Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen
Hvis man har tænkt sig at køre bil fra morgenstunden, så bør man være forsigtig, da der kan være glatte veje på flere steder i landet. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
– Mange danskere er vågnet op til et landskab dækket af frost. Han siger, at det bliver en kølig dag med temperaturer, der kun langsomt vil stige over frysepunktet, op til 2-3 grader, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Klaus Larsen, til Ekstra Bladet.
Selvom det er koldt, er der god mulighed for at nyde dagen udendørs, da det bliver en pæn dag med masser af sol, dog kan der være nogle skyer omkring Østersøområdet, som kan drille bornholmerne især i formiddagstimerne og i perioder.
Vildsund-baserede Hanstholm Køkken, som har omkring 20 butikker i hele landet, lukker. Medarbejderne blev informeret om torsdag, og det forventes, at virksomheden snart vil blive behandlet under konkursbehandling, skriver jv.dk.
Investorerne i Brygge Partners 1, herunder erhvervsfolk som advokat Peter Kirk Larsen, fiskeskipper Niels Arne Hounisen, Jens Munch og arvingerne efter Henning G. Kruse, som har været mindretalsaktionærer i Hanstholm Køkken, står nu til at miste deres investeringer samt yderligere finansiering i form af ansvarlig lånekapital.
– Markedet er helt gået i stå, og selskabet er ramt på det værste tidspunkt, og at det har været umuligt at finde en løsning for en bæredygtig fremtid i samarbejde med de øvrige aktionærer eller et salg af virksomheden, udtaler Administrerende direktør i Brygge Partners, Kent Ernst Hansen, til JydskeVestkysten.
Medarbejderne i Hanstholm Køkken blev sendt hjem og butikkerne. Køkkenkæden blev oprindeligt etableret i 1968 og har siden 2018 ekspanderet med et mål om at blive landsdækkende.
Hanstholm Køkken-butikkerne i Aalborg, Svendborg og Frederikshavn er undtaget fra lukningen, da de er selvstændige. Butikken i Aalborg er åben i dag, mens butikkerne i Svendborg og Frederikshavn er lukket i dag, men vil genåbne i morgen.
– Vi arbejder hen fortsat hen imod at finde alternative løsninger, oplyser Preben Abildgaard fra Hanstholm Køkken i Aalborg til Ekstra Bladet.
Sebastian Frandsen blev onsdag præsenteret i Fredericia Håndboldklub. Det er en tilgang, der giver genlyd, og ikke mindst en tilgang, der fra næste sæson kan sende FHK helt op i toppen af dansk håndbold.
Et håndboldhold står og falder tit med gode målmandspræstationer. Når Thorsten Fries står godt for FHK, så har det oftes givet et eller flere point på kontoen, men har han ikke ramt dagen, så har det været et problem.
Hverken Emil Tellerup eller Kim Sonne har vist sig at være fuldgode erstatninger for Thorsten Fries. Både Tellerup og Sonne er at finde i den lave ende i redningsprocenterne, og det gør derfor et stort udslag, når Fries ikke har ramt dagen i målet. Derfor har FHK ønsket at forstærke sig yderligere på målmandsposten, hvor de fra næste sæson kommer til at have to keepere, der hører til blandt de bedste i ligaen.
Inden Sebastian Frandsen skiftede til Porto i sommeren 2021 var han over en årrække en af de bedste keepere i den danske liga. Fire sæsoner i træk var han at finde i top-5 målt på højeste redningsprocent i den danske liga, og i den ene af sæsonerne, i 2019/20, var han ligaens bedste keeper set over en hel sæson med en redningsprocent på 38,9 procent.
Der er derfor tale om en meget stor kapacitet, der kommer til FHK. Det er målt ud fra et sportslige perspektiv den bedste signing, som FHK har lavet i nyere tid. Tilgangen af Frandsen vil betyde, at FHK ikke er afhængige af, at Thorsten Fries i hver kamp skal levere mirakler, og over en sæson vil det være en stor fordel, at der er to keepere med et meget højt niveau.
Foruden tilgangen af Sebastian Frandsen, kommer også Sebastian Henneberg til FHK. Holder han sig skadesfri, vil Henneberg også gå hen at blive en profil i FHK-trøjen. Der begynder derfor for alvor at være handling bag de ambitioner, som Fredericia Håndboldklub har. Kan man, udover Frandsen og Henneberg, få hentet endnu mere kvalitet ind, begynder det for alvor at lugte af metal i Fredericia.
Det er en romantisk tankegang at have spillere, der har været med på hele rejsen, men vil man med til tops, skal der mere til. FHK er ved at skære ind til benene af det overflødige på holdkortet. Den nemme løsning ville være at hente topspillere til hver position allerede nu, og med de økonomiske muskler, der er i FHK, ville det også være muligt, men i stedet har klubben valgt en sund vej, hvor man opbygger et stort sponsornetværk, gearer organisationen bag stille og roligt op, og lader det hele vokse i takt med hinanden uden at forhaste noget. Andre klubber har tidligere begået en fejl med at hente dyre stjerner uden at være gearet til det, for derefter at gå nedenom og hjem med et brag. Det vil FHK ikke. I stedet har man kunnet se fredericianerne udvikle på spillere som Martin Bisgaard og Rasmus Meyer, der har været med på hele rejsen fra 1. division, og den dag i dag er profiler på FHK’s hold, der efter planen ude i fremtiden skal spille med helt oppe i toppen af dansk håndbold.
