Ved motorvejssammenfletningen i nordlig retning ved Skærup er der sket et færdselsuheld.
Uheldet skete klokken 07:19, og hurtigt kom politi og redningsmandskab til stedet.
Ifølge Vejdirektoratet er motorvejen spærret, og forventes tidligst genåbnet klokken 08:20.
På E20 Fynske Motorvej, fra Middelfart mod Odense mellem Ejby <56> og Aarup <55> er en lastbil havareret, vejhjælp er på stedet.
Motorvejen er lige nu spærret i højre spor.
Fra efteråret 2023 kan erhvervslivet i Kolding Kommune få del i meget mere genbrug. Som noget nyt vil kommunen indsamle ting, der virker, fra alle fem genbrugspladser. Virksomheder og humanitære organisationer kan efterfølgende plukke effekterne kvit og frit og bruge eller sælge dem i deres forretning.
En god stol. Store plantekrukker. En hel papkasse med bøger. Eller hvad med noget legetøj til børn eller børnebørn?
Det er blot et lille udpluk af velfungerende genstande, der dagligt indleveres på Kolding Kommunes fem genbrugspladser.
Men så mange gode ting, der virker, behøver ikke at ende som affald.
Derfor har Kolding Kommune de seneste år kørt flere småforsøg, der har haft til hensigt at få endnu mere genbrug i kredsløb igen. Forsøgene har desværre ikke fået så meget luft under vingerne, som kommunen har håbet på, og ud af 80.000 ton affald indsamlet i 2021, var det kun én procent, der røg tilbage i kredsløbet og blev brugt igen.
– Når vi ser på andre kommuner, fx Aabenraa, Næstved og Odense, har de stor succes med at give nyt liv til ting fra genbrugspladserne. Det fungerer hos dem, fordi de inspirerer til genbrug, sætter tingene pænt op og tager en smule penge for deres arbejde. Derfor har vi kigget dem grundigt over skulderen, og fra efteråret samler vi alle vores kommunale forsøg med mere genbrug under en fælles paraply, siger Jakob Ville, udvalgsformand for Plan og Teknik i Kolding Kommune.
Paraplyen vil så at sige blive slået op over en hal ved Kolding Nord Genbrugsplads, hvor ting indsamlet fra genbrugspladserne vil blive stillet op på et fælleslager.
– Tanken er, at erhvervslivet og byens butikker kan bruge fælleslageret som et stort tag-selv-bord af genbrug og materialer. Det kan være genbrugsbutikken, som henter vaser og brugte møbler, de sætter i stand, eller en designer, som kan sætte lampeskærme sammen på nye måder. Det nye her er, at vi åbner mængderne af genbrug op for en meget større gruppe af lokale virksomheder, end vi har gjort hidtil. Og det er nødvendigt, hvis vi skal have flere til at tænke i at drive forretning med genbrugsmaterialer i stedet for at udvinde nye mineraler og metaller fra jorden, siger Jakob Ville.
Til forskel fra i dag, hvor nogle genbrugsbutikker selv har stået for at tømme såkaldte loppecontainere på genbrugspladserne, vil kommunen stå for at indsamle alt genbrug, sortere og stille ting på hylder.
– Genbrugsbutikkerne, både de humanitære og private af slagsen, kan også plukke varer til deres butikker, og de slipper for bøvlet med at rydde op i en hel container. De ting, de private aktører ikke tager med, vil så komme borgerne til gode. De kan handle genbrugsting fra den anden ende af hallen. Det er en model, Zirkel i Odense kører med, og den har fungeret supergodt de seneste år, så jeg er sikker på, at modellen også kan fungere i Kolding. For der er så store mængder af gode, kasserede genstande, at der er nok til alle, siger Jakob Ville.
Modellen for mere genbrug fra genbrugspladserne vil løbende blive evalueret. Hele tanken med projektet er, at affaldet bliver set som ressourcer, der kan bruges nok engang. Så det er vigtigt, at den nye model kommer til at flytte større mængder genbrug tilbage i omløb igen.
Kommunens afdeling Redux – Affald og Genbrug har regnet på affaldsmængderne, og her lyder vurderingen, at 750-1.500 ton genbrug kan omsættes hvert år. Det er tre gange så meget, som de seneste år.
