Hvis man om natten, har set politiet på I.P. Hartmannsvej i Fredericia, så var det en ganske rolig politiforretning, da en 22-årig mand blev sigtet for kørsel uden førerret.
– Klokken 02.30 på I.P. Hartmanns sigter vi en 22-årig mand, der fører bil uden førerret, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen.
Mellem mandag og tirsdag er det lykkes en tyv at stjæle to computere fra en bil, der holdt parkeret i Nørre Voldgade, Fredericia.
– Mellem mandag 20.00 og tirsdag 08.00 er en bilrude blevet knust, hvorefter en tyv har fået adgang til bilen. Herfra er der stjålet en Lenovo Bærbar, en MacBook, et tastatur og en computermus. Det oplyser Sydøstjyllands Politis Finn Ellesgaard Nielsen, onsdag morgen.
TrekantBrand blev sendt til Nagbøl ved Lunderskov til bygningsbrand tidligt i morges. Branden var dog slukket, da brandvæsnet og politi nåede frem.
– Vi får en anmeldelse klokken 06.17 om en brand i et produktionsanlæg. Nærmere bestemt er det et filteranlæg, der brænder. Man har konstateret røgudvikling og brand i filteranlægget, men man har et automatisk slukningsanlæg, der slukker branden, der derfor ikke spredte sig yderligere, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Fra en landejendom er der stjålet flere designstole, et vindue er opbrudt på stedet, hvorfra gerningsmanden har fået adgang til ejendommen.
– Indbrudet er anmeldt klokken 12.00 i går, og gerningstidspunktet er ikke oplyst. Det er sket i en landejendom på Frydenborgvej ved Sdr. Stenderup, Lunderskov i Kolding Kommune. Et vindue er opbrudt, formentligt med et koben. Der er stjålet flere designstole fra stedet, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Lejlighedsbeboere i Kongensgade fik et chok klokken 4.00, da deres rude blev knust med to sten. De nåede at se tyven flygte.
– Beboerne i lejligheden bliver vækket af lyden fra den knuste rude. De finder to sten på gulvet i lejligheden, og ser at der stjålet en lysestage fra vindueskarmen. Der er tale om et indbrud, hvor gerningsmanden har rakt sin arm ind og taget stagen. De ser en mulig gerningsmand, der cykler derfra. Han var iklædt en mørk dunjakke og en sort hat, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen. Indbruddet er anmeldt 04.45.
Brev fra KL til kommunerne sætter en stopper for populær ordning, som sikrer flere pædagoger ved at tilbyde erfarne pædagogmedhjælpere løn under uddannelse. Det er dybt bekymrende, mener BUPL-formand.
Et uventet juridisk notat fra KL til kommunerne fjerner ud af det blå muligheden for, at pædagogmedhjælpere kan uddanne sig til pædagoger med løn under uddannelsen.
Ordningen er ellers en stor succes i mange kommuner, som både studerende og arbejdsgivere er glade for.
– Beskeden fra KL kommer som et lyn fra en klar himmel, og det er dybt bekymrende, at det bliver endnu sværere at skaffe nye pædagoger til vores børn og unge. Merituddannelsen er en rigtig god vej til at sikre, at dygtige pædagogmedhjælpere får lyst til at blive i faget, samtidig med at vi styrker det faglige niveau og pædagogandelen, som ellers bare rasler ned, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Udsigten til færre meritpædagoger er bekymrende, fordi der i forvejen er stor mangel på pædagoger. Hver femte nye studerende er forsvundet fra den ordinære pædagoguddannelse siden 2016, og flere end 4000 ledige pædagogstillinger blev ikke besat fra marts til august 2022.
– Det er helt uforståeligt, hvis KL fratager kommunerne en oplagt løsning på et akut problem, der udfordrer den pædagogiske kvalitet i institutionerne, siger Elisa Rimpler.
Derfor kræver hun handling fra KL.
– Hvis KL ikke mener, der er hjemmel til at give løn under uddannelse, må de se at skaffe den i en vis fart. Det går ikke at sidde på hænderne, når vi står med stigende børnetal og voldsom pædagogmangel. Det er ikke rimeligt, at uforståelige juridiske spidsfindigheder skal forhindre fornuftig politisk handlekraft, når det kommer til børns velfærd, siger Elisa Rimpler.
Kommunernes lønningsnævn har inden jul givet dispensation til, at pædagogmedhjælpere, der allerede er i gang med et uddannelsesforløb, kan fortsætte.
Fakta:
Mindst 28 kommuner er allerede i gang med at uddanne pædagoger ved at sende pædagogmedhjælpere i uddannelse med løn. Deriblandt København, Aarhus, Vejle, Holbæk, Randers, Silkeborg og Næstved.
Arbejdet med at bygge to nye stenrev i Lillebælt går nu i gang, og de første sten er på vej fra Norge. De to stenrev skal øge biodiversiteten i havet og gøre os klogere, siger formand for naturparken.
De to nye stenrev er en del af en rejse mod et Lillebælt og en natur i balance, siger formand for Naturpark Lillebælt og byrådsmedlem i Middelfart Kommune, Jacob Bjørnskov Nielsen:
– Lillebælt har en kæmpe betydning for os der bor her. Det er attraktivt at se marsvin, at kunne fange fisk, at vide der er liv derude. Derfor går vi sammen om at etablere stenrev, for at gøre noget ved et havmiljø i ubalance. Vi ved det tager tid, og der skal gøres flere ting, men ved både at skabe et mere rent havmiljø og samtidig øge levestederne fx ved fiskebørnehaver og stenrev, så viser vi vejen og får mere biodiversitet i havet.
