Rune Bønnelykke, som ellers har kandideret til næstformandsposten, er blevet smidt ud af Nye Borgerlige.
Balladen i Nye Borgerlige er endnu ikke slut.
Tirsdag er Rune Bønnelykke, der har været en del af Nye Borgerliges hovedbestyrelse og er medlem af byrådet i Vejle, blevet ekskluderet fra partiet.o
– Jeg er ikke medlem af Nye Borgerlige længere. Jeg er lige blevet ekskluderet for partiskadelig virksomhed, siger Rune Bønnelykke, til Ritzau og fortsætter:
– Jeg er ganske uforstående over for det.
Nye Borgerlige bekræfter, at Rune Bønneløkke er blevet ekskluderet. Man vil dog ikke kommentere yderligere, da det er en ”intern sag”.
Til sine medlemmer har partiet udsendt følgende:
Et fundament for Nye Borgerliges politiske og organisatoriske arbejde er tillid, fortrolighed og respekt for partiets institutioner. En tillid, fortrolighed og værdier, nogle medlemmer desværre ikke har levet op til i forbindelse med håndtering af forløbet de seneste dage.
Jeg skal derfor orientere om, at et enstemmigt forretningsudvalg i dag har besluttet at ekskludere Rune Bønnelykke og Jesper Hagedal.
Rune Bønnelykke var valgt til hovedbestyrelsen på det ordinære årsmøde. Han erstattes af Mogens Hehl Olsen, der er 1. suppleant.
Jesper Høgedal sad som regionsrepræsentant i hovedbestyrelsen. Region Sjælland skal derfor vælge en ny regionsrepræsentant i nær fremtid.
Nye Borgerliges DNA er og har altid været sagen, partiet og derefter personer.
Det er værdier, vi står sammen om i Nye Borgerlige – og nu skal vi fremad!
Med venlig hilsen
Jesper Hammer, Organisatorisk næstformand
Nyheden kommer ovenpå at Nye Borgerliges nu tidligere politiske næstformand Henriette Ergemann trak sig fra sin post i går mandag, en post hun kun har haft i to uger.
Det skete, efter at flere medier har beskrevet en række kontroversielle kommentarer på sociale medier fra Henriette Ergemann om coronavirus, før hun blev næstformand.
Det Konservative Folkeparti i Fredericia har afholdt generalforsamling og her valgte de igen i fuld enighed, at Tommy Rachlitz Nielsen skal være partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2025.
Det kan for nogen virke tidligt at beskæftige sig med et valg, der først finder sted i 2025, men for konservative er det netop rettidig omhu. Der kan ikke være nogen der er i tvivl om, at Det Konservative Folkeparti ønsker en borgerlig borgmester i Fredericia ved næste valg, og derfor er forberedelserne også allerede i fuld gang. For Det Konservative Folkeparti ønsker vi på ingen måde at tage hul på valgkampen nu, eller starte en stoleleg. Det venter vi med til valgåret. Derimod ønsker vi at gå ind i samtalerne med de øvrige borgerlige partier for at have alt på plads før, der går valgkamp i det.
Og netop kommunalvalget var et af temaerne på Den Konservative Vælgerforenings generalforsamling i Erritsø Idrætscenter. Desuden var der beretning om foreningens arbejde i 2022, byrådsgruppens beretning, godkendelse af regnskab og valg af formand, næstformand og bestyrelsesmedlemmer mf.
Den genvalgte bestyrelsesformand Torben Møller Jørgensen indstillede bestyrelsens kandidat med ordene: ”Tommy Rachlitz Nielsen er en stærk borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti i Fredericia, og har fra første dag som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti været en tydelig og markant politiker. Tommy er en arbejdsom og professionel politiker, som arbejder for hele Fredericia, og som på kort tid har fået sat konservative aftryk i byrådet. Som bestyrelsesformand har jeg haft et rigtig godt samarbejde med Tommy Rachlitz Nielsen, og har samtidig haft den store fornøjelse at se, hvordan Tommy på bedste vis har bidraget til at udvikle Det Konservative Folkeparti i Fredericia, sagde Torben Møller Jørgensen og fortsatte:
”Tommy har leveret en stor indsats, og er lykkedes med at få Det Konservative Folkeparti tilbage i byrådet fra 1. januar 2022 med to mandater. Sammen med bestyrelsen ser jeg derfor Tommy Rachlitz Nielsen som den helt oplagte borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, og han har den fulde opbakning herfra.”