– Når så meget genbrug kan komme tilbage til både erhvervsliv og borgere, er det både godt for forretningen i det lokale erhvervsliv, for borgerne, der vil have endnu bedre vilkår for at vælge genbrug, og især for miljøet, fordi vi altid sparer på jordens ressourcer, når vi køber brugt i stedet for nyt, siger Jakob Ville.
Under graviditet og ved familieforøgelse kan partnervold opstå og eskalere. Det påvirker hele familien og kan have store konsekvenser for barnets trivsel og udvikling. Derfor har Mary Fonden taget initiativ til et nyt projekt, hvor sundhedsplejersker opkvalificeres til at opspore vold, når de besøger familier i barnets første leveår.
Graviditet og familieforøgelse er en sårbar tid for mange kvinder og familier, men for nogle par kan det også betyde, at voldsomme konflikter eller vold eskalerer i forholdet. Det har store konsekvenser for hele familien og ikke mindst det lille barn.
Mary Fonden har derfor sat sig i spidsen for et projekt, hvor sundhedsplejersker opkvalificeres til at opspore voldsomme konflikter og vold ved at screene parret under deres rutinemæssige besøg det første år efter fødslen.
– Partnervold begrænser sig ikke til slag og blå mærker, derfor er det langtfra altid synligt, når forældre til små børn har konflikter i en grad, hvor det påvirker barnet. Derfor bliver vi nødt til at opspore i højere grad og så tidligt i barnets liv som muligt. Det er det, projektet handler om, siger direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard.
Projektet ’Sammen uden vold – Småbørnsforældre’ er et samarbejde mellem Mary Fonden, Ole Kirk’s Fond, Dialog mod Vold og Albertslund, Glostrup, Helsingør, Hvidovre og Høje-Taastrup kommuner. Gennem projektet udvikles en screeningsmodel specifikt til forældre med helt små børn, som sundhedsplejersker i de fem kommuner opkvalificeres til at bruge.
Opsporing og henvisning er essentielt
Mary Fonden og Dialog mod Vold har tidligere udviklet en screeningsmodel til gravide, som i dag bruges af jordemødre på Amager- og Hvidovre Hospital til at opspore vold allerede under graviditeten. Det er erfaringerne herfra og fra forskning, der viser, at screening betyder, at flere par opspores.
Det er samtidig vigtigt, at screeningen ikke står alene. Der skal være klare retningslinjer for videre henvisning både for akutte tilfælde og for par, som ønsker at modtage hjælp sammen. I projektet udvikles også et gruppeforløb, så parrene kan få hjælp i deres egen kommune.
– Jeg er glad for, at vi som del af dette projekt får styrket vores kompetencer og tidlige forebyggelse i forhold til partnervold og voldsomme konflikter i familier. Særligt værdifuldt er det, at vi også får skabt et kommunalt gruppetilbud til de familier, som ønsker at arbejde med deres relationer og konflikter. Vores fælles mål er jo, at færre børn skal opleve at vokse op i familier med partnervold mellem forældrene, siger Marika Jensen, ledende sundhedsplejerske i Glostrup Kommune
Gruppeforløbet er målrettet begge forældre og fokuserer på konflikthåndtering og på at give forældrene viden om vold. Formålet er at give forældrene redskaber til at forebygge eskalering af deres konflikter, og dermed fremme trivslen hos hele familien og ikke mindst det lille barn.
Vold kan have store konsekvenser
Når børn vokser op i familier med voldsomme konflikter eller vold kan det have konsekvenser resten af deres liv. Forskning viser, at børnene i højere grad er præget af mistrivsel, psykisk sygdom og klarer sig dårligere socialt og fagligt.
– Vi ved, at der er et vindue omkring graviditet og efter fødslen, hvor forældre er mere åbne over for at modtage hjælp. Det er det vindue, vi skal udnytte, for det er vigtigt, at vi sætter tidligt ind, så der er bedre mulighed for at give barnet en tryg begyndelse på livet, siger direktør i Dialog mod Vold, Jesper Rønn-Simonsen.
Projektet kører indtil 2025 i de fem pilotkommuner, hvor både screeningsmodellen og gruppeforløb evalueres løbende med henblik på efterfølgende at blive udbredt til kommuner i hele landet.
