’s kerne. »Der er det jo som infrastrukturvirksomhed vores forbistrede opgave at kunne navigere i det og sørge for at både kunne vækste og holde åbent uanset hvilket scenarie det må være. Og det er da spændende og udfordrende.«
Arbejdstilsynet har igen været på besøg på Frederiksodde Skole. De seneste tilsyn på tre af skolens afdelinger er en del af den opfølgning, der blev sat i gang efter et alvorligt arbejdsmiljøforløb i efteråret.
Arbejdstilsynets seneste besøg på Frederiksodde Skoles afdelinger A, C og D skal ses i direkte forlængelse af et alvorligt arbejdsmiljøforløb på skolens afdeling B i efteråret 2025. Her greb Arbejdstilsynet ind med et straks-påbud efter gentagne voldsepisoder mod ansatte. Dermed er gennemgangen af hele specialskolen ikke blot rutinetilsyn, men et led i en bredere opfølgning, hvor Arbejdstilsynet har ønsket at sikre, at arbejdsmiljøet er forsvarligt på tværs af alle skolens afdelinger.
I september 2025 udstedte Arbejdstilsynet et straks-påbud til Frederiksodde Skole afdeling B, som arbejder med elever med socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD-problematikker. Baggrunden var en række registrerede voldsepisoder mod medarbejdere, herunder slag, spark, bid og trusler. I mindst ét tilfælde medførte episoderne længerevarende sygefravær for en ansat. Arbejdstilsynet vurderede, at der var en alvorlig og aktuel risiko for de ansattes sikkerhed, blandt andet fordi medarbejdere i visse situationer arbejdede alene med elever i affekt, selv om risikoen var kendt. På den baggrund blev der stillet krav om øjeblikkelig handling.
Efter påbuddet iværksatte Frederiksodde Skole og Fredericia Kommune en række tiltag. Det omfattede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, skærpede instrukser, systematiske risikovurderinger og tydeligere procedurer for registrering og håndtering af voldsepisoder. Tiltagene blev samtidig tænkt ind i skolens øvrige afdelinger. Den 6. november 2025 ophævede Arbejdstilsynet straks-påbuddet på afdeling B efter at have vurderet, at de nødvendige foranstaltninger var gennemført.
I forlængelse af dette forløb har Arbejdstilsynet gennemført besøg på skolens øvrige afdelinger. Kort før jul 2025 fik afdeling A, skolens autismeafdeling, et grundbesøg. Tilsynet forløb uden bemærkninger og med ros for skolens arbejdsmiljøarbejde. Den 7. januar 2026 besøgte Arbejdstilsynet afdeling C og D. Afdeling C er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, mens afdeling D modtager elever med multiple handicap. Besøget var både et grundbesøg og en opfølgning på en tidligere arbejdsskade i afdeling C.
I forhold til arbejdsskaden vurderede Arbejdstilsynet, at skolen på tidspunktet for hændelsen ikke havde haft mulighed for at foretage en risikovurdering, men samtidig at skolen efterfølgende havde iværksat de rette forebyggende foranstaltninger. Afdeling C afventer nu Arbejdstilsynets endelige afgørelse, som kan munde ud i en påtale. En påtale gives, når der konstateres et tidligere brud på arbejdsmiljøloven, som ikke længere udgør et aktuelt problem, og medfører ifølge Arbejdstilsynet ikke krav om yderligere handling.
Magnus te Pas er chef for Børn og Læring i Fredericia Kommune. Han understreger, at Arbejdstilsynets tilsyn bruges som sparring i arbejdet med et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Ved besøget på afdeling C og D havde Arbejdstilsynet også fokus på støjniveau og belastninger i hverdagen. Det er et område, som skolen allerede har arbejdet målrettet med at reducere, og som der fortsat vil blive arbejdet videre med. Chef for Børn og Læring i Fredericia Kommune, Magnus te Pas, har tidligere understreget, at kommunen ser Arbejdstilsynets besøg som en mulighed for læring og forbedring frem for som en modpart.
Med de seneste besøg har Arbejdstilsynet nu været på alle fire afdelinger på Frederiksodde Skole. Forløbet tegner et billede af en specialskole, hvor alvorlige problemer på én afdeling har udløst et bredere og mere systematisk fokus på arbejdsmiljøet på tværs af hele organisationen.
Tidslinje: Arbejdstilsynet og Frederiksodde Skole
September 2025 Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn på Frederiksodde Skole afdeling B efter gentagne voldsepisoder mod ansatte. Der udstedes et straks-påbud med krav om øjeblikkelig handling for at sikre medarbejdernes sikkerhed.
