6.9 C
Copenhagen
søndag 14. december 2025

Ugens Kurt: Helle Lillethorup

0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Ugens Kurt hedder Helle Lillethorup. Egentlig behøver hun ingen introduktion, som hun selv siger, da hun ankommer til kaffebaren: “Kan I koge mere suppe på mig”? Helle smiler og sætter sig ned, da vi har bestilt vores kaffe. “Ja, vi kan koge mere suppe”, svarer jeg. Hun er kvinden, der bandt musikken sammen i Fredericia. Hun vil aldrig acceptere ovenstående faktum. Hun er ydmyg og vil hellere have, at spotlysene lyser på Tøjhuset og musikken, end på hende.

“Man skal ikke være bedrevidende og smart, man skal være et hold, når man er så lille en organisation” Helle Lillethorup

Helle Lillethorup er født i 1963 i Silkeborg, hvor hun boede i seks måneder, inden familien flyttede til farens hjemby, Aalborg.

“Min far kommer fra Aalborg, men min mor skulle uddanne sig til lærer i Silkeborg, og min far gik på en maskinteknisk uddannelse i Randers, derfor boede vi i Silkeborg. Så fik de mig, og vi flyttede tilbage til Aalborg. Byen er mit hjem, der bor min familie.”

Vender du hjem nu så? 

“Jeg har sagt ja til en lejlighed i Aalborg, så jeg flytter til Aalborg ja. Det kan du godt skrive nu. Det sker. Jeg flytter. Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave endnu. Jeg har gang i mange ting og muligheder. Jeg ser min nuværende livssituation, som unik; en chance, man ikke får ofte i livet. Jeg er nødt til at finde noget at lave, men der så mange muligheder. Jeg er startet på et rådgivningsforløb, og der fik jeg at vide, at jeg skal frigive energi og blive klar. Aalborg er første skridt. Jeg har fundet en lejlighed meget centralt. Et bindingsværkshus med charme og sjæl. Tæt på Utzons Havnefront, Hovedbiblioteket, Nordkraft og Nytorv på den stille del af gågaden. Jeg er virkelig kommet hjem.”

“Jeg voksede selv op i Klarup – en forstad til Aalborg, hvor min mor var lærer. Vi har altid været hjemme. Vi havde “pige i huset”, så jeg kan ikke fortælle om min børnehave. Efter 9. klasse endte jeg på Aalborg Katedralskole. Det var en meget fin traditionsbunden skole. Jeg ville faktisk ikke derind, for alle mine kammerater skulle på  Aalborg Hus, som var det nye. Der, hvor de nye lærere var. Der, hvor livet var, og så skulle jeg på katedralskolen. Jeg skrev en protestskrivelse, men den virkede ikke. Jeg var faktisk kun “måskeegnet” til gymnasieskolen. Jeg var fornærmet over min klasselærers dom, men jeg ville på den anden side alt mulig andet end skole,” fortæller Helle og fortsætter:

“Jeg blev imidlertig glad for Aalborg Katedralskole. Historien, stedet og mine venner. Det var stort. Det var alt fra historiens vingesus: Churchill-gruppen til fester. Det var gruppearbejde, hvor man hentede en kop kaffe og der var livet bankende forbi. Jeg fik ikke verdens bedste studentereksamen. Min mor var ikke sikker på, at jeg kom igennem den. Jeg var måske for ung til gymnasiet. Det synes jeg stadig, at mange er. Prøv at se, hvor ung man er, når man går i niende klasse. Jeg elskede det dog alligevel, særligt fritiden. Jeg har altid været fortrop, når vi skulle holde fester og gymnasiet var en god tid med mange oplevelser.”

“Jeg vidste ikke, hvad jeg ville bagefter. Jeg kunne ikke finde ud af det. Det var 1980’erne. Ungdomsarbejdsløsheden var stor. Der var punk. Der var rejser. Jeg ville ikke rejse, selvom mange foreslog mig det. Jeg tog en 1-årig HH, og efter den fik jeg en læreplads i den fine hædrekronede erhvervsbank, Privatbanken. Det var ikke noget, jeg havde regnet med. Det var for at gøre noget. Jeg skulle lave noget. Alle blev glade, for nu var jeg placeret et sted. Jeg var der i 12 år. Jeg havde nogle gode år. I min læretid blev vi fløjet til Nordsjælland, hvis de manglede arbejdskraft i en afdeling. Vi fik lommepenge, boede på hotel og så var det bare at arbejde. Det var også gode dage. Jeg endte i Fredericia via banken i 1988. Vi boede i Erritsø i et villakvarter. Jeg fik børn, arbejdede i Vejle, så ikke rigtig Fredericia. Jeg kendte ikke byen, men det ville jeg gøre noget ved,” siger Helle, drikker lidt kaffe og fortæller: ”

“Jeg var nødt til at gøre noget for byen. Fredericia Voldspil havde et opslag, som søgte deltagere. Rekrutteringsmødet foregik på Det Bruunske Pakhus. Jeg tog derind. Jeg kommer fra en familie med amatørteater, men jeg tænkte, at jeg måske ikke kunne bruges, men så kunne jeg sælge is i pausen. Jeg ville være en del af byen. Jeg var med på scenen, men endte senere i bestyrelsen, blev formand for Teatersamrådet. Jeg fik et stort netværk og omgangskreds. Nogle af de gamle venner fra dengang, har jeg stadigvæk.”

“Min egen DNA tager jeg med videre. Jeg siger til tilflyttermøderne i kommunen, at man skal komme op ad sofaen. Det er bare ud at deltage i livet og byen. Det er ud at være med. Det siger jeg altid. Der kommer ikke nogen og banker på døren, man skal gøre det selv.”

“Jeg skal hjem nu – det skulle være nu. Ellers var det for sent”. Helle Lillethorup om rejsen til hjembyen Aalborg.