FAKTA
Danskernes kendskab til partnervold, Mary Fonden og VIVE, 2022
– 29 % af alle kvinder har siden 15-årsalderen været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel partnervold mindst én gang. Det samme gælder for 12 % af mændene
– 14 % af 18-64-årige oplyser, at de har mindst én forælder, som har været udsat for partnervold
– 19 % af 18-64-årige i befolkningen har svaret ja til, at de i barndommen selv blev udsat for vold af deres forældre eller andre voksne familiemedlemmer
– Partnervold før, under og efter graviditet, Mary Fonden, LOKK, 2022
– 13 % af adspurgte kvinder på krisecentre oplevede, at volden startede under deres graviditet
– 17 % oplevede, at volden blev hyppigere under graviditeten
– 51 % oplevede, at volden blev hyppigere efter fødslen end under graviditeten
– Kvinderne kobler den markante eskalering af volden sammen med jalousi hos voldsudøveren, da voldsudøveren efter graviditeten blev misundelig på barnet og den opmærksomhed, som barnet fik af kvinden
Idræt i dagtimerne Fredericia tilbyder et motionshold til dig, der har eller har haft kræft med efterfølgende ”Cafe/hygge”. Holdet henvender sig til alle kræftramte – uanset hvilket stadie man er på, eller om man tidligere har været ramt af sygdommen.
Fysisk aktivitet er vigtig, både hvad angår færre bivirkninger, øget velbefindende og forbedret livskvalitet.
Motion og bevægelse styrker både krop og sind
Iflg. Kræftens Bekæmpelse, er der forskning der påviser, at mange af bivirkningerne ved eksempelvis medicin under et kræftforløb kan undgås ved regelmæssig motion.
– Vi styrker vores humør og vores fysiske velvære, både kondition, bedre balance og stabilitet og man bliver glad i låget, fortæller Christian, Connie, Jytte og Gitte på det igangværende hold.
– Samtidig har vi en rigtig dygtig instruktør, som både er en god underviser og en humørspreder. fortsætter de.
– For nogen kan det være svært at komme ud og komme i gang, men vi på holdet vægter det sociale højt. Vi er ligesindede, og det gør det nemmere, udtrykker holddeltageren Annelise.
Bevægelse ruster kroppen til kemoterapi, og mindsker bivirkninger og senfølger. Motion dæmper symptomer på stress, og styrker opbygningen af muskelmassen. Begge dele er vigtigt, når man skal komme sig under og efter kræftbehandling. Der vil på holdet blive taget hensyn til den enkelte deltagers formåen og behov, der vil derfor være fuld forståelse for hvil undervejs.
Det sociale fællesskab vægter vi højt
Der vil efter motionstimen være 3. halvleg hvor der vil være mulighed for kaffe, the og socialt samvær. ”Vi giver hinanden psykisk støtte og omsorg. Vi har mange gode og åbne snakke, som ikke kun handler om kræft, men også om så meget andet” fortæller de sammen. Der vil ved hver time være en fagperson til stede fra Kræftens Bekæmpelse.
– Vi er gode til at tage imod nye. Er du i tvivl om holdet kunne være noget for dig, så kom gerne ud og være med eller se på – Alle er velkomne” oplyser Annemarie, repræsentant for Kræftens Bekæmpelse Fredericia
Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer.
Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler.
– På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst.
I analysen fra Danmarks Statistik er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011.
Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil.
”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro.
Læs mere om familiernes ejerskab af flere biler i analysen.
Danmarks fodboldlandstræner, Kasper Hjulmand, fjerner enhver tvivl, om han fortsætter.
Danmark skuffede ved VM og kom ikke videre fra gruppespillet. Derfor kunne der spekuleres i Hjulmands fremtid, men der er ingen gund til spekulationer. Landstræneren er ikke på vej ud, slår han fast.
– Jeg er topklar, og jeg glæder mig til den næste periode, siger Hjulmand.
Han ser frem til 2023, hvor der er EM-kvalifikation på programmet.
– Vi har arbejdet hårdt og har været hele vejen omkring, hvad der skete til VM. Og der er ingen grund til at dvæle, vi er blevet klogere. Nu er det tid til at se frem, slutter Kasper Hjulmand.
Fra 1. maj 2023 får dagpengemodtagere mulighed for at få et beskæftigelsestillæg i de første tre måneders ledighed. Samtidig bliver dagpengevilkårene for dimittender ændret. Det fremgår af en ny bekendtgørelse.
Fra 1. maj vil nyledige dagpengemodtagere med en stærk arbejdsmarkedstilknytning kunne få et tillæg på mere end 3.600 kroner i de første tre måneder af ledighedsperioden.
En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder nemlig, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år.