I denne omgang er flere spillere angiveligt på vej, og uanset om det er på den høje hylde, som Sebastian Frandsen er fra, så er tilgangen af den 204 cm høje keeper med til at sende Fredericia Håndboldklub med op, hvor det er allersjovest.
Omfanget af svigtede kaniner får Dyrenes Beskyttelse til at opfordre til at pause avlen. Danskerne skal tømme internaterne i stedet for, lyder det fra foreningen.
De bliver ved med at dukke op. Forladt i skove, kasser, bure, sportstasker, på landeveje og andre steder hvor de ikke burde være. Kaninerne har siden 2021 været det andet mest udbredte dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, og internaterne må løbende udvide deres kaninafdelinger for at kunne følge med.
Overpopulationen af kaniner, får nu Dyrenes Beskyttelse til at opfordrer til at private droppe avl, så længe internaterne er fyldt op med kaniner. Hvis kaninkrisen skal afhjælpes, skal de kaniner der allerede sidder og venter på nye hjem, adopteres ud.
– Vores ønske er, at dem der har kaniner, sørger for at de ikke formerer sig. Enten ved at holde hanner og hunner adskilt eller ved at få dem neutraliseret. Der er simpelthen ikke et marked for at afsætte kaninunger, og de fleste af unger ender derfor med at sidde alene i små bure, eller komme ind på vores internater, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er plads til flere, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Vi står i en populationskrise
I 2022 modtog Dyrenes Beskyttelse 835 kaniner, fordelt på foreningens 10 internater, men mange flere kaniner lever under dårlige forhold.
Den nyeste undersøgelse viser at der lever 160.000 kaniner i private hjem i Danmark, hvoraf 71 procent lever i bur. 61 procent af disse kaniner er ovenikøbet anskaffet som et kæledyr til børn og unge under 17 år, og når børnene mister interessen for dyrene, så vil forældrene gerne af med dem igen.
Kaniner kan blive op til 15 år gamle og i den periode kan mange børn nå at flytte hjemmefra, og så står forældrene tilbage med den daglige pasning af kaninerne.
– Vi står i en populationskrise med kaniner. Der er alt for mange kaniner, i forhold til hvor mange mennesker der reelt ønsker at holde kanin. Vores kaniner sidder i lang tid på internaterne og venter på nye hjem, og flere ønsker samtidig at komme af med deres kanin, siger Karina Fisker.
Knap 100 kaniner søger nyt hjem
Der sidder netop nu næsten 100 kaniner som venter på at finde nye hjem, og kaninerne sidder i gennemsnit 58 dage før de adopteres. For at kunne tage imod nye kaniner, er det nødvendigt at dem der allerede venter på nye hjem, kommer afsted.
Vejdirektoratets foreløbige estimat over ulykkestal viser, at 154 personer blev dræbt i trafikken i 2022. Det er flere dræbte end i 2021, som var præget af corona, men tallene peger samtidig på, at færre blev dræbt i 2022 end alle øvrige år, siden ulykkesstatistikken begyndte i 1930.
Selv om 2022 var et år næsten uden coronarestriktioner, og trafikniveauet derfor stort set var tilbage på samme niveau som 2019, viser de foreløbige tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken sidste år var lavere end før pandemien.
Tallene viser, at 154 personer blev dræbt i trafikulykker i 2022, mens omkring 2.800 kom til skade. 154 dræbte er færre dræbte end alle år før 2021, hvor der er blevet opgjort dræbte i trafikken.
De foreløbige ulykkestal er baseret på et estimat ud fra de ulykker, der er rapporteret indtil nu. Den endelige registrering af alle ulykker bliver foretaget i løbet af foråret, og Vejdirektoratet melder de endelige tal ud i det sene forår.
Fortsat lavt antal dræbte
Årene 2020 og 2021 var nogle ret særlige år i trafikken, da coronarestriktioner og generel nedsættelse af samfundsaktiviteten resulterede i mindre trafik på de danske veje. Det er derfor ikke helt uventet, at antallet af dræbte kunne risikere at blive en smule højere i 2022. Der er dog stadig tale om et historisk lavt niveau af trafikdræbte.
For blot 20 år siden blev der dræbt mere end 400 personer hvert år på de danske veje, så i løbet af denne periode er det lykkedes at få antallet af dræbte mere end halveret, selvom trafikken i samme periode er steget. Der ligger dog fortsat et arbejde med at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om 90 eller færre trafikdræbte i 2030.
Hastigheden på vejene faldt
Vejdirektoratets hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022, end den har været både i årene under coronapandemien, men også i forhold til 2019. Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem det og det lave antal dræbte, men generelt har en lavere gennemsnitshastighed en positiv effekt på trafiksikkerheden.
Det skyldes dels, at en andel af ulykkerne bliver forhindret blandt andet på grund af en kortere reaktions- og bremselængde og dels, at en andel af de ulykker, der sker, bliver mindre alvorlige på grund af lavere kollisionshastigheder.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet, siger: – Det er menneskeligt at fejle, og som trafikant begår vi fejl. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper trafikanterne til at have en god adfærd på vejene, det gør vi blandt andet ved en sikker og letforståelig infrastruktur.
