5.9 C
Copenhagen
onsdag 17. december 2025

FC Fredericia henter tidligere Superliga-profil

0

FC Fredericia har indgået en halvanden årig aftale med den tidligere Superliga-profil, Jesper Juelsgård.

33-årig Juelsgård har været kontraktløs siden midten af oktober, hvor islandske Valur ophævede hans kontrakt. ,men det er der nu lavet om på. Inden da havde Juelsgård spillet 25 kampe for den islandske klub, som han skiftede til vinteren 2022. 

Nu har den venstrebenede forsvarsspiller, som både kan spille i midterforsvaret og på venstre back, fundet sig en ny klub i form af FC Fredericia, der får en rutineret spiller tilføjet den unge trup.

– Vi har ledt efter en rutineret spiller, som vi kunne tilføre holdet, og det har vi nu fundet. Samtidig har vi ingen venstrebenede midterforsvarer, og det giver os nye muligheder, selvom han selvfølgelig ikke er garanteret spilletid. Juelsgård skal være med til at give os mere rutine, og også være med til at være en rutineret spiller man kan støtte sig op af til træning og udenfor banen, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

Tilgangen af Juelsgård er FC Fredericias anden i det her transfervindue. Fra årsskiftet sikrede man sig venstrebenede Daniel Johansen på en fri transfer, da han havde kontraktudløb i færøske HB.

Tidligere i karrieren har Juelsgård spillet i FC Midtjylland, Evian, Brøndby og AGF, og han står noteret for to A-landskampe for Danmark. Jesper Juelsgård kan få uofficiel debut for FC Fredericia, når de fredag spiller mod AaB i en træningskamp.

Til boblende Nytårskur i Middelfart Kommune

0
Nina Østergaard Borris, CEO i USTC.

Middelfart Byråd inviterede i år traditionen tro til nytårskur. For samarbejdspartnere og borgere, der har bidraget til eller gerne vil bidrage til at udvikle erhverv, turisme, handel og kultur i kommunen.

Traditionen måtte dog januar 2022 vige pladsen for corona, men i år var arrangementet tilbage på Hindsgavl Slot og endnu engang dannede ladebygningen smukke rammerne.. Årets taler blev holdt af borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og Nina Østergaard Borris CEO og medejer af USTC.

Igen var der fyldt med liv og stemmer i ladebygningen efter sidste års stilhed. Byrådets nytårskur var som så ofte før en festlig lejlighed, hvor borgerne kunne mødes og ønske hinanden et godt nytår. Sidste år var det en anden historie, da der i januar var gabende tomt i den store bygning, ligesom resten af samfundet var tomt for liv.

Men onsdag aften var der igen hundredvis af mennekser mødt frem til håndtryk, smil og skulderklap. Personalet fra Hindsgavl Slot var flot præsenteret i nydelige uniformer, servede alt hvad hjertet begærede. Croissanter fyldt med fynsk rygeost, ringridderpølser fra den lokale slagter, hjemmelavede steakfries og rigeligt med mouserende vin i flotte glas. Der blev skålet rundt ved bordene, de klirende glas gav genklang i det store rum.

Borgmesteren startede aftenen med at takke borgerne for den fantastiske modtagelse, de havde givet til de 283 ukrainske flygtninge, som kommunen har modtaget.

– 200 af dem er voksne – og tre fjerdedele af dem i arbejde. Af hjertet tak for den fantastiske modtagelse, I har været med til at give vores nye borgere. Virksomheder har givet plads, foreninger har åbnet døren til deres aktive fællesskaber og skolerne har taget godt imod nye klassekammerater, fortalte Johannes Lundsfryd Jensen, stolt fra scenen.

