Deltagerrekord til 6. Juli CupI fire dage i juli arbejder florister fra ind- og udland med naturkunst på det historiske voldanlæg i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Thomas Kvist

Den internationale land art-konkurrence 6. Juli Cup, der bliver afviklet fra den 1. til 4. juli 2023, har i år fået rekordmange tilmeldinger i år. Hele 17 teams, fire danske og 13 udenlandske med i alt 34 deltagere, har meldt deres ankomst. Konkurrencens gennemgående tema er biodiversitet, og kreativiteten i de sidste to år har været stor, og flere værker stadig kan ses på Fredericia Vold.

6. Juli Cup er en del af Naturkunstfestivalen, som løber fra 1. – 4. juli. Udover land art-konkurrencen, så indeholder festivalen blandt andet også en fotoudstilling af naturbilleder, workshops med naturkunst, baggårdsvandringer med blomstertema og endelig kan man opleve en træskulptør i arbejde.

I løbet af Naturkunstfestivalen vil der bliver lavet imponerende og kreative kunstværker rundt omkring på Volden, og du kan læse mere om festivalen her: www.visitfredericia.dk/naturkunstfestival, eller følge forberedelserne til 6. Juli Cup på https://www.facebook.com/6julicup.

Det endelige program for Naturkunstfestivalen finder du på www.visitfredericia.dk/naturkunstfestival.

Kolding Kommune har sparet meget på energien i 25 år

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Kolding var en af de første kommuner, der tog et strategisk valg om at nedbringe sit energiforbrug. Og det har gjort en forskel. Siden starten i 1998 er omkostningerne til el, vand og varme reduceret med 35%, og CO2-udledningen er nedbragt med hele 82%

Blikket har været stift rettet mod elmålerne hos Kolding Kommune i mere end 25 år.

For 29 år siden tilsluttede Kolding Kommune sig Aalborg Charteret, som medførte, at Kolding Kommune vedtog Energihandleplanen i 1997. Den er senere opdateret to gange. I al den tid har Kolding Kommune arbejdet på at nedbringe forbruget af el, vand og varme i de kommunale bygninger.

Og nu, hvor der er gået 25 år med Energihandleplan I, II og III, kan en milepæl sættes og regnebrættet gøres op. Kolding Kommune har reduceret energiforbruget med samlet set 35% pr. m2 og har derudover nedbragt CO2-udledningen med 82% pr m2.

– Det er et rigtig flot resultat, men vi er ikke i mål. Vi arbejder ud fra byrådets bæredygtighedsstrategi. Ifølge den skal kommunens bygningsmasse være 100% CO2-neutral i 2030, og der er et stykke vej endnu. Så selvom Energihandleplanen har eksisteret i 25 år, er den stadig højaktuel. Og vi har jo alle i hele samfundet øget vores fokus på energiforbrug både privat og på arbejdspladsen på grund af energikrisen. Derfor er det også dejligt at konstatere, at kommunens forbrug af energi i 2022 er faldet ekstra meget. Det viser, hvor meget det betyder, når alle gør en indsats for at spare på energien, påpeger borgmester Knud Erik Langhoff.

I løbet af de 25 år med energihandleplan har Kolding Kommune samlet investeret 97 mio. kroner i energiforbedringer. Det har resulteret i akkumulerede besparelser for 24,5 mio. kroner og en CO2-reduktion på 18.000 tons.

Ud med gamle køleskabe og glødepærer
I anledning af 25-året har Kolding Kommunes By- og Udviklingsforvaltning udarbejdet en jubilæumsredegørelse, der bl.a. indeholder et historisk overblik over energitallene.

Noget af det første, man gjorde, var at udskifte gamle køleskabe, glødepærer og 1-skyls-toiletter. Og allerede dengang blev der også sat fokus på at optimere styringen af de tekniske installationer i de kommunale bygninger både for at spare energi og skabe et bedre indeklima.

– Fra Energihandleplanen blev godkendt i byrådet i 1997, er udviklingen gået fra, at man anvendte manuel aflæsning, som skulle sendes ind til forvaltningen, til at vi i dag bruger kunstig intelligens på fuldautomatiske målere til vores energistyring. Det er en vild udvikling, der har været over årene, og det er helt nødvendigt, at Kolding Kommune er med på vognen og bliver ved med at holde fokus på energistyringen. Vi er kommunens største virksomhed målt på ansatte, så vi spiller en betydelig rolle i at få nedbragt hele kommunens CO2-aftryk, pointerer Jørn Chemnitz.

