Bekymringer for årets overenskomstforhandlinger var et centralt emne, da HK Privat Sydjylland holdt sin årlige generalforsamling tirsdag den 7. februar
Formand Julie Bæk Krogh satte i sin mundtlige beretning ord på de svære overenskomstforhandlinger, der allerede er gået i gang på industriens område.
– Vi ser ind i nogle forhandlinger, der fra starten var svære på grund af inflations- og energikrisen. Desværre har regeringen valgt at gøre dem en hel del sværere, end de var i forvejen, ved at ville tage en fridag fra lønmodtagerne. Vi håber naturligvis altid på at opnå et resultat, der kan siges ja til, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at procedurerne omkring konflikt er blevet nærlæst ekstra grundigt i år, lød det fra formanden på HK Privat Sydjyllands generalforsamling.
Julie Bæk Krogh, der tiltrådte som formand efter Henny Fiskbæk på sidste generalforsamling, var ikke selv på valg i år. Det var til gengæld 5 bestyrelsesmedlemmer, og der var genvalg til alle: Tine Altschuler, René Thiemer, Jens Søndergaard, Marianne Skovshoved og Finn Lykke.
Som suppleanter blev valgt: Connie Alsted, Rikke Vognsen og Christian Holmgaard.
God trivsel kommer ikke af sig selv eller kun ude fra verden omkring os. Om vi er børn, unge eller voksne, så har vi selv potentiale og styrke til at skabe god trivsel for os selv og påvirke andre til det, også selv om verden omkring os er kaotisk og i krise. Men det forudsætter mental styrke, og hvordan tager vi fat? Det handler denne uges artikel om.
Den gode trivsel
Først må vi konstatere, at regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” tager godt fat i behovet for og formålene med god trivsel. Regeringen sætter herunder fire konkrete målsætninger op som regeringsgrundlag for at komme videre. Der ses her en tydelig sammenhæng med de syv øvrige spor i reformprogrammet ”Velfærd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark”. Vi kan stærkt anbefale at både oppositionen, pressen og andre læser de 14 sider og specielt side 22-23, pkt. 3.6 Trivsel.
Selv en surmulende opposition må da erkende, at ”alle børn skal gives en tro på egne evner, livsmod og karakteregenskaber, som sætter dem i stand til af forme deres eget liv såvel som præge de fællesskaber, de indgår i”. ”Vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos de unge”. Ingen kan da være imod forebyggelse af mistrivsel og sårbarhed, samt indkaldelse til trepartsforhandlinger om de 45.000 unge uden uddannelse eller arbejde.
Indsatsen for den gode trivsel hører dog ikke op med børne- og ungdomsårene. Voksne og ældre har også brug for god trivsel, både sammen og hver for sig. Den gode trivsel og livsglæde er en livslang lærings- og vedligeholdelsesproces, som er individuelt baseret. Vi mennesker er født forskellige som individer, og vi vokser op og lever livet i kulturelt forskellige familier, fællesskaber og samfund. God trivsel kan derfor ikke sættes på formel eller sættes ind i et regneark – one size does not fit all”. Men mangfoldigheden er vores styrke og skal udnyttes endnu bedre, end det sker i dag. Mangfoldigheden skal ikke undertrykkes gennem konservative og ensformige retningslinjer.
Derfor er sammenhængen mellem trivsel og de andre syv spor vigtig og betydningsfuld. Af plads hensyn vil vi her fremhæve en af de vigtigste: ”Frisættelsen af den offentlige sektor”. Frisættelsestanken, som vi er helt enige i, har mange facetter og snitflader, der kan skabe endnu bedre grobund for god trivsel. Styrkelsen af borgernes frie valg og styrkelsen af det lokale ledelsesrum, øgede frihedsgrader og større ansvar hos de 98 kommuner åbner op for nye lokalt forankrede og borgernære veje til GOD TRIVSEL. Afskaffelse af unødig regulering og kontrol, samt styrkelse af samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfundet og det private erhvervsliv er også forudsætningsskabende for GOD TRIVSEL baseret på individuelle behov. Men det er ikke nok.
At skabe GOD TRIVSEL for det enkelte menneske i fællesskabet forudsætter, at det enkelte menneske har den nødvendige mentale styrke til at varetage sin del af opgaven og ansvaret for sin egen og andres trivsel. For GOD TRIVSEL skabes nemlig ikke i isolation, men i et samspil med de fællesskaber, som vi indgår i, hvor det enkelte menneske bliver en del af noget større. Vi mennesker er født som sociale væsner – afhængige af andre, og det kræver mental styrke hos den enkelte.
Mentale styrke
Mental styrke handler om, at du tager kontrollen tilbage til dig selv, så det er dig, der styrer din hjerne og ikke den, der styrer dig. Det er en mental tilstand af robusthed, hvor du kan beslutte at handle, og gøre det hurtigt og effektivt. En mental tilstand hvorfra du kan sætte mål, som du rent faktisk når, og hvor du for alvor får retning henimod et attraktivt og bæredygtigt liv med god trivsel som følgesvend.