“For 21 år siden kom Dan Dorshel og bad om min hjælp. Dengang var Pakhuset blevet et regionalt spillested, som et af de første i Danmark. Den musiklov blev i øvrigt skrevet på Hybylund, Pakhuset var med i den ordning. Musiklivet blev tilført ekstra midler, så skal der ske mere. Det skulle være professionelt. Musikere ville spille hele natten, men det administrative arbejde var en nødvendighed. Derfor blev jeg ansat på baggrund af den erfaring, jeg havde fra banken, koblet med min kulturelle baggrund. Det var en meget spændende tid. Der var ikke et skrivebord, da jeg startede. Dans skrivebord kunne man ikke se for blade og papir. Jeg selv havde ikke skrevet. Jeg sad omgivet af CD’er og papkasser. Det gik ikke. Hvis jeg skulle arbejde rigtigt, skulle jeg have et skrivebord og et skab til mapper. Det var en helt ny verden, men vi fik det ordnet. Da Dan gik på pension, og man spurgte mig, om jeg ikke ville overtage – det var vildt. Jeg var ydmyg over for det. Musik er ikke kun en leg. Det kræver mere. Der er let at arrangere, men på et sted som Det Bruunske Pakhus er der mange genre, mange mennesker, mange interesser og mange meninger. Det er kompleks,” fortæller Helle og fortsætter:

“Så prøvede vi med mig som leder. Jeg fik også en Musikbookingrolle, som var spændende. Jeg har haft mange gode oplevelser, og jeg har respekt for rollen og mangfoldigheden. Den største musikoplevelse kan lige så godt være et smalt arrangement med 10 mennesker, som en festival, der rammer dig i hjertet. Det kan vi i Tøjhuset. Det er ikke kun mainstreammusik og de store navne. Det er også de små. Dem der er på vej. Dem, der siger farvel. Musik kræver indsigt og hårdt arbejde, men nu er der gået 10 år. Det musikfaglige råd har givet os flere tilskud,  både forlods og bagover, så noget gør vi rigtigt”.

For 10 år siden blev hun leder af Det Bruunske Pakhus. Men hun er aldrig blevet set som en leder, nærmere en kollega, skrev en kollega i en hilsen på Facebook til Helle. Det forstår hun godt.

“Jeg blev nok aldrig leder. Hvis man er i en lille organisation, så skal man spille sammen. Alle skal med. Det er et hold. Det er frivilligt arbejde rigtig meget af det. Sådan et sted kører kun ved et godt holdarbejde. Man kan ikke spille smart og bedrevidende. Man er en del af flokken.

Det Bruunske Pakhus rykkede til Tøjhuset

Programmerne i vindueskarmen på Kurt’s Kaffebar er fra Tøjhuset. Det får Helle til at gøre et stop i sin fortælling. Hun er glad, stolt og tilfreds.

“Det gik godt i Pakhuset, og vi kunne være blevet der. Det var et godt hus for os, men flere og flere udsolgte koncerter gjorde, at vi så på andre lokationer. Vi manglede space. Tøjhuset havde været i spil mange gange. Hvad skal man bruge det hus til, tænkte og sagde vi. Der var ikke landet noget nyt i huset endnu. En dag kørte jeg en tur. Jeg så huset igen. I min verden var det ligetil at flytte os til Tøjhuset med vore 200 arrangementer. Det kunne vi sagtens gøre, den øvelse lå lige til. Huset ligner Det Bruunske Pakhus. Det var samme stil, og så ligger det fantastisk. Vi spurgte politikerne om der var udviklingsplaner eller om vi kunne få lov at flytte. Den daværende konstituerede Kommunaldirektør Vibeke Kinch syntes, at det var en fremragende ide,” fortæller Helle.

“Det var en mulighed for at revitalisere Det Bruunske Pakhus, som var blevet synonym med nogle bestemte musikgenre. Der var stor respekt for det, vi lavede, men mange kom der aldrig. Det var en lukket klub. Det kunne vi få løst op for med Tøjhuset. Vi gik igang i 2015 og havde åbningsfest i 2017. Det gik megastærkt. Jeg kender spillestedsbranchen godt. I Viborg talte mange om at flytte, men gjorde det første 10 år senere. Her var der ikke langt fra tanke til handling. Vi skulle bare i gang. Politikerne var også nervøse. Skal vi ikke beholde begge dele. Vi vil ikke lukke Pakhuset, sagde de,” uddyber Helle.

Var det hårdt at flytte og bevare DNA’en fra Pakhuset?

“Når jeg sidder her i dag. Kan jeg godt tænke tilbage til, når jeg var alene. Jeg gik rundt om mig selv og tænkte: shit, det er hårdt, men når du er i processen, så skal man tro på det, så vi gjorde det. Vi gjorde det sgu – og ja, det var var hårdt, men vi gjorde det rigtige. De spurgte om, jeg ville beholde Pakhuset også, men det ville jeg ikke. Jeg havde fået Ungdommenshus. Men jeg skulle ikke have mere. Man skal være til stede i sit hus. Det med at komme en gang i mellem, det holder ikke. Det krævet en del energi at få Tøjhuset på plads. Vi skulle have rytmisk og klassisk musik til at gå op. Interesserne og menneskerne. Stedet. Det kræver mange møder. Det var en stor opgave. Der var mange snakke. Men det gik godt. Det var ligeværdigt. Der er dyb respekt for alle genre i Tøjhuset. Ingen spiller en større rolle end andre,” siger Helle.

Et år senere sagde Helle sit job op, men det var ikke dramatisk eller unaturligt.

“Så gik hun sin vej. Det er heller ikke helt godt,” siger Helle og fortsætter: “Jeg havde gået med nogle tanker om, at jeg ville videre. Jeg blev engageret i flytteprocessen, som låste mig positivt. Jeg er glad for rejsen, jeg har været på. Det har været fantastisk. Tøjhuset kører nu. Man skal være ualmindelig dygtig, hvis man skal ødelægge det hus dernede nu.”

“Jeg tænkte på, rent personligt, at hvis jeg skulle lave noget andet i livet, så skulle det være nu. Der er gode medarbejdere i Tøjhuset, gode frivillige, men årene gik for mig, og jeg ville videre i mit liv. Vejen går nok omvendt af, hvad mange andre gør. Jeg sagde mit job op – der røg mine penge. Så satte jeg mit hus til salg. De fleste havde nok fundet et nyt job eller sat huset til salg først. Det eneste jeg mangler nu, er at finde ud af, hvad jeg vil lave. Jeg kan godt tænke: Nej – nu skal jeg også i gang, men som min yngste datter sagde til mig: “Mor, du er verdens dårligste til at være arbejdsløs. Du har skemalagt alt. Du skal slappe af et par uger også. Det kan også være, du skal ud rejse, mor.”