September–oktober 2025 Skolen og Fredericia Kommune iværksætter en række arbejdsmiljøtiltag, herunder ændret arbejdstilrettelæggelse, skærpede instrukser, systematiske risikovurderinger og forbedret registrering af voldsepisoder. Tiltagene tænkes ind i hele specialskolen.
November 2025 Arbejdstilsynet ophæver straks-påbuddet på afdeling B efter vurdering af, at de nødvendige foranstaltninger er gennemført.
December 2025 Arbejdstilsynet gennemfører grundbesøg på Frederiksodde Skole afdeling A. Besøget forløber uden bemærkninger og med ros for arbejdsmiljøarbejdet.
Januar 2026 Arbejdstilsynet besøger afdeling C og D. Besøget er både et grundbesøg og en opfølgning på en tidligere arbejdsskade i afdeling C. Fokus er blandt andet på risikovurdering og støjniveau.
Januar 2026 Afdeling C afventer Arbejdstilsynets endelige afgørelse, som kan munde ud i en påtale uden krav om yderligere handling.
Bilister og beboere må væbne sig med lidt ekstra tålmodighed i Stakkesvang. Arbejdet med etablering af fjernvarme under motorvejstunnellen bliver forlænget med 14 dage som følge af sne og frost.
Arbejdet udføres for EWII Varme, hvor Munch Forsyningsledninger er i gang med at etablere fjernvarmeledninger under motorvejen. Oprindeligt var det planen, at spærringen skulle ophæves den 28. februar 2026, men vejret har forsinket den afsluttende fase af projektet.
Stakkesvang vil derfor fortsat være spærret for gennemkørsel under motorvejen frem til den 14. marts 2026.
Arbejdet foregår på strækningen fra Adelvej og forbi motorvejstunnellen, og der er opsat infotavler i området, som viser de gældende omkørselsruter i perioden.
Syd for motorvejen henvises trafikken til Adelvej, Tingvejen og Kraftværksvej, Kolding Landevej samt Skærbækvej. Nord for motorvejen ledes trafikken ad Børupvej, Europavej og Skærbækvej.
Cyklister og gående kan fortsat passere området via en midlertidig sti, der er etableret ved siden af arbejdsarealet.
Ifølge EWII Varme er forlængelsen nødvendig for at sikre, at arbejdet kan færdiggøres korrekt og sikkert, når vejrforholdene igen tillader det.
POLITIK. Det var en dag, hun havde set frem til længe, da Middelfart Byråd holdt årets første ordinære møde i den nye byrådsperiode. For Louise Gade Ellekrog begyndte dagen med en fælles introduktion – og sluttede med hendes første byrådsmøde som valgt medlem.
»Hvor er det bare herligt at være i gang. Det er virkelig, virkelig længe ventet for mig at være i gang,« siger hun.
Selvom valget fandt sted den 18. november, har ventetiden frem mod første arbejdsdag føltes lang. »For det almindelige menneske virker det måske ikke som om, det er så længe siden. Men for mig har det været lang tid siden, at man fik den der glædelige nyhed om, at man fik lov til at være i byrådet. Så endelig at komme i gang – det var stort.«
En dag med både alvor og noget velkendt
Introduktionsdagen fyldte det meste af dagen og gav både nye og erfarne byrådsmedlemmer indblik i arbejdsgange, roller og rammer. For Louise Gade Ellekrog havde dagen også et personligt præg. »Jeg havde simpelthen fået en ny taske af mine forældre. De er 81 år gamle og havde foræret mig den, så jeg ligesom kunne starte godt i byrådet. Den havde jeg under armen i går, og det var bare mega fedt at have en taske med fra sin mor og far.«
Hun bemærker, at det ikke handler om at sammenligne byrådsarbejdet med den første skoledag, men om følelsen. »Det er ikke for at sammenligne byrådet med første skoledag, men følelsen er den samme. Det er hyggeligt, men det er også følelsen af, at det her er stort, det er vigtigt, og det er et kæmpe ansvar. Og det startede i går.«
Fra embedsværk til byrådssal
Louise Gade Ellekrog kommer med erfaring fra kommunalt arbejde – dog fra en anden kommune – og netop det gav introduktionsdagen en særlig betydning. »Jeg har jo en baggrund i kommunen, ikke i Middelfart, men i Fredericia, hvor jeg har serviceret lokalpolitikere i en del år. Så for mig var det helt specielt pludselig at sidde på den anden side af bordet.«
