8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Hver tredje glemmer lys på cyklen, når det er mørkt

0

Alt for mange voksne cykler uden lys, når det er mørkt. Værst ser det ud i Region Hovedstaden og Midtjylland, og generelt er problemet størst blandt de 18-35-årige cyklister. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

Vi går mod lysere tider, men det er stadig mørkt cirka 15-16 timer i døgnet. Derfor er der god grund til stadig at huske lyset på cyklen, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

Opfordringen kommer, efter at en ny undersøgelse blandt cyklister fra Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public viser, at næsten hver tredje voksne cyklist erkender, at de én eller flere gange inden for det seneste år har cyklet uden lys på cyklen, mens det var mørkt.

Det skaber både risikable situationer og kan forskrække og irritere andre trafikanter. I en tidligere undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer mange bilister, at de i løbet af nogle mørke vintermåneder ofte mødte cyklister, der var svære at se pga. manglende eller dårligt lys på cyklen.

– Vi vil rigtig gerne kunne se hinanden og regne med hinanden, når vi er ude i trafikken. Ingen har lyst til at overse et andet menneske på de mørke veje. I vinterens løb har vi fået mange henvendelser fra bekymrede trafikanter, der møder cyklister uden lys, og det skaber både bekymring og utryghed, siger Liv Knoblauch Kofoed Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Ifølge Færdselsloven skal være lys på cyklen, fra solen går ned, til den står op igen, samt når det er usigtbart vejr fx tåget eller diset. Og cykellygterne skal kunne ses mindst 300 meter væk.

Politikontrol af cyklister i uge 4
Fra den 23. til den 31. januar gennemfører flere politikredse kontroller af cyklister, der ikke har lys på cyklen. Bøden for at cykle uden lys i lygtetændingstiden er 700 kroner.

Ifølge politiet skal kontrollerne både stoppe dem, der kører uden lys, men også minde alle cyklister om, at det er vigtigt, at de passer på sig selv i trafikken og har lys på cyklen, når det er mørkt, eller sigtbarheden er nedsat.

Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle, der cykler jævnligt, til at man minimum én gang om ugen tjekker, om der er lys i lygterne på cyklen, og at lygterne lyser kraftigt nok. Og har man børn, så bør man også tjekke lygterne på børnenes cykler jævnligt.

– Vi ser desværre stadig en del børn, der ikke har lys på cyklen. Børn fylder ikke meget i gadebilledet, og samtidig kan de nogle gange være uopmærksomme i trafikken. Derfor er det vigtigt, at de har lys på og er synlige, så andre tydeligt kan se dem og passe på dem, siger Liv Knoblauch Kofoed Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fakta: Ny undersøgelse: Så mange har kørt uden lys på cyklen i mørket:
I en national repræsentativ undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public har gennemført blandt 3.266 voksne cyklister, der kører på cykel mindst en gang om måneden, svarer 30 % af de adspurgte, at de har kørt uden lys i mørket én eller flere gange inden for det seneste år.

Problemet er størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, samt blandt mænd og de 18-35-årige cyklister.

Har du inden for det seneste år cyklet uden cykellygter, mens det var mørkt? (ja, én eller flere gange):

– Total: 30 %
– Mænd: 34 %
– Kvinder: 26 %
– 18-35-årige: 46 %
– 36-50-årige: 32 %
– 51-65-årige: 21 %
– 66+: 14 %

Regionale tal:

– Hovedstaden: 34 %
– Sjælland: 28 %
– Syddanmark: 26 %
– Midtjylland: 33 %
– Nordjylland: 25 %

1 ud af 4 børn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom – for første gang er de samfundsmæssige omkostninger undersøgt

0
SPØRG MERE ...

Ny rapport undersøger for første gang de samfundsmæssige omkostninger, der følger med det faktum, at hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år. Det svækker børnenes muligheder i livet og er dyrt for samfundet. Syddansk Universitet har lavet rapporten for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Mere end hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år, og for første gang er de samfundsmæssige omkostninger ved det blevet undersøgt.

Børnene udvikler oftere psykisk sygdom, færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet. Det viser den nye rapport, som Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU) har lavet for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Alle forældrene med psykisk sygdom har ifølge rapporten søgt hjælp eller behandling.

– Alvoren er tydelig. Især når forældrene har været i kontakt med behandling, hvor fagpersoner kunne have opdaget børnene og sørget for hjælp og støtte til dem – den opgave har voksenpsykiatrien dog ikke i dag. Men mange børn går under radaren og vokser op med langt dårligere muligheder for at klare sig godt. Det er et voldsomt stort svigt, og det bliver det ved med at være, hvis voksne – og særligt politikerne – ikke tager ansvaret og giver børnene mulighed for at få den hjælp, de har brug for, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Ifølge rapporten har knap 32 pct. af de børn, der har en forælder med psykisk sygdom, været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.