Jacob Bjørnskov Nielsen er også glad for, at der er midler til forskning på de to nye stenrev:
– Vi skal blive klogere på metoderne og måden vi skaber biodiversitet på i havet. Her etablerer vi fx verdens første smoltrev ved Varbjerg, og effekten skal undersøges, så vi ved, hvad der virker.
Forskningen sker i samarbejde med Aarhus Universitet, som undersøger effekt på marsvin, og DTU Aqua, som undersøger effekt på havørred og torsk.
Der er lavet en grundig forundersøgelse af, hvor stenrevene skulle placeres for at give størst effekt. Der skal bygges:
I Naturpark Lillebælt er allerede etableret 56 fiskebørnehaver ved havne og marinaer og 6 stenrev fx ved den Gl. Lillebæltsbro, Ålehoved og Solkær Enge.
Entreprenørfirmaet Høj Nordic Marine Contractor fra Horsens vil i de kommende dage hente sten fra Norge. Stenene er fra Kragerø ved Larvik. Der vil komme et større stenskib ad to omgange, som vil læsse sten af i et sø-depot, og herefter vil de begynde at bygge stenrevene med mindre skibe. Det hele afhænger dog af vejr og vind, så revene vil blive bygget i perioden fra januar-marts.
Der tilføres også sten fra Danmark, som er marksten og sten fra nedrivninger af gamle bygninger, som kan bruges som genbrug i havmiljøet. Naturpark Lillebælt arbejder sammen med Haderslev Kommune, som bruger samme entreprenør og sten til et nyt rev ved Raade Hoved.
Stenrev er vigtige levesteder for mange dyr og planter i havet. Her lever bl.a. muslinger og tang, som kræver et hårdt underlag at hæfte sig til, og hvor fx torsk og hummer kan finde skjul og føde.
Der plejede at være mange naturlige stenrev i de danske farvande. Mange af dem opstod under istiderne, hvilket er ganske unikt for det danske istidslandskab. Men i dag, er mange af dem forsvundet. Fordi der er blevet fisket mange sten op af havet til havne og moler gennem de sidste 100 år.
De tre kommuner i Naturpark Lillebælt har sammen sat gang i projektet ”Bælt i Balance” i samarbejde med forskningsinstitutioner og frivillige og med støtte fra: Nordea-fonden, VELUX FONDEN og Friluftsrådet.
Der er sket rigtigt meget med internettet, siden det blev en verdenssensation i 90’erne. Selvom internettets historie faktisk går længere tilbage end 90’erne, så var det først i det årti at det blev mere tilgængeligt for befolkningen. Tilbage i 96’ var der 12% af danskerne, der brugte internettet et par timer om ugen, hvorimod i 2007 var der 83% af befolkningen som var aktive online.
Der er altså sket en rivende udvikling med nettet og de muligheder, som siden internettets revolution er kommet til. I dag bruger man internettet til alverdens gøremål, arbejdsopgaver og behov. Der var engang hvor du selv skulle hente din mad, købe dagligvarer, aviser og købe en film. Sådan er det absolut ikke mere og meget af den fysiske verden, er således erstattet med den virtuelle. Spændende? Ja, mon ikke.
Det har aldrig nogensinde været nemmere at finde underholdning, som det er den dag i dag. Indenfor spilleverdenen er det blandt andet casino spil der hitter, hvilket du kan læse mere om på casino 24.dk. Der var engang hvor man kun kunne spille på casinos ved at besøge et landbaseret ét af slagsen, sådan er det langt fra i dag. Indenfor casino verdenen på nettet, er det også muligt at spille live-dealing spil for den mere autentiske oplevelse. Udover casinospil, er særligt e-sport og videospil også enormt populære online. Muligheden for både at spille mod andre på verdensplan, samt bruge udstyr indenfor VR er enormt populært, og totalt revolutionerende indenfor teknologi.
Streaming er også én af de underholdnings muligheder, som for alvor har taget fart over de sidste 10 år. Fra at tjenesten Netflix kom til Danmark, er mange flere blevet tilgængelige. På verdensplan er der nærmest begrænset adgang til de bedste tv-serier og film, hvis man er klar på at abonnere.
Det er dog ikke kun streaming indenfor film og serier der kun dominerer underholdningen på nettet. Streaming af musik, videoer, bøger og andet hitter også.
At man kan holde kontakt med sine venner og familie på den anden side af jorden, er noget af det allervigtigste ved internettet for mange mennesker. Trygheden ved at vide, at de har det godt og at man typisk altid få fat i dem, gør en verden til forskel.
Remote work, arbejde hjemmefra, digital nomads. Der er kommet mange nye begreber og titler til, når man arbejder fra sin bærbare computer, uanset hvor man befinder sig. Selvom det ikke er en helt ny måde at arbejde på, er det alligevel først over de senere år at denne livsstil er blevet yderst populær. Det giver for mange mennesker et bedre work/balance liv hvor de kan bruge deres tid mere effektivt og leve et liv, de drømmer om. Nettet gør det muligt at sidde, hvor som helst i verden og klare arbejdsopgaver.