Ændret adfærd hjælper
Jubilæumsredegørelsen blev lagt frem for udvalget Økonomi og Strategi på seneste møde, og sammen med den blev politikerne også præsenteret for den årlige energiredegørelse – altså den for 2022.

Forbruget faldt markant i 2020-21 primært på grund af corona-nedlukninger. Og opgørelsen for 2022 viser, at der er blevet sparet meget på energien, efter at alle er tilbage på jobbet. Årsagen skal findes i det fælles fokus på høje energipriser og usikkerheden omkring energiforsyningen.

Der er nemlig et historisk fald i varmeforbruget, efter at regeringen anbefalede offentlige arbejdspladser at skrue ned til 19 grader. Derudover er elforbruget i de administrative bygninger fra 2021 til 2022 faldet med hele 18,6%.

– Medarbejderne har været gode til at spare. Det er ret imponerende. Og vi vil fortsat fokusere på at minimere energiforbruget. Når vi bruger mindre energi, sparer vi både CO2 og på kommunens udgifter. Og det er jo en gevinst for os alle, konstaterer borgmester Knud Erik Langhoff.

Målene er sat frem til 2025
Den aktuelle Energihandleplan III sætter mål på, hvor meget kommunens energiforbrug skal reduceres i 2025 set i forhold til 2015.

El: Målet for 2025 er en reduktion på 17%
Vand: Målet for 2025 er en reduktion på 20%
Varme: Målet for 2025 er en reduktion på 10%
Den aktuelle opgørelse for 2022 viser, at der endnu er et stykke vej til 2025-målene, hvad angår el og vand, mens målet for varme næsten er nået.

El: Resultatet for 2022 er en opnået besparelse på 10%
Vand: Resultatet for 2022 er en opnået besparelse på 11%
Varme: Resultatet for 2022 er en opnået besparelse på 9,8%

To gange hver dag er et barn offer i en voldssag, hvor mor, far eller stedforælder er sigtet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

På bare to år har 1.550 børn under 18 år været ofre i sager om vold, hvor forældre eller stedforældre er sigtet i sagen – det er gennemsnitligt to børn hver dag. Mere end hvert tredje barn fik ingen hjælp af kommunen hverken før eller efter voldsepisoden. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.

Selvom vold mod egne børn har været strafbart i 26 år, er børn og unge stadig udsat for vold fra deres nærmeste voksne. I 2019 og 2020 oplevede 1.550 børn under 18 år, at deres forælder eller stedforælder blev sigtet i en sag om vold mod dem. For fire ud af ti af de børn var der hverken lavet en underretning eller igangsat hjælp og støtte af kommunen i året op til voldsepisoden.

Det viser rapporten ’Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’, som Børns Vilkår offentliggør 27. april.

– Hvordan kan fire ud af ti børn gå fuldstændig under radaren? Her har ingen pædagoger, lærere, naboer eller andre voksne lavet en underretning. Og kommunen har hverken givet hjælp eller støtte til barnet. Det er rystende. Lige meget hvad årsagen er, skal og kan vi som samfund gøre det meget bedre, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Rapporten viser, at mere end hvert tredje barn i gruppen hverken forud for eller i året efter voldsepisoden fik iværksat en indsats fra deres kommune. De står derfor helt uden støtte fra det offentlige et år efter volden.

I den slags sager kan en indsats fx være familiebehandling, døgnophold, pædagogisk støtte i hjemmet eller anbringelse. Det er dog tilbud, som familien frit kan takke nej til, medmindre det er en tvungen indsats.

– Det går galt mange steder i kæden. For få ser børnene, og hvis de gør, er det ikke alle, der bliver underrettet på. Hvis der så bliver underrettet, kan vi til gengæld se, at kommunerne i mange tilfælde ikke gør nok. Når familier siger nej til støtte, må man prøve at hjælpe barnet på en anden måde. Det er simpelthen ikke godt nok, at så mange står helt uden indsats, siger Rasmus Kjeldahl.