415.000 kr. i meromkostninger pr. barn

Rapporten har undersøgt ti årgange af børn født i perioden 1995-2004, og foruden de menneskelige konsekvenser er de samfundsøkonomiske blevet undersøgt. Rapporten viser, at meromkostningerne løber op i ca. 415.000 kr. pr. barn, der har en forælder med psykisk sygdom. Og omkostningerne fordobles, hvis et barn har to forældre med psykisk sygdom.

– De børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, lever med store belastninger. Hvis vi ikke opsporer, forebygger og tilbyder den støtte, børnene har brug for, så får det større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end det behøver at have. I mange tilfælde kender vi forældrene, fx fordi de er i behandling. Dermed bør vi også kunne finde de børn, der har brug for målrettede tilbud, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Når forældre med psykisk sygdom får kontakt til voksenpsykiatrien, har fagpersoner mulighed for at opdage børnene. Børns Vilkår og Psykiatrifonden anbefaler derfor, at voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børnene. Derudover mener de, at alle kommuner bør have tilbud til børnene og deres forældre.

Forebyggelse og opsporing er ifølge de to organisationer afgørende – både nu og på lang sigt. Rapporten viser, at knap hvert tredje barn, der har en forælder med psykisk sygdom, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse inden de fylder 22 år – for børn af forældre uden psykisk sygdom er det 16 pct., der ikke gennemfører.

Fakta:

– Rapporten bygger på registeranalyser og data om ti fødselsårgange (1995-2004), der blev fulgt i danske registre frem til de fyldte 26 år. Børnene er inddelt i tre grupper: børn af forældre med svære/moderate (27,2 pct.), lettere (31,1 pct.) og ingen mentale helbredsproblemer (41,7 pct.).
– I pressemeddelelsen beskrives de svære/moderate mentale helbredsproblemer som psykisk sygdom.
– Blandt børn af forældre med psykisk sygdom har 31,8 pct. haft kontakt til psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden.
– Blandt børn af forældre med psykisk sygdom har 8,2 pct. været anbragt, mens det gælder for 0,9 pct. af børn af forældre uden sygdom.
– 23,9 pct. børn af forældre med psykisk sygdom har fået en dom for kriminalitet, for andre børn gælder det 16,5 pct.
– 65,6 pct. børn af forældre med psykisk sygdom har afsluttet en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år. For andre børn er andelen oppe på 84,3 pct.
– Spørg mere – så fylder det mindre er et partnerskab mellem Børns Vilkår og Psykiatrifonden med støtte fra Ole Kirk’s Fond. Visionen er, at alle børn og unge af forældre med psykisk sygdom er i trivsel, udvikler sig alderssvarende, og at deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.

Mand væltet omkuld og berøvet

0

På Svietorvet i Kolding er en 43-årig mand endt på skadestuen, efter han blev væltet omkuld af to mænd, der stjal 500 kroner idet de vælter ham.

Manden blev væltet omkuld på nogle trapper foran en lejlighedsopgang klokken 2 i nat.

Anmeldelsen kommer først ind som en mand der er faldet ned af trapperne og først klokken 12.54, får Sydøstjyllands Politi anmeldelsen, om det der givetvis var et røveri.

Manden havde ikke meget signalement på det to gerningsmænd, men mand A var mørk i huden, omkring 20-25 år gammel og cirka 185 centimeter høj. Mand B var ligeledes mørk i huden, 25-30 år gammel og var højere end mand A, fortæller vagtchef Rune Nielsen.

Stort indbrud i lager

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

På Industrivej i Børkop er der fra et lager i løbet af de sidste fire dage stjålet både legetøj, isenkram og telefontilbehør.

Gerningstidsrummet strækker sig over den 17/1 til i dag den 21/1 klokken 10.00.

Gerningspersonerne har skaffet sig adgang, ved at knuse en rude

Vejarbejde vil vare frem til april

0

Danmarks Port i Fredericia er pt. spærret for kørsel ud af byen. Det skyldes blandt andet arbejde med at fremtidssikre afvandingen af vejen.