Daily tasks
I det daglige er det ikke til at komme udenom, at internettet er med til at gøre tiden mere ressourcefuld. For eksempel ville apps ikke kunne fungere uden nettet. Mennesker shopper tøj, sko, elektronik, handler dagligvarer, søger informationer, lære nyt. Internettet er uden tvivl hjælpsomt i den travle hverdag.
Der sker allerede fantastiske ting og sager på nettet, og der er ingen tvivl om at endnu mere vil blive digitalt. For eksempel, når man kigger på Metaverset. I denne virtuelle verden, er der fart på udviklingen i forhold til blandt andet shopping oplevelsen i fremtiden, hvor også virtual reality kommer ind i billedet. Internetforbindelserne bliver hurtigere og mange ting vil sikkert blive endnu nemmere i en travl hverdag med nettet, men ingen kan forudse hvad der sker. Den digitale valuta er også et hot topic, som også er spændende at følge med i.
Det var en 11-årig gammel dreng, der kom til et nyt land i april 1979. Faren havde været i Danmark i 10 år, da familien blev sammenført med ham. I 2021 kunne Turan Savas skrive flere årtier som tillidsmand, bestyrelsesmedlem og byrådsmedlem på sit cv. Men rejsen fra det store Tyrkiet til Fredericia er et levende stykke Danmarkshistorie om gæstearbejder, integration og hvad fællesskaber kan gøre.
I 1979 er den socialdemokratiske Anker Jørgensen statsminister. Godt 100.000 mennesker i landet er på det tidspunkt af udenlandsk herkomst, det skyldes især indvandringen, der tog fart i 1960’erne. Selvom kvinderne kom på arbejdsmarkedet, havde industrien i Europa et behov for ekstra arbejdskraft. Over tid fik gæstearbejderne permanente opholdstilladelser og senere mulighed for familiesammenføring.
Den 11-årig gamle Savas, husker tidligt sin barndom i Tyrkiet.
– Min far var bonde, da min onkel sendte bud efter ham. I starten var Tyskland destinationen, men det blev Danmark, han endte i. Her ventede et liv med gode muligheder for de gæstearbejdere, der ville tjene penge og arbejde. Jeg husker tydeligt, at min far fortalte om, hvor godt det var at være i Danmark. Han havde derfor ingen planer om at rejse retur til hjemlandet. I stedet blev Tyrkiet en feriedestination, hvor han en gang om året mødte sin familie. Men efter 10 år havde min mor fået nok. Der skulle ske en ændring. Langdistanceforholdet blev et problem for familien, erindrer han.
– Min far fik et ultimatum. Enten skulle han tage familien til Danmark eller også skulle han blive i Tyrkiet. Derfor valgte min far at søge om at få familien med til Danmark. Jeg var blot 11 år, og havde lige afsluttet grundskolen i Tyrkiet med en eksamen.
Han husker rejsen til Danmark, som var det en film, han havde set igen og igen, og alt var anderledes. Den trygge og kendte hverdag, duftene, kulturen og ikke mindst sproget var noget helt andet. Familien landede i Hamborg, hvorefter en minibus transporterede familien til Fredericia.
– Det var en kæmpe omvæltning og man blev bombaderet med nye sanseindtryk. Alt var nyt. Det skilte sig meget ud fra den hverdag, jeg kendte. Lige pludselig stod vi et nyt land, man var blæst bagover fra starten. Vi ankom til Fredericia en søndag eftermiddag, og byen var helt tom for mennesker. Der var helt roligt sammenlignet med aktiviteten i Tyrkiet, men det hjalp på hele situationen, at solen skinnede, siger det nuværende byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Fredericia, Turan Savas.
Det var lidt en anden tilværelse sammenlignet med hjemlandet, hvor lydene og aktiviteten var mindst dobbelt så høj.
De nåede frem til en lille lejlighed i Prinsessegade i Fredericia, som ikke ligefrem kan defineres som luksuriøs, en tre værelses-lejlighed uden toilet. Der var et fælles toilet og badeværelse ude i gården. Noget ganske andet end i dag.
Det var i dette lokalområde, at en ny hverdag tog form.
– Jeg husker tydeligt, at jeg ikke bevægede mig langt væk fra lejligheden. Jeg skulle lytte og lære et nyt sprog. Rutiner skulle tilegnes, hvilket krævede meget tid. Derfor turde han ikke at udforske byen på egne ben i den første tid.
Heldigvis for Turan og hans familie var der andre tyrkere i området. Det gav en tryghedsfølelse, at der var andre nytilkomne borgere, som også skulle indkode nye værdier og kulturelle indsigter for at indgå i et vestligt samfund.
– Man brugte hinanden som sparringspartnere, og således gik der kun lidt tid, før jeg kom ud af min komfortzone. I starten bevægede jeg mig kun omkring nærområdet ved Prinsessegade, hvor jeg kunne se Volden fra vores lejlighed. Derefter blev jeg bekendt med gaderne og omgivelserne i byen. Jeg fik gradvist mod på at udforske byen, og hvad den havde at byde på, uddyber han.