I Rådet for Sikker Trafik er der glæde over udviklingen.
Administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik, siger: – I Rådet for Sikker Trafik arbejder vi hver dag for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken herhjemme, og vi glæder vi os over den positive udvikling i 2022. Men vi er ikke i mål, for hver evig eneste dag er der fortsat mange mennesker, der enten bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. Dette skyldes i langt hovedparten af tilfældene dårlig adfærd i form af uopmærksomhed, for høj fart eller indtagelse af alkohol. Der er grund til at glædes over udviklingen, men samtidig bruge den som motivation til at fortsætte det målrettede arbejde mod at komme endnu længere ned i antal af dræbte og tilskadekomne. Og det bedste middel starter med, at vi alle kigger på og forholder os til vores egen adfærd i trafikken.
Også i Færdselsstyrelsen vil man fortsætte med at have fokus på at øge trafiksikkerheden.
Direktør Stefan Søsted, Færdselsstyrelsen, siger: – Det glæder mig, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er historisk lavt samtidig med, at vores mobilitet er normaliseret efter pandemien. Jeg hæfter mig ved, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022 – det er positivt for trafiksikkerheden. I Færdselsstyrelsen fortsætter vi arbejdet med at øge trafiksikkerheden og har fortsat fokus på, at de nye bilister på vejene er sikre og opmærksomme i trafikken.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter man indsatsen med politiets kontrolarbejde.
Vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard, Midt- og Vestsjællands Politi, siger: – Det er stadig ambitionen, at antallet af trafikdræbte skal længere ned. Og der er heldigvis mange faktorer, der hjælper os med at nå det mål, blandt andet lavere gennemsnitshastighed og mere sikre biler. Politiets kontrolarbejde, hvor vi især sætter ind over for dem, der kører for stærkt, er påvirkede eller er uopmærksomme, sigter mod at vi både griber ind over for de farligste bilister og øger bevidstheden hos befolkningen om værdien af at køre sikkert i trafikken.
Fakta om ulykkestallene for 2022
Ulykkestallene stammer fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger af trafikulykker fra politiet.
Såvel politiets rapportering som vejmyndighedernes behandling af indberetningerne pågår fortsat, og tallene for 2022 vil først være endeligt opgjort i begyndelsen af forsommeren. Der er derfor her tale om et estimat ud fra de foreløbige tal.
Et arbejder der trods stor erfaring og bred uddannelse kræver koncentration
Fremadrettet bringer Fredericia AVISEN et portræt af en musikalsk personlighed i Fredericia. Kendt som mindre kendt, med henblik på at gøre den lokale musik og det bidrag folkene bag musikken yder, synlig for den store offentlighed.
Organist Niels Erik Aggesen har et af de mest imponerende musik-CV’er, som denne skribent nogensinde har set. Et CV, der vidner om et langt liv, hvor han fra barnsben og stadig i dag, tæt på pensionistalderen, begår sig i musikkens verden. Mere specifikt i den kirkelige og den klassiske del af dette univers.
Niels Erik Aggesen kommer fra et hjem med klaver, hvor sang og musik var en del af livet, men i et sønderjysk landdistrikt var musikkens vej ikke nødvendigvis den vej, der skulle følges, når slægten, man er født ind i, lever af landbrug.
En pipe tobak gør godt efter en øver. Foto: AVISEN
Heldigvis for Fredericia og mange andre musikelskere blev Niels Erik ikke uddannet inden for landbruget. Niels Erik Aggesen begyndte i en tidlig alder at spille klaver. Han lærte noder tidligt og i en alder af kun 13 år påbegyndte han i 1968 orgelundervisning.
Her blev grundstenen lagt til et liv inden for musikken, hvilket fredericianere og mange andre har nydt og stadig kan nyde godt af.
Trods det faktum, at Niels Erik Aggesens musikalske opdragelse var i en beskeden landsbykirke, med et lige så beskedent orgel, blev han hurtigt fascineret af dette instrument. Han besluttede, at dette skulle være hans instrument. Derfor tog han efter sin konfirmation kontakt til en af de lokale organister for at modtage undervisning. Dette blev accepteret med et modkrav til Niels Erik Aggesen om, at han så også skulle spille til gudstjenesterne.
Den musikalske mesterlære, der blandt andet foregik i Sommersted og andre sønderjyske kirker, henledte samtidig Niels Erik Aggesens opmærksomhed på gudstjenesten som en tradition og begivenhed, der har varet ved i hundredvis af år med de detaljerigdomme og forskelligheder, der følger med ved højtidelighederne.
En del af koncerterne og højtiderne kræver man skifter orgel i en fart.
Bondeslægten med sang og musik i blodet havde nok, uden at vide det, banet vejen for et stortalent.
Til spørgsmålet om, hvad der nu mere end 50 år efter, giver ham glæde og fortsat fornøjelse i det store perspektiv som organist, svarer Niels Erik Aggesen, at det er mangfoldigheden i det at være organist, der betyder noget: Det at spille til alle former for kirkelige handlinger, de glade som de sørgelige, samt de almindelige kirkelige handlinger, som et kirkeår nu byder på. Det er kerneydelsen.