I disse uger er der omkørsel i Fredericia omkring Danmarks Port, og det kommer til at fortsætte frem til den 14. april klokken 17:00 ifølge den aktuelle tidsplan. Aktuelt kan man ikke køre ud af byen via Danmarks Port, men det ændres, når man går ind i etape 3 af vejarbejdet. Det oplyser fagchef for infrastruktur og ejendomme i Fredericia Kommune, Morten Svanborg.

Fra den 16. januar klokken 17:00 og frem til den 19. januar klokken 05:00 var begge kørebaner ved Danmarks Port helt lukket for trafik. Den 19. januar klokken 07:00 og frem til den 3. februar klokken 17:00 er den udadgående kørebane lukket for trafik, men til gengæld opretholdes trafikken i den indadgående kørebane, dog uden busdrift.

Tredje etape af arbejdet skydes i gang i rundkørselen fra den 6. februar klokken 07:00 og frem ti den 14. april klokken 17:00. Rundkørslens nordøstlige side spærres i perioden, hvilket betyder Egeskovvej og Nørrebrogade lukkes for trafik ved rundkørslen i perioden. I rundkørslens sydvestlige side opsættes signalanlæg for afvikling af trafik. Der afvikles trafik i begge retninger på Vesterbrogade og Danmarks Port dog uden busdrift.

Årsagen til vejarbejdet, og det påstyr det giver for trafikanterne i den periode, er fremtidssikring af afvandingen af vejen.

– Der etableres en ny vandledning, det er Trefor Vand der står for det. Udover arbejdet med vandledningen udskifter Fredericia Kommune noget eksisterende vejafvanding som skal fremtidssikre afvandingen af vejen, og det foregår samtidig med arbejdet med vandledningen, så trafikken ikke skal generes af det arbejde senere, siger Morten Svanborg.

De populære nytårskoncerter er tilbage

0

Musik, humør, let galskab & gode solister. Poul Rand, Musikanmelder og Kulturmedarbejder hos AVISEN har været til koncert med Slesvigske Musikkorps.

SMUK, som Slesvigske Musikkorps så smukt kalder sig forkortet er et unik Big Band og Brass band, kort sagt et orkester, der inkorporerer komik og humor i deres optrædener og musik. De kan bruge vittigheder, ordspil og satiriske tekster i deres sange og med en karismatisk og underholdende forsanger der vitterlig kunne synge og op til flere solister der kombinerede stærke soli med humor. De havde legende drillerier og stor interaktion med publikum under koncerten.

Slesvigske Musikkorps er kendt for deres evne til at underholde og få deres publikum til at grine og have det sjovt. Det levede de fuldt op til ved nytårskoncerten 2022/2023, uden at være nedladende kan de beskrives som letbenede og livsglade, og de er i stand til at skabe kontakt til deres publikum gennem deres humoristiske sans og musikalsk dygtighed. Kort sagt et velspillende band der optræder med dygtighed, præcision og sammenhængskraft. De har alle en stærk forståelse for deres instrumenter og den musik, de spiller, og de var i stand til at udføre deres optræden med stor teknisk dygtighed. De havde en stærk scenetilstedeværelse og energi.

Denne anmelder er overbevist om at landede der en UFO midt på scenen ville dette velspillende orkester være i stand til at improvisere og tilpasse sig situationen og håndtere denne uventede ændring under en optræden.

SMUK har ikke ufortjent opbygget et ry som et af de bedste brassbands / orkestre i landet. SMUKs orkesterchef, Rasmus Frandsen er kommet langt med orkestret.

Sangerinden Dorthe Gerlach var også i top form og hun har side sine HUSH dage minimeret den konstante vibrator hun havde i sin stemme tidligere, der var dog stadig et aftryk fra gamle dage, men ikke noget der ødelagde den nye type musik hun nu optræder med. Dorthe Gerlach er en god sangerinde med en lille vibrato i stemmen og sådan forbliver det nok. Hun har en stærk og klar sangstil, tilføjet en let rystende eller svingende lyd til visse toner med små variationer i tone højde og lydstyrke, som tilføjer varme og følelsesmæssig dybde til stemmen.

Sammen spillede SMUK og Dorthe Gerlach nogle klassiske favoritter og nogle nye, originale numre hvis man kan kalde det nummer der blev præsenteret som Wolfgang Amadeus Bach for nyt. En humoristisk nyfortolkning af alt fra klassisk musik over Lille Per til ”gammel Dansk”.

Konferencieren der også hed Dorthe men Andersen til efternavn, var også fuld af gode indslag og godt humør. En aften med en god blanding af musik, hvor der var noget for alle at nyde. En karismatisk dirigent, som også havde en stor humoristisk sans, og han fik publikum til at grine og juble med sine musikalske ”timing” og kropssprog.