For at kunne modtage beskæftigelsestillægget skal man have været medlem af en a-kasse de seneste fire år, inden man bliver ledig, og sammenlagt have haft to års fuldtidsansættelse de seneste tre år.
Med bekendtgørelsen ændrer man også reglerne for såkaldte “tekniske belægninger” så personer, der har arbejdet på skæve tidspunkter eller i weekenden, inden de blev ledige, ikke længere får en lavere dagpengesats.
Derudover vil alle ledige dimittender uden børn få færre penge udbetalt, når de første tre måneder er gået, mens nyledige dimittender samtidig vil få forkortet dagpengeperioden fra to til ét år og vil skulle opfylde et sprogkrav for at få ret til dimittenddagpenge.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
– Jeg er glad for, at vi med dagpengetillægget øger trygheden for omkring 1,5 millioner lønmodtagere, som kan få behov for et sikkerhedsnet mellem to job. Det vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet for den enkelte, der er blevet ledig. Vi gør simpelthen sikkerhedsnettet for de lønmodtagere, der ryger ud af arbejdsmarkedet, stærkere.
– Nyuddannede skal uddannes til arbejde frem for arbejdsløshed – og heldigvis er der mange brancher, som mangler arbejdskraft. Det har aldrig været meningen, at nyuddannede skal starte deres arbejdsliv med at være arbejdsløse i en længere periode. Derfor glæder det mig, at vi fra politisk side sætter turbo under jobsøgningen helt fra starten.
En ny teknik med store mulige perspektiver skal nu testes i forbindelse med uddybning af fjordbunden til det storstilede Marina City-projekt i Kolding. Håbet er helt at undgå klapning af opgravet materiale.
På sydsiden af Kolding Fjord planlægges en ny bæredygtig bydel med en topmoderne lystbådehavn med plads til 1.000 både, fritidsfaciliteter i forbindelse med vandet, maritime erhverv, havnepromenade, en ny strandpark og ca. 350 boliger.
For at gennemføre det store projekt er det nødvendigt at øge vanddybden til ny sejlrende, nyt havnebassin og under dæmningen, som skal omkranse det nye landareal. Normalt vil man løse den opgave ved at grave fjordbundsmateriale op – i dette tilfælde 360.000 m3 – som efterfølgende sejles ud og dumpes på en godkendt klapplads.
Klapning har fyldt meget i den offentlige debat de seneste måneder, senest i forbindelse med Lynetteholmen i København, og mange har udtrykt bekymring for miljøet. En ny og hidtil uprøvet metode skal nu testes i Kolding Fjord i perioden april til august. Perspektiverne er store, da opgravning, transport og klapning af fjordbundsmateriale måske helt kan undgås.
Innovativ metode
Den nye metode er udviklet af entreprenørfirmaet Munck Havne & Anlæg, som skal stå for de marine anlægsarbejder i Marina City. Sammen med Kolding Kommune har selskabet arbejdet målrettet på at finde en mulig løsning, som kan begrænse eller helt fjerne behovet for klapning af bundmaterialerne.
Ideen i den nye og innovativ metode er ved hjælp af et nyudviklet vakuum-system at suge vandet ud af det bløde og vandholdige bundmateriale, så fjordbunden synker ned til det ønskede niveau og bliver mere fast. Metoden til dræning under vand ved hjælp af vakuum er aldrig set før. Men der er en forventning om at metoden vil være egnet til at løse opgaven ved de specielle, meget bløde bundforhold, der er i Koldings inderfjord.
Venter spændt på resultater
Koldings borgmester Knud Erik Langhoff venter med spænding på testresultaterne.
– Allerede for et par år siden fik vi udarbejdet en grundig analyse af hele 16 mulige alternativer til klapning, men desværre var ingen af dem realistiske muligheder. Det har imidlertid ikke afholdt os fra løbende at afsøge nye innovative alternativer til klapning, og den metode, som Munck Havne & Anlæg nu har udviklet, ser meget spændende ud. Det vil være skønt, hvis vi kan undgå klapning, så selvfølgelig skal den nye teknik testes grundigt, siger Knud Erik Langhoff.
Store perspektiver
Den nye metode vil have stor betydning for Marina City-projektet, hvis det helt kan undgås at klappe opgravet fjordbundsmaterialer. Men da der er tale om en test, er det endnu for tidligt at sige, om teknikken virker som håbet.
