Fra en lastbil er der blevet stjålet 200 liter diesel.
Tyveriet er sket hos en virksomhed på Industrivej i Vamdrup mellem fredag klokken 15:00 og mandag klokken 11:00, hvor man har brudt igennem et trådhegn.
Fra en lastbil, der holdt på stedet, er der stjålet 200 liter diesel, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.
Mathilde på 14 år søgte og søgte i mediebranchen, for at få en praktikplads men det viste sig at være meget mere besværligt end først antaget.
Ved mange aviser og digitale medier, er der ofte kun en til to uger i løbet af skoleåret, hvor der er plads til folkeskolepraktikanter. Dette kan godt skabe problemer, når skolens praktikuge ikke ligger samtidig med diverse aviser og mediers planlagte praktikuger.
Det blev tydeligt da Mathilde skulle finde sin praktikplads.
– Jeg har altid drømt om at blive journalist, det er spændende at fortælle folks historier, fra deres perspektiv og snakke for dem som ikke selv ved hvordan de skal beskrive den, siger Mathilde og fortsætter:
– Især fotojournalistik har jeg en særlig interesse for, et godt billede fortæller bedre historier man kan leve sig ind i, end tekster ofte gør. Fordi man kan fornemme virkeligheden af situationen i et billede, sammenlignet med en tekst, hvor man som læser selv skal opbygge situationen og derfor kan den opleves anderledes end den virkelig er, siger Mathilde.
Til at starte med forsøgte Mathilde, at komme ind ved alt fra de største aviser til de små lokale aviser, men intet gav pote. Derefter forsøgte hun sig ved diverse medie firmaer, men det viste sig hurtigt at være sværere at få en plads, end hun forventede.
– Der var ret mange aviser, som afslog og forklarede at de enten ikke havde tid eller at deres praktikuge lå senere på året, hvilket gjorde at jeg efterhånden forventede et nej, nærmest lige meget hvor jeg søgte henne, fortæller hun.
Da der efterhånden kun var halvanden måneds tid til Mathildes praktikugen, valgte hun efter at have set en annonce, at skrive til Danske Digitale Medier, håbefuld om at hun kunne få en praktikplads.
– Efter 2 ugers tid fandt jeg mailen, den var endt i spam, om at der var en ledig praktikplads til mig. Det udløste en ret så lettende følelse i kroppen, da alt det hårde arbejde endelig gav pote, forklarer Mathilde.
Det er svært at finde praktikpladser i medieverdenen, på trods af de utallige virksomheder der findes i den. Mathilde viser at, holder man sig til ilden og bliver ved med at prøve, så er der håb forude.
– Jeg har for eksempel selv skrevet den her artikel, hvilket til en start var ret svært. Det er næsten umuligt at interviewe sig selv, slutter Mathilde.
Personer med usynlige handicaps, der besøger et af Comwells danske hoteller kan nu trygt bære Solsikken, hvis de ønsker at signalere til medarbejdere og øvrige gæster, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Comwell Hotels er første danske hotelkæde, som tilslutter sig Solsikkeprogrammet.
At skabe tryghed for og omkring gæster og medarbejdere har i over 50 år været en af hjørnestenene i danskejede Comwell Hotels. Samarbejdet med Solsikkeprogrammet er en vigtig brik i også at skabe tryghed for dem, der har ekstra behov for hjælp og støtte.
– Comwell er en rummelig arbejdsplads med plads til alle, og derfor betyder det meget for os at indgå i Solsikkeprogrammet. Vi ønsker at skabe trygge rammer for både gæster og kollegaer – og i høj grad også for dem, der måtte have et usynligt handicap. Vores gæster skal vide, at hos os vil de blive mødt med forståelse for, hvad det vil sige at bære Solsikkesnoren. De skal hverken forklare sig eller føle sig utrygge, når de træder ind ad hoteldøren, fortæller Mai-Britt Jensen, direktør for HR og Bæredygtighed i Comwell Hotels.
Alle medarbejdere trænes
Alle medarbejdere på Comwells hoteller er blevet trænet i, hvad et usynligt handicap er, hvad det betyder at bære Solsikkesnoren, og hvordan man møder en person, der har valgt at bære den.