Derudover er der ansvaret for korarbejdet, og de koncerter, der afholdes i kirken, hvilket er med til at gøre det mangfoldigt. Som organist sidder man ofte gemt af vejen, helt alene, men med de tilhørende musikalske funktioner, som især korarbejdet tilfører, har man en stor menneskelig og musikalsk berøringsflade, der sikrer udadvendtheden.
Ved spørgsmålet om, hvad der i Niels Erik Aggesens karriere har været det mest mindeværdige, bliver han eftertænksom. Han fremviser ikke ét, men et hav af plakater fra indspilninger og forestillinger, som han har medvirket i på den ene eller anden måde. Det var let at se og høre på Niels Erik Aggesen, at han ikke havde ét, men mange store begivenheder og minder gennem sit mangeårige virke. Men han nævner også de mere jævne ting som en korprøve, der bare lykkedes i første hug, en gudstjeneste, hvor ting går op i en højere enhed og hvor man får den der følelse i kroppen, der bare siger: ”YES”.
Med ryggen imod folket og koret, men med bakspejl, så der kan følges med
Hvis man tror, at Niels Erik Aggesen ligger på den lade side, når de kirkelige handlinger er overstået, så må man tro om igen. Niels Erik Aggesen fremviser intet mindre end tre propfyldte ringbind og et fjerde, der er godt på vej. Det vidner de mange, mange, mange koncerter, som han har arrangeret, om. Han er især glad for at spille til koncerterne, da det altid er afslutningen på mange dages og ofte måneders arbejde, der munder ud i opførelsen af et værk, enten solo eller med samarbejdspartnere, lokale som udenbys.
Bachs samlede orgelværker nævnes som ét, af de helt store udfordringer, hvor organisterne i Fredericia gik sammen om dette projekt. Dette ser denne skribent gerne gentaget. I 1994 udgav Niels Erik Aggesen den første CD, hvilket gav nye udfordringer ud over de musikalske, idet der skulle søges fondsstøtte, omslag (cover) og andre praktiske ting, der skulle udarbejdes.
Koncentration ved kororglet.
Herefter udgav Niels Erik Aggesen og de dengang fem organister i Fredericia, en CD med orgelmusik fra Fredericias kirker for at sætte fokus på både orglet og den forskellighed, der var på dette tidspunkt. Udfaldet fra Fredericia er da også blevet beskrevet i musik med mere moderne tekster og musik, som Niels Erik Aggesen har været involveret i. Listen er lang og konklusionen er, at det er en meget driftig person, der fratræder et yderst fornemt embede.
Uanset hvad, så er der gemt noget til eftertiden, så man altid kan finde og lytte til noget orgelmusik, som Niels Erik Aggesen har været involveret i, også når han bliver mindre synlig i musikken.
Niels Erik Aggesen har tilbudt at være vikar under ferie, sygdom og fridage med videre, så uanset, hvem det nye menighedsråd finder frem til som ny organist, er vi i Trinitatis Kirke sikret toner fra det store orgel til alle tider.
En glad mand, en personlighed, et hygeligt gemyt siger snart farvel
Og hvad skal en person som Niels Erik Aggesen mon så lave, når han får mere fritid? Gåture i naturen? Bøger, der skal læses?
– ”Jow” og så er der familien, der er lidt geografisk spredt. Det kender jeg fra mig selv. Det kan være svært at stoppe med noget, der ligger hjertet så nær, siger han.
Undertegnede håber og ønsker, at Niels Erik Aggesen forsat vil give en hjælpende hånd ved korarbejdet, hvor hans kone også hjælper til, idet Trinitatis Kirke har et solidt pigekor og et junior- / minikor, der er på vej frem.
Vi har her et menneske, hvis hjerte banker for det lokale og det sønderjyske, et menneske, hvis hjerte banker for den klassiske og den kirkelige musik, et menneske, der har spillet med utallige talenter og medvirket i adskillige produktioner i Danmarks Radio, et menneske, der har haft flere tillidsposter og et menneske, der bare er rar at tale med.
Niels Erik Aggesen har også medvirket i De Nordiske Dage i både Norge og Finland. Han er en personlighed, der kan sætte sig ned ved ethvert orgel og på ingen tid lære det at kende og få den smukkeste lyd ud af det. Han har været orgelsolist ved utallige koncerter, ja, så mange faktisk, at der simpelt hen ikke er spalteplads nok til at alle kan blive opremset her.
Niels Erik stopper i 2023 også pipen
Jeg har altid fundet Niels Erik Aggesens arrangementer meget spændende og håber selvfølgelig på mere. Men jeg håber også, at Niels Erik Aggesen får tid til at nyde livet med dét, der står ham mest nær.
Jeg har nærlæst et imponerende musikalsk CV. Talt med en person med et hjerte af guld, en person der ikke siger jeg, men VI, så andre også fremhæves. Jeg har mødt en pligtopfyldenhed, der stensikkert har sønderjyske aner tilsat en gang solid jysk stædighed, en person der kan sætte musikalske farver på en grå hverdag og meget mere, men sjovt nok virke lidt usynligt?