Mental styrketræning som uddannelseselement for børn, unge, voksne og ældre
For de fleste mennesker kommer mental styrke ikke af sig selv. Men den ligger latent i os alle, og ubevidst skinner den igennem i ny og næ. Andre kan se, mærke og høre den, men ubevidstheden gør os selv blinde. Men den indre mentale styrke kan findes frem hos langt de fleste. Den kan opdyrkes, læres og trænes og skal vedligeholdes gennem hele livet.
Derfor bør den mentale styrketræning, eller hvad vi nu vil kalde den, integreres i uddannelsen og dannelsen af den enkelte samfundsborger tilpasset tidens og fremtidens krav, som grundstammen for god trivsel. En livslang dannelsesrejse, hvor den mentale styrketræning tilpasses individuelt ud fra den enkeltes personlighed, den aktuelle kontekst og den enkeltes behov.
Et sted at begynde kunne være at indføre mental styrketræning som uddannelseselement omkring børn og unges overgange mellem de forskellige uddannelsesstadier i børne og ungdomslivet: mellem daginstitutioner, folkeskole/friskoler, erhvervsskoler og gymnasier, samt videregående uddannelser. En træning/guidning i identitetsskabelse og –indsigt, ønsker og mål, samt konkrete adfærds- og kommunikationsværktøjer, der kan styre dem/os sikkert gennem de mentale udfordringer, som de forskellige livsfaser bringer os i.
Det vil samtidigt kræve, at vi som forældre, lærere, venner, bekendte, familie, netværk m.v. bliver i stand til at støtte vores børn og unge i den dannelsesrejse. Med andre ord – vi andre skal også gå til mental styrketræning.
Mental styrketræning som del af kulturen og lederstilen
Mental styrke og mental styrketræning skal gennemsyre vores adfærdskultur og blive en del af vores fællesskabs DNA. Det bør afspejles i måden, vi driver og udvikler vores samfund på, det bør afspejles i den daglige lederstil overalt i samfundet, og den måde vi taler med hinanden og interagerer på. Det vender vi tilbage til i de kommende artikler.
Afrunding
Næste debataften er til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.
Vejle Musikteater kommer ud af 2022 med det bedste billetsalg nogensinde. Billetsalget er 20 procent bedre end i 2019, som var det seneste normale salgsår før corona. Også besøgstallet kom godt igen i Vejle Musikteater i 2022.
2022 blev året, hvor Vejle Musikteater, efter godt to år i coronaens skygge, igen for alvor fik langet billetter over salgsdisken. Sammenlignet med 2019, som var det seneste normale salgsår uden corona, så steg billetsalget i 2022 med 20 procent og endte på godt 105.000 solgte billetter mod 88.000 i 2019. Faktisk endte 2022 med det bedste billetsalg i musikteatrets 30-årige historie.
2022 begyndte ellers trægt med nedlukning i begyndelsen af året, men så tog billetsalget ellers fart hen over foråret med den ene månedsrekord efter den anden. Især månederne november og december var højdespringere.
Dan Arnløv, formand i Kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune, udtaler:
– Det er glædeligt at opleve, at kulturvanerne er tilbage på rette kurs igen. Bag kulisserne arbejder musikteatrets ansatte ihærdigt på at præsentere store oplevelser for os alle. Jeg tror aldrig, at programmet har været så godt skruet sammen, som det er nu. Der er kulturoplevelser for enhver smag og pengepung.
Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater, supplerer:
– Vi er fantastisk glade for, at lysten til at opleve kultur af høj kvalitet er vendt tilbage efter corona. Vi har netop lanceret et super stærkt program i vores jubilæumsår, og i tiden frem, som vores gæster fra nær og fjern har taget så godt imod, så vi ser lyst på fremtiden for Vejle Musikteater.
2023 viser flotte salgstakter
Hvis man ser fremad og ind i det nye år, så går det den rigtige vej med billetsalget. Fx nærmer musicalen Grease, med hele 15 forestillinger til april, sig snart udsolgt. Ligeledes er billetsalget til Rock i Byparken også på niveau med tidligere gode år. Når man kigger på musikteatrets samlede program i 2023, så er der generelt flotte salgstakter. Det er især musicals, stand-up og rytmiske koncerter, som er populære hos gæsterne.
Besøgstallet også på rette vej
Når man ser på det antal gæster, der besøgte Vejle Musikteater til arrangementer i 2022, er der også lyse tegn. Besøgstallet landede nemlig i nærheden af niveau med 2019, som er seneste normale sammenlignelige år. 2022 landede på lidt over 100.000 besøgende gæster, mod godt 124.000 i 2019. Resultatet afspejler selvfølgelig, at musikteatret var nedlukket i de første to måneder af 2022, og derfor ikke havde mulighed for at afvikle arrangementer i samme omfang som i 2019. Set i det lys er musikteatret godt tilfredse med resultatet.
Top-5: Her er gæsternes favoritter i 2022
– Vejle Musikteater har lavet en opgørelse over de fem mest populære arrangementer i 2022, som opnåede flest gæstebesøg.
– I 2022 strømmede gæsterne i den grad til feel-good-musicalen Elsk mig i nat, som blev årets højdespringer. Lige i hælene, på andenpladsen, kom den populære udendørs musikfest, Rock i Byparken. Vejlenserne støttede igen op om de populære sommerkoncerter.