Bemærkelsesværdigt var at SMUK havde flere rigtig gode vokalister, den gennemgående der dukke op her der og alle vegne men også den kvindelige tubaisten/trombone skal fremhæves, der med mimik og smuk vokal fik smil på alles læber. SMUK humor afspejlede sig flere stede men mest i sidste nummer før pausen, der både var et musisk udstyrsstykke og genialt sammensat musikshow, det bliver en lang beskrivelse men den fortjener omtale.

Trompetister med kanin øre der sloges om pladsen, 2 Waldhorn der lige skal finde pladsen, starter pænt på Johann Strauss II – An der schönen, blauen Donau og afbrydes brat af en svensklignende ”Spelman” fra det ”gamla svenska bondesamhället” der med harmonika bryder ud i “Calle Schewens vals” den svenske vise i valsetakt fra 1932 af Evert Taube, der igen afbrydes af en trompet fanfare der umiddelbart lød som fra Tryllefløjten og hvor orkesteret igen gik over i Halleluja og på en eller anden måde endte op men Internationale.

Polkamusik med ”lille Per” tema, veludført at den kvindelige trombone spiller herefter gik det igen slag i slag med små indslag med tilbagevender til Far til fire filmen fra 1953 – ”Det er sommer, det er sol og det er søndag” og hvem andre en SMUK kan få dette til at gå over i Queen melodien ”Another one bites the dust” ? hvor trompetisten direkte nedstirre dirigenten med alvorlig mine før han sammen spillede ”Another one bites the dust” med et flot stykke klassisk trompet. Bort skubbet af den kraftige tuba spiller der med flot stemme synger sov sødt lille jumbo og falder i søvn, herefter kom orkesteret lokal Elvis og spillede ”Blue Suede Shoes”, med tilhørende mærkværdige ben bevægelser, igen afbrudt af trombonen der sang og spille lidt af ”tag med ud og fiske”, pludselig afbrudt af en honnørmarch igen afbrudt af ”Det er sommer, det er sol og det er søndag” der iblandet mange af de tidligere spillede numre sluttende med junglebogen. Sig ikke SMUK ikke har humor og formidlingsevne.

Et andet af koncertens højdepunkt var, da bandets forsanger gik på scenen for at synge flere Kim Larsen numre i træk med fuld blæser musik på, sådan har Kim nok aldrig forventet sin musik fremført og så, så flot. Jeg vil også fremhæve orkesterets version af George Gershwin’s ”Summertime” der virkelig var godt arrangeret med en dejlig ”walking bas” tilsat.

Da koncerten sluttede, og orkesteret spillede deres sidste sang, var publikum på benene og klappede og jublede for et ekstranummer. Bandet var imødekommende og spillede en sidste sang, inden de ønskede alle et godt nytår.

En god aften i godt musikalsk stemning, en Dorthe Gerlach der på flydende nordjysk fortalte mange anekdoter og sang flere smukke sange herunder en Tove Ditlevsen sat på musik, en nyudnævnt teater direktør der sang et nummer fra ”Chess”, med en noget rusten start til han lige blev varmet op. En borgmester der indledte med en pligt tale, et fuldt Eksercerhus, et fest stemt publikum, masser af byrødder og repræsentanter fra militæret, vigtigst af alt godt-folk fra Fredericia der via deres betaling af indgangsbilletten støttede dette gode foretagende.

Kort sagt en koncert, som man sent glemmer, et publikum forlod stedet opløftet og klar til at starte det nye år på en god tone. Denne smukke afslutning med en solo trompet bagerst i salen der spillede i samklang og i mod en trompetist på scenen var uovertruffen, samtidig var dette en del af en hyldest til vore udsendte soldater.

Dorthe Gerlach afsluttede koncerten med ekstranummeret Go’ nu nat af Povl Dissing & Benny Andersen, her var hele salen med på både en sang, en nynner og en brummer. Hver fugl sang med sit næb, en utrolig smuk afslutning. ”Grande Finale” var champagne galoppen af Hans Christian Lumbye med festlige konfetti kanoner som afslutning.

Underholdningen på scenen var understøttet af et hold lyd og lys folk (Oliver, Jesper og Thomas) der virkelig kunne deres arbejde, de fortjener stor ros, lyden var perfekt og lyset for førte gang i lang tid i Eksercerhuset sat 100% perfekt til hvert nummer, ikke den discount farvelade man alt for ofte ser i Tøjhuset.