Vakuummetoden kan også have store perspektiver andre steder. De fleste havne har jævnligt brug for uddybning som led i deres anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, og i de havne, hvor bunden er blød og består af såkaldt ”gytje”, kan den nye metode vise sig at være en del af løsningen. I givet fald vil teknikken gøre det lettere at få de nødvendige tilladelser i hus, ligesom behovet for klapning kan begrænses.
– Marina City-projektet er gennemsyret af bæredygtighedsambitioner. Og den nye uddybningsmetode har store perspektiver i den retning, både i forhold til vandmiljøet, naturforhold og CO2-regnskabet. Derfor kan vores test sikkert også være interessant for mange andre vurderer formanden for Plan og Teknik i Kolding Kommune, Jakob Ville.
Kystdirektoratet skal nu sige god for, at den nye metode kan afprøves. Når testfasen er overstået til sommer, skal resultaterne vurderes grundigt, før det afgøres, om den nye metode helt eller delvist kan bruges til uddybning af fjordbunden til Marina City. Kolding Kommune har for flere år siden søgt Miljøstyrelsen om en klaptilladelse. Miljøstyrelsen har bedt om at få ansøgningen opdateret, men denne opgave er foreløbig stillet i bero, indtil resultaterne af de nye tests er klar.
Miljøminister Magnus Heunicke vil udfase PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Det nationale forbud vil gå forud for et kommende EU-forbud mod PFAS i brandslukningsskum.
– Vi skal sætte ind mod PFAS, hvor det er muligt. Et af de steder, hvor Danmark kan rykke hurtigt, er mod PFAS i brandslukningsskum, der bruges på øvelsespladser, siger Magnus Heunicke.
Han vil indføre et forbud mod markedsføring og brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Det sker for at imødegå nye tilfælde som i Korsør, hvor folk spiste kød med høje mængder PFAS, der stammede fra en brandskole i nærheden.
– Problemet med PFAS har vist sig at være virkelig komplekst. Det omfatter utroligt mange forskellige stoffer, der indgår i mange produkter og dukker op alle vegne. Derfor skal vi hurtigt sætte ind, hvor det er muligt og giver bedst mening. Nu går Danmark foran med et forbud mod brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser, siger Magnus Heunicke.
Samtidig opfordrer Magnus Heunicke til, at øvelsespladserne frivilligt udfaser brugen af PFAS-holdigt brandslukningsskum allerede inden, bekendtgørelsen træder i kraft. Ministeren har derfor sendt et brev til kommuner, brandøvelsespladser og forhandlere af brandskum med opfordringen.
Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, er ved at behandle et forslag om at forbyde PFAS i brandslukningsskum i EU. EU-forbuddet vil også omfatte brandøvelsespladser.
– Ved at forbyde PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser fjerner vi en kilde til udledning af PFAS til miljøet. Arbejdet er dog langt fra gjort med dét. Herhjemme arbejder vi videre på en national PFAS-handlingsplan, som skal give os et overblik, så vi ved, hvor og hvordan vi bedst sætter ind herhjemme. Og i EU arbejdes der også på et forbud mod alle PFAS. Men det er en omfattende og kompleks opgave, som vil tage tid, siger Magnus Heunicke.
For nylig indsendte Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige et udkast til et generelt EU-forbud mod PFAS-stoffer til EU’s Kemikalieagentur. Forbuddet skal forebygge forureningen fra PFAS-stoffer i vores samfund, miljø og natur.
Senere i år vil regeringen præsentere en national PFAS-handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.
Fakta
Det danske forbud mod PFAS i brandslukningsskum lægger op til, at salg og import efter en overgangsperiode forbydes fra 1. januar 2024, og anvendelsen forbydes fra 1. juli 2024. EU-forbuddet vil sandsynligvis først træde i kraft i 2024 med virkning 18 måneder efter.
PFAS omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
Der findes op imod 12.000 forskellige slags PFAS-stoffer. Ét af stofferne er det forbudte PFOS, der i 2021 blev fundet ved et kogræsserlaug i Korsør og stammede fra en brandskole i nærheden. PFOS i brandslukningsskum har været forbudt i EU siden 2011.
PFAS anvendes i f.eks. brandslukningsskum, imprægneringsmidler, elektronik, tekstiler, og maling.
I 2020 blev tilsætning af PFAS til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap (fx pizzaæsker) forbudt i Danmark, hvis de kan frigives til fødevarerne.