Efter Turan havde lært området at kende, flettede det naturligt sammen med en skolestart, og her skulle han starte i modtagerklassen på Købmagergades Skole. Skolen er historisk set kendetegnet for tage imod internationale elever, der var ukendt med sproget og den danske undervisningsform. Der var nemlig store sproglige barrierer, når Turan tænker tilbage på starten af skoletiden i Fredericia. Han gik i klasse med andre børn, som også lige var kommet til landet, og han mener, at skolen var god til at tage sig af de nye elever på matriklen. Derudover brugte han Gasværksgrunden, som lå få meter fra skolen, til at slå sig løs og udfolde sig socialt. Her mødtes han med andre børn og legede på sportspladsen, selvom at den verbale kommunikation var begrænset grundet et lille ordforråd. Faktisk husker Turan de første danske gloser, som han tilegnede sig, var beslutningsordene, ja og nej, og et hårdere udtryk: ’’hold kæft’’.
Bagagerummet var ikke fyldt med lange ord og vendinger, hvilket ovenstående ord og udtryk fint understreger. Mange af børnene fra Gasværksgrunden havde på daværende et begrænset ordforråd, derfor var ligheden mellem børnene, at de udtrykte sig igennem leg og spontane kropsbevægelser.
Hans far fik af og til besøg af nogle danske venner, og det brugte Turan som en væsentlig metode til at lære det danske sprog. I starten var der ikke noget af den sproglige interaktion mellem faren og vennerne, som gav mening, men det ændrede sig løbende.
For hvert besøg tilegnede han sig flere gloser, som han senere også kunne imponere med på sportspladsen, når han mødtes med de andre børn for at lege.
Generelt har Turan Savas også et godt sprogøre, da han kan tale forskellige sprog. Han har styr på det danske, engelske, tyske og det arabiske sprog, hvilket vidner om en mand, som har let ved at lære nye sprog. I samme periode lærte han at læse koranen, som er skrevet på arabisk, og det er til trods for, at betydningen stod meget uklar for ham. Til gengæld kunne han læse bogstaverne, og det var ifølge ham bedre end ingenting.
Indtil han lærte sproget, brugte han de tre klassiske vante ord, når han legede i sportspladsen.
Det var sådan i starten, og der gik en længere periode, hvor han undervejs brugte sprogøret til at lære sproget. Det gik faktisk så hurtigt for den unge Turan, at han startede i skole efter sommerferien i det pågældende år.
I den første tid i Danmark var pengene heller ikke store hos Savas-familien. Det fik Turan til at bidrage til familiens økonomi, da han påtog sig et avisjob.
– Jeg begyndte at dele aviser ud, selvom det ikke gav så meget på daværende tidspunkt. Jeg tog derfor ekstra ruter for at hjælpe endnu mere, og det blev i sidste ende et beløb, der kunne bruges til noget. Jeg tjente cirka 1000 kroner om måneden, hvilket dækkede fodboldudgifterne.
Turan Savas ville på daværende tidspunkt, ligesom mange andre børn, spille fodbold og have en fritidshobby. Altså blev avisruterne en løsning på at betale fodboldkontingentet. Han lærte derfor i en ung alder at være flittig.
– Jeg ville gerne tjene mine egne penge, så jeg kunne deltage i de samme begivenheder som andre børn på min alder. Det var centralt for mig, at jeg kunne mærke, at jeg var på samme bølgelængde som de andre. Derudover havde min familie ikke de største økonomiske ressourcer, og det kom allermest til udtryk igennem det eneste transportmiddel, som familien vi havde, siger Savas og uddyber:
– Vi havde en cykel, som vi nærmest brugte til alt. Den blev brugt, når vasketøjet skulle transporteres fra det ene sted til det andet, og når vi skulle handle, så blev cykelstyret anvendt til at hænge indkøbsposerne på. Vi holdt os meget i det nære område, og det gjorde det derfor også lettere at klare indkøb og transport, udtrykker den 53-årige mand.
Turan kom mere ind i det danske system og forstod mere. Han fik også gennemført 9.klasse med gode karakterer. Dog lærte han allerede i en tidlig alder, at han hellere vil arbejde end at studere.
– Skal jeg være helt ærligt, så havde jeg ikke en ide om, hvad jeg skulle være eller blive til i Danmark, men jeg kunne lide at arbejde, og man skal huske på, at dengang var der mange jobmuligheder i en by som Fredericia.
Han havde allerede brugt meget af fritiden efter folkeskolen på at arbejde på forskellige fabrikker, og undervejs fik han flere arbejdsopgaver og et større ansvar. Sådan fortsatte det, indtil han på et tidspunkt havde en ordveksling med en daværende chef, som endte med en fyringsseddel. Så måtte Turan tænke i nye baner.
Han ville udnytte, at han havde fine karakterer fra folkeskolen. Han overvejede forskellige retninger, og til sidst fik han brug for hjælp til at træffe den helt rigtige beslutning. Derfor kontaktede han arbejdsformidlingen, som i dag kaldes for Jobcenteret. Her blev han vejledt.
De spurgte ind til hans interesser, og hvilke områder, som han var stærkest indenfor. Det var dog også helt nyt for ham, da han ikke vidste, at man kunne få den slags vejledning:
– Jeg havde aldrig hørt om den mulighed, at man kunne få hjælp til, hvad man ville læse eller blive. Jeg overvejede noget med mennesker, da tanken om at blive lærer eller pædagog havde strejfet mig, og disse ambitioner blev kun styrket af min samtale med en uddannelsesvejleder. Der gik dog længe, før jeg valgte at gøre noget ved tanken om at arbejde med mennesker, siger han. Han fandt dog flere jobs, inden han endte hos Rahbek Fisk.