– På tredjepladsen står ingen ringere end verdensstjernen Bryan Adams, som i april måned kunne fylde Spektrum op med glade gæster.
– Vejle Musikteaters gæster elsker musicals. På en flot fjerdeplads er Pretty Woman The Musical.
– Det er en vaskeægte dansk powerkvinde, som indtager femtepladsen. Her kommer vi selvfølgelig ikke udenom Tina Dickow, som igennem årene har besøgt Vejle Musikteater flere gange med udsolgte koncerter, og altså også i 2022.
Den 5.september gæster Carolyne Kaddu Rasmussen, kendt fra TV2s serie; Helt Sort, Fredericia med et tankevækkende foredrag under titlen: Hovedet i himlen og fødderne på jorden.
Carolyne Kaddu Rasmussen stammer fra Uganda, hvor hun i 1970 blev født ind i landets overklasse og med forældrenes forventning til, at hun skulle følge i sin fars fodspor som læge. Hendes liv formede sig dog på ingen måde således.
Som meget ung mor og vildt forelsket i en politiker blev hun alvorligt berørt af den politiske situation i landet i starten af 1990’erne. Hendes mand måtte flygte ud af landet af politiske årsager. Mandens bror, der skulle hjælpe Carolyne, blev kort efter mandens flugt, selv slået ihjel, og Carolyne højgravid med andet barn og første barn i hånden undslap med nød og næppe.
Efterfølgende levede hun på må og få og i skjul hos familie og slægtninge, inden det lykkedes hende at blive genforenet med sin mand et år efter- nu i Danmark, som manden var flygtet til. Lykken var dog knap, for hendes mand var knækket og ramt af både flugten og mødet med en ny kultur. Enden blev en skilsmisse – ikke mindst af hensyn til børnenes trivsel, og nu stod Carolyne alene tilbage med fire børn i et nyt land med et nyt sprog og en ny kultur… I dag har Carolyne fem børn og er gift med en dansk mand!
I de alvorlige udfordringer og drastiske omvæltninger, som livet har bragt Carolyne, har hun altid holdt godt fast i to ting… Hovedet i himlen og fødderne på jorden – at have håb og drømme for livet og mod til at gå efter dem samtidig med at man er “grounded”, ydmyg og imødekommende – evnende at møde andre mennesker, hvor de er.
I foredraget Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller Carolyne varmt og ærligt om sit liv og de slag, der flere gange har ramt hende, vendt alt på hovedet for hende og været ved at sende hende i gulvet samt hvordan hun har vundet kampene.
Carolyne blev for alvor kendt fra tv-serierne Sunday og Helt Sort
Carolyne Kaddu Rasmussen kom på danskernes nethinde via sin medvirken i TV-serierne Sunday og Helt sort samme med sin søn, komiker, vært og TV-personlig Melvin Kakooza – og hun har i den grad taget hele landet med storm, hvor fantastiske humor og helt igennem naturligt varme og elskelige væremåde er gået rent ind. I sit foredrag Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller hun åbent og ærligt og ikke mindst humoristisk om sit møde med Danmark og dansk kultur og deler ud af sine mange oplevelser og erfaringer fra et spændende liv.
Carolyne Kaddu Rasmussen kommer oprindeligt fra Uganda, men flygtede i 1992 til Danmark med sine dengang to børn. I dag har hun i alt fem børn og er dansk gift.
Hun blev i 2003 uddannet som sygeplejerske. Efterfølgende har hun videreuddannet sig – først i 2011 med en kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet (cand. cur.) og i 2015 indenfor teologi, lederskab og pastoral omsorg ved William Booth College i London, England.
Hendes uddannelse indenfor sundheds- og plejesektoren har ført hende vidt omkring – fra sygeplejerske på plejecentre og sygehuse i Fredericia og Vejle til censor ved Social- og Sundhedsuddannelser, Fyn og adjunkt ved University College Lillebælt. Herudover har hun haft lederstillinger indenfor Frelsens Hær i både ind- og udland. I dag er hun sygeplejerske ved Røde Kors Asylcenter i Jelling.
Carolyne Kaddu Rasmussen er mor til komiker, vært og TV-personlighed, Melvin Kakooza, og har den forbindelse medvirket i sitcom-serien Sunday på Xee, programserien Helt sort på TV2. I 2021 medvirkede hun sammen med Melvin Kakooza i talkshowet Michèle LIVE med Michèle Bellaiche som vært.
CEPOS udsender i dag en ny analyse, der viser, at man ved at samle CO2-udledningerne fra vejtransporten, bygninger og den nuværende kvotesektor under et samlet kvotesystem kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger med omtrent 25 procent.
Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet vil oprette et nyt særligt kvotesystem for vejtransport og bygninger (opvarmning), så man får to adskilte CO2-kvotesystemer i EU; det nye kvotesystem samt det nuværende system, der primært omfatter elproduktion, industri og fly.
Men det er en ineffektiv måde at føre klimapolitik på, som gør det unødvendigt dyrt at reducere CO2-udslippet, viser ny analyse fra CEPOS.
– Vores analyse viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved klimapolitikken kunne blive omkring 25 procent lavere, hvis man i stedet samler CO2-udledningerne under ét samlet kvotesystem i stedet for at have to adskilte kvotesystemer, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, der har udarbejdet analysen.