Generelt har kommunen set vækst på flere fronter det sidste år:

• Der er blevet 1.772 flere borgere.
• Kommunen har solgt knap 0,5 mio. m2 erhvervsjord – blandt andet til CP, Profilform og ABB.
• Der er blevet moderniseret på skolerne, Middelfart marina er udvidet og igangsat byggeriet af tre børnehaver.
• De årlige driftsbudgetter i kernevelfærden for børn, ældre og mennesker med handicap er styrket med mere end 100 mio. kr.
• Fra 2018 til 2020 havde Middelfart Kommune den største stigning i antallet af arbejdspladser i Region Syddanmark.

Borgmesteren beskrev fællesskab som nøglen til trivsel for mennesker i Middelfart Kommune. Han understregede vigtigheden af at føle sig som en del af et fællesskab, både i den nære omgangskreds med familie og venner, men samtidig i det større fællesskab i kommunen.

– Vi er kun det, vi er for hinanden. Det gælder også for det store fællesskab i Middelfart Kommune, hvor det, at vi er der for hinanden, gør os til et sted, hvor vi ikke bare bor, men lever, sagde Johannes Lundsfryd Jensen.

Johannes Lundsfryd Jensen berettede om unge mennesker med problemer ikke bare i Middelfart, men i hele landet. Den store udbredelse af ensomhed, angst og depression blandt unge, lå ham meget på sinde.

– Hvis jeg skal fremsætte mit nytårsønske, så er det, at vi er mere for hinanden, og i 2023 har vi særligt fokus på, at alle unge er med i fællesskaber. På arbejdspladsen, i skolen, i foreningslivet og i lokalsamfundet, sluttede borgmesteren, og hævede glasset.

Han blev klappet af scenen og modtog flere skulderklap og rosende ord rundt omkring ved bordene efterfølgende.

Nu var det tid til endnu mere vin og mad for de fremmødte, folk forsynede sig og de mange mennesker stimlede sammen om bordene med al den spændende mad. Kokkene beskrev med nøjagtighed hvad de enkelte anretninger bestod af og hvilken lokal eller kendt producent der havde leveret råvarene.

Efter pausen indtog administrerende direktør og medejer af USTC, Nina Østergaard Borris scenen. Hun takkede kommunen for altid at have investeret i byens udvikling, noget som havde hjulpet USTC på rejsen til, hvor de befinder sig i dag. Som Danmarks sjette største virksomhed med over 140 kontorer i mere end 40 lande og rekordomsætning, selv når krisen presser på.

– Det er afgørende for erhvervslivet, at der skabes grobund for, at virksomhederne kan vokse – det kan både være fysisk med gode byggegrunde og interessante lokationer. Men der er bestemt også brug for en levende by med skoler, børneinstitutioner, kultur og et levende handelsliv, vi som virksomhed kan have glæde af, når vi skal tiltrække de dygtigste medarbejdere, sagde Nina Østergaard Borris.

Hun opfordrede kommunen til at se fremad og ikke dvæle i problemer, især i den nuværende situation med geopolitiske begivenheder som energikrise, inflation og krig i Europa.

– Det er netop vigtigt at se igennem udfordringerne og i stedet fokusere på de muligheder, der er. Det er faktisk en evne, vi bryster os af i USTC, hvor vi er vokset betragteligt – både organisk og gennem opkøb og investeringer, udtalte Østergaard Borris.

Den administrerende direktør meddelte i sin tale, at USTC vil tage første spadestik til Kabelbyen i 2023, et meget spændende projekt, der kommer til at erstatte den blå hal, der lige nu ligger ved siden af virksomhedens hovedkontor i Middelfart. En by, som fungerer meget som den virksomhed, hun leder.

– Med stærke værdier og klare ambitioner, men også med de mere fleksible rammer, der følger med en status som ”frikommune”. På den måde kunne man vel sige, at vi nærmest er virksomhedernes svar på en frikommune. Og ligesom Middelfart Kommune forventer vi bestemt heller ikke at sidde på hænderne i det nye år, afrundede Nina Østergaard Borris fra scenen, og løftede hendes glas i et skål med borgmesteren.