Også byrådsgruppens andet medlem, Kirsten Hassing Nielsen bakkede op om Tommy Rachlitz Nielsen og havde rosende ord om sin byrådskollega. ”Jeg er utrolig glad for, at Det Konservative Folkeparti i Fredericia kan stille med en stærk borgmesterkandidat, som formår både at arbejde for de konservative værdier og arbejde for hele Fredericia”
Kirsten Hassing fortsætter: ”Han er en særdeles kompetent og velkvalificeret borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, og han har fra starten vist en tydelig politisk linje, og har et stort engagement i det politiske arbejde. At være borgmesterkandidat kræver, at man er i stand til at markere sig, være synlig overfor borgere og erhvervsliv i Fredericia og levere politiske resultater i samarbejde med øvrige partier. Og så skal man have forståelse for at være hele Fredericias borgmesterkandidat. Dette kan Tommy Rachlitz Nielsen, og har derfor min fulde opbakning som borgmesterkandidat, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med Tommy Rachlitz Nielsen.”
Tommy Rachlitz Nielsen blev herefter valgt enstemmigt.
I sin takketale udtrykte Tommy Rachlitz Nielsen stor taknemmelighed for den entydige opbakning, ligesom han lagde stor vægt på, at det handler om at få borgerligt flertal i Fredericia og derefter, i fællesskab med de øvrige borgerlige partier, at udpege en borgmester.
Tommy Rachlitz Nielsen sluttede aftenen af med ordene: ”Det er vigtigt at sætte personlige ambitioner til side og fokuserer på hvad er er bedst for Fredericia. Fra vores side er det naturligvis et borgerligt flertal og en borgerlig borgmester. Hvad navnet så skal være vil vi forhandle med de øvrigt partier og de forhandlinger går vi ind i med åbent sind. Tusind tak for jeres tillid.”
En kraftig brand på Lillebæltsbroen satte i går sine spor på trafikken, men samtidig gik det ikke stille for sig i kommentarsporet på de sociale medier.
Branden startede i en autotransporter, men satte tydelige spor på broen. Som med enhver melding om brand førte det til øjeblikkelig indsats fra TrekantBrand. Der var heldigvis ingen mennesker, der kom alvorligt til skade, men skaderne på materiel var betydelige.
– Når en nødmelding kommer ind, er der forudbestemt et køretøj, der skal tage sig af en hændelse som denne. Afhængigt af om det er en bygning, en bil eller en lastbil, der brænder, vælges et køretøj til indsatsen. I tilfælde af Lillebæltsbroen var der en række køretøjer som skulle involveres, fortæller Dennis Thode Pedersen, indsatsleder hos TrekantBrand.
Privatfoto
Privatfoto
Da brandvæsenet ankom til skadestedet, var situationen kaotisk. Der var en ikke ubetydelig brand i autotransporteren på broen og det var svært at komme rundt i området på grund af trafikken og en meget voldsom vind. Brandfolkene var dog hurtige til at handle og arbejdede hårdt for at få kontrol over branden.
– Vores bekymring var før noget andet at få lastbilchaufføren i sikkerhed. Da vi først ankom, troede vi, at chaufføren stadig var inde i lastbilen. Heldigvis blev det opdaget, at chaufføren allerede var kommet ud. Jeg ved dog ikke hvordan – jeg har hørt at nogle trafikanter havde trukket ham ud, men det er ikke noget jeg kan bekræfte, siger Dennis.
Efter branden var slukket, var der stadig masser af arbejde, der skulle gøres. Der var brug for en omfattende oprydningsindsats og broen skulle undersøges for eventuelle skader. På facebook var flere trafikanter utilfredse med at skulle holde i kø og vente, men meget få er klar over hvilket arbejde, der ligger i sådan en beredskabsindsats.
– Næst efter skader på personer og materiel var det vigtigste for os at få broen åbnet så hurtigt som muligt, den er kritisk infrastruktur i Danmark og er en vigtig transportåre for mange mennesker og virksomheder. Der er så mange specielle forhold som folk ikke tænker over, ingen kan komme væk fra broen. Der er ikke ret meget plads, der er rigtig meget vind, så der er bare rigtig mange parametre der gør at det bliver en vanskelig indsats.