Med to adskilte systemer vil der blive foretaget dyre reduktioner i det ene kvotesystem i stedet for billige reduktioner i det andet.
– Med to kvotesystemer vil der være virksomheder, som investerer eksempelvis 650 kroner i at reducere CO2 -udslippet med ét tons, men samme reduktion ville kunne opnås for under 250 kroner i transport- eller bygningssektoren. Man får ganske enkelt mindre klima for pengene på den her måde, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Hvis klimapolitikken skal være effektiv, skal de nationale reduktionskrav – i modsætning til hvad Rådet og Europa-Parlamentet umiddelbart lægger op til – desuden afskaffes.
– Hele idéen med kvotesystemet er, at vi skal foretage CO2-reduktionerne der, hvor det er billigst. De nationale reduktionskrav forhindrer dette, fordi man vil være nødt til at gennemføre nationale reduktioner for at overholde kravene, selv hvis der er langt billigere muligheder i andre EU-lande. Dermed ryger hele gevinsten ved kvotesystemet potentielt, siger Jonas Herby.
Jonas Herby kan kontaktes på 27282748 for uddybende kommentarer.
CPH:DOX afholder sammen med 27 kommuner i Danmark, herunder Fredericia, minifestivaler med dokumentarfilm, debatter og koncerter under navnet “DOX:DANMARK” fra den 15.-26. marts, nu også støttet af Nordea-fonden.
DOX:DANMARK har fået vokseværk. Med Nordea-fonden som en ny bidragsyder vil CPH:DOX og 27 kommuner rundt omkring i Danmark nu give danskerne mulighed for at deltage i filmarrangementer, debatter og samtaler om nogle af de store temaer og udfordringer, der præger vores samfund i disse år. Minifestivalerne finder sted rundt omkring i landet fra d. 15-26. marts 2023.
Vi er meget overvældet over den store opbakning og interesse fra kommunerne rundt omkring i landet. Vi oplever en kæmpe interesse for se dokumentarfilm og efterfølgende deltage i de mange vigtige samtaler, som filmene kan åbne op for. Hvordan tackler vi sorg? Hvordan kan vi arbejde for flere grønne, bæredygtige løsninger i vores kommuner? Hvordan ser fremtidens arbejdsliv ud? Hvordan nedbryder vi de store tabuer om døden? Det er nogle af de mange temaer, som vi håber danskerne vil være med til at engagere sig i, når minifestivalerne bliver skudt i gang rundt omkring i landet, siger Niklas Engstrøm, kunstnerisk leder af CPH:DOX.
DOXDANMARK. Foto: Yann Houlberg Andersen
Fra 9 til 27 kommuner
DOX:DANMARK blev søsat af CPH:DOX som et pilotprojekt i 2021 under corona-epidemien. Her var 9 kommuner med, men i 2022 voksede interessen, og satsningen blev udvidet, så 21 kommuner rundt omkring bød på et særlig kurateret festivalprogram med dokumentarfilm, debatter og events. Med Nordea-fonden som bidragsyder har CPH:DOX nu planer om at udvide DOX:DANMARK, så endnu flere byer er med.
– Ambitionen med DOX:DANMARK er at styrke det lokale engagement og de demokratiske samtaler rundt omkring i landet. Vi vil selvfølgelig gerne brede initiativet ud til flere dele af Danmark. Med Nordea-fonden som bidragsyder, kan vi nu skrue op for ambitionerne og give flere danskere mulighed for at være med og deltage i de vigtige samtaler, siger Niklas Engstrøm.
Nordea-fonden støtter DOX:DANMARK med 3. mio. kr. fra 2023-2025. Bevillingen fra Nordea- fonden skal bl.a. være med til at sikre, at CPH:DOX og de lokale kulturinstitutioner- og -aktører i forbindelse med filmvisningerne kan tilbyde en række dialogbaserede events, der kan bidrage til at styrke medborgerskabet i de deltagende kommuner.
Det samlede film- og eventprogram for alle byer, der er med i DOX:DANMARK, forventes at blive offentliggjort d. 22. februar på cphdox.dk, men allerede nu er en række nye film bekræftet.
Puk Damsgaard, Rasmus Lyberth, Niels Hausgaard og mange flere er med
Når DOX:DANMARK bliver skudt i gang, får danskerne mulighed for at se en række af de allerbedste nye danske og internationale dokumentarfilm. Flere byer har bl.a. valgt at vise mesterinstruktøren Anne Wivels nye film ‘Lige før døden’. Efter filmvisningerne får publikum og bl.a. lokale præster mulighed for at tage hul på de vigtige og svære samtaler om døden.Der bliver også uddelt samtalekort udviklet i samarbejde med SNAK (kendt fra denne sæsons ‘Løvens Hule’), så snakken kan fortsætte hjemme i stuerne.
I filmen ‘Os der lever’ tager Niels Hausgaard (filmens fortællerstemme) os med til Nordjylland i en film, der tegner et kalejdoskopisk portræt af et lokalsamfund, der lever tæt på naturen og langt fra det politiske centrum.