Cykel stjålet i Kongensgade

0

​​​I Kongensgade er der fra en garage stjålet en sort cykel af mærket Cube.

Vagtchef Finn Ellegaard ved ikke om der er tale om et indbrud i en bolig.

Alle 8. klasses elever fra Koldings folkeskoler

0

Udvalget Børn og Uddannelse sender i samarbejde med Kolding Arbejdsmarkedsråd alle elever i Kolding Kommunes 8. klasser til DM i Skills.

I år afholdes DM i Skills i Fredericia.

– Jeg er glad for, at hele udvalget bakker op om, at det er vigtigt, at alle vores 8. klasses elever kommer afsted til DM i Skills, siger formand for Udvalget Børn og Uddannelse Hans Holmer (SF).

– DM i Skills viser eleverne så mange facetter af erhvervsuddannelserne og kan underholde, inspirere og give eleverne indsigt i erhvervsuddannelserne og deres store spændvidde.

I år har vi kunnet finde midler i vores Transportpulje og Kolding Arbejdsmarkedsråd har også bidraget med midler, så alle folkeskolernes 8. klasses elever kan komme til DM i Skills. Det håber jeg, kan lade sig gøre hvert år, for det er vigtigt, at de unge ser, at erhvervsuddannelserne har mange muligheder.

Hans kollega, næstformand for Børn og Uddannelse Tobias Jørgensen (V) supplerer:

– Der er brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Virksomhederne mangler allerede erhvervsfaglig uddannet arbejdskraft, og behovet bliver kun større i fremtiden. Derfor er det en vigtig dagsorden også for Udvalget Børn og Uddannelse.

Fakta om DM i Skills 

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. 

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder. 

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere. 

Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere. 

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. 

DM i Skills 2023 finder sted i Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia fra d. 2. – 4. februar. 

Bilrude knust med sten

0
Foto: Pixabay

I Jyllandsgade i Fredericia har der mellem tirsdag klokken 13.00 og onsdag klokken 08.00 været et indbrud i en personbil. 

– Bagruden er knust på bilen med en sten, og der er blevet stjålet noget værktøj fra bilen, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Fredericia Gymnasium opfører musical

0

Den 2. februar har Fredericia Gymnasium premiere på musicalen ‘Grand Circus of Life and Death’. Siden oktober har godt 100 elever og lærere involveret sig i produktionen af musicalen.

På Fredericia Gymnasium er der en lang tradition for, hvert tredje år at skabe en fantastisk musical, der samler gymnasiet og begejstrer publikum. Musicalen har været udsat i to år som følge af corona-nedlukningen, men nu er gymnasiet tilbage med et originalt stykke skrevet af skolens egen forfatterduo Djursaa og Bisgaard.

Ud over premieren d. 2/2 spiller musicalen også d. 3/2 og 4/2.

– Grand Circus of Life and Death’ er en musical, der fortæller historien om den spirende cirkusprinsesse, Vittoria, der i sin flugt fra stedfaderen løber hovedkulds ind i cirkusverdenen. En verden, der byder på forelskelse, forræderi og død, siger Lars Bisgaard, medforfatter af stykket og fortæller således om musicalen:

– Grand Circus of Life and Death er fortællingen om pigen Vittoria, som flygter fra sin sin ubehagelige stedfar Pantalone, og havner i et lille skrantende cirkus. Men Pantalone er ikke en mand, som lader den slags stå uhævnet, derfor må både Vittoria og det lille cirkus slås for deres frihed og overlevelse i resten af fortællingen. Den er bygget op med Commedia dell’arte-figurer, der, selvom de opstod i renæssancen, danner udgangspunkt for mange kendte figurer i moderne film og teater, fra Chaplin og Sherlock Holmes til Sidney Sheldon i “Big Bang theory”. Forestillingen rummer alt fra rørende duetter, hurtige replikker og heftige falbelader til festlige dansenumre.