Turan Savas var lige blevet 31 år, da han blev tillidsmand på sit arbejde, og her gik han ind i et helt anderledes og nyt univers. Med en stor portion nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel for andre satte han gang i arbejdet med at repræsentere sine kolleger.
– Det var spændende, og jeg blev hurtigt en del af fagbevægelsen, hvor jeg kom i forskellige bestyrelser, og dermed også skabte nye relationer. Jeg tog også mange kurser for at få et større indblik i den danske model. Det var virkelig spændende. Jeg fik en stor viden om det danske demokrati, arbejdsmarkedet og de generelle samfundsforhold.
– Det gav mig blod på tanden. Jeg begyndte derfor at blande mig mere i politik, og jeg blev også en slags vejleder for andre tyrkere i byen, da de kom hen til mig og stillede spørgsmål, når der var noget arbejds- eller samfundsmæssigt, de var i tvivl om. I den forbindelse blev jeg også en del af foreningslivet i Fredericia, hvor jeg også repræsenterede tyrkerne igennem en kulturforening. Det fik folk til at sige, at jeg skulle gå ind i politik og stille op til byrådet, siger Turan Savas.
Generelt betyder foreninger og miljøet omkring dem meget for ham, da det samler mennesker på en helt anden måde. Han ser foreningslivet som et samlingspunkt for mennesker, der har brug for at gå sammen om et givent projekt. I hans tilfælde gav det ham muligheden for at realisere drømmen om at arbejde og interagere med andre mennesker.
Derefter begyndte han at undersøge de politiske muligheder, og det var som om, at det havde tændt en ild i ham, at nu var det nu. Derfor besluttede han sig for at stille op for Socialdemokratiet i 2005, da det var partiet, som han værdimæssigt forenede sig mest med.
– Jeg husker tydeligt, hvor stort det var, da jeg blev valgt til byrådet. Jeg var den første ikke etniske dansker, der blev valgt til byrådet. Jeg husker også, at det generelt var et godt valg for Socialdemokratiet, der valgt tre ud af fire borgmesterposter i de fire største byer.
Han lærte byrådsarbejdet at kende i fællesskab med partifællerne, men også den daværende borgmester, Uffe Steiner Jensen, var en vigtig inspirationskilde for den dansk-tyrkiske politiker. Blot fire år efter var der igen kommunalvalg, og her blev han genvalgt, selvom, Socialdemokratiet gik markant tilbage på grund af nogle personsager. Den gode personlige stime fortsatte både i 2013 og i 2017, hvor han i begge valg også blev genvalgt til at sidde i byrådet, og nu har han sammenlagt været i dansk lokalpolitik i 16 år.
I 2017 fik han 342 personlige stemmer, mens der i kommunalvalget i 2013 blev sat 290 personlige krydser ud for hans navn.
– Det har været en spændende rejse at være en del af i Fredericia. Der er sket meget på de 16 år, hvor jeg har været med i politik. Jeg er glad for at have været med i den udvikling, og generelt opleve byens fremgang på mange parametre, siger han.
Da han kom til Danmark i 1979, var planen, at jeg skulle hjem til Tyrkiet igen på et tidspunkt. Det er ikke en planen længere, da Turan har fået de danske traditioner og værdier ind under huden, hvilket har givet ham en ejerskabsfølelse af, at Danmark er hans hjemland.
– Danmark er blevet mit hjemland, og dét er her, jeg har min faste og trygge base. Fredericia er blevet så vigtig for mig, at jeg ikke kan forlade byen, og derfor kommer jeg til at leve her resten af livet, slutter han af.
Coronatiden satte en stopper for Ugens Kurt, men nu er Ugens Kurt tilbage. Første “Kurt” i stolen efter den lange nedlukning er Søren Larsen fra Fredericia. Han blev født i 1965 på Sct. Joseph til klokkerne fra Michaelis kirke. Sidenhen er der løbet meget vand i åen, og hårfarven er ændret, som han konstaterer, men hvad og hvem er Søren Larsen?
Han er manden, der lige nu er særdeles aktiv i debatten, som socialdemokraten, der tager kugler, når krisen kradser eller de politiske modstandere melder sig på banen, men også manden, der helst vil se fremad og indgå kompromisser, der kan løfte Fredericia.
Imens klokkerne fra Sct. Michaelis kirke ringer i baggrunden tager Søren Larsen plads udenfor på kaffebaren i Jyllandsgade. Kalenderen er presset og lige nu stjæler den politiske del af Søren Larsens liv tiden, men det er han okay med. Han har en opgave at løse, og han vil gerne fortsætte med at udvikle Fredericia, som han siger. Men inden Larsen når til 2021, tager vi udgangspunkt i de første år af politikerens liv.