I flere byer bliver det også muligt at møde journalist og forfatter Puk Damsgaard, der er en af instruktørerne bag den spændingsfyldte, nye dokumentarfilm ‘The Hostage Takers’. I forbindelse med visninger af ‘The Hamlet Syndrome’, der tegner et stærkt portræt af en ung ukrainsk generation martret af krig, vil der være foredrag om, hvad de medvirkende kommuner selv kan gøre for at hjælpe ukrainske flygtninge.
Flere byer byder desuden på intime koncerter, når Grønlands største sanger, Rasmus Lyberth, giver koncerter i forbindelse med visningen af filmen ‘Grønlands stemme’ – efterfulgt af servering af traditionel grønlandsk mad.
DOX:DANMARK – her er de 27 kommuner, hvor der bliver afholdt minifestivaler i samarbejde med CPH:DOX: Aabenraa, Aalborg, Brøndby, Faxe, Fredericia, Kolding, Ikast-Brande, Herning, Holstebro Hørsholm, Gladsaxe, Jammerbugt, Mariagerfjord, Nordfyn, Randers, Rudersdal, Sønderborg, Slagelse, Svendborg, Varde, Ærø og Køge – samt Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund og Høje-Taastrup, der samarbejder på tværs om en helt særlig VESTEGNS:DOX.
I februar 2021 genopstod Fredericia Musicalteater. Siden har Fredericia Kommune støttet teatret årligt med i alt 15,485 millioner kroner. Har man fået value for money? Det spørgsmål har AVISEN stillet partierne i byrådet på baggrund af henvendelser fra erhvervslivet og menige borgere. Svaret er ikke entydigt, men én ting, der går igen er, at det kunsteriske niveau høster ros.
Tidligere summede Fredericia bymidte før forstillingerne på Fredericia Teater. Restauranterne meldte udsolgt, og man skulle booke bord flere uger før premieren på en forstilling, hvis man skulle være sikker på at få et bord. Det er ikke tilfældet mere. Restauranter oplyser til AVISEN, at der slet ikke er samme tryk på nu som førhen. Modsat kan de mærke, når eksempelvis Tøjhuset har en stor kunstner på programmet.
Fredericia Musicalteater har siden genopståelsen lagt navn til Shu-bi-dua (købt opsætning udefra), De tre små grise, Jul på teatret 2021, Murder Ballad, Come from away og Jul på teatret 2022. Af offentliggjorte forestillinger for resten af 2023 er De tre små grise, INGVAR og Charles’ Tante, og en af forestillingerne, der skal spille i 2024 er også offentliggjort i form af Avenue Q.
Siden Fredericia Musicalteater kom tilbage, så er der sket forskellige ting ud i verden. Covid-19 var ikke et overstået kapitel, og nu er der opstået en inflationskrise, som påvirker billetsalget til kommende forestillinger, mener teatret. I 2022, hvor der kun var Covid-19 restriktioner i januar, spillede tre forestillinger i form af Murder Ballad, den helt store forestilling i efteråret, Come from away og så julehyggen i form af Jul på teatret. Derfor spørger læserne: Har Fredericia Kommune fået value for money?
David Gulløv (S). Foto: AVISEN
– Langt henad vejen er det gået godt. Det er svært, når der sidder en masse virksomheder og interessenter, der er bekymret omkring historikken. Det har gjort opstarten vanskelig. Når man så ser på det, så synes jeg faktisk, det er gået som det skulle. Der er en sund økonomisk drift og der er budgetteret konservativt. Det gør man også i kraft af den aktuelle krise. Generelt går det dårligt i hele verden økonomisk. Disse omstændigheder betyder, at det har været svært, men når man ser på det oppe fra, men det er godt, at vi har en sund økonomi. De tre små grise var fed, og det gør selv de mindste kan komme i teatret. Jeg synes, at kvaliteten på alle musicals, der har været spillet, har været virkelig høj, siger David Gulløv (S), der sidder som politisk valgt i Fredericia Musicalteaters bestyrelse og er næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget.
Førhen, da de store forestillinger spillede, gav det en effekt til Fredericias restaurationsliv, der oplevede fulde huse i de perioder, hvor der var forestillinger. Det er ikke tilfældet mere.
– Jeg vil gerne have, at der kommer en masse mennesker i byen, og det gør der, men der er en forsigtighed. Førhen dækkede man et kæmpe opland. Jeg hilste på folk mange steder fra, når jeg besøgte Fredericia Teater. Nu er der krise, og dem der kommer lidt længere væk fra, trækker lidt på det. De vil mærke og høre om kvaliteten, samtidig konkurrerer vi med musicals, der bruger store titler. Der har eksempelvis været Pretty Women i Vejle, som jeg har hørt, ikke var så god som forventet. Det er ærgerligt, at andre har smidt en musical på markedet med en god titel, men uden at ramme niveauet. Vi har haft Murder Ballad og Come From Away, som jeg ikke havde hørt om før, og der var kvaliteten i top. Uanset titlerne har vi haft et højt niveau, siger Gulløv.
Peder Tind (V). Foto: AVISEN
Formand i Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), stemmer i og er enig med David Gulløv.