Derfor undrer det også, at Niels Erik Aggesen på spørgsmålet om, hvilke råd han kan give til kommende håbefulde musikere, at der blev dyb stilhed og en rimelig lang tænkepause, før svaret kom: ”Kærlighed til musikken”. Et godt råd, med kærlighed, hjertet på rette sted og flid kan man komme man langt.
Det er netop med kærlighed til musikken, at jeg skriver om lokalmusikken, og fremover vil fremhæve persongalleriet i byens musikalske bredde.
Har I læsere en idé til profilering, så send en e-mail til os og vi ser på mulighederne.
Jon Slot Hansen, Medindehaver af Kraft Biler. Foto: AVISEN
2023 er i gang, og hos Kraft Biler i Fredericia ser man lyst på året, hvilket der også er god grund til efter et godt januarsalg. Bilbranchen er ramt af et nyt fokus, hvor de danske bilister oplever et positivt fokus mod el-biler, men det er slet ikke sikkert, at el-bilen er så grøn, som reklamerne giver udtryk for. Samtidig er det danske el-bilmarked blevet ramt af en kæmpe bombe, da Tesla for nylig satte prisen ned med 100.000 kroner, men hvordan ser forhandlererne bilmarkedet anno 2023?
Da jeg træder ind ad døren hos Kraft Biler, bliver jeg som altid overvældet af, hvor blank man kan polere en bil, lyset og den specille duft, der kan give alle lyst til at sætte sig ind bag rattet. Måske det bare er mig, men jeg synes, det er en spændende og imponerende oplevelse, når man går rundt mellem alle de mange biler. Jeg kan høre en motor gennem væggen fra værkstedet og ovre i hjørnet er sælgerne samlet, de ser TV2 News og drikker kaffe, de er ved at være klar til en ny dag. Jon, medindehaver af Kraft Biler, kigger op og vinker mig over.
Jon er også bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark, og dermed kan han, udover den lokale vinkel, give et større indblik i, hvordan det rent faktisk går i bilbranchen, hvor den ene nyhed afløser den anden.
– Vi er overbevidste om, at man i 2023 kan møde et stille første kvartal i bilsalget generelt. Det er dog ikke den oplevelse, vi har fået her i firmaet. Vi har haft en kanon januar måned. Det er også baseret på, at vi har et godt varelager til tiden. Det redder os i forhold til mange andre bilforretninger, fortæller Jon Slot Hansen.
Det er særligt den markante prisnedsættelse på Teslaen, der koster lige nu, og der har Kraft Biler været noget mere konservative i sit indkøb inden, så man står ikke med et stort varelager af eksempelvis Teslaer.
– Da jeg kørte hjem fra skiferie i søndags, holdt der minimum 30 autotransportere ved grænsen, der ventede på at køre ind i Danmark. De må ikke køre dernede i Tyskland om søndagen. Det viser igen, at der er nogle bilhandlere, der bliver ramt af, at man skal binde 100.000 kroner i enden af en Tesla lige nu. Det bliver bilforhandlerne hårdt ramt af nu.
På værkstedet hos Kraft Biler. Foto: AVISEN
Der er flere årsager til, at man ikke har satset på at købe stort ind af el-bilerne endnu hos Kraft Biler. Jon Slot Hansen peger på, at infrastrukturen, der skal bakke det nye bilmarked op slet ikke er på plads i praksis endnu.
– Generelt så fungerer de nye grønne biler ikke for mig. Hvis jeg skal til møde i København, videre til Aarhus og videre igen, så skal jeg lade rigtig mange gange, og selvom jeg har en lader, så tager det bare tid. Jeg kan også se, at ladestationerne er overbebyrdet, og det sikkerhedsnet, der skulle være med, at man kan lade hurtigt, det fungerer ikke endnu.
Kraft Biler sælger en tredjedel af alle biler til bilister i lokalområdet, og derfor tror Jon Slot Hansen også, at det er vigtigt, at man ved, hvad kunderne efterspørger, hvis man vil have succes.
– Det er ikke fordi, vi ikke satser på el-bilerne. Jeg tror mere, at det handler om, at vi er en gammel bilforretning, der har eksisteret siden 1986. Vi har siden starten altid haft det gode købmandsskab for øje. Vi har købt det, folk har efterspurgt. Når krisen er ovre, og alle ville køre de store biler, som eksempelvis BMW, så har vi nogle af dem, men ikke mange. Vi er bedre til Hr. og Fru Danmark. Skolelærerne, dem der arbejder i byen, på værftet, Carlsberg, raffinaderiet og så videre. Hver tredje bil vi sælger, sælger vi i lokalområdet. Vi prøver derfor at købe de biler, som kunderne efterspørger, siger han.
Og den lokale satsning og tilstedeværelse bliver bemærket af kunderne, der belønner bilforretningen med gode anmeldelser på eksempelvis værkstedsdelen.
– Vi har en score på 4,9 ud af 5 mulige. Alle byens lokale håndværkere får serviceret biler hos os, fordi vi altid kan tilbyde dem en låne bil, fordi vi er hurtige og effektive. Vi har et sindsygt godt team over hele linjen. Vi holder vores medarbejdere i mange år. Nogen har 20-, 25- og 30-års jubilæum, siger Jon Slot Hansen.
Jon Slot Hansen er heller ikke sikker på, at el-biler bliver fremtidens vinder blandt bilisterne.