– For personer med et usynligt handicap som eksempelvis hjerneskade, ADHD, angst og autisme, kan det være både stressende og belastende at være i ukendte omgivelser med mange mennesker omkring sig, som jo ofte er tilfældet på et hotel. Det kan være en ekstra barriere for overhovedet at komme ud ad døren derhjemme, hvis man samtidig oplever at skulle forklare sine udfordringer for at skabe forståelse. Derfor er vi meget glade for at indgå et samarbejde med Comwell, lyder det fra Kathrine Drastrup, Nordisk Kundeansvarlig i Solsikkeprogrammet.
Solsikkesnoren bæres af personer, der ønsker at synliggøre sit usynlige handicap og udleveres som pin eller nøglesnor uden spørgsmål i receptionen på alle Comwells hoteller. Det er frivilligt for gæster og medarbejdere, om man ønsker at bære den.
Udover træning af medarbejderne, vil Comwells gæster også blive mødt med skiltning på hotellerne, der fortæller, hvordan man som gæst kan hjælpe og støtte en person med Solsikkesnoren. Det skal sikre alle gæster et mere inkluderende hotelbesøg. Gæsterne vil også møde medarbejdere med hvide støttepins, som signalerer, at Comwell støtter op om Solsikkeprogrammet.
Om Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet udbreder forståelse og kendskab til usynlige handicaps og sikrer, at personer med usynlige handicaps kan vælge at gøre det usynlige synligt. Virksomheder og organisationer, der er med i Solsikkeprogrammet, træner sine medarbejdere i, hvad det indebærer at bære Solsikkesnoren. Det giver brugere af Solsikken en mere tryg og tilgængelig oplevelse hos de virksomheder, der er med i programmet.
Solsikkeprogrammet er drevet af støttemedlemskaber fra virksomheder, kommuner, foreninger, m.fl. For støtten udvikler Solsikkeprogrammet kampagner rettet mod offentligheden samt træningsvideoer til brug for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i de virksomheder, der tilslutter sig Solsikkeprogrammet.
Med en målrettet indsats er det lykkes Kolding Kommune at få 71 procent af de ukrainske flygtninge i job. En indsats der placerer kommunen langt over landsgennemsnittet og viser vejen for, hvordan den fremtidige flygtningeindsats kan udvikles.
Det er nu snart et år siden at coronakrisen blev udskiftet med Ukrainekrisen. Endnu engang måtte kommunerne på kort tid omstille sig til en helt ny situation. Denne gang uden nedlukninger, men for at tage imod de mange ukrainske flygtninge.
Krisen viste, hvordan Kolding Kommune kan være omstillingsparate, tilpasse sig situationen og samarbejde med virksomheder, frivillige organisationer med mere om at finde de gode løsninger. En central del af kommunens måde at gå til opgaverne på, hvilket nu resulterer i, at Kolding Kommune har fået 71 procent af alle ukrainske flygtning i arbejde, hvor landsgennemsnittet ligger på 58 procent.
At det lykkes at hjælpe ukrainske flygtninge hurtigt i beskæftigelse, handler ifølge Chef for Integration og International rekruttering Stefan Grevelund om, at internt i Kolding Kommune har samarbejdet om at få taget hånd om flygtningene allerede fra dag et.
– Til hver familie har vi en medarbejder tilknyttet helt fra begyndelsen. Det betyder, at mens kommunen finder midlertidig bolig til familien, hjælper vi også med pasningsmuligheder, at få en bankkonto med mere. Alle disse praktiske foranstaltninger skal løses, for at de kan komme i arbejde. Det har vi i fællesskab fået skabt en proces for, så det sker hurtigt og problemfrit, fortæller Stefan Grevelund.
Påvirker den fremtidige modtagelse af flygtninge
Kolding Kommune har ligesom resten af landet taget imod flygtninge før. Det er dog ifølge Stefan Grevelund ikke muligt at sammenligne den ukrainske flygtningestrøm med tidligere. Det skyldes, at der i denne omgang kom mange flygtninge til Danmark på kort tid, og der derudover blev lavet særlovgivning. Der er dog flere gode erfaringer, som Kolding Kommune tager med sig videre i den fremtidige integration af flygtninge.
– At vi hurtigere får hjulpet med at løse de praktiske opgaver ved at have en fast medarbejder tilknyttet familien, det vil vi helt sikkert også prioritere fremadrettet. Derudover har vi nu fået skabt et godt samarbejde på tværs af forvaltninger i kommunen omkring flygtningeindsatsen, der gør, at vi lykkes i endnu højere grad. Det tager vi selvfølgelig med os videre, fortæller Stefan Grevelund.