– Jeg synes, at vi kan være rigtig godt tilfredse. De leverer på et højt niveau. Den seneste anmeldelse af efterårsproduktionen Come From Away var tårnhøj, og når man ser på programmet for 2023 med INGVAR og Charles Tante, synes jeg, at kunstnerisk leverer som de skal på et højt niveau. Branchen er udfordret, og det er ikke kun i Fredericia, og derfor er jeg tilfreds med det kunstneriske niveau, der har været, siger Tind.
En af de ting, som Peder Tind hæfter sig ved, at der er åbenhed fra Fredericia Musicalteaters side så der er løbende orienteringer om økonomien.
– Vi har et tæt samarbejde med dem, og de er ofte med på udvalgsmøderne, hvor vi får afrapporteringer om, hvordan det går dem, fortæller Peder Tind.
Susanne Eilersen (O) Foto: AVISEN
Susanne Eilersen (DF) ser det som naturligt, at der gives tilskud til Fredericia Musicalteater.
– De har været i en turbulent tid med udefrakommende ting som covid-19 og et direktørskifte, men de er på rette vej. Jeg vil gerne se, at vores teater får en høj status. Jeg kan fuldt ud stå inde for det, og med de anmeldelser, der er kommet på eksempelvis De tre små grise og Come from away, går det som, det skal. Jeg satser på, at vores teater skal være et fyrtårn i den kulturelle udvikling, og jeg mener, at vores kommunepenge er givet godt ud, siger Eilersen.
Eilersen peger på, at der ikke er nogen musicalteatre i Danmark, der ikke får støtte af den ene eller anden art, da det ellers ikke er rentabelt at drive et musicalteater. Derfor ser hun det ikke som et problem, at Fredericia Musicalteater kun laver overskud på baggrund af tilskud.
– Vi ser løbende budgetter fra teatret, og det ser sundt og fornuftigt ud. Der er ingen blinkende lygter, som der var for år tilbage. Et teater kommer aldrig til at levere et stort overskud, men vores kører med sorte tal og det er flot, siger Eilersen.
Tommy Rachlitz Nielsen (C). Foto: AVISEN
Gruppeformand for De Konservative, Tommy Rachlitz Nielsen, anerkender teatrets kunstneriske niveau, men vil holde øje med, om kommunestøtten har effekt.
– Det er vigtigt, at vi holder skarpt øje med offentlige midler med, hvordan de anvendes. Jeg synes, at vi har fået et godt teater og de har leveret spændende forestillinger, men der er ingen tvivl om, at vi har krav på, at der leveres, når man så får så mange støttekroner. Vi får jævnligt opfølgning på udviklingen på teatret. Der er ingen tvivl om, at næste gang vil vi bede kommunalt valgte bestyrelsesmedlemmer om at uddybe forventningerne til fremtiden. 15 millioner kroner i kommunalt tilskud er langt mere end, hvad andre kulturområder modtager, og derfor skal vi særligt opmærksom på, om vi får value for money. Et sted, der får så stort et tilskud, skal have en stor brandingeffekt, og trække mange mennesker til byen før, det kan retfædiggøres, siger Rachlitz.
Karsten Byrgesen (D). Foto: AVISEN
Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige er ikke begejstret for den store økonomiske støtte.
– Det er mange penge, og er der en undersøgelse af, hvor mange borgere i Fredericia, der kommer på teatret? Jeg synes, det vil være relevant at vide. Jeg betaler selv billetten af egen lomme, når jeg kommer der, og det er flotte forestillinger, men jeg synes, at vi bruger mange støttekroner på dem, og spørgsmålet er om det er dét værd. Jeg er ikke nærig, men når vi bruger skatteborgernes penge på sådan noget, skal vi bruge pengene på noget, som borgerne kan se sig selv i, fortæller Byrgesen.
Cecilie Roed Schultz (Ø). Foto: AVISEN
Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten mener kun, at støtten kan retfærdiggøres, hvis man kommer op på samme antal musicals som tidligere.
– Hvis Fredericia Musicalteater præsterer på det niveau som tidligere, så er niveauet fair. De har præsenteret fine programmer for fremtiden og holdes det, og sælges der billetter og er økonomien bæredygtig, så ser det fint ud, siger hun.
Foreløbig er der planlagt to større forestillinger i 2023 i form af INGVAR og Charles’ Tante. Spørgsmålet er, om antallet skal skrues op for at imødekomme Cecilie Roed Schultz’ ønske.
– Det er svært at sige, da det kommer an på, hvor længe de spiller. Tidligere forlængede man bare forestillingerne, og gør man det, så er det fint, men hvis ikke, så forventer jeg flere forestillinger, fortæller hun og slutter:
– I budgetforliget satte vi krav om, at der skulle laves børnemusicals og at der skal samarbejdes med skoler, så det er ikke kun antallet vi skal måle det på, men vi skal også se på, hvad byens børn får ud af det.
Connie Maybrith Jørgensen (F). Foto: AVISEN
Connie Maybrith Jørgensen fra SF bakker Fredericia Musicalteater op.