SMUK havde endnu en gang bevist, at de er et af de bedste orkestre i landet, deres repertoire spænder meget bredt fra intro melodien baseret på cabaret musik til Queens musik, deres fremføring er stemningsfyldt med bla. en nyopfundet måde at danse step på som Dorthe Andersen skulle lære på 20 sekunder, Jeg har dog set bedre step dans, men festligt var det.

Denne anmelder håber denne koncert bliver en fast tradition, som folk kan se frem til hvert år.

PLO om lukket lægevagt: Vi har ikke fået klager

0

Torsdag offentliggjorde Region Syddanmark og PLO-Syddanmark, at de har indgået en ny aftale om lægevagten. På pressemødet, der blev holdt, afviste Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, at der har været klager over lukningerne rundt i byerne.

I forbindelse med coronapandemien lukkede PLO-Syddanmark ned for flere lægevagtskonsultationer. Først efter presseomtale blev politikerne opmærksomme på sagen, hvor det viste sig, at omkring halvdelen af Region Syddanmarks konsultationer var lukket uden information til borgerne om, at dette var sket. I stedet blev borgerne sendt til eksempelvis Vejle eller Kolding. I efteråret 2022 skulle der forhandles en ny aftaler på plads mellem regionen og PLO, men forhandlingerne brød sammen.

Uden den store opmærksom blev forhandlingerne optaget, og tirsdag aften nåede parterne til enighed. Torsdag blev aftalen præsenteret på et pressemøde på Hindsgavl Slot, hvor det kom frem, at der fremover vil være 19 konsulationssteder. De 16 steder skal PLO-Syddanmark bemande fra senest den 1. februar 2024, og det drejer sig om lægevagten i Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg, Vejle, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varede, Brørup og Rudkøbing. Dertil kommer, at Region Syddanmarks to skadeklinikker i Tønder og Grindsted inddrages i lægevagten. Klinikkerne bemandes af regionale sygeplejersker med lægefaglig backup fra lægevagten. Lægevagtskonsulationen på Ærø bemandes som hidtil af læger fra Ærø Sygehus, mens konsulationsstederne i Ribe og Ringe nedlægges.

Aftalen træder i kraft den 1. februar 2023, men i perioden fra, da coronapandemien indtraf i foråret 2020, og frem til nu, har der ikke været nogen lægevagt flere af stederne, blandt andet i Fredericia og Middelfart. Politikernes anke har gået på, at det har givet utryghed for borgerne, men den køber Birgitte Ries Møller ikke.

– Vi har ikke haft klage fra patienter i den perioder. Vi har besøgt dem, som ikke kunne komme ind, så trygheden i den perioden har været stor, sagde hun til AVISEN på pressemødet.

Chefforhandler for Region Syddanmark, Bo Liebergren (V), har ønsket, at lægevagten blev mere tilgængelig end den har været i den seneste periode.

– Lægerne betragter det ikke som et lægefagligt problem. Vi har modsat haft et ønske om at være tilgængelige. I den aftale, vi har indgået, er der 16 steder der betjenes af PLO. Seks lukkes op igen eller otte alt efter, hvordan man regner det, sagde Liebergren.

I aftalen er der blandt andet indført en akutknap i den telefoniske visitation. Det betyder, at patienter med akut behov kommer foran i køen, og det er også muligt for udvalgt personale på plejehjem og bosteder at komme foran i køen til lægevagten.

– Det er en moderne aftale og tilføjer nye måder at se patienten på. Nu får vi en akutknap og en masse hjælpepersonale ud på de små steder, vi skal modernisere. Det giver tryghed til patienterne, og vi håber, vi får flere læger til at deltage i ordningen, forklarede Birgitte Ries Møller.

Med den nye aftale mener Bo Liebergren, at Region Syddanmark får Danmarks bedste lægevagt.

– Vi har et højt fagligt niveau i lægevagten. Vi har en aftale, der indeholder tilgængelighed. Vi har fortsat landets bedste lægevagt ud fra faglig kvalitet og nærhedssetuppet. Vi har også moderniseringer i det. Ambitionen er at besvare 90 procent af opkaldene inden for ti minutter. Vi har lavet en teknisk løsning så bosteder, og plejehjem kan komme foran den almindelige kø, så fagpersoner ikke skal vente i den almindelige kø, så den ene sundhedsprofessionelle ikke skal vente på den anden, sagde Bo Liebergren.