Hun peger på, at hun godt ved, hvor meget arbejde der ligger bag sådan en introduktionsdag. »Det er ikke bare noget, man lige gør. Jeg ved, hvor meget energi og hvor mange takter der er lagt i at lave sådan en dag. Der har været et embedsværk og en forvaltning, der virkelig har stået på hovedet for, at vi skulle blive klædt godt på.« Dagen oplevede hun som både informativ og god. »Jeg synes simpelthen, dagen var exceptionelt informativ og virkelig god. De er dygtige til at indflyve os på en god måde. For hvor starter man lige, når der er så meget?«
En rolig debut i byrådssalen
Efter introduktionen fulgte det første byrådsmøde, og her var Louise Gade Ellekrog glad for, at starten var til at overskue. »Det var også dejligt at starte med et byrådsmøde, hvor dagsordenen ikke var så tung, og hvor det ikke var så langt. Jeg kunne ikke ønske mig en meget bedre start end en rolig begyndelse.«
Hun beskriver oplevelsen som særlig – også bare det at sidde i rummet sammen. »Det var helt vildt bare at prøve at sidde med. How to byråd, om man vil. At vi er inde i det rum sammen.«
Oplevelse af ro og fælles vilje
Når hun ser tilbage på dagen og stemningen i byrådet, er det især én ting, der står klart. »Jeg synes egentlig, at alting lægger sig. Der er en stemning af, at vi er i gang med det sammen.«
Hun hæfter sig især ved samværet under introduktionsdelen, hvor byrådsmedlemmerne ikke sad på hver sin side af bordet. »Der kunne jeg se, at folk snakkede på kryds og på tværs og med hinanden. Det føles for mig, som om der er ro på. Der er ikke nogen, der sidder og kigger skævt.« For hende peger det frem mod en ny periode med fokus på samarbejde. »Der er en vilje til at sige: Prøv at hør her, nu er vi her. Punktum. Videre.«
Der følger et særligt ansvar med at blive valgt ind i et byråd. Det ansvar stopper ikke ved byrådssalen. Tværtimod. For mange folkevalgte fortsætter deres mandat ind i bestyrelseslokaler, repræsentantskaber, selvejende institutioner og selskaber, hvor kommunen har udpegningsret.
Her sidder de ikke som private personer. De sidder ikke som venner. Og de sidder ikke som loyale medspillere for ledelsen. De sidder der som folkevalgte. På vegne af kommunen. På vegne af borgerne.
Det er en rolle, der alt for ofte bliver misforstået.
Når en politiker indtræder i en bestyrelse som kommunens repræsentant – eller som observatør – er det ikke for at blive en del af driften. Det er heller ikke for at sikre ro, harmoni eller interne hensyn. Rollen er grundlæggende demokratisk: at føre tilsyn, stille spørgsmål og sikre, at offentlige midler, værdier og formål forvaltes korrekt.
En observatør er ikke en passiv gæst. En bestyrelsesrepræsentant er ikke en medunderskriver på stilhed.
Tværtimod.
Alt for ofte ser man folkevalgte, der sætter sig til rette i bestyrelseslokalet, tager imod kaffen, spiser smørrebrødet og glider ind i møderne som tilskuere snarere end vagthunde. De nikker, lytter og lader dagsordenen passere, uden at stille det mest grundlæggende spørgsmål af alle: Hvad har vi faktisk lavet siden sidst? Hvilke beslutninger er truffet? Hvilke penge er brugt? Og hvilke risici er opstået? Hvor skal vi hen? Hvilke muligheder er der? I stedet for at udfordre direktøren og formanden på fremdrift, retning og ansvar, bliver rollen reduceret til selskabelighed. Men den folkevalgte sidder ikke dér for stemningens skyld. Man er ikke udpeget for at være nem at have med at gøre. Man er udpeget for at repræsentere borgerne – også når det kræver, at man stiller de spørgsmål, der kan få kaffen til at smage lidt bittert.
Den folkevalgte i bestyrelsen er borgernes øjne og ører. Den, der skal turde spørge, også når spørgsmålene er ubehagelige. Den, der skal sige fra, også når det forstyrrer den gode stemning. Den, der skal huske, at loyaliteten ikke ligger overfor direktøren, formanden eller institutionen – men overfor offentligheden.
Det er her, det ofte går galt.
For når folkevalgte begynder at tale om “arbejdsro” i bestyrelser, når de undlader at rejse kritik af hensyn til relationer, eller når de forsvarer beslutninger, de reelt ikke kan forklare i det offentlige rum, er rollen allerede gledet. Så er den folkevalgte ikke længere vagthund. Så er vedkommende blevet medforvalter af tavshed.