Det er ikke kun Kolding Kommune som gør en stor indsats for ukrainerne. Flere kommuner i Trekantområdet ligger over landsgennemsnittet på 58 procent.
GH-Wood, der laver møbler på bestilling, har succes med at lade kunderne besøge deres showroom lige når de har lyst. I det ubemandede showroom kan man se et bredt udvalg af træsorter, herunder platan, genbrugstræ, egetræ og valnød, sidstnævnte er det, de sælger mest af.
Selvom der er færre salg nu end for et år siden, går det stadig godt. GH-wood har fået et ubemandet showroom, så potentielle kunder kan besøge forretningen, selvom der ikke er nogen hjemme.
– Det går fint, vi sælger lidt af hvert; stole, spiseborde, sofaborde og specialopgaver som bordplader til køkkener, hvilket vi lige har lavet her i sidste uge, en bordplade på lidt over fem meter med underlimet håndvask og alting. Vi kører hovedsageligt lidt specielle træsorter men også det traditionelle egetræ. Vi har lidt forskelligt i alle prisklasser, tror det starter på 8.000kr. Vi er stærke i valnød, som klart er det vi sælger mest af.
Det nye ubemandet showroom hjælper til ikke at miste potentielle kunder, som måske kommer forbi butikken, mens den ellers ville være lukket. På samme måde kan kunder bruge lige så lang tid som de har lyst til, når de vælger deres nye møbel, uden at der er en sælger til stede.
– Grunden til at vi fik det ubemandede showroom, det er at når jeg er ude at arbejde, så kan jeg være i Aarhus, på Sjælland eller, hvad ved jeg, så lige pludselig kan vi have en kunde fra Aalborg, der lige har været i Odense og som vil smutte ind forbi, men der er lukket. Vi har altid kørt lidt på den der med, at tingene sælger sig selv. Hvis kunden kigger på et bord og tænker det her det skal hjem til dem – fint, så er der måske én ting, der kan diskuteres og det er prisen, levering eller noget lignende. Alle de ting kan vi tage hen over telefonen og hvis nogen finder noget, så tager de et billede og sender til mig, skriver hvilket bord de ønsker sig, og så er bordet solgt, uddyber Dennis Granhøj, og fortsætter:
Derfor har jeg bedre mulighed for, at give nogle lidt skarpere priser, for så står jeg heller ikke, og bruger en time pr. kunde, hvor værkstedet også går i stå, men jeg har i stedet bedre mulighed for at sige, fint nok, det var en hurtig handel, du får x antal procenter. Helt generelt så kan jeg mærke og høre fra dem jeg har snakket med, at de godt kan lide det her med, at de bare kan få lov til at gå og kigge i fred og ro. Det man gør er at gå ind på hjemmesiden, udfylder sine oplysninger, hvorefter man får en qr-kode tilsendt, scanner den ved døren, tænder lyset, og så kan man komme ind og kigge på det, som man har lyst til at kigge på. Her kan man kigge i fire minutter eller fire timer, og så slukker man bare lyset, når man gå ud igen – that’s it.
Hvad er det for et system?
Det er noget der hedder ProRoom, med rigtig mange løsninger. Vi er begyndt at bygge lidt på, det kan for eksempel være at der kommer lidt lyd eller en film om et eller andet, når det er at man scanner sig ind. Udover det så kan jeg sidde og holde øje på overvågningen, og hvis folk gerne vil købe noget herinde, om det så er en vase, eller hvad ved jeg, så plejer jeg som regel at sige, at de kan gå hen til kassen, og pege den op imod kameraet og så foregår det ellers bare på mobilepay. på den måde kan kunder sådan set lave en handel selv. Bare af ren sikkerhed, så sidder vi jo altid og tjekker overvågningen, når folk har været inde, fortæller Dennis.
Mens virksomheden kæmper med højere energiregninger og dyrere træpriser, gør de deres bedste for at imødekomme kundernes ønsker og skabe unikke møbler på bestilling. Ejeren siger, at selvom kunderne ikke altid finder, hvad de søger i udstillingen, kan de altid lave det til dem.
– Det kan godt være at kunden måske ikke lige finder det de leder efter i udstillingen, men så kan man sige, at det kan vi altid lave. Det er næsten fysisk umuligt at folk kommer her, og så sige at der ikke er noget her, som de ikke kan bruge, for det kan altid laves. Så er der jo kun det spørgsmål tilbage, om de kunne tænke sig at betale for, at vi laver det. Hvis kunden eksempelvis finder det perfekte bord, men finder ud af, at det er for langt, så kan vi enten tage udstillingsmodellen og tilpasse den til dem. Ellers går vi gerne i gang på værkstedet, siger Dennis med et smil.