Branden på Lillebæltsbroen illustrerer vigtigheden af at have en velfungerende nødhjælpsinfrastruktur på plads. Når sådan et uheld finder sted, er det vigtigt at have trænede fagfolk, der kan håndtere situationen og at have de nødvendige ressourcer til rådighed. TrekantBrand måtte på bagkant ud og minde borgerne om, at det ikke er ligetil at lave redningsarbejde på broen. De havde dog også ros til bilisterne.
– Fra vi ankommer og til at der er helt åbent for trafik igen, går der knap 4 timer, der er så utroligt mange væsker i sådan en lastbil foruden at en bil fra autotransporteren også var faldet ned og landet på kørebanen. Selve brandslukningen var ikke den store tidsrøver, men at sørge for at mennekser sikkert igen kan køre over broen, er ikke noget vi tager let på, udtaler Dennis Thode Pedersen.
Branden på Lillebæltsbroen var altså en udfordring for brandvæsnet. Det vil en brand på en bro altid være, samtidig så er det utroligt vigtigt, når sådan en hovedfærdselsåre genåbnes, skal den være klar til det. Brandvæsnets arbejde er et bevis for at systemet fungerer og at TrekantBrand er i stand til at håndtere store ulykker både professionelt og effektivt.
Som følge af afsløringerne omkring ADP i 2021 blev det besluttet, at man skulle se på hele strukturen omkring ejerforholdene i havneselskabet, ADP A/S. På Økonomi-og Erhvervsudvalgsmødet mandag var der to punkter angående havneselskabet; Vedtægtsændringer og ændring af aktionærindkomsten for ADP.
AVISEN skrev i august 2021 en afslørende artikel om, hvordan ADP A/S var et havneselskab på første klasse. Bilag viste dyre middage, rejser med ægtefæller, store slagterregninger, luksusarrangementer, billetter til koncerter, Linje 3-show, teaterforestillinger og mange andre frynsegoder, dertil kom en mørklægning af afskedigelse af den daværende havnedirektør. Det kostede millioner af kroner for kommunen og havnen at rydde op i skandalen. Nu er man klar med vedtægtsændringer.
ADP A/S er et kommunalt ejet aktieselskab, og dermed i sidste instans falder ind under kommunalforvaltningens myndighed, og det fik byrådet i Fredericia til at reagere. Den 13. oktober 2021 skrev kommunen i et brev til ADP A/S, at der skulle iværksættes en proces for at sikre et aktivt ejerskab af ADP via ejeraftale (aktionæroverenskomst), ejerpolitik og vedtægter. Den del er nu ved at falde i hak.
– Vi havde en god diskussion omkring det. Det er noget vi havde bedt om for halvandet års tid siden, og har haft skudt det lidt til hjørne. Vi har været i en god dialog med ADP, og da vedtægterne ikke har været ændret i 20 år giver det mening. Vi kommer til at bygge en strategi ovenpå, men der er ikke kommet nogen konklusion endnu, siger Susanne Eilersen (O).
En af dem, der var fremme i skoene omkring havnesagen, og ikke sad i byrådet på daværende tidspunkt var Tommy Rachlitz Nielsen (C). Han ville have mere åbenhed omkring ADP. I dag sidder han i havnens bestyrelse.
– Det er en start. Der var ting, vi drøftede og nu skal vi se, hvor vi havner. Jeg er ikke begejstret endnu. Der er gode tegn, men så håber vi på, at vi kan få lavet noget i fællesskab, siger Rachlitz.
Han vil ikke gå konkret ind i, hvad han vil have med for, at han er helt tilfreds.
– Vi forhandler endnu, så den vil jeg tage den med de politiske partier før jeg går i pressen, forklarer Tommy Rachlitz.
Borgmester Steen Wrist (S) fortæller, at punkterne vedrørende ADP A/S er udsat.
– Punkterne skal til behandling igen, og indtil de er færdigbehandlet har jeg ikke yderligere kommentar, siger Wrist.
Dermed er det ikke afklaret, hvordan Fredericia Kommune kommer til at agere i forhold til aktionæroverenskomsten, ejerpolitikken og vedtægterne med havneselskabet.