At lægevagterne er retur i store dele af Region Syddanmark bragte også glæde. Læs mere om det her:

Færre har anmeldt hadforbrydelser til politiet

0
Foto: AVISEN

Rigspolitiets Hadforbrydelsesrapport for 2021 viser, at det samlede antal af registrerede anmeldelser af hadforbrydelser er faldet med 18 pct. fra 2020 til 2021. Dansk politi har fortsat fokus på at styrke området.

Politiet registrerede i 2021 521 sager, som kan karakteriseres som hadforbrydelser, sammenholdt med 635 sager i 2020. Antallet af registrerede hadforbrydelsessager er således samlet set faldet med 114 sager, svarende til 18 pct. fra 2020 til 2021.

– Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad det samlede fald af anmeldelser skyldes. Der kan være flere ting, der spiller ind. Vi har før sagt, at der kan være stort mørketal på området, hvorfor vi kun kan opfordre til, at man altid anmelder hadforbrydelser til politiet, siger centerchef i Rigspolitiet Camilla Laursen.

Det er især de racistisk motiverede hadforbrydelser, der er registreret færre af svarende til et fald på 29 pct. Der var i 2021 flest racistisk motiverede hadforbrydelser (254 sager) og næstflest religiøst motiverede hadforbrydelser (164 sager). Lidt over halvdelen af sagerne med religiøst motiv vedrørte jødedom, mens lidt under halvdelen af sagerne var rettet mod muslimer. For så vidt angår førstnævnte kan knap halvdelen af sagerne tilskrives en enkelt persons hadefulde antisemitiske ytringer via e-mails.

I 2021 registrerede Rigspolitiet 102 hadforbrydelser, som relaterer sig til LGTBI+. I 84 af disse sager var hadforbrydelsen rettet mod homoseksuelle. Der er dermed sket en stigning i hadforbrydelser rettet mod LGBTI+ svarende til en stigning på 29 pct. (fra 79 sager i 2020 til 102 sager i 2021).

– Det er positivt, at der samlet set er et fald i antallet af registrerede hadforbrydelsessager, men vi er selvfølgelig særligt opmærksomme, når vi ser en stigning inden for et specifikt område. Fra politiets side understreger vi derfor vigtigheden af, at alle – uanset race, religion, seksualitet eller handikap – anmelder det til politiet, hvis man er blevet udsat for eller har været vidne til en hadforbrydelse, siger centerchef i Rigspolitiet Camilla Laursen.

Inden for kategorien straffesager fandt hadforbrydelserne i 2021 særligt sted inden for kriminalitetstyperne hadefulde ytringer (112 sager), vold (70 sager), hærværk og graffiti (43 sager) samt trusler (41 sager).

Styrket uddannelse og samarbejde på hadforbrydelsesområdet

Politiet har som et tiltag i 2022 styrket efter- og videreuddannelsen på hadforbrydelsesområdet for bl.a. at øge fokus på mødet med ofre for hadforbrydelser i anmeldelsessituationen.

Herudover har politiet igennem en årrække haft en løbende dialog med en række centrale civilsamfundsaktører på hadforbrydelsesområdet, der bl.a. også bidrager til politiets efter- og videreuddannelse på området. Der drejer sig om Det Jødiske Samfund i Danmark, Muslimernes Fællesråd, Danske Handikaporganisationer samt LGBTI+ Danmark.

– Hadforbrydelser er et komplekst område og en type forbrydelser med store konsekvenser for ofrene. Dermed er det et område, som politiet fortsat fokuserer på – og det er vigtigt, at vi bliver ved med at dygtiggøre os inden for hadforbrydelser. Derfor er det også helt centralt for os at samarbejde med relevante interesseorganisationer, og vi har bl.a. udarbejdet en fælles informationsfolder, der skal sikre bedre oplysning til dem, der arbejder med hadforbrydelse, oplyser centerchef i Rigspolitiet Camilla Laursen.

Rekordstor vækst i befolkningene i Kolding Kommune

0

Kolding Kommune voksede med 1.071 personer i 2022. Det skete bl.a. på grund af rekordstor tilflytning fra andre kommuner og et fald i fraflytningen – bl.a. flyttede færre 18-24-årige ud af kommunen.

Befolkningskurven er for alvor knækket og på vej opad i en fart, der ikke er set i nyere tid i Kolding Kommune.

I alt boede der ved årsskiftet 94.546 borgere i kommunen, hvilket er 1.071 personer flere end samme tid for et år siden. Det er samtidig den højeste vækst i befolkningstallet, så langt opgørelserne strækker sig tilbage. Det år, der kommer tættest på, er 2015, hvor der var et plus i regnskabet på 781 borgere. Derfra dykkede kurven, for de seneste to år at være steget igen. Men den tog altså et eksplosionsagtigt spring fra 425 i 2021 til over det dobbelte sidste år.