Billetter til forestillingerne kan købes via link på Fredericia Gymsiums hjemmeside:

www.fredericia-gym.dk/billetter-til-musical/

Værktøj stjålet fra varebil på Thorsvej

0

På Thorsvej i Fredericia er der blevet smadret en siderude i en varebil, hvorefter man har stjålet noget værktøj.

– Her er der tale en Makita boremaskine og et Makita topnøglesæt, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen

Selvfølgelig skal trængte borgere hjælpes

0

Selvfølgelig mener SF at økonomisk trængte borgere hjælpes i en tid med stigende priser, at det skulle være uanstændigt at øge udgifter på det socialeområde for at hjælpe borgere i Fredericia, må stå for borgerlige partiers regning.

SF har stor sympati for intentionen bag Enhedslistens forslag om at regulere beregningen af det vejledende  rådighedsbeløb i forhold til den økonomiske udvikling. Når SF alligevel ikke stemmer for Enhedslistens forslag skyldes det primært, som det blev nævnt under debatten i byrådssalen at forslaget ikke umiddelbart ville ændre på noget, samt fordi der allerede centralt fra er henstillet til kommunerne om at tage højde for stigende udgifter i beregningen af den enkeltes rådighedsbeløb. Vi har i SF tillid til at sagsbehandlerne i Fredericia Kommune kan foretage en faglig vurdering og beregne rådighedsbeløbet for den enkelte borger.  Vi mener dog også, at vi som politikkere har en pligt til løbende at følge op på om borgere som får økonomisk hjælp har et råderum, når udgifterne er betalt man leve af. SF har siden byrådsmødet d.21.december 2022 via forvaltningen fået afklaret hvordan niveauet er for det rådighedsbeløb som vores kommune tager udgangspunkt i. Her er Fredericia gennemsnitlig i forhold til de byer vi sammenligner os med, dog er vi noget højere end øvrige disse byer i forhold til vores niveau for den overlevelseshjælp vi giver. Vi har ligeledes fået undersøgt om der er borgere i Fredericia som er i risiko for at komme i restance med huslejen, således de mister boligen. Her er tilbagemeldingen fra de lokale boligforeninger og fra Borgerservice at der ikke pt. er borgere i Fredericia som står til at miste (leje) boligen på grund af den økonomiskeudvikling. Det udelukker ikke at det kan komme ske og der er givet familier i Fredericia der har svært ved at få enderne til at nå sammen. Vi vil nidkært fortsat følge udviklingen meget tæt og vil helt klart altid insistere på at borgerne skal have en hjælp de rent faktisk kan leve fornuftigt af. Vi vil dog ikke ændre på sagsbehandlerne mulighed for at vurdere individuelt og dermed tage nødvendige hensyn som kan give borgeren en højere ydelse, når der er et rimeligt behov. I SF går vi ind for at tage hånd om borgerne og frisætte sagsbehandlerne til sammen borgeren at finde de rigtige løsninger.

Connie Maybrith Jørgensen

Byrådsmedlem SF

28-årig dømt for forsøg på manddrab – to mænd frikendt

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 28-årig mand blev torsdag ved Retten i Aarhus idømt seks års ubetinget fængsel for forsøg på manddrab ved i august 2021 at have overfaldet en 38-årig mand med adskillige knivstik, slag og spark på en p-plads i Brabrand.

Den 28-årige, der er irakisk statsborger, blev desuden idømt udvisning af landet med indrejseforbud i seks år. 

Ud over drabsforsøget blev den 28-årige også dømt for dødstrusler, som han råbte mod den 38-årige, ligesom han blev dømt for at have været i besiddelse af en kniv og et ukendt slagvåben. 

Ved samme retssag stod en 21-årig og en 30-årig mand tiltalt for at have været med til overfaldet, men begge blev frikendt af retten. 