“Min egen mor, mener jeg skal begynde at læse, måske til arkitekt. Det har jeg faktisk altid drømt om. Jeg er blevet sluppet fri på en måde – jeg kan alt muligt nu. Jeg kan være frivillig for, Læger uden grænser, jeg kan rejse, jeg kan leve. Jeg ved ikke, hvor jeg ender, nu må vi se.”

Og dig og Aalborg?

“Jeg tror, at Aalborg er hjem. Det har altid været et hjem. Aarhus er også en dejlig by, men nu kan jeg flytte hjem til min mor og far, og få de sidste år med med det. Det blev til 30 år i Fredericia – og jeg er glad for alle årene.”

Fakta:

Helle Lillethorop
Født i 1963
Bankuddannet
To børn
Storesøster til en bror og søster.
Andre interesser: Kajak

Ugens Kurt: Stine Bjerre Mortensen, journalist og vært på TV 2 SPORT

0
Stine Bjerre Mortensen, ugens kurt
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Hver uge sætter Fredericia AVISEN fokus på en fredericiansk personlighed. I denne uge er turen kommet til Stine Bjerre Mortensen, der til dagligt er journalist og vært på TV 2 SPORT og privat er gift med håndboldlandsholdsspilleren Casper U. Mortensen.

Solen skinner i de fredericianske gader. Det er Store Bededag, så der er fredfyldt på min gåtur fra parkeringspladsen i Midtpunktet og hen til Kurt’s Kaffebar, hvor Stine allerede har taget plads i sofaen.

Stine bor til dagligt i Hannover med Casper U. Mortensen, der spiller på byens håndboldhold i Bundesligaen. Oprindeligt kommer Stine fra Fredericia, hvor hun stadig kommer tit. Denne fredag er en af dagene, hvor Stine har en ledig stund i kalenderen, og er et smut forbi hjembyen.

Vi starter med at spole tiden tilbage. Stine husker bedst tiden fra Treldevejens Skole, hvor hun kom hen efter 6. Juliskolen lukkede, da den blev lavet om til Social og Sundhedsskolen.

”Det var en dejlig skole, hvor der var gode lærere. Jeg husker især tilbage på skolegården, hvor vi spillede fodbold i frikvarterne. Vi var også meget ude på den store græsplæne. Vi spillede også tyrebold,” husker Stine Bjerre Mortensen.

Kan du huske nogle af lærerne fra dengang?

”Jeg kan huske, at jeg havde FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, til matematik på 6. Juliskolen. Han var en god lærer,” fortæller Stine.

Efter de afsluttende eksaminer på Treldevejens Skole startede et nyt kapitel i Stines liv, Fredericia Gymnasium og efterfølgende to sabbatår, som fik hende drejet på sporet af den Stine, som vi kender den dag i dag.

”Jeg gik på den sproglige linje på Fredericia Gymnasium. Efter gymnasiet havde jeg to sabbatår, hvor jeg blandt andet var ude at rejse jorden rundt sammen med en veninde som backpacker og skibums i Østrig. Rejsen var helt vild fed. Det er det fedeste, jeg nogensinde har gjort. Det var et kæmpe spring at sige farvel til min familie i Billund Lufthavn. Vi oplevede så meget. Vi mødte mange mennesker, og så en masse kulturelle ting osv. Jeg blev meget mere moden af den tur, og fandt ud af en masse ting omkring mig selv, om hvad jeg kan og ikke kan,” forklarer Stine og kommer ind på tiden efter sabbatårene:

”Jeg startede på Syddansk Universitet i Odense på medievidenskab. Jeg vidste ikke, om jeg ville være journalist eller hvad jeg ville. Jeg kunne godt lide medie- og reklamebranchen, så jeg tog en kombination med valget af medievidenskab. Efter to år på medievidenskab var jeg ikke i tvivl – jeg ville være journalist. Uddannelsen gjorde det muligt at læse det tredje år på journalistik, og derfor har jeg en bachelor i medievidenskab og journalstik. Efterfølgende valgte jeg at tage en kandidat i journalstik,” udtaler Stine, som er kendt for sit virke hos TV 2 SPORT:

”Undervejs i min studietid var jeg i praktik hos TV 2. Jeg var i studiegruppe med Morten Stig Christensens søn. Morten Stig var dengang chef og studievært på TV 2 SPORTEN. Jeg har altid drømt om at være på sporten, og han fortalt så, at TV 2 manglede ”runnere” i forbindelse med OL 2004. Jeg endte med at få studiejob hos dem, hvor jeg startede på nyhederne og endte på sporten. Da jeg skulle i praktik, endte jeg med at søge på sporten og fik det.”

Håndboldspilleren Stine Bjerre Mortensen, der fandt Casper U. Mortensen i Fredericia

Stine Bjerre Mortensen er primært kendt som værten til håndbold, når det vises i tv, men hun har spillet på forholdsvis højt niveau.

”Jeg startede med at spille, da jeg var otte år. Jeg spillede i Fredericia indtil 2013, også selvom vi boede forskellige steder i Danmark i form af Odense og Silkeborg. Da vi boede i Silkeborg kunne jeg godt se, at det ikke hang sammen. Så holdt jeg et års pause, og spillede 2. division i Silkeborg i en sæson, hvorefter jeg stoppede, da Casper og jeg flyttede til Tyskland i sommeren 2015,” siger Stine og fortsætter:

”Jeg har lært mega meget af at spille håndbold i Fredericia. Jeg har aldrig været et kæmpe talent, og har virkelig måtte knokle og træne hårdt. Da jeg var yngre sagde jeg nej til fester, fordi jeg skulle træne dagen efter.”

Apropos håndbold. Det var netop via håndbold, at Stine fandt manden Casper U. Mortensen. Det skete tilbage i 2009, hvor de blev kærester efter Casper havde noget tid i Fredericia Håndboldklub, hvor Stine også spillede.

Med tiden har Casper U. Mortensens karriere taget fart. Så meget fart, at den danske landsholdsfløj nu som nævnt tørner ud for Bundesliga-holdet Hannover-Burgdorf.