– Over tid vil bilparken i Danmark skifte, men om det bliver el-biler, brintbiler eller rent faktisk dieselbiler, der bliver vinderen, det ved man ikke. Det kan jo være, at dieselbilen ikke forurener så meget samlet set. Det kan være, at billedet er anderledes, hvis man ser på processen fra man starter med at producere en bil til den ender i graven. Der er slet ikke lavet målinger nok på, hvor meget en el-bil eksempelvis kommer til at forurene fra start til slut, fortæller Jon Slot Hansen.
Politisk blæser vindene mod de løsninger, der jo markedsføres som mere grønne, så hvad vil du mene, at forbrugerne skal vælge af biltype?
– Jeg har altid haft den holdning, at man skal købe bilen ud fra det behov, man har i dag. Jeg venter eksempelvis selv på den længere rækkevidde for el-biler. Jeg var til bestyrelsesmøde i San Francisco, hvor vi besøgte Tesla og en bilfabrikant, der hedder Lucid. De havde en flot el-bil med en rækkevidde på 900 kilometer, men det kostede også 1,5 millioner kroner, hvis den skulle til Danmark. 900 kilometer, så giver det mening med en opladning, men for mig er de normale el-biler med 300 kilometer på en opladning, når det er varmt og lidt mindre, når det er koldt vejr, er det ikke mange kilometer, hvis du skal til Italien, København eller Skagen, men nu ser vi, fortæller Jon Slot Hansen og slutter:
– Vi er meget positive på året 2023, og vi tror på fremgang. Vi kan hurtigt købe flere biler ind, hvis vi skal. Vores styrke er, at vi har været her i mange år, og har et værksted, der er klar til at servicere kunderne, så vi er klar på året. Vi glemmer måske noget hurtigt, som danskere, at der er penge nok i samfundet. Familien Danmark har aldrig været så rige før, så normalt vil mange sige, at det ser fornuftigt ud. Der betyder de nuværende renter mindre, end de gjorde i vores forældres generationer, hvor renterne lå på 18 procent og op. Det er stadig meget billigt at købe en bil på afbetaling. I dag får man meget bil for pengene, og der er mange spændende brugte biler på markedet.
Som lokalformand for Liberal alliance i Fredericia var Jeg til nytårskur med Business Fredericia og borgmesteren.
En positiv oplevelse at mødes med dele af det lokale erhvervsliv og diskutere hvordan vi kan styrke Fredericias erhvervsmiljø. Jeg fik mulighed for mest at lytte til men også kort at præsentere Liberal Alliances syn for nogle af de tilstedeværende om ægte liberal erhvervspolitik samt høre om de udfordringer og muligheder, som erhvervslivet står overfor i byen. Det gav mig en bedre forståelse for de udfordringer og muligheder, som erhvervslivet i dag står overfor i byen og hvordan vi som politikere og erhvervsdrivende kan arbejde sammen for at skabe et bedre erhvervsmiljø i Fredericia.
Vi diskuterede også specifikke initiativer, som vi kunne samarbejde om for at skabe flere arbejdspladser i Fredericia. Det kan være alt fra at styrke infrastrukturen for at gøre det nemmere for virksomheder at etablere sig i byen, til at arbejde for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft til området. Borgmesteren gav os et indblik i kommunens arbejde og planer for at fremme erhvervslivet i Fredericia. Det var interessant at høre om kommunens syn på erhvervspolitik og hvordan de arbejder for at skabe flere arbejdspladser i byen.
Det var en positiv oplevelse at deltage i nytårskuren og Liberal Alliance ser frem til at fortsætte samarbejdet med Business Fredericia og kommunen for at fremme erhvervslivet i Fredericia. Jeg håber også på flere muligheder for at mødes med andre erhvervsdrivende i fremtiden for at diskutere hvordan vi kan arbejde sammen for at skabe et bedre erhvervsmiljø i byen.
I Liberal Alliance har vi især fokus på hvordan investeringer i nye lærepladser, udannelser, teknologier og automatisering kan øge effektiviteten, fastholde og skabe flere arbejdspladser i erhvervslivet. I Liberal Alliance har vi også fokus på vigtigheden af at tiltrække unge talenter til byen og skabe attraktive karrieremuligheder for dem.
Bent Jensen, formand i Business Fredericia og direktør i T. Hansen Gruppen A/S fremhævede også vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet, kommunen og uddannelsesinstitutioner for at sikre, at arbejdskraften har de rette kompetencer til at møde fremtidens udfordringer. Han nævnte også at det er vigtigt at fremme en positiv og attraktiv bykultur og byudvikling for at tiltrække både nye erhvervsdrivende og borgere til byen. Dette er vi i Liberal Alliance helt enige i.
Det kan godt være, at Fredericia by mangler en universitets campus, men det betyder ikke, at byen ikke har andre vigtige og attraktive kvaliteter. Fredericia har mange andre fordele som: gode erhvervsmiljøer, en attraktiv bykultur, god infrastruktur, et godt udbud af skoler og uddannelsesinstitutioner, et rigt kulturliv der forsat udvikler sig og meget mere. Det er også vigtigt at bemærke, at selv om en universitets campus ikke er til stede i Fredericia, kan byen stadig tiltrække unge talenter og kvalificeret arbejdskraft gennem andre initiativer og tiltag.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
Til nytårskuren i Fredericia slog borgmester Steen Wrist (S) og formand for Business Fredericia, Bent Jensen, blandt andet ned på, at de skal have byens unge til at tage en uddannelse og komme i arbejde, da der i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft.
