Over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark indeholder pesticidrester. I 2019 blev kommunerne bedt om at sikre frivillige aftaler, der ville beskytte de sårbare drikkevandsboringer mod pesticider inden udgangen af 2022. Desværre har denne indsats været ineffektiv, og kun et lille antal områder er blevet beskyttet. Fredericia Kommune har heller ikke fuldført opgaven.

Tidligere miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) indgik i 2019 en bred politisk aftale om at beskytte sårbare drikkevandsboringer mod pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i Danmark. Kommunerne skulle inden slutningen af 2022 indgå frivillige aftaler med vandværker og lodsejere for at stoppe pesticidbrug nær disse områder, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

Desværre har den politiske aftale vist sig at have været ineffektiv. Inden nytåret har kommunerne kun beskyttet 6,6% af de vurderede BNBO’er med beskyttelsesbehov, mens Fredericia Kommune ikke har beskyttet nogen områder. Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet en opgørelse over BNBO-status ved årsskiftet baseret på data fra Danmarks Areal Information.

– Det viser med al tydelighed, at idéen om frivillige aftaler har spillet fallit, og der bør derfor omgående, som der også er aftalt, indføres et forbud. Det er jo ikke hvad som helst, vi taler om. Det er danskernes rene drikkevand. Det kan vi ikke gamble med og lade være op til frivillighed, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I de seneste tre år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandboringer i Danmark, viser tal fra GEUS og GEUS-databasen Jupiter.

Den lokale indsats i Fredericia er heller ikke kommet i mål
Fredericia Kommune skulle gennemgå 33 BNBO’er i alt, og af disse blev 20 vurderet til at have behov for beskyttelse. Ved udgangen af 2022 var der ikke blevet indgået eller rapporteret frivillige aftaler for nogen af disse områder, selvom der blev tilbudt aftaler for 12 af dem.

Se kort over indsatsen i alle kommuner her.

Maria Reumert Gjerding bemærker i forhold til de lokale indsatser, at forholdene har været besværlige.

– Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand nu, så skal vi en anden vej, siger hun.

Svære forhold for kommunerne
I KL ærgrer man sig over, at så få BNBO’er er blevet beskyttet.

– Beskyttelsen af vores drikkevand har topprioritet for os, og i kommunerne har vi i den grad lagt os i selen med vores del af opgaven. Men det er altså vandværkerne og lodsejerne, der har skullet indgå de frivillige aftaler, og det er virkelig ærgerligt at se, at det kun er lykkedes få steder, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, og fortsætter:

– Vi har længe udtrykt bekymring for, at vi ikke ville nå i mål, fordi viljen ikke var der fra alle parter. Det må vi konstatere har været berettiget. Nu er det afgørende, at Folketinget hurtigst muligt finder ud af, hvordan vi kommer videre. I kommunerne er vi selvfølgelig klar til at bidrage konstruktivt, men det er også vigtigt, at lodsejerne og vandværkerne bliver forpligtet på den fælles opgave.

Den politiske aftale fra 2019 inkluderede et generelt forbud, hvis kommunerne ikke fuldførte indsatsen inden udgangen af 2022. Ikke desto mindre er dette forbud ikke blevet indført, da kommunerne ikke har fuldført indsatsen.