-Jeg er født i 1965, og som så mange andre dengang på Sct. Joseph fødeklinik i Fredericia. Jeg boede de første fem år i højhusene på Lumbyesvej på 9. sal. Jeg kan ikke huske så meget andet end udsigten fra dengang. Det var før Vestre Ringvej blev anlagt, men jeg husker, at vi fra vores lejlighed i kraftig regnvejr kunne se den vilde oversvømmelse i bunden af Kommunikationsvej. Her gik vi meget op i, hvem der var modige nok til at cykle igennem de høje vandmasser. Det er noget af det eneste, som jeg kan huske derudefra, fortæller Søren og fortsætter:
– Min søster blev født og vi flyttede så ind i en tjenestebolig ved brandstationen på Prangervej. Min far var oprindeligt tømrer og min mor var oprindeligt frisør. Tjenesteboligen hang sammen med, at min far senere blev fastansat brandmand, som dengang var med betegnelse af tjenestemand. Det var et fantastisk sted at bo, hvor vi boede indtil jeg blev 10 år. Fredericia Vold var legepladsen, når ikke skoletiden blev passet på Købmagergade Skole. Det var et fedt sted at vokse op.
– Der var otte boliger, og jeg har stadig kontakt med de jævnaldrende på forskellige led den dag i dag. Det var et specielt miljø og en anden tid dengang. Hvis man husker TV serien ”Huset på Christianshavn”, hvor man drak bajere og kom hinanden ved, så var det lidt den kultur. I dag har man et andet fokus, men det havde man ikke dengang, men det var et spændende sted at vokse op, tilføjer han.
Familien rykkede efterfølgende til Gråkjærsvænget i Erritsø, hvor de byggede hus. Det var i en tid, hvor det meste stadig var marker derude.
– Der skete ikke så meget derude dengang, og når man cyklede ud af Kystvejen mod Dambosvej, så var der ikke meget andet end marker. Alt var meget åbent. Vi boede der i tre-fire år og flyttede senere til Rønnebækgårdsvej. Jeg gik på Erritsø Centralskole fra 4. klasse og til 10. klasse. Der havde jeg det meste af min skolegang. Jeg var nok ikke den, der fandt skolen mest interessant.
Hvorfor?
-Det fangede mig ikke at gå i skole, det skulle bare overstås, tænker jeg og da vi blev færdige tog jeg en håndværkeruddannelse og blev automatikmekaniker, i øvrigt på Shell Raffinaderiet på Egeskovvej i Fredericia.
– Da jeg i 0’erne sad i byrådet, nåede jeg da også at hilse på nogle af mine gamle lærere fra Centralskolen og det var dejligt, at hilse på dem uden det opgivende udtryk i deres øjne, smiler Larsen.
Da han blev udlært, tog han ud at rejse i et års tid først, hvor han både var i Norge og dansk off-shore. Fritiden brugte han på naturen og spejderlivet, hvorfra han fik mange af sine livsgrundværdier ind.
– Naturen har altid interesseret mig meget og jeg var FDF’er længe og skubbede også mine egne børn i den retning. Jeg nød at komme ud i naturen og få de oplevelser. Jeg har både spillet badminton og håndbold, men det spændende var naturen og kammeratskabet for mig.
Efter den første tid i tyverne var gået med livet som rejsemontør, bosatte Søren sig med sin daværende kone i Gråsten.
– Allerede i min læretid var jeg aktiv, når det kom til det faglige arbejde. Jeg kommer fra et arbejderhjem, og min bedsteforældre har også formet mig på den måde, at det er vigtigt, at alle mennesker har samme muligheder, om man har mange penge eller ej. Det har altid betydet meget for mig med lige muligheder for alle. Det må f.eks. aldrig være familiens pengepung som afgør, hvilken uddannelse et ungt menneske gennemfører, men derimod det unge menneskes flid og engagement.
Gradvist som arbejdslivet tog form blev Søren Larsen involveret i det faglige arbejde.
De flyttede efter et par år til Fredericia, hvor han arbejdede i mere end et årti som raffinaderitekniker på raffinaderiet, hvor kollegaerne valgte ham til en tillidsfunktion, der blev en gamechanger for hans senere faglige og politiske arbejde, inden han fik andre arbejdsroller og senere blev politisk aktiv. Det politiske arbejde startede i kølvandet på kampvalget mellem Nyrup og Auken i 1992.
– Jeg blev fagligt aktiv i Dansk Funktionærforbund (nu Serviceforbundet, red.) og kom i bestyrelsen for raffinaderiteknikernes landssammenslutning i Fredericia, og forhandlede overenskomst og lærte om arbejdsgangene og forhandlingsmetoderne. Kampvalget mellem Nyrup og Auken gjorde, at jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet og hjalp så i starten til med hænge plakater op og dele valgaviser ud. Jeg gled gradvist fra det faglige til det politiske, siger Larsen og fortsætter:
– Det var spændende. Jeg startede med fagforeningsarbejde, fordi jeg ville forbedre arbejdsforholdene for mine kollegaer og dem tæt på, men ved at glide over i det politiske fik jeg mulighed for, at præge livet og arbejdslivet i et bredere billede og med en større vinkel. Det er et vanvittigt spændende sted at være og arbejde med samfundet.
Når Søren Larsen ser tilbage på sine 20’ere og 30’erne, så var det en mand, der stiftede familie, fik tre børn, byggede hus og ordnede have, når ikke turen gik syd på med campingvognen til Italien, en destination, der stadig kalder på ham.
– Jeg involverer mig som regel i for meget, og når jeg holder sommerferie, så laver jeg intet end at slappe af, er nærværende og tænker over hvad der skal ske det næste års tid. Det sker kun i min sommerferie, men jeg er blevet bedre til at holde fri og lade weekendture være et frirum.
Imens Søren Larsen lærte om det organisatoriske politiske arbejde, hvor man hjælper til med massevis af opgaver, nåede han senere at blive byrådskandidat i en tidlig alder, men han blev ikke valgt ved sin første opstilling.