”Det er hårdt nogen gange, fordi at vi begge udlever vores drøm, og det er i hver sit land. Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var hårdt. Meget af mit liv handler om at planlægge. Heldigvis har jeg en vildt god arbejdsplads, som giver mig arbejdsdage i klumper, når jeg er i Danmark, og giver mig en ordentligt pause, når jeg er i Tyskland,” fortæller Stine Bjerre Mortensen.

Stine Bjerre Mortensen og forholdet til Fredericia

Adressen er i Hannover, men rigtig tit er Stine i hjembyen Fredericia, når den står på arbejde for TV 2 SPORT. Derfor er den danske base i Fredericia.

”Jeg har min base i Fredericia, og nogle gange er jeg på hotel, men jeg er primært hos min far og mor. Det er dejligt at være her. Jeg har altid følt mig tryg i Fredericia, og følt mig hjemme. Jeg har stadig en masse af mine veninder her. Det er en by, der giver mig tryghed og troen på mig selv. Det har skubbet mig videre til at søge de ting, jeg gerne vil. Jeg holder rigtig meget af byen, og der er sket rigtig meget i byen siden jeg var barn. Den har udviklet sig rigtig meget, og det er fedt at se. Der er noget hyggeligt over at komme hjem, og kende de fleste på gaden og se sine veninder,” forklarer Stine Bjerre Mortensen, der har et særligt forhold til flere af hendes tidligere holdkammerater fra FHK:

”Vi har en lille loge med Mia Nygaard Hansen, Trine Blom, Marie Halvorsen og Lotte Nielsen. Det er rigtig hyggeligt. Vi laver forskellige ting her i byen. Vi spiser sushi, går en lang tur og ser håndbold, hvis der er store kampe i tv. Vi laver mange forskellige ting sammen, og det er hyggeligt.”

Stines far er den pensionerede centerdirektør Bent Bjerre. Derfor har Stine også et særligt forhold til Fredericia Idrætscenter.

”Det er mit andet hjem. Jeg er blevet slæbt derud, siden jeg var helt lille. Begge mine forældre spillede håndbold og mødte hinanden derude. Det har betydning for den interesse, jeg har fået i mit liv, sporten generelt. Den fylder ekstrem meget i mit liv,” lyder ordene fra Stine Bjerre Mortensen.

Fakta Stine Bjerre Mortensen

Alder: 36 år
Født og opvokset i Fredericia
Datter af Susanne Jørgensen og Bent Bjerre
Gift med Casper U. Mortensen
Gik i folkeskolen på Bakkeskolen, 6. Juliskolen og Treldevejens Skole (fra 3. klasse og opefter)
Gik på Fredericia Gymnasium
Har en bachelor i medievidenskab og journalistik, og en kandidat i journalistik
Arbejder som journalist og vært på TV 2 SPORT

Ugens Kurt: Brian Løkkegaard fra Urbania Streetfood

0
Brian Løkkegaard
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hver uge sætter Fredericia AVISEN spot på en aktuel fredericianer. Vi inviterer ham eller hende på Kurt’s Kaffebar i Jyllandsgade for at høre om alt mellem himmel og jord. I denne uge er det den 38-årige Brian Løkkegaard.

I sommeren 2018 åbner han sammen med den kreative konceptudvikler og kok, Andreas Brok-Hartvig, Urbania Streetfood i den gamle Centrumbiograf i Gothersgade ved siden af byens pulserende musikhus; Tøjhuset.

Brian Løkkegaard (tv) og Andreas Brok-Hartvig
Foto: Joan Barløse

Og snakken går i byen, imens jeg sidder og venter på Brian Løkkegaard taler et par gæster om netop det sted, Urbania Streetfood. Det bliver spændende. Der sker noget i byen, siger de.

Musikken er mild i dag, kaffen sort i min kop, da Brian træder ind af døren. Brian bestiller en chai te. ”Den dufter godt,” siger han. “Det er utroligt, hvad man kan få ud af nogle blade. Lækkert.”

”Jeg voksede op i et stille og roligt bysamfund. En kernesundopvækst med græs under fødderne og masser af rugbrød i madpakken. Kartofler til samtlige aftenrette – ja min farmor og farfar var bønder, så vi fik kartofler og gris samtlige dage om ugen. Lasagne var noget jeg fik på min fødselsdag. Det var stort,” griner Brian Løkkegaard og fortæller videre:

”Jeg valgte at gå på HTX, fordi jeg elskede fysik og kemi. Det var min vej. Jeg var en elektronikfan i de unge år, så det var det helt rigtige for mig. Da jeg gik på HTX mødte jeg samtidig en masse venner fra Erritsø-Fredericiaegnen, hvorefter min interesse for den anden side af broen voksede. Jeg gik i skole i Middelfart der.”

Brian Løkkegaard på Kurt’s Kaffebar.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hvordan havnede du så i diskoteksbranchen?

”Siden jeg var 15 havde jeg turneret rundt med mobildiskotek på folkeskoler og gymnasier. Min far kautionerede for mit første diskoteksudstyrskøb, da jeg var 13 år,” fortæller Brian og drikker lidt af sin te.

Han søgte job på Hollywood Hardrock, da han blev 18 år for at få et fast sted at spille som DJ.

”Jeg skulle være 18 år gammel. Det var byens største in-sted. Jeg havde aldrig været på Hollywood Hardrock før, jeg søgte jobbet, og fik lov at spille en fredag eftermiddag. Der var gang i den – det var den vildeste fredagsbar. Seks måneder senere flyttede jeg til Fredericia, da muligheden for en lejlighed bød sig via Esben Larsen, der havde diskoteket, og så har jeg været her siden.”

Brian Løkkegaard læste en IBA i Kolding, og skrev en hovedopgave syd for London. Opgaven handlede om et stort århusiansk lysfirma. ”Interessen for musikmiljøet var stor for mig, og jeg læste markedsføring, så jeg kunne forene de to ting. Det var win-win”

Fra DJ til diskoteksejer

Da Brian Løkkegaard vender hjem fra London, blev han fuldtidsansat ved Flemming Nielsen på det gamle diskotek, Nelly O’Grady’s. Efter to år blev han kompagnon.