Patrick Sjölin er en mand på en mission. Som revisor hos BDO oplevede han, at det var svært for mænd at finde ordentligt tøj til en overkommelig pris. Han besluttede sig for at ændre det, så mens hans kone så Desperate Housewifes i sofaen, målte han venner og bekendte op ved spisebordet. I dag har virksomheden, der bærer hans efternavn, designet og solgt tøj i over 10 år, som én stor familie.
Patrick bemærkede tidligt, at mænds tøj ofte er undervurderet og forsømt og at det kan være svært at finde tøj, der passer til ens stil og størrelse. Han var frustreret over at dyre jakkesæt, som han havde købt, kun holdt et år inden de var slidt og gået i stykker.
– Der har aldrig været nogen hjælp at hente, når man prøver tøj, man må selv stå lidt akavet og prøve det på. Den dag i dag er det desværre faktisk stadig sådan. Jeg betalte det her forretningstøj, købte en 3-4 jakkesæt, og kom af med omkring 25.000. Det jeg så blev skuffet over, det var at året efter var det hele allerede gået i stykker. Det var slidt på albuerne af kontorarbejde, og syningerne var begyndt at gå op, fortæller Patrick.
En tur til Thailand ændrede alt
Efter en rejse til Thailand blev han inspireret til at skabe en bedre tøjoplevelse for mænd. Han fandt en skrædder, der målsyede et jakkesæt til ham, selvom det var ikke skandinavisk-italiensk stil, som han ønskede, satte det gang i tankerne. Patrick Sjölin bestilte derefter flere jakkesæt og sendte sine opdaterede designmål til skrædderen.
– Tøjet sad så dårligt, fordi det var lavet ud fra deres jakkesæt-kultur, lidt ligesom Donald Trump’s jakkesæt sidder. Det var slet ikke det skandinaviske-italienske fit, som jeg gerne ville have, men han målsyede så jeg bad ham bare om at lave et jakkesæt, hvor han gerne måtte tage 10 centimeter her og 10 centimeter der og så fandt jeg lige pludselig frem til mine ønskede designmål og dem tog jeg så med hjem, siger Patrick Sjölin.
Da venner og bekendte først havde fået øjnene op for mulighederne, så forretningen dagens lys, ved Patricks spisebord i Aarhus.
– De synes også det var fedt, at man selv kunne vælge inderfor, få broderet et navn ind og alle de her ting som man kan i dag. Jeg kan huske, det var helt uhørt, at man fik broderet sit navn ind i sit jakkesæt, det var simpelthen så fedt og stort. Jeg begyndte derfor at lave nogle events, hvor jeg lod mig inspirere af ham skrædderen i Thailand, hvor jeg inviterede folk op i min stue, satte dem ved mit spisebord, mens min kone lå og så Desperate Housewifes nede i sofaen, det var mine første kunder. Jeg målte venner, kollegaer og bekendte op, mens vi fik rom, whiskey, champagne og hyggede os, fortæller Patrick med et stort grin.
I dag er Sjölin en succesfuld forretning med over 30 medarbejdere og 17 butikker. 15 af butikkerne er franchises, mens de sidste to ejes af Sjölin selv.
Hvad vil det egentlig sige, at butikkerne er franchises
Franchising er en forretningsmodel, hvor en virksomhed (franchisegiver) tillader en anden person (franchisetager) at bruge dens brand, produkter og forretningsmetoder. Franchisetageren driver en uafhængig forretning, men med den samme branding, der er associeret med franchisegiveren.
Sjölins franchisemodel fungerer på følgende måde: En potentielt interesseret franchisetager overfører 300.000 kroner til firmaet, hvoraf 200.000 kroner går til goodwill, rettigheder, manualer og oplæring. De sidste 100.000 kr. bruges til at bygge selve butikken. Franchisetageren får også to måneders træning i Aarhus og en medarbejderhåndbog, som beskriver virksomhedens værdier og arbejdsmetoder til mindste detalje.
På denne måde sikrer Sjölin, at franchisetagerne lever op til virksomhedens standarder og kvalitetskrav. Det giver også mulighed for at udvide forretningen uden at skulle bruge mange ressourcer på markedsføring og uddannelse af nye medarbejdere.
– Altså det her med, at ser du et eller andet så gør det dog bare lige selv, om du er direktør eller fejedreng, så kan du godt skrubbe et toilet. Vi er en stor familie og vi plejer også at sige ”velkommen til familien”, når man skriver under, for det er vi. Vi hjælper alle steder, hvor vi kan også selvom det er nogle trælse opgaver, så tager man altså lige den ekstra tørn for hinanden, siger Patrick Sjölin.