– Det er en helt fantastisk udvikling. Det glæder mig enormt, at flere vælger både at slå sig ned i vores dejlige kommune og at blive her. Noget tyder på, at vi har fat i den lange ende, og at flere og flere får øjnene op for alle de muligheder, der er ved at bo og have sit hverdags- og fritidsliv i Kolding, Vamdrup, Christiansfeld, Lunderskov og alle vores andre byer og lokalsamfund, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.

Flere end nogensinde er flyttet til Kolding

Væksten er bl.a. sket ved, at rigtigt mange er flyttet hertil fra udlandet. Men det er også værd at bemærke, at flere er flyttet til Kolding Kommune fra andre kommuner i landet. Faktisk er antallet af tilflyttere det største, det er muligt at måle tilbage i tiden. Hele 4.849 personer flyttede til Kolding Kommune i 2022. Det er 114 personer flere end året før.

Samtidig flyttede færre borgere fra Kolding Kommune til andre kommuner i landet. Fraflytningen faldt i 2022 med 176 personer i forhold til året før. Her er det bemærkelsesværdigt, at tallene også viser et fald i antallet af de 18-24-årige, der flytter fra Kolding Kommune. I 2022 flyttede 1.649 personer i den aldersgruppe ud af kommunen. Det er 49 færre end året før.

Der er altså flere, der bliver i kommunen i den aldersgruppe, hvor man ellers typisk ser den største fraflytning.

– Man ser jo ofte, at de unge rejser ud for at tage deres uddannelse. Det er ikke bare et fænomen, vi ser her i Kolding. Det ser man i de fleste kommuner. Men vi er i gang med en række indsatser i vores campusmiljø, der skal gøre det synligt for de unge, at det er attraktivt også for dem at blive her i Kolding og tage deres uddannelse. Og noget kunne tyde på, at vi også her er på rette spor. Det er en meget vigtig udvikling, påpeger borgmester Knud Erik Langhoff.

Josefine: Kolding har et hyggeligt studiemiljø

En af de unge, der er blevet i Kolding for at læse til finansbachelor på IBA, er Josefine Skov. Hun er student fra IBC og valgte Kolding frem for Aarhus, hvor mange af hendes gymnasiekammerater tog til.

– Jeg skal være ejendomsmægler, og den bedste uddannelsesmulighed til mig var på IBA, som jeg også havde hørt godt om. Men jeg valgte også at blive, fordi jeg godt kan lide Kolding. Byen er hverken for stor eller for lille, og det er et mere hyggeligt og intimt studiemiljø. Og jeg kan virkelig mærke, at der er sket noget i de halvandet år, jeg har læst her. Det er som om, flere har fået øjnene op for, at Kolding også er en studieby. Der er kommet flere uddannelser til med flere studerende, og der er et større fokus på at lave et godt studiemiljø på tværs af uddannelserne. Så jeg vil klart anbefale andre at læse i Kolding, siger Josefine Skov.

Borgertrivsel

0

Grundstenen til et velfærdssamfund er ubetinget, at borgerne trives, at borgerne har et godt og meningsfuldt liv. Spørgsmålet er ikke det modsatte, men alene spørgsmålet om hvad det vil sige at trives. Hvad det vil sige at have et godt og meningsfuldt liv, samt, og ikke mindst, hvordan skaber vi forudsætninger og rammer for god trivsel og et godt og meningsfuldt liv for hver enkelt borger. Det handler denne uges artikel om, som oplæg til årets første debat.

At borgere trives er ikke kun samfundets ansvar og pligt. Den enkelte borger skal også ønske det og ville det. Det er borgerens ret til, men også pligt til at være med på rejsen mod en bedre trivsel, herunder pligten til at yde individuelle og kollektive bidrag efter individuel evne.

At trives

Vi mennesker er forskellige fra fødsel og præges af arv og miljø gennem livets mange faser. Det at trives, og det at have et godt og meningsfuldt liv, er forskelligt fra menneske til menneske, og varierer gennem hele livet. Så når vi taler om, hvad det vil sige at trives som menneske, så må vi først og fremmest lytte til det enkelte menneske, og vi bliver nødt til at spørge ind til: ”Hvad er det gode liv for dig/for det enkelte menneske? ” og ” Hvad vil det for dig sige … at trives? ”

Det betyder, at vi som samfund godt kan samle fællesnævnere for borgertrivsel og kategorisere dem i fx ”de unge”, ”de ældre” og mange andre bokse, men den individuelle menneskelige faktor må vi have med i overvejelserne, når vi som samfund skal sætte rammerne for det. Her taler vi reelt om grænserne for den individuelle frihed som samfundsborger. Ytringsfriheden, valgfriheden til uddannelse og job, religionsfriheden, ligheden mellem kønnene, stemmeretten, valgfriheden og mange andre frihedsrettigheder i det demokratiske velfærdssamfund.