”Vi købte sammen House of Pool i 2003, senere åbnede vi Standard Bar i Jyllandsgade i 2007. Jeg levede pludselig af min hobby, jeg lavede det, som jeg har lavet på hobbyplan til fuld løn. Det var en drøm. Jeg troede ikke, at det var muligt at leve af den slags. Jeg troede, det krævede meget mere. Jeg var faktisk euforisk over det,” siger Brian.

”Året efter købte vi vores konkurrent, Diskotek ONE i Prinsessegade. Vi når også at åbne en frisørsalon i 2006 – Garn Klip og Styling, men vælger at sælge den, da vi kaster os over ONE. Jeg er på ONE i seks år, inden vi flytter ONE til Bjergegade, og åbner Zwei Grosse Bier Bar,” fortæller Brian. 1. april 2018 afleverer han nøglerne til Flemming Nielsen, og så starter et nyt kapitel, Urbania Streetfood.

”Street Food er lækkert, anderledes og in. I flere og flere byer blomstrer Street Food-markeder. Du får gastronomi fra forskellige kontinenter drevet af dybt og ærligt passionerede menneskers madkultur. Er I en gruppe, der ønsker at spise sammen, men har forskellige ønsker til menuen, får man i Street Food en unik mulighed for at ramme alles ønsker,” siger Brian Løkkegaard og fortsætter:

”Urbania Street Food Fredericia kommer samtidig til at ligge på en af byens mest attraktive placeringer mellem gågaden, Tøjhuset og den urbane nye bydel ”Kanalbyen”. De seks køkkener udlejes til passionerede Street Food-restauratører. Hertil kommer muligheden for byens bredeste ginsortiment, barista- og kvalitetskaffe fra hele verden og lækre specialøl, som gæsterne kan nyde i vores hyggelige lokaler eller to go.

Hvorfor har du valgt sådan et projekt?

”For det første, så er det meget spændende; selve konceptet og miljøet er interessant. Vi har god mulighed for at lave en velassorteret bar med en masse lækkert indhold, som er en passion fra mit liv. Det glæder jeg mig til. Så er det måske et af de mest spændende steder i byen, det vil jeg slå fast igen og igen. Tøjhuset er magisk sted, det er brandvarmt – det samler Kanalbyen og bymidten. Det bliver et veltrafikeret område, som giver os gode muligheder,” siger Brian og fortsætter:

”Personligt er det hårdt at køre nattelivsarbejde og at forene det med et familieliv er svært. Det er ikke holdbart på sigt, så jeg så mange nye muligheder i at flytte nattetimerne til dagstimer. Det er en sidegevinst på dette projekt.”

”Vi vil tilføre byen noget nyt, spændende og en anden kvalitet indenfor quik meal-genren. Vi er lige nu i startfasen, som er krævende, men det er også meget spændende. Det er her, hvor vi skaber rammer, smager, dufter, lugter, føler og rører. Det er nu, vi tager initiativ til, hvilken retning, vi skal i,” siger Brian.

Hvordan ser du Fredericia lige nu?

”Fredericia er utrolig spændende. De sidste par år er byen mærkbart blevet bedre. Der er en positiv udvikling i gang. Jeg både føler og mærker, at der er stor opbakning til de ting, der bliver udviklet på. Det er en stor forandring fra 1999, da jeg kom til byen og til nu.” Brian Løkkegaard må haste videre. Der er byggemøde om lidt – og der er mange detaljer at tage med i overvejelserne. Brians telefon har kimet flere gange i den time, vi har drukket chai te og kaffe, så der er nok at se til.

Fakta Brian Løkkegaard

Født i Båring 1979
Boet i Fredericia siden 1999
Båring Folkeskole
Fredericia Middelfart HTX
Har sønnen Nohr på 3 år
Kendt fra diskoteksmiljøet, som medejer af blandt andet ONE, Zwei Grosse BierBar, House of Pool, Q-tip, Skæve Thorvald
Har været med i EventC gennem en årrække
Elsker ost og rødvin
Elsker elektronisk 80’er pop.

Ugens Kurt: Klaus Zoffmann-Jensen

0
Klaus Zoffmann-Jensen
Klaus Zoffmann-Jensen, Restauratør. Foto: Andeas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

I sidste uge var det Venstres nye lokal formand, Frank Wichmann, der var i den varme stol, og i denne uge er det restauratør Klaus Zoffmann-Jensen fra Restaurant Hannerup Skov, der er kommet i den varme stol på Kurt’s Kaffebar.

Denne fredag, hvor Fredericia AVISEN mødes med Klaus Zoffmann-Jensen, er en særdeles kold en af slagsene. Temperaturen er på frysepunktet, men grundet vinden føles det som i omegnen af minus 10 grader. Med kulden udenfor var det nærliggende at bestille noget varmt at drikke. Undertegnede bestilte en sort kaffe, men den slags er Klaus ikke til, hvilket fik indehaver af Kurt’s, Ismail, til at fortælle Klaus, hvad der ellers var af muligheder på menukortet. Klaus var dog ikke tørstig, og længere henne i vores samtale fortalte Klaus, at han faktisk slet ikke er til varme drikke, hvorfor det var lettere komisk, at vi sad på en kaffebar.

Dagligdagen for Klaus Zoffmann-Jensen

Som restauratør med kone og børn er der for Klaus ikke tid til de store fritidsinteresser. Når han ikke arbejder gælder det familien.

“Restauranten tager weekenden, aftenen og natten, men i hverdagen har jeg tid til børnene. Jeg bruger vel 100-120 timer på restauranten, så det er en del. Det er en del af det at være selvstændig og drive en restaurant,” forklarer Klaus, der ikke vil presse børnene ind i kokkebranchen, men dog har børnene med i køkkenet derhjemme:

“Derhjemme har jeg børnene rigtig meget med i køkkenet. Så sidder de oppe på køkkenbordet derhjemme, når vi laver aftensmad og sådan nogen ting. Det er meget hyggeligt,” fortæller Klaus Zoffmann-Jensen.

Under samtalen bemærker undertegnede, at Klaus har et fitness-armbånd på, og snakken drejer sig derfor i den retning.

“Jeg har trænet rigtig meget førhen, men det bliver ikke til så meget mere. Jeg er medlem af IGYM og er derhenne, når jeg har tid til det,” siger Klaus.