– De fleste partier spotter, hvis der er unge mennesker, der kan være gode kandidater, og jeg havde den første valgkamp, hvor jeg ikke blev valgt. Jeg var nok den mest aktive kandidat, men formåede ikke at komme ud at tale med vælgerne, men det lærte jeg senere. Dengang kørte jeg i øvrigt parløb med Inger Nielsen (i dag byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, red.), der var socialdemokratisk amtsrådskandidat. Vi støttede hinanden fortæller han og fortsætter:
– Det er hårdt ikke at blive valgt efter en stor indsats. Man får lidt tårer i øjnene. Man har brug for ro til, at finde sig selv og sunde sig. Man skal reflektere og se hvad man så vil, og dengang havde vi en stor omvæltning i partiet. Vores tidligere borgmester, J.B. Nielsen døde og Uffe Steiner Jensen tog over på borgmesterkontoret. Der blev jeg valgt til Fællesledelsesformand, men jeg fik ikke et ordentligt fodfæste og gled ud i igen. Jeg blev så opfordret til, at stille op til næste kommunalvalg og blev valgt i 2001.
Hvordan var det at blive valgt?
– Det var en anderledes oplevelse. En af de første oplevelser var ved konstitueringen, efter at alle havde kæmpet sammen og udvist en stor holdånd, så blev det alle mod alle i kampen om posterne, fortæller Larsen, der ikke blev udvalgsformand i første omgang.
– I de fleste tilfælde er det også bedst, at man kan kravle før man kan gå, da det er et stort system. Selvom jeg havde været væk fra byrådsarbejdet i ti år, da jeg blev valgt ind i byrådet ved kommunalvalget i 2017, så var jeg glad for, at jeg i de første tre år ikke havde en formandspost, selvom jeg havde seks års erfaring fra 0’erne, da arbejdsgangene var meget ændret i byrådet over de 10 år, mener han og uddyber:
– Det har været fantastisk, at se Fredericias udvikling. Uffe Steiner Jensen samlede byrådet i 0’erne og lavede en vision for, at udvikle Fredericia og det var en fællesnævner på den lange bane. Vi opkøbte jord i Taulov og Erritsø, hvor vi lagde grundstenen til at lave den erhvervsudvikling, vi ser nu. Der har været en fantastisk udvikling med mange hundrede arbejdspladser, som er kommet til. Jeg bliver stadig overrasket, når jeg kommer kørende fra krydset ved Hejse Kro mod Taulov. Man bliver overrasket over, hvor stort det er derude. Midtbyen har også udviklet sig positivt. Tidligere, når man gik i gågaden en lørdag eftermiddag, var der dødt. Nu er der et andet liv.
Du fortæller, at du stoppede i politik i en periode, hvorfor?
– Jeg stod midt i livet og tænkte, at det var det, jeg arbejdede alt for meget på raffinaderiet og var midt i en skilsmisse. Jeg skulle finde mig selv, og finde mine værdier og så videre. Jeg havde brug for et pusterum.
Faktisk et år efter jeg stoppede kom Jacob Bjerregaard til som folketingskandidat. Jeg vidste fint, hvem han var, men han vidste ikke hvem jeg var, da jeg var stoppet før han flyttede til byen. Han var rundt og ringe på dørklokker og kom forbi imens jeg malede carport. Vi fik en god politisk snak, hvor han overtalte mig til at komme tilbage til det politiske arbejde og jeg blev efterfølgende valgt til partiets bestyrelse og organiserede hans valgkamp i baggrunden, svarer Larsen og fortsætter:
– Jacob blev valgt med det bedste resultat for en socialdemokrat i mere end 40 år. Jeg tænkte, at det kunne være, jeg skulle stoppe der, da jeg altid har haft lyst til massevis af andre ting. Men jeg blev overtalt til, at blive formand for partiforeningen og den opgave skulle jeg tage til efter kommunalvalget. Vi skulle fokusere på at tilbage erobre borgmesterkæden og så startede det arbejde. Jeg ledte efter gode spidskandidater og det lykkedes, at overtale Jacob til at stille op. Vi kørte den kommunale valgkamp for otte år siden, og jeg valgte at jeg ikke samtidig ville være kandidat, da jeg ville have et helhjertet fokus på partiets kampagne med Jacob i spidsen.
– Efter den valgkamp, 3-4 måneder efter valget, stoppede jeg og trak mig igen fra politisk arbejde. Jeg havde gjort det, jeg skulle; ”Mission Completed”. Jeg havde stadig en følelse af politiker i mig, men opgaven for partiet skulle være helhjertet, og det kunne jeg ikke give på det tidspunkt. Derfor stoppede jeg i tre år. Jeg var afklaret med det, men jeg kunne mærke der sad en lille politiker og bankede inde i mig. Så da Ole Steen Hansen og Jacob Bjerregaard kom hjem til mig et år inden sidste kommunalvalg og spurgte om jeg ville med, så valgte jeg at prøve det af igen, fortæller han.
Hvordan var det at være retur som folkevalgt?
– Det var og er fedt. En af de ting jeg har lært af at være væk fra selve byrådsarbejdet i de 10 år er to forskellige måder at samarbejde på. I 0’erne drejede det sig primært om, at tælle til de 11 mandater som udgør flertallet i byrådssalen.