GH-Wood, har stor succes med deres ubemandede showroom, de har et bredt udvalg af træsorter og selvom salget er faldet i forhold til sidste år, har GH-Wood formået at fastholde potentielle kunder, der ellers ville have forladt dem og tilbyde dem muligheden for at gennemse deres møbeludvalg uden en sælger til stede.
Dennis Granhøj, påpeger bekvemmeligheden ved det ubemandede showroom både for kunden og ham selv. Som virksomhedsejer kan han tilbyde skarpere priser, fordi han ikke behøver afsætter en time til hver kunde, der kommer ind.
– Vi holder stadig åbent hver søndag, hvis man gerne vil have den personlige betjening, men for de fleste er det faktisk rarest bare at få lov at være her alene, siger Dennis.
Selvom virksomheden står over for udfordringer i form af stigende energiomkostninger og dyrere træpriser, fortsætter GH-Wood med at imødekomme kundernes behov og skabe unikt specialfremstillet møbeldesign. Dennis Granhøj fastslår, at selv hvis en kunde ikke kan finde det, de leder efter i showroomet, vil GH-Wood fremstille det til dem.
Nye Borgerlige valgt for et par uger siden ny formand og næstformand. Siden har særligt næstformand, Henriette Ergemann, gjort sig bemærket, og hun har nu taget konsekvensen af den store omtale og har valgt at trække sig.
Pernille Vermund gik af som formand og Peter Seier som næstformand. Derfor skulle Nye Borgerliges medlemmer vælge en ny formand og næstformand. Valget faldt på Lars Boje og Henriette Ergemann, hvor sidstnævnte var ude i et kampvalg om at blive næstformand. Med 204 ud af 317 stemmer blev Ergemann valgt.
Efter Henriette Ergemanns indtog er gamle Facebook-kommentarer, omkring skeptiske covid-19 holdninger kommet frem i medierne, og det har skabt negativ fokus og megen omtale. Det har hovedpersonen nu taget konsekvensen af. Det oplyser Ergemann på Facebook.
Sydøstjyllands Politi har søgt kontakt til en pige de nu har fundet. Oplysningerne i sagen er derfor slettet fra denne artikel.
Onsdag den 1. marts 2023 træder Ruth Axø i den nye rolle som erhvervsplaymaker ved Business Fredericia, og skal være med til at binde ungeenheden i Fredericia kommune og virksomhederne i Business Fredericia endnu tættere sammen.
Ruth har de sidste 20 år arbejdet med unge i forskellige stillinger primært i Fredericia, så hun er yderst hjemmevant i arbejdet med
ungeindsatsen. Sidst har Ruth siddet som fritidsvejleder ved Fritidspas Fredericia og har tidligere været uddannelsesvejleder ved UU-Fredericia i 10 år. Ruth glæder sig meget 1l at tiltræde den helt nye rolle i Business Fredericia.
– Som fredericianer, med stor indsigt i arbejdet med alt fra unge til voksne, glæder jeg mig meget til at kunne sætte min samlede erfaring i spil til at bygge bro og skabe sammenhæng mellem unge og de lokale virksomheder. Min nye rolle bliver, at være tillidsskabende, lyttende og undersøgende på de behov og fagligheder, som ligger indenfor alle de spændende mennesker og virksomheder jeg skal i berøring med.
Ruth har tidligere arbejdet med bl.a. virksomhedspraktikker, fritidsjobs, lærepladser, praktikforløb, udviklet forløb med skoler og uddannelsesinstutioner.
– Den erhvervsrelateret ungeindsats, med fokus på lokale beskæftigelsesmuligheder, er at fremskaffe kvalificerede jobmatch imellem unge og de lokale virksomheder. Det er et utroligt vigtigt område, for at sikre Fredericias fremtidige udvikling. Derfor er vi meget glade for at kunne byde Ruth velkommen i den nye spændende rolle som erhvervsplaymaker.
Ruth er 47 år gammel og bor med sin familie i Fredericia, hvor hun er født og opvokset. Hun brænder for samskabelse og at understøtte mennesker og systemer. Ruth har igennem årene brugt hendes passion til forskellige typer af frivilligt og foreningsarbejde, sidst som medlem af FOR, Folkeoplysningsrådet.