Hvordan trivsel

Men før vi som mennesker overhovedet kan sige noget om ”at trives og have et meningsfuldt liv”, så må vi vide, hvem vi selv er som individer og som samfund, og hvad vi ønsker med vores liv. Ved vi ikke det, så har vi det meget, meget svært med at finde ud af, om vi trives, og om hvordan vi trives.

Og det er måske den allerstørste udfordring for det danske samfund i dag, og det første, som vi skal have styr på, inden vi går videre med at styrke indsatsen på trivselsområdet. Meget tyder på det, for selv om der længe har været talt om, og der stadig tales mere og mere om trivsel og ikke mindst det modsatte. Selv om der er iværksat mange trivselstiltag, så har vi endnu ikke knækket koden til god borgertrivsel for alle borgere i samfundet. Det gælder mange grupperinger i samfundet: først og fremmest de unge (44% af unge mellem 16-25 år oplever en grad af mistrivsel), de ca. 45.000 unge uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, men også andre de såkaldt udenforstående, de ældre mv.

Vi ønsker først og fremmest at sætte fokus på de unge, for hvis først de trives, så er der reelt håb for fremtidens velfærdssamfund. Vi bliver nødt til først ”at standse ulykken” og opbygge god trivsel blandt de unge.

De unges trivsel

Vi tror på, at recepten er enkel, men ikke let, for så var det allerede sket og på plads.

Og første del af recepten, har vi allerede nævnt. Vi må begynde med aktivt at lytte til de unges meninger og ønsker om det liv, som de har foran sig, hvad de forstår ved god trivsel og et godt liv. Og vi må støtte dem i at finde ind til hvem de selv er, deres egen identitet, som del af det samfund de lever i og som de er forpligtet til at bidrager til og ret til at nyde godt af.

Anden del af recepten er at igangsætte konkrete lokale trivselsprojekter, for vi tror på, at den individuelle tilgang er løsningen. Derfor bør det være styret af kommunerne og her kunne regeringens oplæg til styrkelse af frikommunetanken være en oplagt løsningsmodel for både rammesætning og finansiering. Her er to mulige eksempler på lokale trivselsprojekter:

En bedre balance mellem folkeskolens boglige, kreative og praktiske indhold, og flere muligheder for erhvervspraktik. For at nå dette mål vil vi gerne foreslå en ugentlig praktikdag i 8.- 9.- og 10. klasserne. Konkret foreslår vi at igangsætte forsøg, hvor undervisningen gennemføres i et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder i lokalområdet, og hvor mindst 50% af tiden foregår uden for skolen. Ideen er, at lokale netværk af virksomheder og skoler samarbejder om lærerkræfter og undervisningsindhold i længevarende forløb. Forslaget skal bidrage til at udmønte den påtænkte frisættelse af folkeskolen og samarbejdet mellem parterne bag ”Sammen om skolen”.

Byggelegepladsen Version 3.0

Regeringen vil gøre noget for højnelse af det praktiske og musisk kreative i uddannelsesområdet og særlig med fokus på folkeskolen, hvor balancen er tippet mod det boglige/akademiske med en nedprioritering af det praktiske håndværk, det åndelige og det musiske område.

Hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling har vi brug for unge mennesker som vil gå håndværkets vej. Her ser vi byggelegepladsen i en version 3, som et grænseobjekt med koblingsmuligheder imellem folkeskole, erhvervsskole og håndværksvirksomheder samt et amerikansk læringsdesign fra Chicago, benævnt FUSE.

På vores hjemmeside kan du finde en udbygning af ovenstående og yderligere eksempler.

I de kommende uger vil vi udfolde disse tiltag og komme med yderligere tiltag, både her i avisen.nu, på vores hjemmeside og på vores næste debataften.

Næste debataften

Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”.

Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig allerede nu til Erik Schwensen via mail på es@es-leadership.dk.

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling – og nu også en forpligtelse

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling...

0
Når kulturministeren i dag udpeger Fredericia som én af landets 16 nationale historiske bymidter, er det ikke en gave. Det er en anerkendelse. Og...