Ville være politibetjent, men endte som kok 

I dag nyder Klaus Zoffmann-Jensen kokkefaget, men det lå ikke i kortene, at han skulle blive kok.

“Jeg blev vel nærmest tvunget ind i kokkefaget, ej det passer ikke. Jeg har altid ville være betjent, men da jeg blev færdig med skolen var jeg 15 år, og så går der lige nogle år før man kan søge ind på politiskolen. Min far sagde så, at jeg skulle foretage mig et eller andet konstruktivt indtil jeg kunne søge ind. Så fik jeg en læreplads som kok, og så har den ene dag taget den anden,” fortæller Klaus Zoffmann-Jensen om hans indgang til at blive kok.

Drømmene om at blive betjent forblev drømme for Klaus, der i stedet har haft en karriere i kokkebranchen.

“Der er sket så mange ting. Jeg har fået større og større ansvar. Jeg fandt ud af, at jeg var rigtig god til det, og så har den ene lederstilling taget den anden. Og fra at gå at tjene rigtig mange penge til ikke at tjene ret meget ved at læse – det ville blive svært,” forklarer Klaus.

Udviklingen er sund for restaurationsmiljø

Klaus er født og opvokset øst for Storebælt, men har efterhånden boet i Fredericia i mange år. Han føler sig stadig ikke helt som “rigtig” fredericianer, og netop det at være fredericianer har Klaus også hørt historier om i sin tid i postnummeret 7000.

“Jeg har vel boet i Fredericia i omkring 17 år. I den tid har jeg fundet ud af, at der tilsyneladende er forskel på, om man er født inde eller uden for voldene. Det er det der med, at man er rigtig fæstningsdreng, hvis man er født inden for voldene,” udtaler Klaus Zoffmann-Jensen, der har bemærket udviklingen i Fredericia igennem de seneste år og det er også noget, der har påvirket hans egen branche:

“Det er sundt for restaurationsmiljøet, at der bliver rusket lidt op i tingene. Sådan noget som Vivaldi har gjort, at folk er kommet mere ud på gaden og Ti Trin Ned har gjort meget for gastronomien. De har trukket folk til fra nær og fjern. Det smitter også af på resten af byen, og så har vi teatret, som har skabt god grobund for restaurationerne her i byen.”

Fremtidsplanerne på Restaurant Hannerup Skov

Klaus nævnte det selv. Fredericia Teaters store succes.. Det er dog ikke noget, der har påvirket Klaus’ gesjæft, men det er der planer om at lave om på.

“Vi har ikke rigtig selv mærket til teatrets succes, da vi er i et andet gastronomisk felt end en café og mindre restaurant. Til næste teatersæson vil vi dog prøve at ramme noget, der passer teatersegmentet og så skal vi nok også også justerer åbningstiderne. En forestilling starter klokken 20:00, så vi skal have åbent fra omkring klokken 17:00 for at tiltrække gæster,” siger Klaus, der efterhånden er ved at få sat sit præg på Restaurant Hannerup Skov, efter han overtog det i sommeren 2016:

“Stedet stod jo tomt, da jeg overtog det fra Ti Trin Ned, der forlod det i omkring 2012/13 stykker. Vi trækker stadig lidt rundt på arven fra Ti Trin Ned, og mange fredericianere tror stadigvæk, at man skal pantsætte sit hus for at spise hos os, men det er ikke tilfældet. Det er vi ved at arbejde os væk fra. Selvfølgelig koster det nogen penge at spise hos os, da det er et meget dyrt hus, og man betaler også for hele pakken med Hannerup og udsigten ud over vandet.”

Hvad fik dig egentlig til at overtage stedet?

“Når man ser Hannerup Skov er det totalt Morten Koch. Det er gammelt, klassisk og idylisk. Det ligger i skoven, og der er udsigt ud over vandet. Det kan ikke blive ret meget bedre, og jeg tænkte, at her kan jeg skabe noget unikt i forhold til, hvad der ellers er af muligheder. Jeg har også nået en alder nu, hvor hvis jeg ikke prøver det, så er det for sent,” lyder Klaus’ svar på ovenstående spørgsmål inden han kommer ind på, hvad han drømmer om med stedet:

“Vi drømmer om at få bygget nogen hotelværelser til stedet på et tidspunkt. Vi vil gerne oppe at ligge på det niveau Kongebrogården lå på inden det blev et Comwell hotel. Så er vi er ude i noget fem stjernet med morgenmad på sengen,” lyder ordene fra Klaus Zoffmann-Jensen.

Undertegnedes kaffe er blevet tom, og Klaus skal videre til møde. Vi siger derfor tak for sludren, og ser frem til at få endnu en i den varme stol til ugens Kurt i næste uge.

Fakta Klaus Zoffmann-Jensen

Alder: 38 år
Civilstatus: Kone
Børn: 3
Udlært kok på Tårnborg Parkhotel i 1999
Har været restauratør på Restaurant Hannerup Skov siden august 2016

Ugens Kurt: Ole Mortensen

0
Ugens Kurt Ole Mortensen
Ole Mortensen: Foto: AVISEN

I sidste uge introducerede Fredericia AVISEN “Ugens Kurt”, som var advokat Mads Thejl Hansen. Ugens Kurt er et kendt ansigt i Fredericia eller en, som har gjort en forskel i ugen, der gik.  I denne uge er det Ole Mortensen, indehaver af MIAMI TØJeksperten og formand i Fredericia Shopping, der er kommet i den varme stol på Kurt’s Kaffebar.

Det har været en hektisk tid på det senest for Ole Mortensen. MIAMI er som bekendt flyttet ind i TØJekspertens lokaler, og de to butikker er nu slået sammen. Han har dog, trods TØJeksperten som kæde, stadigvæk en form for frihed, understreger Ole under vores snak.

Meget kendetegnede for den travle tid kom Ole et par minutter for sent til vores aftale. Inden Ole Mortensen når at sætte sig til rette i stolen, modtager han flere lykønskninger fra kunderne på Kurt’s. Det et tydeligt, at Ole er et kendt ansigt i byen, og han har ikke noget mod at blive “genkendt” på gaden, fortæller han.