– Man har brug for succeser for at man kan tiltrække folk udefra, og det kommer til at tage tid. Man skal også huske på, at vi har musicalakademiet, der hænger sammen med teatret på en måde. Det er godt vi har en kulturel uddannelse, udover de tekniske. Så, ja pengene er givet godt ud. Det skal også vise sig henad vejen, om man får større succeser. Det behøver ikke have det omfang fra sidste runde (med det gamle teater, red.). Vi forventer, man markerer sig, men de skal have en chance, slår hun fast.
Poul Rand (i midten) under Folketingsvalgkampen. Foto: AVISEN
Liberal Alliance sidder ikke i Fredericia Byråd, men med den fremgang, som de har på landsplan, kan det give en afsmittende effekt i kommunal politik. Senest har lokalforeningen i Fredericia indgået valgforbund med De Konservative og Dansk Folkeparti. I forhold til holdningen til støtten til Fredericia Musicalteater er lokalformand, Poul Rand, klar i mælet og spørger:
– Får borger og skatteborger noget for de mange, mange millioner der løbende bruges på teateret? Drypper det på drengen som i dette tilfælde er erhvervslivet?, spørger Rand og uddyber:
– I Liberal Alliance ser vi det som en dyd at passe på borgernes penge og via efterkalkulation se om kommunale midler er midler givet godt ud og til relevante formål.
Poul Rand noterer sig, at hidtil har forestillingerne på Fredericia Musicalteater ikke givet output til restaurationerne i Fredericia, som man så ved det gamle teater. Rand mener ikke, at der er value for money.
– Markedsføringsværdien er svær at få øje på, Fredericia er forsat meget omtalt af det gamle teaters katastrofale styring med en bestyrelse ude af kraft til at træffe nødvendige beslutninger. I min høresnegl har ingen lokale butikker, restauranter eller servicefag fået gavn af teateret er rekonstrueret. Ingen tal ser ud til at være offentlig tilgængelig. Påpasselighed med borgernes penge og kernevelfærd først er Liberal Alliances politik. Når dette er sikret kan sport, fritid, kunst og kultur mv. tildeles midler efter kriterier der er klare, objektive og offentliggjorte. Kommunen skal rapportere om, hvorledes midlerne er blevet tildelt, og hvordan beslutningen blev truffet. I nuværende form, uden en forretningsplan, der viser, hvordan økonomien vendes til et plus i kommunekassen, kan Liberal Alliance for nuværende ikke støtte Fredericia Musicalteater, slår Poul Rand fast.
Dermed er der ikke politisk enighed i, om man får value for money. Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og SF siger entydigt, at den nuværende kommunale støtte til Fredericia Musicalteater er fair, mens man er skeptisk hos De Konservative, Nye Borgerlige, Enhedslisten og Liberal Alliance.
Mens der andre steder i Fredericia Kommune spares stillinger væk, så er der ikke blevet sparet blandt de øverste chefer i kommunens forvaltning. Flere af dem har fået en lønstigning i forhold til 2021, viser en aktindsigt som AVISEN har søgt.
Fredericia Kommune har skulle spare på midler blandt de kommunalt ansatte, og det har betydet man har sparet stillinger væk på blandt andet folkeskoler og idrætshaller, men når det kommer til den øverste ledelse i kommunen er der ikke sparet.
På Fredericia Kommunes hjemmeside er der et organisationsdiagram. Det viser ledende fra kommunaldirektøren og hele vejen ned i hierarkiet. AVISEN har i december 2022 søgt aktindsigt i de ledende medarbejders løn, og aktindsigten viser, at af de 19 ledende stillinger, hvor de 17 er besatte i december 2022, til sammen tjeter 1.300.175,64 kroner i måneden på daværende tidspunkt. Dertil kommer medlemmerne af Kommunalbestyrelsens vederlag.
Aktindsigten viser, at der er lønstigninger blandt kommunebosserne. I 2021, som var det første år, hvor Camilla Nowak Kirkedal var fast ansat kommunaldirektør, fik hun 134.103,20 kroner i måneden. Til sammenligning fik den forhenværende kommunaldirektør 131.487,20 kroner i måneden. En aktindsigt afslører nu, at Nowaks løn er steget med mere end 5.000 kroner så hun nu får 137.516,78 kroner i måneden.
Igennem nogen tid har kommunaldirektøren været ved at sætte holdet til den nye forvaltning i Fredericia Kommune. En af de nyansatte i det seneste års tid er stabschefen for politik, strategi og jura. Nicolai Gjødsbøl Arvedsen tjener 81.105,72 kroner i måneden.
I december 2021 fik direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen, 97.389,24 kroner i måneden. Nu er klimadirektøren oppe og tjene 99.877,47 kroner i måneden. Chefen for drift og service, Bo Christiansen, er også steget i løn. Hans løn er nu oppe og være 66.734,59 kroner, hvilket giver en stigning på 5.663,07 kroner i måneden.
En løn, der er steget betragteligt, er Sanela Ljeskovic, der er stoppet i Fredericia Kommune pr. 31. december 2022. Ljeskovic var ansat som chef for beskæftigelse og borgerservice, og gik fra en løn på 63.321,25 kroner og til at ende med at tjene 72.054,45 kroner i måneden i Fredericia Kommune inden, at hun startede i Odder Kommune som direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse.