Volden er svær at opspore

Sidste år offentliggjorde Børns Vilkår en undersøgelse, hvor hver femte blandt de 1.156 adspurgte elever i 8. klasse svarede, at de inden for det seneste år havde oplevet en eller flere voldsepisoder fra deres forældre eller stedforældre. 41 pct. havde aldrig fortalt nogen om volden.

Det mønster genkendes på BørneTelefonen og HØRT, der årligt har ca. 2.000 samtaler om vold. Når børn og unge åbner op om volden over for de frivillige rådgivere, er det ofte første gang, de fortæller om det.

– Der er en stor gruppe af udsatte børn, vi som samfund slet ikke registrerer. Dem har vi et kæmpe ansvar for at få fundet og hjulpet. Men det er svært, hvis voksne ikke tør handle på bekymringer for børn i deres nærhed. Alle har pligt til og skal turde blande sig, når der er mistanke om, at børn og unge er udsat for fysisk eller psykisk vold, siger Rasmus Kjeldahl.

Fakta:

– Rapporten ’Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’ bygger på en registeranalyse af underretninger samt forebyggende indsatser og anbringelser for børn under 18 år, hvis forælder eller stedforælder er blevet sigtet for vold mod dem. Voldsepisoderne, der har ført til en sigtelse, er foregået i 2019 eller 2020.

– I 2019 og 2020 oplevede 1.550 børn under 18 år at blive udsat for vold fra en eller flere forældre eller stedforældre, hvor episoden blev anmeldt til politiet og førte til en sigtelse.

– 2019 og 2020 er valgt for at have mulighed for at se på data, der ligger et år før og et år efter voldsepisoden. Derudover giver to år flere data at analysere på, end hvis kun et enkelt år indgik i analysen.
38 pct. blandt de 1.550 børn har oplevet, at ingen voksne underrettede kommunen i året op til voldsepisoden.

– For 36 pct. blandt de 1.550 børn, er der hverken forud for eller året efter voldsepisoden iværksat en indsats fra kommunen. Denne gruppe er derfor helt uden hjælp og støtte fra det offentlige i året efter den anmeldte voldsepisode.
For 43 pct. af de 1.550 børn har voksne underrettet kommunen, som dog ikke har iværksat indsatser til barnet eller familien.

– For 19 pct. af de 1.550 børn har der været iværksat en indsats forud for den anmeldte voldsepisode, men indsatsen har altså ikke kunnet forhindret den anmeldte voldsepisode.

– Blandt de 0-3 årige børn, er der i 50 pct. af sagerne lavet en underretning til kommunen i året op til voldsepisoden. Det er den aldersgruppe, der underrettes mindst om. For 28 pct. af børnene handler underretningen specifikt om vold og overgreb.

Væxthuset skaber fleksible kontorfællesskaber og styrker vidensdeling mellem virksomheder

Af
Christian Runge Fris
-
0

Irene Pallavicini, administrationschef hos Væxthuset, deler indsigt i de kontorfællesskaber, som virksomheden driver i Danmark og Sverige. Med 26 kontorfællesskaber i Danmark og seks i Sverige tilbyder Væxthuset fleksible løsninger for virksomheder, der ønsker at leje kontorlokaler og skabe fællesskaber.

På Høgevej 4 i Fredericia har kontorhotellet allerede tiltrukket ni lejere, der har skrevet under på en lejekontrakt. Pallavicini forklarer, at dette skyldes den “plug and play” løsning, som kontorhotellet tilbyder:

– Det er meget nemt, og så fordi man skaber det der fællesskab, så er der nogle vidensdeling mellem lejerne, siger Irene Pallavicini.

Væxthuset kontorfællesskaber er designet til at imødekomme en bred vifte af virksomheder. Lejerne kan fokusere på deres kerneforretning og overlade ansvaret for internet, vand, varme og rengøring af fællesarealer til Væxthuset. Derudover kan de leje møbler og få adgang til mødelokaler uden ekstra omkostninger.

Kontorhotellet tiltrækker virksomheder fra forskellige brancher, herunder psykologer, advokater, vikarbureauer, revisorer, grafiske virksomheder og virksomheder i bryggeribranchen.

– Vi har nogle revisorer, advokater. Grafisk virksomheder nogen som måske sidder i bryggeribranchen, men som bare skal bruge noget kontor til deres administrationsmedarbejder, siger Pallavicini.