Det er måske ikke ulovligt. Men det er problematisk.
For kommunale bestyrelsesposter er ikke belønninger. De er tillidshverv. Og tillid forpligter. Ikke til stilhed, men til ansvarlighed. Ikke til loyalitet opad, men til gennemsigtighed udad.
Det gælder uanset, om der er tale om en erhvervsdrivende fond, et forsyningsselskab, en kulturinstitution eller et udviklingsselskab. Offentlig indflydelse kræver offentlig forklaring. Og offentlig forklaring kræver mod.
Særligt rollen som observatør bliver ofte misforstået. Observatøren har måske ikke stemmeret, men har netop derfor en friere position. En observatør er der for at se, notere og reagere – ikke for at tie. Hvis observatøren kun observerer i stilhed, svigter vedkommende sit mandat.
Når folkevalgte efterfølgende siger “det kan jeg ikke udtale mig om” eller “det foregik i bestyrelsen”, bør alarmklokkerne ringe. For netop dér begynder demokratiet at blive reduceret til formalitet i stedet for praksis.
Det er ikke altid nemt at være den, der stiller spørgsmålene. Det kan koste relationer. Det kan koste popularitet. Men det er prisen for at være folkevalgt. Man bliver ikke valgt for at være bekvem. Man bliver valgt for at tage ansvar.
At være folkevalgt stopper ikke, når man træder ind i bestyrelseslokalet. Det er ofte dér, det begynder.
Hvis borgerne ikke kan stole på, at deres repræsentanter også repræsenterer dem dér, hvor beslutningerne træffes uden for offentlighedens søgelys, mister det kommunale demokrati sin dybde.
Middelfart Kommune har indgået en gensidig fratrædelsesaftale med skolechef Birgit Munk efter en periode med betydeligt ledelsesmæssigt pres. Aftalen falder i kølvandet på situationen omkring Heldagsklasserne ved Østre Skole, som over længere tid har været genstand for både intern og offentlig opmærksomhed.
Ifølge kommunen er beslutningen truffet efter en samlet vurdering af situationen og samarbejdet på området.
»Birgit Munk har gennem en længere periode stået i et stort pres og set i lyset af situationen på Heldagsklasserne ved Østre Skole, er vi nået til enighed om at bringe samarbejdet til ophør,« oplyser Middelfart Kommune.
Den konstituerede børn- og ungedirektør, Irene Ravn Rossavik, peger på, at fratrædelsen ikke er udtryk for manglende indsats, men for en vanskelig ledelsesmæssig situation.
»Det har været en vanskelig situation for alle parter, og Birgit Munk har ydet en ihærdig indsats som skolechef i en meget presset periode,« siger hun.
Ledelsesskifte på et følsomt tidspunkt
Samtidig med fratrædelsen er der sat nyt ledelsesmæssigt greb om skoleområdet. Middelfart Kommunes familie- og forebyggelseschef, Jes Barsøe, er blevet konstitueret som skolechef og har dermed også overtaget det samlede ledelsesansvar for Heldagsklasserne.
Skiftet sker på et tidspunkt, hvor der er behov for stabilitet og genopbygning af tillid – både internt blandt medarbejdere og eksternt over for forældre og samarbejdspartnere.
»Vores fokus er nu at sikre ro, tydelig retning og trygge rammer for både medarbejdere, elever og forældre,« siger Irene Ravn Rossavik.
Signal
Fratrædelsen markerer ikke blot et personskifte, men sender også et signal om, at kommunen ønsker at skabe et nyt udgangspunkt for skoleområdet efter en periode præget af uro. Heldagsklasserne ved Østre Skole har haft en central rolle i forløbet og er blevet et symbol på de udfordringer, der kan opstå, når specialiserede tilbud er under pres.
For Middelfart Kommune handler næste fase derfor ikke kun om ledelse, men om governance, tillid og organisatorisk læring. Ledelsesmæssige ændringer på skoleområdet har konsekvenser langt ud over rådhuset – for medarbejdernes arbejdsmiljø, forældrenes tryghed og elevernes hverdag.
Sagen understreger samtidig, hvor sårbart et kommunalt skoleområde kan være, når komplekse opgaver møder høje forventninger og begrænsede ressourcer. Hvordan kommunen formår at omsætte ledelsesskiftet til stabil drift og klar retning, vil blive fulgt tæt i den kommende tid.