“Det er jeg glad for, det er med til, når de skal ud at handle, at de måske kigger forbi, fordi de kender mig. Så det er vi rigtig glade for. Jeg elsker at arbejde med mennesker, så det er også dejligt at snakke med folk på gaden,” siger Ole.

Ole er ikke født og opvokset i Fredericia, hvor vi kun kender ham som Ole MIAMI, men hvordan startede eventyret egentlig for Ole, da han besluttede sig at gå butiksvejen? Det spørgsmål svarede Ole følgende til:

“Jeg var ansat i en kiosk som 14-15 årig, og synes det var hyggeligt at snakke med mennesker. Jeg fandt siden ud af, at jeg var ret vild med tøj og ville så i lære i en tøjbutik. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg var på den rette hylde, og det var den karriervej vej jeg skulle gå,” forklarer Ole.

Da Ole kom til Fredericia i 1988, først som ansat, og sidenhen i 1995 som bosiddende, var byen slet ikke som den er i dag. Fra at være kendt som en industriby, er det nu gået til at være en attraktiv by med kulturelle tilbud og som generelt er attraktiv at flytte til.

“Det kan ikke beskrives. Jeg kom fra Horsens. Det var jo en fængselsby, som også var under transformation op igennem 00’erne, hvor de gik fra fængselsby til kulturby. Op igennem 10’erne er det den udvikling vi er i gang med her fra at være en arbejderby med den sorte industri osv., over til at blive den by vi er i dag, hvor folk gerne vil flytte til. Fredericia Teater har selvfølgelig spillet en rolle, men også kommunen og andre interessenter har været med til at ændre det med kanalbyen. Det er en vild rejse, og rejsen er speedet op de seneste år,” fortæller Ole.

Ole er født og opvokset i Horsens. Indtil 1995 boede han i Horsens, men siden har han slået sig ned i Skærbæk og føler sig som fuldblods fredericianer.

“Jeg føler, at jeg er fredericianer og kommer aldrig til at flytte fra byen igen. Det der er dejligt er, at de fredericianere, som er indfødte og har haft et negativt syn på byen, at de er vendt til at være positive og siger man bor i en dejlig by.”

Cykling og de lokale hold

Ole er kendt som den selvstændige forretningsmand, der også er formand for Fredericia Shopping, men hvad han han ellers af interesser?

“Det er familien, cykling og løb. Jeg prøver på at udsætte mig selv for lidt hårde ting inden for cykling. Jeg ser også fodbold, håndbold og går i teatret her i byen. Der sponsorer vi også hele vejen rundt, fordi vi synes det er vigtigt for byen,” udtaler Ole Mortensen

Hvilke hold følger du så i cykling?

“Jeg følger danskerne, men har ikke noget specifikt hold. Nu går det jo meget godt for Jakob Fuglsang og Michael Valgren, så det glæder mig, når går danskerne godt. Jeg holder mig løbende opdateret på, hvordan det går dem.”

Mange danskere går op i fodbold. Holder du så med et fodboldhold?

“Jeg kan bare godt lide at se en god fodboldkamp. Jeg kan godt lide at tage til England og se en fodboldkamp, fordi jeg synes det er fantastisk. Om det er det ene eller andet, det er jeg lidt ligeglad med.”

Men du hepper vel på de lokale?

“Jeg hepper altid på de lokale,” lyder afslutningsreplikken fra Ole Mortensen.

Kaffen er blevet tom, men det er Oles interesse for Fredericia ikke. Det har under hele samtalen været tydeligt at mærke på Ole, at han er stolt af at bo i Fredericia og drive forretning her, selvom han ikke er født og opvokset i byen.

Følg med i næste uge, hvor vi igen har en fredericiansk personlighed i den varme stol til “Ugens Kurt”.

Fakta Ole Mortensen

Alder: 50 år
Bosiddende: Skærbæk siden 1995
Født og opvokset i Horsens
Civilstatus: Gift, har to børn og to børnebørn
Udlært i Søren M. i Horsens i 1986
Var bestyrer i MIAMI fra 1988 – 1. marts 1990
Indehaver af MIAMI fra 1. marts 1990 – 1. marts 2018
Indehaver af MIAMI TØJeksperten fra 1. marts 2018
Formand i Fredericia Shopping

Spidskandidat for Kristendemokraterne udsat for grimt identitetstyveri  – registreret som ejer og producent af sexside

0

Henrik Thermansen Møller fra Kristendemokraterne kunne i går meddele, at partiet var tilbage på opstillingslisten i Fredericia Kommune efter 12 års pause. Dengang fik partiet 512 stemmer.

Spidskandidaten for det kristne parti var overrasket, da Fredericia Avisen kunne se via en googlesøgning, at Henrik Thermansen Møller og hans selskab Stilfotografen står registreret som ejer af websitet Vanina.dk på DK-Hostmaster, og samtidig har oprettet annoncer, der søger mandlige og kvindelige sexmodeller.

For godt seks måneder siden blev Henrik Thermansen Møller opmærksom på identitetstyveriet, da han pludselig modtog mange mails i sin indbakke med et ønske om at medvirke i sexfilm mod honorar.

»Jeg har haft et problem med, at min hjemmeside har været stjålet. Jeg blev gjort opmærksom på det for et halvt års tid siden. Jeg har kæmpet for at få den lukket, og den skulle være lukket nu. Jeg har intet haft at gøre med materialet. Jeg har haft uhyggeligt mange kontakter, hvor jeg måtte afvise hver gang,« siger Henrik Thermansen Møller.

Det må være forfærdeligt at blive hængt ud sådan offentligt i et identitetstyveri?

»Jeg har mere eller mindre lukket Stilfotografen ned. Virksomheden er ikke særlig aktiv længere. Jeg har filmet lidt for kirken, så det er ikke noget, jeg har tænkt over. Jeg kontaktede derefter de mennesker, som havde lagt det op på denne side.«

Du står som ejer registreret flere steder. Hvem har du bedt om at lukke siden ned?

»Det er nyt for mig. Jeg skrev til dem, om de ikke havde et problem, og så blev siden lukket. Jeg er ikke informeret om, at jeg skulle stå som ejer.«

Materialet viser, at du står som ansvarshavende og ejer, derudover at pengene skal overføres til dig, som er registreret på din personlige adresse.