Ifølge Pallavicini kan virksomheder, der arbejder inden for forskellige brancher, stadig drage nytte af hinanden gennem vidensdeling og fællesskab.

– Man kan sidde med de samme udfordringer i at drive en virksomhed, selvom man laver vidt forskellige ting. Det kan være, at kunderne ikke vil betale deres regninger, eller at man mangler hjælp til sin kommunikation eller hjemmeside, forklarer hun.

Væxthuset tilbyder også support inden for IT, revision og jura til sine lejere, hvilket øger værdien af kontorfællesskaberne og styrker samarbejdet mellem virksomhederne. Dette netværk af virksomheder kan føre til uventede synergier og samarbejder, der styrker både den enkelte virksomhed og hele kontorfællesskabet.

Med renoveringen af kontorhotellet i Fredericia overstået, håber Pallavicini på, at det bliver endnu mere mangfoldigt i fremtiden.

– I kælderen er der blevet plads til behandlerrum, så vi er spændte på, hvad fremtiden byder. Vores erfaringer er, at kontorhotellerne byder på en række forskellige virksomheder, afslutter hun.

Pallavicini påpeger også, at kontorhotellet kan være en attraktiv løsning for virksomheder, der søger et satellitkontor eller for medarbejdere, der primært arbejder hjemmefra. Kontorfællesskaberne kan være et ideelt alternativ for disse virksomheder og medarbejdere, da de tilbyder et professionelt arbejdsmiljø og mulighed for at opbygge et stærkt netværk.

Et af de unikke aspekter ved Væxthuset kontorfællesskaber er muligheden for at skabe et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø. De fællesarealer, mødelokaler og køkkenfaciliteter gør det nemt for lejerne at mødes og udveksle ideer, skabe forretningsforbindelser og lære af hinandens erfaringer.

For at imødekomme en endnu større mangfoldighed af virksomheder og brancher har Væxthuset i Fredericia også indrettet behandlerrum i kælderen. Disse lokaler kan tiltrække sundhedsfaglige virksomheder og terapeuter, hvilket yderligere udvider kontorfællesskabets mangfoldighed og muligheder for samarbejde og vidensdeling.

Pallavicini ser optimistisk på fremtiden for Væxthuset og dets kontorfællesskaber. Hun er overbevist om, at denne fleksible og inkluderende tilgang til kontorudlejning vil fortsætte med at tiltrække en bred vifte af virksomheder, der ønsker at udvide deres netværk og drage fordel af de mange ressourcer og muligheder, som kontorfællesskaberne tilbyder.

FHK-ikon blev tiltalt af kulturen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra 2005 og frem til 2009 vogtede Jan “Tromle” Nielsen målet i Fredericia Håndboldklub. Den nu pensionerede håndboldmålmand var ikke en af klubbens “egne”, men endte med at få ikon-status. Den dag i dag fortæller “Tromle”, at han blev tiltalt af arbejdekulturen i den fredericianske klub.

I dag er Jan Nielsen 50 år og bor i Brejning. Livet i håndboldverdenen er skiftet ud med en stilling som partner- og eventchef i DGI. På trods af, at håndbolden er mere på afstand, og der bliver længere og længere tid mellem, at Jan begiver sig ud i en håndboldhal for at se en kamp, kan han ikke lade vær med at følge FHK og fanklubben HK Ultras.

– FHK har en fanklub, man ikke kan købe sig til, som de kan være stolte af. Ser man HK Ultras i et større perspektiv, leverer de et fedt fællesskab. De har været trofaste igennem mange år. Når jeg ser forberedelserne på kampdage, hvor Frank (trommeslager Frank Jensen, red.)  lægger billeder op af trommerne, der skal have tæv, så morer jeg mig. Jeg ved, hvor travlt han har i hverdagen med firmaet, som står for vinduespudsningen hos os, siger Jan Nielsen og fortsætter:

– Min mor kommer faktisk fra Fredericia. Da hun fortalte om Glassalen og om hvordan man bakkede op, kan jeg sige, at den fortælling og det billede af en kultur går igen i dag. HK Ultras holder altid ved, også da klubben var nede at vende i rækkerne. Med stor kærlighed vinder man måske ikke mesterskaber, nogle smutter hvis det ikke går godt, men HK Ultras er loyale.