Boblerne og kransekagen var fundet frem i Eksercerhuset, der onsdag den 25. januar dannede rammerne om nytårskuren, der blev holdt i samarbejde med Fredericia Kommune og Business Fredericia. Der var tid til at få en kold i baren og gå rundt at netværke, da døren blev åbnet klokken 15:30, og første taler først gik på klokken 17:00.
Der var smil hos erhvervslivet, der igen kunne mødes til nytårskur. Foto: AVISEN
I flere år har det ikke været muligt at afholde en nytårskur. Restriktioner har gjort, at årets erhvervspris i Fredericia, i de foregående år er blevet uddelt i forbindelse med generalforsamlingen i Business Fredericia, men i år blev prisen uddelt, hvor det oprindeligt hører sig til. Og at der ikke har været afholdt en nytårskur i Fredericia i flere år var også til at se. 650 virksomheder var tilmeldt, og det er sjældent, at så mange erhvervsfolk i Fredericia, er samlet på ét sted. Lejligheden blev derfor benyttet til at få hilst på alle de forbindelser, som man ikke ser i dagligdagen.
Klokken 17:00 indtog aftenens vært, Ibi Støving, scenen. Ibi fortalte om sit filmprojekt, som hun har lavet i Fredericia, og roste den imødekommenhed, som hun har mødt rundt omkring i byen. Lige fra, når hendes team har skullet ud og spise sammen, men også til når de akut har manglet et wc. Efter det overlod hun scenen til den første taler, Steen Wrist. Han talte særligt om en ny samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsens Hovedkontor og Fredericia Uddannelsesråd.
– Kan vi få uddannelser til, kan vi også få kvalificeret arbejdskraft, der slår sig ned i byen. Sammen skal vi sikre de bedste rammer til erhvervslivet. Nogle løsninger er nemmere end andre, og i årtier har vi talt om at afskaffe dækningsbidraget, og nu har vi givet håndslag på at afskaffe det over tre år. Alle udfordringer kræver større indsats, større omtanke og større koordinering. En af de store udfordringer er rekruttering. Det er formentlig en rekruttering I (virksomhederne til nytårskuren, red.) allerede er stødt på. Selvom Fredericia på mange måder er enestående, så er vi det ikke her. Rekruttering er en udfordring i hele landet, og vi er i benhård konkurrence. Man skal ikke altid tro på prognoser, men de kan være en rimelig indikator. Frem mod 2030 kommer der 150.000 flere jobs på landsplan, og det er godt, men der kommer kun 50.000 ud på arbejdsmarkedet. Alene på plejeområdet i Fredericia Kommune vil der komme til at mangle over 400 SOSU-assistenter. Velfærdsteknologi kan hjælpe lidt, men vi kommer til at mangle hænder, sagde borgmesteren.
Steen Wrist. Foto: AVISEN
Fredericia Kommune og erhvervsorganisationerne i byen kommer derfor til at have stort fokus på at hjælpe de unge på vej.
– Der er kun én vej. Den vej er brolagt med de sten, der hedder samarbejde og nytænkning. Den bedste vej igennem er ikke kun en forpligtet vej, men vi er tvunget til det. En anden opgave, som vi bedst løser i fællesskab, er de unge mennesker. Man bør være en del af et fællesskab, man bør få en uddanelse og det er der mange der ikke gør, da de ikke trives og mange står udenfor arbejdsmarkedet og helt unge uden udannelse . Ingen kan alt, men alle kan noget. Sammen håber jeg, at vi kan hjælpe de unge med, hvad de kan og brænder for. De får det ikke kun bedre, men som samfund får vi flere dygtige unge der trives og dygtige, dedikerede medarbejdere ud af det, forklarede Steen Wrist.
Bent Jensen. Foto: AVISEN
Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, har igennem en del år været fortaler for at fjerne dækningsafgiften i byen for at fremme byens erhvervsliv. En udfasning af afgiften blev vedtaget i budget 2023, og det er ikke gået Jensens næse forbi.
– Kigger vi tilbage på 2022 valgte et flertal i byrådet i Fredericia at udfase dækningsafgiften over de næste tre år. Det er en skat, som udover selve beløbet til virksomheden, også i Business Fredericias optik, har kostet os på det image på erhvervsvenligeden og dermed placeringen vi måles når Dansk Industri laver årlige målinger. Siden starten af Business Fredericia i 2015 har vi ønsket at udfase dækningsafgiften så vi kom med niveau på de omkringliggende kommuner. Hele byens erhvervsliv har hjulpet med at få borgere i beskæftigelse, og det lykkedes så godt, at vi er kommet til at politikerne nu har besluttet sig. Beslutningen vil gavne erhvervsudviklingen og byen helt generelt i de kommende DI-målinger, sagde Bent Jensen.
Bent Jensen har, ligesom Steen Wist, noteret sig, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft.