Det var sent aften den 6. august 2021, at Østjyllands Politi fik en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet på Lenesvej i Brabrand af flere maskerede mænd. Da politiet kom frem, fandt de den 38-årige liggende på p-pladsen, og han blev i kritisk tilstand kørt til behandling for adskillige læsioner i ansigtet og kroppen. 

Videoovervågning og dna 

Dagen efter blev den nu 30-årige mand anholdt, og den videre efterforskning førte til, at den 21-årige og den 28-årige blev anholdt en måneds tid efter. Alle har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet i sagen. 

– Det var blandt andet videoovervågning, vidneforklaringer og dna-spor, der var medvirkende til, at den 28-årige blev dømt. Der var tale om et særdeles groft overfald, der nær havde kostet den forurettede livet. Et overfald, der formentligt bundede i en personlig strid mellem parterne.  Nu vil jeg nærlæse dommen og vurdere, om der er grundlag for at anke, siger specialanklager Birgitte Ernst. 

Den 28-årige nægtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen. Han skal fortsat sidde varetægtsfængslet frem til afsoningen. 

De to andre mænd blev løsladt efter rettens afgørelse.  

Dokumentarfilmfestival inviterer fredericianere gratis i biografen

0
Panorama Biografen i Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Panorama Biografen i Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Med midler fra Kultur- og Idrætsudvalgets tilskudspulje kan fredericianerne se frem til at gå gratis i biografen og se dokumentarfilm, når filmfestivalen FREDERICIA:DOX kommer til byen.

I perioden fra den 15. til den 26. marts fyldes lærredet i byens biograf med dokumentarfilm. Kultur- og Idrætsudvalget har netop besluttet at støtte filmfestivalen CPH:DOX med midler fra udvalgets tilskudspulje, så der kan afholdes FREDERICIA:DOX.

Fredericianerne kan derfor se frem til en gratis tur i biografen, hvor der vises tre særligt udvalgte dokumentarfilm. Og det har været vigtigt for Kultur- og Idrætsudvalget, at det bliver et tilbud for alle kommunens borgere.

– Jeg er glad for, at vi kan invitere CPH:DOX til Fredericia. Og det har været helt afgørende, at det bliver gratis for fredericianerne at deltage i filmfestivalen. På den måde skaber vi nemlig et kulturtilbud, der er tilgængeligt for alle, og dermed også en mulighed for, at både borgere, foreninger og ungdomsskoler får mulighed for at få nye filmoplevelser, som de ellers ikke har adgang til i byen, siger formanden for Kultur- og Idrætsudvalget Peder Tind.

CPH:DOCX er kendt for sine hybrid-formater, hvor der knytter sig en oplevelse til filmen – det kan være en mini-koncert, et oplæg eller noget helt tredje. Og sådan vil det også blive, når filmfestivalen kommer til Fredericia.

Filmfestival understreger ny retning

Men FREDERICIA:DOX er ikke kun en begivenhed, der løber af stablen i perioden fra den 15. til den 26. marts. Filmfestivalen er med til at markere Fredericia Kommunes nye retning i forhold til at være en tydelig aktør på den danske filmscene.

– Når vi vælger at støtte FREDERICIA:DOX, så er det, fordi filmfestivalen ligger i fin forlængelse af Fredericia Kommunes medlemskab af Den Vestdanske Filmpulje. Vi sætter en tyk streg under vores ambition om at være med på den danske filmscene. Så FREDERICIA:DOX er på alle mulige måder en investering i Fredericias kulturelle profil, siger Peder Tind.

Vagtskifte i Føringsstøtteregimentet: Seks år med kriser, krig og oprustning

Vagtskifte i Føringsstøtteregimentet: Seks år med kriser, krig og oprustning

0
Ved en paradepræget, men nøgtern ceremoni på kasernen i Fredericia onsdag den 17. december sagde oberst Henrik Graven Nielsen farvel til posten som chef...