En, der til gengæld er gået ned i løn er chef for dagtilbud, skoler og fritid, af naturlige årsager er folkeskolelæreruddannede Magnus Kudahl te Pas, der i december 2021 76.603,62 kroner i måneden, men den nye aktindsigt viser, at han i 2022 er faldet til at tjene 73.423,97 kroner i måneden før skat. Det skyldes dog ikke, at Te Pas er sat ned i løn, men at han ved aktindsigten i 2021 fik et konstitueringstillæg.
Dermed er konklusionen, at i en tid, hvor der spares andre steder i kommunen, at det meste af topledelsen er steget i løn.
Urbania Street Food og Café MUMS er klar til at afholde Fredericias største Tartelet Festival, med live band, kolde fadøl, og selvfølgelig masser af tarteletter.
Med en samlet mængde af 2.500 spiste tarteletter sidste år, kan man sige med sikkerhed, at de blev godt modtaget af festivalens gæster. De blev nydt som klassisk høns i asparges, lavet som bedstemor ville. Opskriften er blevet testet, godkendt, og er klar til brug, når vi når til fredag den 28. og lørdag den 29. april 2023 i et stort festivaltelt på J.B. Nielsens Plads, skriver arrangøren i en pressemeddelelse.
Borgmester Steen Wrist (S), til sidste års arangement. Foto: Urbania Street Food og Café MUMS
RockAbout Madsen klar med det bedste af Johnny Madsen
Fredagens program byder bl.a. på en solid omgang rock med RockAbout Madsen, som er et dedikeret koncertorkester, der binder Johnny Madsens musikalske virke sammen som en totaloplevelse af musik og sjove anekdoter.
– I år er vi gået efter at give gæsterne en lille ekstra oplevelse, når de kommer for at spise spandevis af tarteletter. Vi synes at et band som RockAbout Madsen passer super godt ind i vores koncept her, siger Brian Løkkegaard, medejer af Urbania Street Food.
God opbakning sidste år, mon ikke det kan toppes i 2023. Foto: Urbania Street Food og Café MUMS
Spisekonkurrence for de stærke maver
Er man typen, der aldrig kan få nok af tarteletter, så vil lørdagens spisekonkurrence være en oplagt mulighed for at se, hvor ens grænser går. Hvis man er den person, der kan få spist flest tarteletter på 10 minutter, går man ikke tomhændet hjem. Sidste års vinder kunne tage hjem og mætte sin mave med et gavekort på hele 5.000 kr. til thansen. Arrangørerne har igen i år en flot præmie på spil, hvad den er, siger de intet om endnu.
Tartelet Festival 2023 byder på et par dage fyldt med god stemning, musik og underholdning – og ja, tarteletter. Billetterne kan købes på Urbania Street Foods hjemmeside.
En ny æra begynder for Trinitatis Kirkes organist, Niels Erik Aggesen, nu hvor han træder ind i pensionisternes rækker. Modsat mange andre betyder det ikke, at Niels Erik helt slipper musikken og kirken, da han vil være afløser i Trinitatis Kirke.
Længe før udtrykket hjemmearbejdsplads blev opfundet, havde Niels Erik en, da tangenterne altid har haft plads i hjemmet, så han skal fortsat ikke gå langt for at vedligeholde sin kunnen.
Niels Eriks arbejdsplads igennem menge år. Foto: AVISEN
Rejsen fra Maugstrup til Fredericia har været lang, men opholdet i Fredericia blev længere. Nu har Niels Erik valgt at sige goddag til et andet liv. Det skete med en flot afskedskoncert i Trinitatis Kirke, hvor Niels Erik efter kort tale, dirigerede kirkens pigekor både med klaver akkompagnement og acapella samt fremførte orgelværker.
Som orgelværker fremførtes blandt andet: Lover den Herre af Niels W. Gade, stykket fremførtes som et festpræludium. Yderlig fremførtes 2. Sats fra Camillie Saint-Säens Orgelsymphoni samt Sir Edward Elgar’s Nimrod (Fra Enigma-variationerne), alle store værker flot fremført på kirkens store orgel. Koncerten var så flot opsat og velplanlagt, at de fremmødte var synligt begejstrede for den spektakulære oplevelse.
Koret og orglet i kirken supplerede hinanden perfekt, der skabtes en fredfyldt stemning og netop Nimrod som er en bibelsk figur nævnt i Første Mosebog og Krønikebøgerne kombinere det verdslige og det kirkelige i et musikstykke.
Niels Erik med sit kor. Foto: AVISEN
Niels Eriks arrangementer til både kor og orgel viste igen sine unikke talenter. Ja, der var lånt lidt fra Philip Faber, men alle musikere lader sig inspirere. Niels Erik takkede publikum for deres opbakning og sagde, at han ville savne at spille for dem, men han var også taknemmelig for at have haft muligheden for at dele sin passion for musik med så mange mennesker.
Efter koncerten kunne en del af publikum deltage i en reception, hvor de fik mulighed for at takke Niels Erik for hans mange års dedikation til musikken og ønske ham god vind fremover.
Orgelkoncert, koret lytter med siddende. Foto: AVISEN
En kendt og respekteret musiker i byen går på pension, han gav os en afskedsgave, en magisk oplevelse for alle, der var til stede, det var ”Pomp and Circumstance” fremført med respekt for traditionerne.