– Vi er klar til at have fokus på efteruddannelse og få de unge på arbejdsmarkedet igen. Byrådet har vist mod og viljestyrke med beslutningen om at udfase dækningsafgiften, og det har vi bemærket. Da vi startede Business Fredericia var det med baggrund i optimisme, og det gav hurtige resultater. Mange skeptikere, der så håret i suppen, talte pludselig om mulighedernes by og de mange forventninger de havde, og forretninger så dagens liv. Vi har en levende bymidten nu, da restauranter skød op. Det er fantastisk, men vi er ikke færdige. Det er nu vi for alvor skal så de næste frø. Nu skal vi lave en vision, og skal vise vi er endnu mere. Den postitive stemning skal løftes efter år med corona og år med interne afdækninger, og en pressedækning, der har været træls til tider, sagde Bent Jensen.
Med de ord fra både Steen Wrist og Bent Jensen vil Fredericia i de kommende år have særligt fokus på at få unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, hvor de skal være med til at løse de problemer, som der ses ind i længere ude i fremtiden.
Foreningen Retsikkerhed for alle så dagens lys i 2022, og har siden haft omkring 70 sager, hvor de har hjulpet borgere i Fredericia.
Foreningen blev stiftet i kølvandet på, at daværende borgervejleder i Fredericia Kommune, Jesper Gottlieb, blev fyret, og den sag fik stor opmærksomhed. Demonstranter stod ude foran rådhuset før byrådsmøder med gule kort til byrådet. Det var en handling, der skulle vise, at der var stor opbakning til Jesper Gottlieb, som var kommet i forvaltningens og byrådets søgelys, og endte med at blive afskediget.
Retssikkerhed for alle så derfor dagens lys. Der var ikke nogen plan i Fredericia Kommune for, hvor borgere, der havde brug for den hjælp Jesper Gottlieb gav i sin stilling, skulle gå hen. Der opstod et tomrum, og det har Retsikkerhed for alle udfyldt, selvom Fredericia Kommune er i gang med processen om at ansætte en ny borgerrådgiver. Når der bliver ansat en ny, vil Retsikkerhed for alle dog består, slår foreningen fast.
Foreningen er af Frivilligecentret blevet tildelt et lokale i Fredericia Sundhedshus ved indgang D, og i det lokale mødtes Retssikkerhed for alles formand, Heidi Uldahl, med AVISEN og fortalte om, hvordan det er gået siden stiftelsen den 3. april 2022.
– Det er lidt skræmmende, hvor der er brug for os, indleder Heidi Uldahl.
Omkring 70 sager har Retssikkerhed for alle haft siden stiftelsen.
– Det bekræfter os i, at da borgervejlederen blev fyret var der et tomrum, da borgerne stod uden hjælp, fortæller Heidi.
En ting går igen, når Heidi Uldahl, Kirsten Cordtz og Jan Filbært er ude og hjælpe borgerne med sagerne.
– Kommunikationen med kommunen er typisk gået galt. Borgerne forstår ikke det sprog kommunen taler. De forstår ikke, hvad der står i brevet, når de får det eller når en sagsbehandler forklarer dem, hvad de skal. De føler sig ikke hørt. Det er det største problem og selvfølgelig deres retssikkerhed. Uanset, hvad skal loven overholdes, siger Heidi Uldahl.
Nogle af sagerne er hurtigt afsluttet, mens andre er af længere karakter.
– Indtil nu vi har haft omkring 70 sager og nogen af dem kører stadig. Vi har 20 sager, som stadig er i gang. Nogen har krævet to møder og så er det dét, men dem der tager længst tid, er dem der skal til rehabiliterende teams med fleksjob, fortæller Heidi Uldahl.
Selvom Retssikkerhed for alle opstod efter, at der havde været demonstrationer for at støtte Jesper Gottlieb, er det ikke sådan, at foreningen bekriger kommunen. Tværtimod, slår Heidi Uldahl fast. Eksempelvis har Retssikkerhed for alle været inddraget i processen om den kommende borgerrådgiver.
– Vi er blevet hørt. Vi sendte et høringssvar, og har også været til møde med borgmesteren, siger hun og slår endnu en gang fast:
– Kommunen har rakt meget ud til os. Generelt er samarbejdet fint med dem, og det er vigtigt. Vi tager ikke med som besidder eller partsrepræsentant for at ville lave rag i den. Det vigtigste er samarbejdet, og det er også det bedste for borgerne, da det er dem, som det handler om.
Heidi Uldahls egen baggrund er, at hun er socialrådgiver, og hun slår fast, at fagligheden er det vigtigste i forhold til om man kan være besidder eller partsrepræsentant.
– Som udgangspunkt skal du have en faglighed at byde ind med. Det kan være, at du er socialrådgiver, men titlen er ikke afgørende. Det er fagligheden, der er vigtig for os. Hvis du har lang erfaring med boligsager, så kender du lovgivningen indenfor det. Det vigtigste er, når man er besidder, samarbejde, forklarer Uldahl.
Det svinger meget, hvor meget Heidi og de øvrige besiddere og partsrepræsentanter bruger af tid på deres frivillige arbejde i ugen, men sikkert er det, at det har vist sig, at der er brug for dem i Fredericia, hvor de får en del henvendelser fra borgere.