Selvom der er leveret 30.000 jakkesæt, så rør det stadigvæk Patrick Sjölin at se glade kunder og medarbejdere.
Sjölin har oplevet stor økonomisk vækst og det sidste regnskab viste en fordobling af både top- og bundlinje. Det har ikke været let under coronapandemien, hvor butikkerne har været tvangslukkede i otte måneder og virksomheden kan ikke drives som onlineshop. Kompensationen dækkede ikke alle udgifter, men i de fem måneder, hvor butikkerne måtte holde åbent, var der mere travlt end nogensinde. I dag står virksomheden stærkere end nogensinde og de cementerer deres tilstedeværelse i branchen hvert år.
– Vi har aldrig været større og vi har aldrig omsat for så mange penge, som vi gør lige nu. Vores butiksledere har aldrig solgt flere varer og personalet har aldrig været bedre lønnet. Skal vi tale om økonomiske vækst, så ligger vi og fordobler regnskabet hvert eneste år og har gjort det 11 år i streg.
Trods den økonomiske succes er der stadig udfordringer. En af dem er kapacitet på fabrikkerne. Hvis virksomheden sælger mere, end fabrikkerne kan producere, ender de med at måtte sige nej til kunder som de tidligere har sagt ja til.
En anden udfordring er, at ingen af medarbejderne er systemteknisk dygtige. Hos Sjölin er alle systemer bygget op fra bunden og så er der bygget på og bygget på. Det er ressourcekrævende og kan skabe huller i virksomhedens drift, hvis systemerne ikke fungerer, som de skal.
Forbrugeradfærd er svært
Det svært at ændre forbrugernes adfærd. Sjölin har brugt 11 år på at forklare kunderne, at de skal booke en tid, og at der går otte uger, før de får deres jakkesæt. Det kan være en udfordring, når kunderne ønsker at handle hurtigt og nemt. Ofte tror kunder at de blot kan komme ind fra gaden og forlade butikken med et nyt jakkesæt.
I virksomheden gør man hvad man kan for at hamle op med udfordringerne, der er et fortsat ønske om at vokse og udvikle sig i fremtiden, al produktionen er ligeledes rykket til Europa for at sikre tæt samarbejde.
– Jakkesættene er produceret 10 timer fra den danske grænse, i det nordlige Polen. Det hjælper på bundlinje og CO2-regnskabet. 4 ud af 5 af vores fabrikker har kun os som kunde, så på den måde kan du sige, at det er vores, fordi vi er den eneste kunde. Samarbejdet med dem det er ekstremt tæt. De er dog selvejende selvom vi har fuld kontrol over produktionen, tilføjer Patrick Sjölin.
Brandet har været en stor succes, fordi de har forstået, hvad mænd vil have. Sjölin har skabt tøj der er en blanding af skandinavisk-italiensk stil, som samtidigt er tilgængeligt og overkommeligt for de fleste. De har formået at give mænd og kvinder muligheden for at klæde sig godt på, således at tøjet passer til både kropstype og stil.
Sjölin viser, at man kan skabe en forretning, når man lytter til kundernes behov og skabe produkter, der er tilpasset de mindste ønsker og behov, selvom de ofte ligger udenfor normen. Patrick Sjölin selv har bevist. Det er muligt at skabe noget nyt og innovativt i en gammel og ellers traditionel branche. Uden kollegaer og medarbejdere som altid går den ekstra mil, ville der aldrig have været den store fremgang som virksomheden har set, som “familie” kan de nå langt.
Fra en lastbil er der blevet stjålet 200 liter diesel.
Tyveriet er sket hos en virksomhed på Industrivej i Vamdrup mellem fredag klokken 15:00 og mandag klokken 11:00, hvor man har brudt igennem et trådhegn.
Fra en lastbil, der holdt på stedet, er der stjålet 200 liter diesel, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.
Mathilde på 14 år søgte og søgte i mediebranchen, for at få en praktikplads men det viste sig at være meget mere besværligt end først antaget.
Ved mange aviser og digitale medier, er der ofte kun en til to uger i løbet af skoleåret, hvor der er plads til folkeskolepraktikanter. Dette kan godt skabe problemer, når skolens praktikuge ikke ligger samtidig med diverse aviser og mediers planlagte praktikuger.