Inden Jan Nielsen blev hentet til FHK i 2005, da karismatiske Mik Hagenbo blev træner, spillede han i Bjerringbro. Det var faktisk i den forbindelse, at han stødte på HK Ultras for første gang.

– Jeg mødte HK Ultras i en pokalkamp. Der sad pludselig 15 rablende gale mennesker, og råbte ad mig i en hel halvleg. Dem var ingen af os vant til. Det var dejligt, at de gjorde op med klappølser og udforskede, hvor stregen gik. De forsøgte at lave sjov og havde noget kørende med Mikkel Aagaard, Torsten Laen, Bo Spellerberg og Andreas Toudahl i ligaen, der skulle stå model til lidt og hvert. Før kampene hygger man, under er man fjender, og bagefter kan man grine sammen. Det er det fede ved det, siger Nielsen.

At Jan “Tromle” endte med at havne i Fredericia var ikke nogen tilfældighed.

– Jeg var tiltrukket af den hårde og ærlige arbejderkultur. Der var en klar sammenhæng med en by, der havde værdier og en klub, som havde værdier, og en fankultur, der var gjort af det samme. Jeg nød, at der ikke var så lang afstand mellem spillerne og fansene, som vi kunne drikke en øl med efter kampene, siger Jan Nielsen.

Sportsligt var FHK tæt på at komme i pokalfinalen et enkelt år, og der har også været andre enkeltstående kampe, men “Tromle” ser mere tilbage på tiden som en stor oplevelse i hans håndboldliv.

– Det er faktisk ikke kampene, man tænker mest tilbage på, men jeg husker da mange oplevelser, som da vi slog FCK, der var ubesejret i ti kampe på et brændt straffekast efter tid. Det var en god tid, hvor vi var med til at flytte FHK hen mod noget andet, end man var vant til, siger han.

I fremtiden vil FHK givetvis spille med om medaljer. Strategisk er Jan Nielsen ikke tæt nok på FHK til at vurdere mulighederne for de store titler, men overordnet har han et par råd til klubben.

– Det er vigtigt med et solidt fundament. Man skal ikke glemme at bygge organisationen op, og så kan man tale medaljer. Man skal have en god bestyrelse og have styr på alt omkring klubben, hvor økonomien er en stor del af gamet. Når fundamentet så er bæredygtigt, står man godt stillet, slutter Jan “Tromle” Nielsen.

Jan “Tromle” Nielsen var i en årrække også direktør for Århus Håndbold.

Næstformand understreger vigtigheden af trafikkultur efter ulykke

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter et færdselsuheld på Nørrebrogade i Fredericia, hvor en 12-årig dreng blev påkørt i en vigepligtsforseelse sidste tirsdag, sættes der fokus på vigtigheden af trafikkultur og trafiksikkerhed.

Nørrebrogade er en trafikeret vej med mange børn og unge, og uheldet skete nær det trafikerede område ved Fredericia Gymnasium i morgentrafikken, hvor der dagligt opstår farlige situationer.

– Man kan lave fodgængerfelter og undervise børn i trafikkultur. Holder man ikke øje, ser man, at folk bare drejer. De tager ikke agtpågivenhed. Man er mere optaget af, hvilket køn barnet er i skolen. Man skal have fokus på trafikkulturen. Jeg talte med en betjent om det, der også er motorsagkyndig. Dem der starter på kørekort har tit aldrig cyklet. De er altid blevet kørt, siger Karsten Byrgesen (D), næstformand i Teknisk Udvalg.

– Børn og unge er ikke bekendt med de gængse regler. Hvordan ulykken er sket, er også forfærdeligt for den, der har påkørt den anden. Vi skal genskabe den trafikale struktur og kompetencer, siger Byrgesen der påpeger, at det ikke er nok at have et cykelstikatalog, hvis man ikke kender reglerne.

Han understreger, at viden er afgørende for trafiksikkerhed:

– Vi kan gøre alt, hvad vi vil med foranstaltninger, men man skal have viden. Ellers er det et spørgsmål om tid, før det går galt igen.

Byrgesen gør det klart, at hans udtalelser ikke er møntet på den konkrete episode på Nørrebrogade, da han ikke har nok kendskab til sagen for at kunne kommentere på den.