»Det vil jeg undersøge med det samme. Jeg kan dog afkræfte, at det er mig. Det kan jeg sige med 100 procents sikkerhed. Jeg havde fået indtryk af, at den var lukket ned.«

Hvad med mail – det er din mail, som er registreret. Hvem kontaktede du?

»Jeg fandt andre mailadresser. Jeg skrev til dem alle, undtagen min egen. Nu vil jeg se, om den er åben endnu. Jeg er som sagt blevet oplyst om, at der er kommet en hulens masse mails. Jeg gik tilbage og så, hvad der foregik. Jeg har ikke tænkt over det, det er jo forfærdeligt. Det har ikke kostet mig penge, og jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt over det. Det er klart nu, hvor du gør mig opmærksom på det, så vil jeg undersøge det nærmere.«

Kender du kvinden fra Fredericia, som er på materialet?

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg har ikke set billederne. Jeg forsøgte at kontakte dem, men jeg så ikke billederne af Vanina.«

Du vil kontakte de mennesker igen nu?

»Ja, hvis jeg kan. Jeg vil skrive til dem. Jeg kan ikke gøre andet.«

Hvorfor tror du, at nogle har valgt at chikanere dig på den måde?

»Jeg tror ikke, at nogle har chikaneret mig. Nogle skulle bruge en fotograf, og så har de valgt mig. Det er ikke noget, jeg har opdaget. Jeg tror ikke, at nogle vil ramme mig.«


Fik stjålet pung – NemID væk, men ingen penge taget

Du er også registreret som ejer ved DK-Hostmaster, hvor din adresse og informationer figurerer. Har du fået stjålet dit NemID?

»Det er nyt for mig. Jeg vil kontakte DK-Hostmaster med det samme. Mit NemID-kort er blevet stjålet, fordi jeg mistede min tegnebog, men der er ikke hævet penge eller noget, så det er ikke noget, jeg har tænkt over. Men nu vil jeg undersøge det. Jeg anede ikke, at jeg var udsat for identitetstyveri. Det er nyt for mig. Jeg er ked af det nu, hvor du gør mig opmærksom på det, men jeg vil også takke dig for hjælpen.«


DK-Hostmaster har lukket siden nu – kandidaten har haft mistænkelige transaktioner på sin bankkonto

Fredericia Avisen havde et par opfølgende spørgsmål og ringede derfor retur til Henrik Thermansen Møller. Han kunne fortælle, at han har fået DK-Hostmaster til at slette domænet og firmaet, som hostede siden, til at slette databasen.

»Først vil jeg sige tak for hjælpen. DK-Hostmaster har slettet det øjeblikkeligt, og så fandt jeg ud af, hvem som hostede siden, og de har slettet det hele,« siger Henrik Thermansen Møller.

Du fortalte, at du kontaktede de mennesker, som havde taget din identitet for seks måneder siden, men hvordan gjorde du det, når kun din emailadresse er på siden?

»Jeg fandt andre adresser og fik siden lukket ned. Jeg forstår ikke, hvorfor den ikke var lukket ned. Jeg kiggede på hjemmesiden og fandt flere mailadresser, som jeg nævnte tidligere.«

I forhold til tyveriet af din pung – hvornår skete det?

»Det kan jeg ikke huske præcist, det er vel ca. 7-8 måneder siden.«

Når man bruger NemID, kræver det også en personlig kode. Havde du koden i din pung?

»Jeg har ikke haft koden i pungen. Det har jeg absolut ikke.«

Har du været udsat for et hackerangreb?

»Jeg havde en orm på min computer for nogle år siden. Der ændrede jeg alle koder. Mine oplysninger var blevet taget. Om det har noget med noget at gøre, aner jeg ikke, men det er nogle år siden.«

Du bruger også NemID på banken, så er det ikke skræmmende at blive udsat for det her?

»Jo, jeg vil ændre alle koder i dag. Jeg er chokeret, men takker dig for at gøre mig opmærksom på det her. Jeg har været så dum, at jeg ikke har tænkt over det. Jeg har tre gange måttet kontakte banken, fordi der kørte træk på min konto, jeg ikke kendte til. Derfor fik jeg nyt dankort. Det er ikke noget, jeg har tænkt over.«

Hjemmesiden Vanina.dk er registreret med Henrik Thermansen Møllers ID den 22. december 2015 – nogle år før tyveriet. Henrik Thermansen Møller undersøger sagen og er glad for, at Fredericia Avisen har gjort opmærksom på identitetstyveriet.


Fredericia Avisen har også kontaktet DK-Hostmaster i forhold til det tekniske aspekt og fået to svar fra Jakob Truelsen, der er administrerende direktør i virksomheden.

Hvad kræver NemID ved jer?

»NemID kræver koden. Man skal kende CPR-nummer, kode samt have det fysiske kort. Det er desværre sket, at det er blevet stjålet, og folk har skrevet koden på kortet, men det sker ikke ret tit.«

Kan man lukke en side hos jer uden at være personen bag?

»Man kan ikke bare ringe ind til os og sige, at man skal lukke en side – sådan fungerer det ikke. Vi skal bruge information om, hvem personen er. Der er to måder, man kan gøre det på. Den bedste måde er at logge på, men det kræver koderne til domænenavnet. Man kan logge ind på to måder, enten med de koder, vi giver folk, eller ved brug af ens NemID-konto – men det kræver, at man har lavet en kobling, så det kræver en aktiv handling. Man kan også kontakte vores kundeservice, hvor man får adgang til en særlig formular, hvor man angiver, hvem man er, og så sende det til vores vurdering. Vi kigger på, om alt stemmer på registranten. Hvis det stemmer, så kan vi under nogle situationer slette et domænenavn. Kunder skriver ofte på baggrund af en faktura. Det er en måde at dokumentere, at man er kunde. Jeg må dog sige, at det er en længere proces, hvor man skal tale med vores kundeservice og korrespondere frem og tilbage.«

Låge 14: Panorama Biograferne: Film, decemberlys og en branche på vej tilbage

Låge 14: Panorama Biograferne: Film, decemberlys og en branche på vej...

0
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere...
Da kongerne boede i Fredericia

Da kongerne boede i Fredericia