Det blev tydeligt da Mathilde skulle finde sin praktikplads.
– Jeg har altid drømt om at blive journalist, det er spændende at fortælle folks historier, fra deres perspektiv og snakke for dem som ikke selv ved hvordan de skal beskrive den, siger Mathilde og fortsætter:
– Især fotojournalistik har jeg en særlig interesse for, et godt billede fortæller bedre historier man kan leve sig ind i, end tekster ofte gør. Fordi man kan fornemme virkeligheden af situationen i et billede, sammenlignet med en tekst, hvor man som læser selv skal opbygge situationen og derfor kan den opleves anderledes end den virkelig er, siger Mathilde.
Til at starte med forsøgte Mathilde, at komme ind ved alt fra de største aviser til de små lokale aviser, men intet gav pote. Derefter forsøgte hun sig ved diverse medie firmaer, men det viste sig hurtigt at være sværere at få en plads, end hun forventede.
– Der var ret mange aviser, som afslog og forklarede at de enten ikke havde tid eller at deres praktikuge lå senere på året, hvilket gjorde at jeg efterhånden forventede et nej, nærmest lige meget hvor jeg søgte henne, fortæller hun.
Da der efterhånden kun var halvanden måneds tid til Mathildes praktikugen, valgte hun efter at have set en annonce, at skrive til Danske Digitale Medier, håbefuld om at hun kunne få en praktikplads.
– Efter 2 ugers tid fandt jeg mailen, den var endt i spam, om at der var en ledig praktikplads til mig. Det udløste en ret så lettende følelse i kroppen, da alt det hårde arbejde endelig gav pote, forklarer Mathilde.
Det er svært at finde praktikpladser i medieverdenen, på trods af de utallige virksomheder der findes i den. Mathilde viser at, holder man sig til ilden og bliver ved med at prøve, så er der håb forude.
– Jeg har for eksempel selv skrevet den her artikel, hvilket til en start var ret svært. Det er næsten umuligt at interviewe sig selv, slutter Mathilde.
Personer med usynlige handicaps, der besøger et af Comwells danske hoteller kan nu trygt bære Solsikken, hvis de ønsker at signalere til medarbejdere og øvrige gæster, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Comwell Hotels er første danske hotelkæde, som tilslutter sig Solsikkeprogrammet.
At skabe tryghed for og omkring gæster og medarbejdere har i over 50 år været en af hjørnestenene i danskejede Comwell Hotels. Samarbejdet med Solsikkeprogrammet er en vigtig brik i også at skabe tryghed for dem, der har ekstra behov for hjælp og støtte.
– Comwell er en rummelig arbejdsplads med plads til alle, og derfor betyder det meget for os at indgå i Solsikkeprogrammet. Vi ønsker at skabe trygge rammer for både gæster og kollegaer – og i høj grad også for dem, der måtte have et usynligt handicap. Vores gæster skal vide, at hos os vil de blive mødt med forståelse for, hvad det vil sige at bære Solsikkesnoren. De skal hverken forklare sig eller føle sig utrygge, når de træder ind ad hoteldøren, fortæller Mai-Britt Jensen, direktør for HR og Bæredygtighed i Comwell Hotels.
Alle medarbejdere trænes
Alle medarbejdere på Comwells hoteller er blevet trænet i, hvad et usynligt handicap er, hvad det betyder at bære Solsikkesnoren, og hvordan man møder en person, der har valgt at bære den.
– For personer med et usynligt handicap som eksempelvis hjerneskade, ADHD, angst og autisme, kan det være både stressende og belastende at være i ukendte omgivelser med mange mennesker omkring sig, som jo ofte er tilfældet på et hotel. Det kan være en ekstra barriere for overhovedet at komme ud ad døren derhjemme, hvis man samtidig oplever at skulle forklare sine udfordringer for at skabe forståelse. Derfor er vi meget glade for at indgå et samarbejde med Comwell, lyder det fra Kathrine Drastrup, Nordisk Kundeansvarlig i Solsikkeprogrammet.
Solsikkesnoren bæres af personer, der ønsker at synliggøre sit usynlige handicap og udleveres som pin eller nøglesnor uden spørgsmål i receptionen på alle Comwells hoteller. Det er frivilligt for gæster og medarbejdere, om man ønsker at bære den.