Ældre borgere advares mod svindelnumre

Af
Christian Runge Fris
-
0

Ældre borgere er i stigende grad mål for svindelnumre, advarer politiet. Svindlerne udgiver sig ofte for at være fra banken, skat, politiet eller andre officielle instanser og beder om følsomme oplysninger som kortoplysninger eller koder.

I dag kan politiet Sydøstjyllands Politi rapportere om to tilfælde af forsøg på svindel mod ældre borgere. En ældre kvinde fra Taulov undgik at blive snydt, da en person, der udgav sig for at være fra banken, forsøgte at narre hende til at udlevere kortoplysninger. Kvinden ringede i stedet til politiet og undgik dermed at miste penge til svindleren, der præsenterede sig som “Adam”.

Desværre var den anden historie ikke så heldig. En 92-årig kvinde fra Skærbæk blev narret af en person, der påstod at hendes konto var blevet lænset. Svindleren, der kaldte sig “Morten” og iførte sig lyse tøj, overbeviste kvinden om at udlevere sit kort og kode, hvilket førte til et tyveri fra hendes konto.

Politiet opfordrer derfor alle ældre borgere til at være opmærksomme på denne type svindel og at tage de nødvendige forholdsregler. Det er vigtigt at huske, at hverken banker, skat eller politi vil bede om fortrolige oplysninger eller kortoplysninger over telefonen eller e-mail. Hvis man bliver kontaktet af nogen, der beder om sådanne oplysninger, skal man altid være forsigtig og kontakte sin bank eller politi med det samme.

Således kan man undgå at falde for svindelnumre og beskytte sine penge og følsomme oplysninger.

FiberLAN A/S rykker tættere på jyske kunder med ny afdeling i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er fart over feltet hos FiberLAN A/S (FiberLAN). Den fynske virksomhed, som er en del af SEF-koncernen, åbner per dags dato en afdeling i Fredericia. Det sker med ønsket om at komme tættere på kunderne i det jyske og med målsætningen om at vinde større markedsandele i Trekantområdet og resten af Jylland.

Fredericia har længe været en drømmedestination for FiberLAN.

– Vi dækker hele Danmark, men nogle gange føles Fyn langt væk. Ved at åbne en ny afdeling i Fredericia kommer vi ikke kun fysisk tættere på vores kunder. Vi håber og tror også på, at vi kan komme et skridt tættere på at blive den foretrukne partner på projekter inden for el, fiber, data og netværk for endnu flere jyske virksomheder, store som små, sige direktør i FiberLAN, Jens Christian Lundholt.

I 2017 blev FiberLAN en del af SEF. Nu, cirka fem år senere, tager FiberLAN et proaktivt og vigtigt skridt i forsøget på at gøre nuværende og kommende kunder glade for en lokal samarbejdspartner. FiberLAN tror på fremgang i Jylland, og det bliver to erfarne folk fra egne rækker, Anders Ebsen og Karsten Aagaard Schmidt, som skal stå i spidsen for den nyoprettede afdeling.

– For knap 17 år siden blev jeg en del af FiberLAN. Det startede med udførende arbejde i marken. Det er senere blevet mere strategisk med fokus på forretningsudvikling. Fra i dag står jeg – sammen med Karsten Aagaard Schmidt – i spidsen for den jyske afdeling. Vi går til opgaven med en stor portion ydmyghed og med store forventninger. Det bliver så godt, siger Anders Ebsen, chef for Fredericia-afdelingen.

FiberLAN holder reception d. 26. maj 2023 på Snaremosevej 21F fra kl. 11.00 til 14.00.

Kort om FiberLAN

FiberLAN tilbyder fiberinstallation og -service, IT-infrastruktur, ladestandere, facility service, varmepumper, energiregistrering og optimering samt elinstallation. Virksomheden leverer til energiselskaber, finans og forsikring, hovedentreprenører, erhverv og kommuner som tillidsbaseret partner.

Viceborgmester: Jeg forstår ikke, at en kommunaldirektør skal tjene mere end statsministeren

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter offentliggørelsen af lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune, har AVISEN spurgt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen om deres syn på lønningerne og antallet af ledere i kommunen. Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen, udtaler sig om lønningerne, ledelsesniveauet og Dansk Folkepartis holdning til disse spørgsmål.