– Vi glæder os til den store erfaring Ruth bringer til bordet fra børne- og ungeområdet. Ruth kommer til at være et vigtigt bindeled mellem vores unge, virksomhederne, kommunen og andre aktører, udtaler Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.
HK Privats sektorbestyrelse har på baggrund af weekendens overenskomstaftale mellem CO Industri og Dansk Industri enstemmigt besluttet at stemme ja til den 2-årige overenskomstaftale for industrien.
HK Privats øverste myndighed, sektorbestyrelsen, har netop besluttet at stemme ja til industriforliget.
– Samlet set står vi med et forlig med afgørende forbedringer på lønsedlen og en markant styrkelse af hele overenskomstsystemet. Det kan vi være rigtig tilfredse med, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.
Særligt de historisk høje forbedringer på henholdsvis pension på to procent fra i år og forhøjelsen af fritvalgskotoen på to procent fra næste år samt en markant styrkelse af tillidsrepræsentanters rolle har gjort udslaget. Derudover ses en række stramninger af bestemmelser om natarbejde som særligt vigtige, og så vækker de historiske forhøjelser af elevlønningerne på 8 procent over to år og en stigning i løndækningen under selvvalgt uddannelse fra 85 til 100 procent stor begejstring.
– Nu skal vi i gang med at forhandle en række andre overenskomster, hvor vi sigter efter at få alle de gode elementer fra industriforliget med, siger Simon Tøgern.
Overenskomstaftalen løber i to år. Med industriforliget er på plads begynder forhandlingerne for HK Privats 24 resterende landsoverenskomster for godt 60.000 erhvervsaktive medlemmer. De består hovedsageligt af administrative medarbejdere, men også laboranter, grafikere, it-medarbejdere, tandklinikassistenter og andre faggrupper.
Dansk Metals hovedbestyrelse har mandag taget stilling til overenskomstforliget på industriens område. Medlemmerne anbefales at stemme ja, når det skal til urafstemning blandt medlemmerne.
De ansatte i industrien kan se frem til at få markant mere i lønposen med den nye 2-årige overenskomstaftale. Det forventes, at lønmodtagerne inden for få år indhenter det, de har mistet ved den høje inflation. Det er historisk, at det er lykkedes at få forhandlet så meget hjem fra de centrale forhandlinger på en minimallønsoverenskomst.
Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler på den baggrund medlemmerne af Dansk Metal at stemme ja ved den kommende urafstemning. Forbedringerne er bl.a.:
Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 7 til 9 procent i 2024
Arbejdsgiverne skal betale større andel af pensionen
Fra i år skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Det bliver en 10-2 ordning i stedet for en 8-4 ordning. Medarbejderne opsparer altså det samme – men det betyder, at de får to procent mere i løn.
Mindstelønnen stiger
Mindstelønnen stiger med 9 kroner i timen. Det er den største stigning i mindstelønnen i al den tid, vi har haft industriens overenskomster. Det er et meget klart signal om, hvor snittet skal lægges, når der skal forhandles løn på virksomhederne. Desuden er der en række andre satser, der stiger, bl.a. genetillæg.
Den danske model bliver styrket
Tillidsrepræsentanterne får bedre muligheder og flere rettigheder for at organisere, og det styrker den danske model. Vores tillidsrepræsentanter får samtidig udvidet værktøjskassen, når de skal forhandle den endelige løn hjem lokalt. Det betyder, at vi har en klar forventning om, at den tilbageholdenhed, vi har set de seneste år med den lokale løndannelse på virksomhederne, nu bliver stoppet.
Mere barsel
Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
Ret til uddannelsesrepræsentant
Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
Fuld løn under selvvalgt uddannelse
Fremover kan medarbejderne få fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.
Forhøjelser af løn til lærlinge
Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med ekstra 8 procent i overenskomstperioden.
Aftalen genopretter reallønnen
Dansk Metals hovedbestyrelse finder, at et forlig med en overenskomstperiode på to år er fornuftigt, set i lyset af de gode elementer, som forliget rummer, samt den aktuelle økonomiske situation.
Hovedbestyrelsen vurderer, at forliget gør det meget sandsynligt, at reallønnen i industrien kan blive genoprettet inden for få år.
Derfor anbefaler hovedbestyrelsen alle medlemmer at stemme ja til forliget, når det bliver sendt til urafstemning.