Udover træning af medarbejderne, vil Comwells gæster også blive mødt med skiltning på hotellerne, der fortæller, hvordan man som gæst kan hjælpe og støtte en person med Solsikkesnoren. Det skal sikre alle gæster et mere inkluderende hotelbesøg. Gæsterne vil også møde medarbejdere med hvide støttepins, som signalerer, at Comwell støtter op om Solsikkeprogrammet.
Om Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet udbreder forståelse og kendskab til usynlige handicaps og sikrer, at personer med usynlige handicaps kan vælge at gøre det usynlige synligt. Virksomheder og organisationer, der er med i Solsikkeprogrammet, træner sine medarbejdere i, hvad det indebærer at bære Solsikkesnoren. Det giver brugere af Solsikken en mere tryg og tilgængelig oplevelse hos de virksomheder, der er med i programmet.
Solsikkeprogrammet er drevet af støttemedlemskaber fra virksomheder, kommuner, foreninger, m.fl. For støtten udvikler Solsikkeprogrammet kampagner rettet mod offentligheden samt træningsvideoer til brug for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i de virksomheder, der tilslutter sig Solsikkeprogrammet.
Integrationsteamet, hvorfra medarbejderne bliver tilknyttet den enkelte familie fra Ukraine for at hjælpe med praktiske foranstaltninger.
Med en målrettet indsats er det lykkes Kolding Kommune at få 71 procent af de ukrainske flygtninge i job. En indsats der placerer kommunen langt over landsgennemsnittet og viser vejen for, hvordan den fremtidige flygtningeindsats kan udvikles.
Det er nu snart et år siden at coronakrisen blev udskiftet med Ukrainekrisen. Endnu engang måtte kommunerne på kort tid omstille sig til en helt ny situation. Denne gang uden nedlukninger, men for at tage imod de mange ukrainske flygtninge.
Krisen viste, hvordan Kolding Kommune kan være omstillingsparate, tilpasse sig situationen og samarbejde med virksomheder, frivillige organisationer med mere om at finde de gode løsninger. En central del af kommunens måde at gå til opgaverne på, hvilket nu resulterer i, at Kolding Kommune har fået 71 procent af alle ukrainske flygtning i arbejde, hvor landsgennemsnittet ligger på 58 procent.
At det lykkes at hjælpe ukrainske flygtninge hurtigt i beskæftigelse, handler ifølge Chef for Integration og International rekruttering Stefan Grevelund om, at internt i Kolding Kommune har samarbejdet om at få taget hånd om flygtningene allerede fra dag et.
– Til hver familie har vi en medarbejder tilknyttet helt fra begyndelsen. Det betyder, at mens kommunen finder midlertidig bolig til familien, hjælper vi også med pasningsmuligheder, at få en bankkonto med mere. Alle disse praktiske foranstaltninger skal løses, for at de kan komme i arbejde. Det har vi i fællesskab fået skabt en proces for, så det sker hurtigt og problemfrit, fortæller Stefan Grevelund.
Påvirker den fremtidige modtagelse af flygtninge
Kolding Kommune har ligesom resten af landet taget imod flygtninge før. Det er dog ifølge Stefan Grevelund ikke muligt at sammenligne den ukrainske flygtningestrøm med tidligere. Det skyldes, at der i denne omgang kom mange flygtninge til Danmark på kort tid, og der derudover blev lavet særlovgivning. Der er dog flere gode erfaringer, som Kolding Kommune tager med sig videre i den fremtidige integration af flygtninge.
– At vi hurtigere får hjulpet med at løse de praktiske opgaver ved at have en fast medarbejder tilknyttet familien, det vil vi helt sikkert også prioritere fremadrettet. Derudover har vi nu fået skabt et godt samarbejde på tværs af forvaltninger i kommunen omkring flygtningeindsatsen, der gør, at vi lykkes i endnu højere grad. Det tager vi selvfølgelig med os videre, fortæller Stefan Grevelund.
Det er ikke kun Kolding Kommune som gør en stor indsats for ukrainerne. Flere kommuner i Trekantområdet ligger over landsgennemsnittet på 58 procent.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi greb natten til fredag ind over for ulovligt fyrværkeri i Kolding. Klokken 02.50 blev en 17-årig dreng standset ved Vejlevej, hvor...