– Det klima under Bjerregaard med at forsøge at samle alle er meget interessant. I mere end 99 procent af alle dagsordenspunkter har der været 100 procent enighed i hele byrådet og det er ikke mindst Bjerregaards skyld. Den politiske ledelse er jeg stolt over at have været en del af. Jeg tror ikke andre byråd i Danmark, har kunnet noget tilsvarende, siger Søren Larsen og fortsætter:
Ved at inddrage samtlige byrådspolitikere i beslutningsprocessen, inddrager man jo også samtlige vælgere i byens udvikling og det tror jeg er et afgørende element i Fredericias gode udvikling de seneste 7-8 år.
Bjerregaard ville stoppe
Det var en hård tid, da Jacob Bjerregaard meddelte, at han ville stoppe, men Søren Larsen var som gruppeformand klar over, at man skulle have en arvtager klar, og den person havde man fundet i Steen Wrist.
– Jeg har haft flere snakke med Jacob i året op til, hvor han stoppede. På generalforsamlingen sidste år var han allerede i tvivl om han ville fortsætte, og den 8. december 2020 ringede han så om morgenen og sagde, at nu var det nok og han ville stoppe. Jeg havde da en særlig opgave som gruppeformand. Jeg skulle have styr på baglandet og undgå, at vi kom op og slås internt. Jeg ringede rundt til alle gruppefællerne efter gruppemødet, hvor Jacobs afgang blev annonceret og alle vores gruppefæller pegede på Steen Wrist. Da Jacob første gang nævnte, at han ville stoppe, kørte vi jo allerede der Steen frem som politisk ordfører for at få ham mere frem i forreste linje og han har også siddet med til budgetforhandlingerne, så jeg endte med at ringe til Steen og kunne meddele, at hele byrådsgruppen enstemmigt pegede på ham, hvilket blev fulgt op med en enstemmig bestyrelse også, fortæller Larsen og tilføjer:
– Jeg opfordrede ham til at tage opgaven og så sank han lige en ekstra gang. Jeg tror, at Steen havde drømt om det, men at det kom så pludselig, var han ikke mentalt forberedt på. Jeg inviterede ham hjem til mig og talte med ham, og så kiggede han mig i øjnene og sagde, at han ville tage opgaven, men bad samtidig om min fulde støtte, fortæller Søren Larsen.
Drømte du ikke selv om at blive borgmester?
– Alle byrådspolitikerne tænker, at det kunne være fedt at være borgmester, men der var jeg ikke.
I dag er Steen Wrist borgmester og Søren Larsen har overtaget formandsposten for det udvalg, som Steen Wrist, var i spidsen for tidligere; By- og planudvalget.
– Jeg var udvalgsformand i 0’erne, men jeg har ikke arbejdet med byudvikling før. Men i Fredericia er det spændende med den forrygende udvikling vi har gang i. Det er spændende med midtbystrategien og den proces vi starter med denne nu, fortæller socialdemokraten Søren Larsen. Han er samtidig glad for byens udvikling på mange parametre:
– Jeg ser en meget mere levende og spændende by, der har rystet det tunge industri ry af sig og kan en masse på det grønne område. Vi er pacesetter på genbrugsområdet og vi har meget grønt her i byen, sågar en Blåflags-strand i bymidten. Kanalbyen er spændende at følge, og generelt er Fredericia blevet en anden og meget aktiv by. Teatret kommer op igen og vi har fået en anden identiet. Vi dukker ikke nakken længere, men rejser os og holder hovedet højt.
Hvor skal du og byen hen?
– Jeg har ikke tænkt så meget over, hvor jeg skal hen, jeg er et godt sted i livet, men arbejder for meget politisk i øjeblikket, siger han og smiler, inden han fortsætter:
– Fredericia skal udvikle sig, og vi skal have flere helt store musikarrangementer til byen. Vi skal fokusere på, hvordan fredericianerne får det bedre – i Socialdemokratiet er vores hovedfokus ikke på at øge bosætningen i byen, vi vil hellere have en politik, der gør sammenhængen for dem, der allerede bor i Fredericia, bedre. Så skal det andet nok komme. Vi skal have løst det med at få flere fredericianere i arbejde. Vi skal ikke nødvendigvis skabe arbejdspladser, hvis vi ikke sender vores egne arbejdsløse i arbejde, og det lykkes vi ikke tilstrækkeligt med endnu.
– Jeg har tre børn og sammen med min nuværende kone har vi sammenlagt syv børn. Jeg har fem børnebørn og Charlotte har et, så vi kan sagtens fylde vores lille gule hus op med familien, griner Larsen.
Vi har en campingvogn stående i Italien, og da jeg arbejder meget, så er det vigtigt, at trække stikket og koble fra. Vi nyder også at tage til Skotland og Irland for at opleve kulturen der, høre musik og nyde livet på en anden måde. Der, hvor jeg er nu, har man jo ikke så store børneforpligtelser. Jeg har også en dejlig have, som jeg elsker at bruge tid på.
Sommeren nærmer sig, men der venter stadig nogle måneder før den politiske sommerferie indtræder, men Larsen er klar til at trække stikket inden den igen står på politik, forhandlinger og valgkamp.
Maler du stadig carporten?
Hahaha, nej, sidste gang var det Charlotte, der gjorde det, slutter Søren Larsen.