Viceborgmester i Fredericia Kommune Susanne Eilersen udtrykker utilfredshed med de høje lønninger og manglende indflydelse for byrådspolitikerne.

Jeg synes lønningerne er for høje, og en kommunaldirektør får højere løn end statsministeren – det hænger ikke sammen. Jeg så gerne, man bremsede op i lønniveauerne, men som byrådspolitiker kan jeg intet gøre, da det er KL, der laver dem i overenskomst med DJØF. Der er jeg ikke tilfreds med KL, da man kan bruge pengene til alt muligt andet. KL skal sørge for, at man har råderum til borgerne, og det skal ikke være penge til høje lønninger. Jeg respekterer naturligvis overenskomster, men det her må kunne gøres bedre.

Susanne Eilersen

For mange ledere i Fredericia Kommune

Susanne Eilersen mener, at der er mange ledere i kommunen, men at det er svært at sige, om der er for mange eller for få.

– Vi har mange ledere. Om det er ledere på de rigtige steder, vi har, er et godt spørgsmål. Et par steder kunne man undvære, og andre steder mangler vi måske. Jeg kunne godt tro, at vi er overrepræsenteret på nogle områder og underrepræsenteret på andre områder. Vi bliver nødt til at revidere det her, så vi bruger vores lønkroner på de vigtigste opgaver, og rigtig mange dygtige medarbejdere har ikke behov for flere ledere, forklarer Susanne Eilersen.

Dansk Folkeparti ønsker indsigt i lønforhandlingerne for at have mere kontrol over lønningerne.

– Vi bliver i den kommende tid som lokalpolitikere nødt til at bede om indsigt i lønforhandlingerne. På den måde vil jeg have hånd i hanke med de handle muligheder, vi har lønmæssigt ved den næste kommunaldirektør. Jeg vil også gerne slå fast, at denne problemstilling ikke kun er aktuel i Fredericia, men i hele landet. Vi bliver nødt til at se på den måde, vi aflønner vores topledere på med skatteborgernes kroner, siger Eilersen.

Fynske Bank donerer 50.000 kroner til byfest

Af
Christian Runge Fris
-
0

Fynske Bank har besluttet at støtte Sommerrock i Fredericia med et bidrag på 50.000 kroner. Banken ønsker at sikre det fællesskab, som arrangementet skaber og udvikler, samt den vigtige og livsnødvendige handel, der er behov for, hvis byen skal sikre fremtidens butikker.

Dennis Storgaard, filialdirektør fra Fynske Bank, udtaler:

– Vi er glade for at kunne støtte Sommerrock i Fredericia og håber, at byen tager godt imod årets arrangement. Vi tror på, at et sådant initiativ vil bidrage til at styrke byens handelsliv og skabe gode oplevelser for alle.

Formand for Fredericia Shopping, Ole Mortensen, er taknemmelig for støtten og siger:

– Vi er meget taknemmelige for den generøsitet, som Fynske Bank har vist ved at støtte Sommerrock. Det betyder meget for byens butikker, at virksomhederne bakker op om arrangementer og aktiviteter i byen.

Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er også imponeret og glad for erhvervslivets opbakning:

– Det betyder meget for byen, at virksomhederne bakker op om vores initiativer. Det er med til at skabe en positiv fremtid for Fredericia og styrker byens sammenhængskraft.”

Sommerrock i Fredericia forventes at tiltrække omkring 35.000 mennesker og give et betydeligt løft til byens kulturliv og sammenhængskraft. Fynske Bank vil som hovedsponsor for hovedscenen spille en central rolle i støtten til Fredericias lokale liv, herunder foreninger, ildsjæle og handelsliv.
For mere information om Sommerrock i Fredericia og Fynske Banks støtte, kontakt:

1...1.7941.7951.796...1.985Side 1.795 af 1.985
Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...
Indbrud endte med tyveri af elektronik

Indbrud endte med tyveri af elektronik

Energinet erkender: Hvert femte projekt er forsinket af egne fejl

Energinet erkender: Hvert femte projekt er forsinket af egne fejl

Ugens Emmy: Hans Erik Brønserud

Ugens Emmy: Hans Erik Brønserud

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson