I Lunderskov gik en mistænkelig mand igår rundt i flere områder. Det gjorde, at der kom flere anmeldelser til politiet.
Første gang der kom en anmeldelse var klokken 12:13, hvor en mand gik rundt i en baghave i Storegade. Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at manden ikke kunne redegøre for, hvad han lavede.
Efterfølgende kom der et opslag i en lokal Facebook-gruppe om, at den pågældende mand var gået rundt, og man derfor skulle holde øje. På baggrund af det fik politiet endnu en henvendelse klokken 19:32, hvor en mand, der passede på beskrivelsen gik rundt omkring Havegade i Lunderskov.
Mikael Gadeberg oplyser, at manden ikke blev sigtet.
Tingene går til tider stærkt i politik. Men det hører alligevel til sjældenhederne, at en næstformand kun får en uge på posten – og tilmed en uge hun selv tilbragte på skiferie. Dette er blot et af beviserne på, at den politiske højrefløj er splittet i atomer.
”Det gule Danmark” var et flittigt brugt begreb i 10’erne, hvor Dansk Folkeparti for alvor bragede derudaf. Tilslutningen blev større og større, samtidig med at de store partier i langt højere grad tilpassede deres politik til noget der, mest af alt, lignede den indvandrekritiske politik som Pia Kjærsgaard og siden Kristian Thulesen Dahl fremturerede med.
Det blev en etableret sandhed i dansk politik, at vælgerhavet fandtes cirka lige der, hvor vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, men der hvor vi samtidig forsøger at se så stramme ud som muligt. Inger Støjberg, forhenværende udlændinge- og integrationsminister (V) og nuværende formand for Danmarksdemokraterne, måtte sågar en tur i Rigsretten for at føre en ulovligt stram udlændingepolitik. Det handlede mere om symboler end balancer, som en anden tidligere Venstremand, nuværende partileder for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen sidenhen er kommet i tanke om.
Med de store partiers indtog på den stramme udlændingepolitiske dagsorden opstod også et behov for at være endnu strammere. Dansk Folkeparti kunne knapt følge med, da Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen skød ud af det blå og fremturede med, måtte man forstå, en endnu mere stram udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Siden kom også føromtalte Inger Støjberg med et politisk projekt, et projekt der skulle tage over hvor Dansk Folkeparti måtte give for tabt. Lige der hvor magten og den yderste højrefløj mødes. De skulle have den indflydelse, som Kristian Thulesen Dahl aldrig rigtig fik udnyttet med hans ellers flotte mandattal.
Tre partier om de samme vælgere
Med både Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne var der blæst til kamp om de samme vælgere. Partierne er ens på så mange områder, at det til tider kan være svært at skille dem fra hinanden. Ja faktisk havde det ene parti så mange genkendelige navne fra et andet parti opstillet, at man jo helt kunne forveksle de to. Men det blev startskuddet på det, der nu ser ud til at være en opløsning af de borgerlige partiers sammenhold.
For når vælgerne skal overvindes, så handler det om at lægge kant til de andre. Vise hvorfor netop ens eget parti er det rigtige. Men det blev aldrig for alvor så grimt som man kunne have forventet, fordi valget i det store hele overhovedet ikke handlede om det sted de tre partier er funderet: Udlændingepolitikken.
Men Lars Løkkes ønske om at ”gøre sig fri af yderfløjene” fulgte også den naturlige konsekvens, at der skulle lægges afstand til de tre partier. Mette Frederiksen fulgte trop, da hun åbnede døren for en bred regering. Som bekendt endte den med at blive til virkelighed, og hverken Enhedslisten på den ene side eller Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne ser ud til at få den store indflydelse.
Det har desuden medført, at den blå blok er splittet helt ad. De tre partier bekriger hinanden på livet løs. Forsider på Ekstra Bladet, gentagende meget kritiske udtalelser om dette og hint, der nu engang er galt med de andre partier. Det ser ud til at gå godt for Morten Messerschmidt, der har haft held til at lokke nogle af de fallerede Nye Borgerlige folk med på sit hold. Men den politiske indflydelse udebliver.
Så er der også Konservative og Liberal Alliance, der på mange måder kører lidt som en dødssejler. Ej at forveksle med, at de mangler opbakning i befolkningen. For den har de uden tvivl. Det virker bare til, at de har svært ved at finde ud af hvem der skal tage lederskabet for den blå opposition. Ingen af dem virker til at ville have de tre yderpartier med, eller i hvert fald ende med at stå på mål for noget de siger. Søren Pape Poulsen har måske fået traumer efter hans mislykkedes forsøg på at blive statsminister – og har Alex Vanopslagh og Liberal Alliancen troen på, at de kan leve op til de flotte meningsmålinger til trods for deres placering på højrefløjen?
Nye Borgerlige – en historie for sig
Som analysens indledning beskrev det, er Nye Borgerlige en historie helt for sig selv. Det er et parti der ellers fik bygget sig fornuftigt op. Et parti der kunne ramme en gruppe vælgere, der ikke helt følte sig hjemme i Dansk Folkeparti. Det blev til et parti, hvor Pernille Vermund på meget kløgtig vis fik dem placeret ved de rigtige forhandlingsborde. Hvor hun som partiformand klarede sig ekstremt godt i medierne.
Da hun meldte sin afgang brød ragnarok ud i Nye Borgerlige. Det lignede næsten de scener man så i Dansk Folkeparti, da de skulle finde arvtageren for Kristian Thulesen Dahl. Den unge nyvalgte Mikkel Bjørn, der ellers var spået en stor fremtid i partiet, kunne ikke se sig selv i et parti ledet af Lars Boje Mathiesen. Flere af de ledende figurer i ungdomspartiet forlod også partiet. Her begyndte det, som de slet ikke anede de ville starte.
For med Lars Boje Mathiesen, der er ekstremt dygtig til at tale passioneret om sager og forsøge at udstille andres politiske holdninger, får man også en mand man enten elsker eller hader. Han gør det ikke svært at være uenig med ham. Han er gået i flæsket på coronahåndteringen. Han beskylder World Economic Forum for at have indflydelse på dansk politik. Han har, måske uforvarende, åbnet Nye Borgerlige som partiet for konspirationsteoretikere. Selv tager han afstand fra det, men mange, blandt andet tidligere minister Søren Pind, er ikke sene til at beskylde ham for at imødekomme konspirationsteoretikerne.
På et ekstraordinært landsmøde i Fredericia Idrætscenter valgte Nye Borgerlige en ny næstformand. Det skulle vise sig, at den vej Lars Boje Mathiesen kun lige var trådt ind af, der stod hun kilometer længere fremme. Med beskyldninger om barnemord til politikere der opfordrede til at lade sig vaccinere og det der var værre. Men hendes historie blev kort. Men til trods for den korte historie, så blev den meget symptomatisk. Symptomatisk for den yderste højrefløjs sammenbrud.
Først så Dansk Folkeparti ud til at bryde helt ned. Ingen spåede dem en chance med Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige. Men de klarede den lige. Og nu er rollerne vendt. Dansk Folkeparti er på vej frem, Nye Borgerlige kæmper mod at blive elimineret allerede før et valg – og Inger Støjberg hører man ikke meget til. Den yderste højrefløj er splittet i atomer.
Venstres lokalforening i Fredericia holdt tirsdag aften generalforsamling. I forlængelse af generalforsamlingen blev der afholdt opstillingsmøde af spidskandidat til regions- og kommunalvalget i 2025.
På generalforsamlingen blev Venstres bestyrelse genvalgt, og derudover kom der en ekstra tilføjelse til bestyrelsen i form af Søren Porsøe.
Efter at generalforsamlingen var overstået tog formand Søren Schou ordet til opstillingsmødet, hvor han på bestyrelsens vegne pegede på Peder Hvejsel som dirigent. Hvejsel konstaterede, at man 14 dage før generalforsamlingen skulle have meldt sit kandidatur. Det var kun de nuværende spidskandidater, Pernelle Jensen og Peder Tind, der stillede op.
Det første, der skulle vælges, var en borgmesterkandidat. I den forbindelse tog Tind ordet og sagde blandt andet følgende:
– Det er sjovt at være her, da vi har det godt med hinanden. Det vil jeg fortsætte på med rejsen i Venstre. Vi skal have det godt med hinanden og et fælleskab der gør det er sjovt at være i Venstre Jeg kaster mig ikke ind i noget halvt – jeg gør det helhjertet. Der er meget på dagsordenen, hvor vi kan gøre en forskel. Jeg sætter ære og pris på jobbet, sagde Tind og fortsatte:
– Vi står efter et fantastisk godt kommunalvalg 2021. Vi var en myg fra at få seks manadater. Sidst vi havde det var, da vi havde borgmesterposten sidste gang. Vi gik næsten fire procentpoint frem, og det var meget mere end på landsplan. Seks mandater næste gang må være målet som minimum, sagde Tind og hightlightede politiske emner, som partiet har fået igennem:
– Vi har sagt vores meninger og sat en dagsorden. Jobcentret har fået en turn a round. Det havde folk grint af for fire år siden. Vi er under landsgennemsnittet på ledighed. Det var vi i spidsen for, sagde Tind, der også pegede på bosætning og dækningsbidraget som udfases og at inklusionen mindskes som emner Venstre har bragt på banen.
Pernelle Jensen. Foto: AVISEN
Enstemmigt blev Tind efterfølgende valgt med 25 ud af 25 stemmer, og så var det Pernelle Jensens tur til at tage ordet.
– Vi kørte en aktiv valgkamp til både byrådet og regionen. Som nyvalgt var det lidt en sensation at blive valgt som nummer ti ud af 17 i vores parti. Det er et resultat vi opnåede sammen. Jeg er taknemmelig for den hjælp jeg fik – det er ikke nemt at blive valgt til regionen, og det kan flere har skrive under på, sagde Jensen og kom ind på sager, der har været:
– Vi har diskuteret lægevagten. Det var på som forhandling til første udvalgsmøde. Lægerne har ikke været nemme at forhandle med. Det har været svært at opnå en aftale, og det vigtige har været at bevare de små steder, og et af dem er i Fredericia på sundhedshuset, sagde hun og fortsatte:
– Region Syddanmark adskiller sig fra de andre regioner. Vi har landets bedste aftale på lægevagten, og det handler ikke kun om at have bevaret de fleste steder, men det handler også om tilgængeligheden. Mange ting i aftalen er en forbedring, forklarede Pernelle Jensen
Også Pernelle Jensen blev enstemmigt valgt. Det betyder, at Venstres spidskandidat til Regionsrådsvalget i 2025 er Pernelle Jensen og partiets borgmesterkandidat i Fredericia fortsat er Peder Tind.
Det islandske håndboldforbund oplyser tirsdag aften, at de er nået til enighed med Gudmundur Gudmundsson om, at han stopper som islandsk landstræner. Fremover vil han koncentrere sig om at være cheftræner i Fredericia Håndboldklub.
Da Gudmundur Gudmundsson tiltrådte som FHK-træner i sommeren 2022 var det en del af pakken, at Gudmundsson var ansat som islandsk landstræner. Ved flere lejligheder har FHK’s administrerende direktør, Thomas Renneberg-Larsen, ment det var en god idé, da det ville komme FHK til gode, at Gudmundsson fik inspiration andre steder fra også, men nu er det slut.
Gudmundur Gudmundsson har trænet det islandske landshold i alt i 14 år. Som træner har han bragt det islandske landshold til 16 store turneringer, heraf tre olympiske lege.
Da Gudmundsson overtog landsholdet for tredje gang i 2018, var målet at bringe landsholdet tilbage i front, for at være blandt de otte bedste landshold i verden. Ved EM 2022 i Ungarn blev det mål nået, da holdet sluttede på en sjetteplads trods store forhindringer, der kunne tilskrives covid-19. Det var meget usandsynligt, at det islandske landshold skulle nå den målsætning ved VM 2023 i Sverige, og det lykkedes heller ikke, da holdet gik ned med flaget i ti minutter mod Ungarn.
Gudmundur Gudmundsson har opnået stor succes med det islandske landshold, og det er værd at nævne sølv ved OL 2008 i Beijing, bronzemedalje ved EM 2010 i Østrig, fjerdeplads ved EM 2002 i Sverige, syvendeplads ved VM 2003 i Portugal, sjetteplads ved VM 2011 i Sverige og femteplads ved OL 2012 i London og sjetteplads ved EM 2022 i Ungarn.
Den nu forhenværende islandske landstræner er den eneste håndboldlandstræner i historien, der har ført to forskellige nationers landshold til finalen ved de olympiske lege, Islands landshold, der vandt sølv, og det danske landshold, som blev olympisk mester i Rio 2016. Gudmundur Gudmundsson er tillige den eneste træner i islandsk håndbolds historie, der har vundet en medalje ved en stor turnering med det islandske herrelandshold i håndbold. Som følge af bedrifter er han blevet tildelt Storridderkorset af Islands præsident og Dannebrogs Ridderkors.
Via Fredericia Håndboldklub oplyser Gudmundur Gudmundsson, at han ikke har yderligere kommentarer, da han har fuld fokus på at forberede holdet til lørdagens ligakamp mod Mors-Thy.
Rune Bønnelykke, som ellers har kandideret til næstformandsposten, er blevet smidt ud af Nye Borgerlige.
Balladen i Nye Borgerlige er endnu ikke slut.
Tirsdag er Rune Bønnelykke, der har været en del af Nye Borgerliges hovedbestyrelse og er medlem af byrådet i Vejle, blevet ekskluderet fra partiet.o
– Jeg er ikke medlem af Nye Borgerlige længere. Jeg er lige blevet ekskluderet for partiskadelig virksomhed, siger Rune Bønnelykke, til Ritzau og fortsætter:
– Jeg er ganske uforstående over for det.
Nye Borgerlige bekræfter, at Rune Bønneløkke er blevet ekskluderet. Man vil dog ikke kommentere yderligere, da det er en ”intern sag”.
Til sine medlemmer har partiet udsendt følgende:
Et fundament for Nye Borgerliges politiske og organisatoriske arbejde er tillid, fortrolighed og respekt for partiets institutioner. En tillid, fortrolighed og værdier, nogle medlemmer desværre ikke har levet op til i forbindelse med håndtering af forløbet de seneste dage.
Jeg skal derfor orientere om, at et enstemmigt forretningsudvalg i dag har besluttet at ekskludere Rune Bønnelykke og Jesper Hagedal.
Rune Bønnelykke var valgt til hovedbestyrelsen på det ordinære årsmøde. Han erstattes af Mogens Hehl Olsen, der er 1. suppleant.
Jesper Høgedal sad som regionsrepræsentant i hovedbestyrelsen. Region Sjælland skal derfor vælge en ny regionsrepræsentant i nær fremtid.
Nye Borgerliges DNA er og har altid været sagen, partiet og derefter personer.
Det er værdier, vi står sammen om i Nye Borgerlige – og nu skal vi fremad!
Med venlig hilsen
Jesper Hammer, Organisatorisk næstformand
Nyheden kommer ovenpå at Nye Borgerliges nu tidligere politiske næstformand Henriette Ergemann trak sig fra sin post i går mandag, en post hun kun har haft i to uger.
Det skete, efter at flere medier har beskrevet en række kontroversielle kommentarer på sociale medier fra Henriette Ergemann om coronavirus, før hun blev næstformand.
Det Konservative Folkeparti i Fredericia har afholdt generalforsamling og her valgte de igen i fuld enighed, at Tommy Rachlitz Nielsen skal være partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2025.
Det kan for nogen virke tidligt at beskæftige sig med et valg, der først finder sted i 2025, men for konservative er det netop rettidig omhu. Der kan ikke være nogen der er i tvivl om, at Det Konservative Folkeparti ønsker en borgerlig borgmester i Fredericia ved næste valg, og derfor er forberedelserne også allerede i fuld gang. For Det Konservative Folkeparti ønsker vi på ingen måde at tage hul på valgkampen nu, eller starte en stoleleg. Det venter vi med til valgåret. Derimod ønsker vi at gå ind i samtalerne med de øvrige borgerlige partier for at have alt på plads før, der går valgkamp i det.
Og netop kommunalvalget var et af temaerne på Den Konservative Vælgerforenings generalforsamling i Erritsø Idrætscenter. Desuden var der beretning om foreningens arbejde i 2022, byrådsgruppens beretning, godkendelse af regnskab og valg af formand, næstformand og bestyrelsesmedlemmer mf.
Den genvalgte bestyrelsesformand Torben Møller Jørgensen indstillede bestyrelsens kandidat med ordene: ”Tommy Rachlitz Nielsen er en stærk borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti i Fredericia, og har fra første dag som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti været en tydelig og markant politiker. Tommy er en arbejdsom og professionel politiker, som arbejder for hele Fredericia, og som på kort tid har fået sat konservative aftryk i byrådet. Som bestyrelsesformand har jeg haft et rigtig godt samarbejde med Tommy Rachlitz Nielsen, og har samtidig haft den store fornøjelse at se, hvordan Tommy på bedste vis har bidraget til at udvikle Det Konservative Folkeparti i Fredericia, sagde Torben Møller Jørgensen og fortsatte:
”Tommy har leveret en stor indsats, og er lykkedes med at få Det Konservative Folkeparti tilbage i byrådet fra 1. januar 2022 med to mandater. Sammen med bestyrelsen ser jeg derfor Tommy Rachlitz Nielsen som den helt oplagte borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, og han har den fulde opbakning herfra.”
Også byrådsgruppens andet medlem, Kirsten Hassing Nielsen bakkede op om Tommy Rachlitz Nielsen og havde rosende ord om sin byrådskollega. ”Jeg er utrolig glad for, at Det Konservative Folkeparti i Fredericia kan stille med en stærk borgmesterkandidat, som formår både at arbejde for de konservative værdier og arbejde for hele Fredericia”
Kirsten Hassing fortsætter: ”Han er en særdeles kompetent og velkvalificeret borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, og han har fra starten vist en tydelig politisk linje, og har et stort engagement i det politiske arbejde. At være borgmesterkandidat kræver, at man er i stand til at markere sig, være synlig overfor borgere og erhvervsliv i Fredericia og levere politiske resultater i samarbejde med øvrige partier. Og så skal man have forståelse for at være hele Fredericias borgmesterkandidat. Dette kan Tommy Rachlitz Nielsen, og har derfor min fulde opbakning som borgmesterkandidat, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med Tommy Rachlitz Nielsen.”
Tommy Rachlitz Nielsen blev herefter valgt enstemmigt.
I sin takketale udtrykte Tommy Rachlitz Nielsen stor taknemmelighed for den entydige opbakning, ligesom han lagde stor vægt på, at det handler om at få borgerligt flertal i Fredericia og derefter, i fællesskab med de øvrige borgerlige partier, at udpege en borgmester.
Tommy Rachlitz Nielsen sluttede aftenen af med ordene: ”Det er vigtigt at sætte personlige ambitioner til side og fokuserer på hvad er er bedst for Fredericia. Fra vores side er det naturligvis et borgerligt flertal og en borgerlig borgmester. Hvad navnet så skal være vil vi forhandle med de øvrigt partier og de forhandlinger går vi ind i med åbent sind. Tusind tak for jeres tillid.”
En kraftig brand på Lillebæltsbroen satte i går sine spor på trafikken, men samtidig gik det ikke stille for sig i kommentarsporet på de sociale medier.
Branden startede i en autotransporter, men satte tydelige spor på broen. Som med enhver melding om brand førte det til øjeblikkelig indsats fra TrekantBrand. Der var heldigvis ingen mennesker, der kom alvorligt til skade, men skaderne på materiel var betydelige.
– Når en nødmelding kommer ind, er der forudbestemt et køretøj, der skal tage sig af en hændelse som denne. Afhængigt af om det er en bygning, en bil eller en lastbil, der brænder, vælges et køretøj til indsatsen. I tilfælde af Lillebæltsbroen var der en række køretøjer som skulle involveres, fortæller Dennis Thode Pedersen, indsatsleder hos TrekantBrand.
Privatfoto
Privatfoto
Da brandvæsenet ankom til skadestedet, var situationen kaotisk. Der var en ikke ubetydelig brand i autotransporteren på broen og det var svært at komme rundt i området på grund af trafikken og en meget voldsom vind. Brandfolkene var dog hurtige til at handle og arbejdede hårdt for at få kontrol over branden.
– Vores bekymring var før noget andet at få lastbilchaufføren i sikkerhed. Da vi først ankom, troede vi, at chaufføren stadig var inde i lastbilen. Heldigvis blev det opdaget, at chaufføren allerede var kommet ud. Jeg ved dog ikke hvordan – jeg har hørt at nogle trafikanter havde trukket ham ud, men det er ikke noget jeg kan bekræfte, siger Dennis.
Efter branden var slukket, var der stadig masser af arbejde, der skulle gøres. Der var brug for en omfattende oprydningsindsats og broen skulle undersøges for eventuelle skader. På facebook var flere trafikanter utilfredse med at skulle holde i kø og vente, men meget få er klar over hvilket arbejde, der ligger i sådan en beredskabsindsats.
– Næst efter skader på personer og materiel var det vigtigste for os at få broen åbnet så hurtigt som muligt, den er kritisk infrastruktur i Danmark og er en vigtig transportåre for mange mennesker og virksomheder. Der er så mange specielle forhold som folk ikke tænker over, ingen kan komme væk fra broen. Der er ikke ret meget plads, der er rigtig meget vind, så der er bare rigtig mange parametre der gør at det bliver en vanskelig indsats.
Branden på Lillebæltsbroen illustrerer vigtigheden af at have en velfungerende nødhjælpsinfrastruktur på plads. Når sådan et uheld finder sted, er det vigtigt at have trænede fagfolk, der kan håndtere situationen og at have de nødvendige ressourcer til rådighed. TrekantBrand måtte på bagkant ud og minde borgerne om, at det ikke er ligetil at lave redningsarbejde på broen. De havde dog også ros til bilisterne.
– Fra vi ankommer og til at der er helt åbent for trafik igen, går der knap 4 timer, der er så utroligt mange væsker i sådan en lastbil foruden at en bil fra autotransporteren også var faldet ned og landet på kørebanen. Selve brandslukningen var ikke den store tidsrøver, men at sørge for at mennekser sikkert igen kan køre over broen, er ikke noget vi tager let på, udtaler Dennis Thode Pedersen.
Branden på Lillebæltsbroen var altså en udfordring for brandvæsnet. Det vil en brand på en bro altid være, samtidig så er det utroligt vigtigt, når sådan en hovedfærdselsåre genåbnes, skal den være klar til det. Brandvæsnets arbejde er et bevis for at systemet fungerer og at TrekantBrand er i stand til at håndtere store ulykker både professionelt og effektivt.
Som følge af afsløringerne omkring ADP i 2021 blev det besluttet, at man skulle se på hele strukturen omkring ejerforholdene i havneselskabet, ADP A/S. På Økonomi-og Erhvervsudvalgsmødet mandag var der to punkter angående havneselskabet; Vedtægtsændringer og ændring af aktionærindkomsten for ADP.
AVISEN skrev i august 2021 en afslørende artikel om, hvordan ADP A/S var et havneselskab på første klasse. Bilag viste dyre middage, rejser med ægtefæller, store slagterregninger, luksusarrangementer, billetter til koncerter, Linje 3-show, teaterforestillinger og mange andre frynsegoder, dertil kom en mørklægning af afskedigelse af den daværende havnedirektør. Det kostede millioner af kroner for kommunen og havnen at rydde op i skandalen. Nu er man klar med vedtægtsændringer.
ADP A/S er et kommunalt ejet aktieselskab, og dermed i sidste instans falder ind under kommunalforvaltningens myndighed, og det fik byrådet i Fredericia til at reagere. Den 13. oktober 2021 skrev kommunen i et brev til ADP A/S, at der skulle iværksættes en proces for at sikre et aktivt ejerskab af ADP via ejeraftale (aktionæroverenskomst), ejerpolitik og vedtægter. Den del er nu ved at falde i hak.
– Vi havde en god diskussion omkring det. Det er noget vi havde bedt om for halvandet års tid siden, og har haft skudt det lidt til hjørne. Vi har været i en god dialog med ADP, og da vedtægterne ikke har været ændret i 20 år giver det mening. Vi kommer til at bygge en strategi ovenpå, men der er ikke kommet nogen konklusion endnu, siger Susanne Eilersen (O).
En af dem, der var fremme i skoene omkring havnesagen, og ikke sad i byrådet på daværende tidspunkt var Tommy Rachlitz Nielsen (C). Han ville have mere åbenhed omkring ADP. I dag sidder han i havnens bestyrelse.
– Det er en start. Der var ting, vi drøftede og nu skal vi se, hvor vi havner. Jeg er ikke begejstret endnu. Der er gode tegn, men så håber vi på, at vi kan få lavet noget i fællesskab, siger Rachlitz.
Han vil ikke gå konkret ind i, hvad han vil have med for, at han er helt tilfreds.
– Vi forhandler endnu, så den vil jeg tage den med de politiske partier før jeg går i pressen, forklarer Tommy Rachlitz.
Borgmester Steen Wrist (S) fortæller, at punkterne vedrørende ADP A/S er udsat.
– Punkterne skal til behandling igen, og indtil de er færdigbehandlet har jeg ikke yderligere kommentar, siger Wrist.
Dermed er det ikke afklaret, hvordan Fredericia Kommune kommer til at agere i forhold til aktionæroverenskomsten, ejerpolitikken og vedtægterne med havneselskabet.
Patrick Sjölin er en mand på en mission. Som revisor hos BDO oplevede han, at det var svært for mænd at finde ordentligt tøj til en overkommelig pris. Han besluttede sig for at ændre det, så mens hans kone så Desperate Housewifes i sofaen, målte han venner og bekendte op ved spisebordet. I dag har virksomheden, der bærer hans efternavn, designet og solgt tøj i over 10 år, som én stor familie.
Patrick bemærkede tidligt, at mænds tøj ofte er undervurderet og forsømt og at det kan være svært at finde tøj, der passer til ens stil og størrelse. Han var frustreret over at dyre jakkesæt, som han havde købt, kun holdt et år inden de var slidt og gået i stykker.
– Der har aldrig været nogen hjælp at hente, når man prøver tøj, man må selv stå lidt akavet og prøve det på. Den dag i dag er det desværre faktisk stadig sådan. Jeg betalte det her forretningstøj, købte en 3-4 jakkesæt, og kom af med omkring 25.000. Det jeg så blev skuffet over, det var at året efter var det hele allerede gået i stykker. Det var slidt på albuerne af kontorarbejde, og syningerne var begyndt at gå op, fortæller Patrick.
En tur til Thailand ændrede alt
Efter en rejse til Thailand blev han inspireret til at skabe en bedre tøjoplevelse for mænd. Han fandt en skrædder, der målsyede et jakkesæt til ham, selvom det var ikke skandinavisk-italiensk stil, som han ønskede, satte det gang i tankerne. Patrick Sjölin bestilte derefter flere jakkesæt og sendte sine opdaterede designmål til skrædderen.
– Tøjet sad så dårligt, fordi det var lavet ud fra deres jakkesæt-kultur, lidt ligesom Donald Trump’s jakkesæt sidder. Det var slet ikke det skandinaviske-italienske fit, som jeg gerne ville have, men han målsyede så jeg bad ham bare om at lave et jakkesæt, hvor han gerne måtte tage 10 centimeter her og 10 centimeter der og så fandt jeg lige pludselig frem til mine ønskede designmål og dem tog jeg så med hjem, siger Patrick Sjölin.
Da venner og bekendte først havde fået øjnene op for mulighederne, så forretningen dagens lys, ved Patricks spisebord i Aarhus.
– De synes også det var fedt, at man selv kunne vælge inderfor, få broderet et navn ind og alle de her ting som man kan i dag. Jeg kan huske, det var helt uhørt, at man fik broderet sit navn ind i sit jakkesæt, det var simpelthen så fedt og stort. Jeg begyndte derfor at lave nogle events, hvor jeg lod mig inspirere af ham skrædderen i Thailand, hvor jeg inviterede folk op i min stue, satte dem ved mit spisebord, mens min kone lå og så Desperate Housewifes nede i sofaen, det var mine første kunder. Jeg målte venner, kollegaer og bekendte op, mens vi fik rom, whiskey, champagne og hyggede os, fortæller Patrick med et stort grin.
I dag er Sjölin en succesfuld forretning med over 30 medarbejdere og 17 butikker. 15 af butikkerne er franchises, mens de sidste to ejes af Sjölin selv.
Hvad vil det egentlig sige, at butikkerne er franchises
Franchising er en forretningsmodel, hvor en virksomhed (franchisegiver) tillader en anden person (franchisetager) at bruge dens brand, produkter og forretningsmetoder. Franchisetageren driver en uafhængig forretning, men med den samme branding, der er associeret med franchisegiveren.
Sjölins franchisemodel fungerer på følgende måde: En potentielt interesseret franchisetager overfører 300.000 kroner til firmaet, hvoraf 200.000 kroner går til goodwill, rettigheder, manualer og oplæring. De sidste 100.000 kr. bruges til at bygge selve butikken. Franchisetageren får også to måneders træning i Aarhus og en medarbejderhåndbog, som beskriver virksomhedens værdier og arbejdsmetoder til mindste detalje.
På denne måde sikrer Sjölin, at franchisetagerne lever op til virksomhedens standarder og kvalitetskrav. Det giver også mulighed for at udvide forretningen uden at skulle bruge mange ressourcer på markedsføring og uddannelse af nye medarbejdere.
– Altså det her med, at ser du et eller andet så gør det dog bare lige selv, om du er direktør eller fejedreng, så kan du godt skrubbe et toilet. Vi er en stor familie og vi plejer også at sige ”velkommen til familien”, når man skriver under, for det er vi. Vi hjælper alle steder, hvor vi kan også selvom det er nogle trælse opgaver, så tager man altså lige den ekstra tørn for hinanden, siger Patrick Sjölin.
Selvom der er leveret 30.000 jakkesæt, så rør det stadigvæk Patrick Sjölin at se glade kunder og medarbejdere.
Sjölin har oplevet stor økonomisk vækst og det sidste regnskab viste en fordobling af både top- og bundlinje. Det har ikke været let under coronapandemien, hvor butikkerne har været tvangslukkede i otte måneder og virksomheden kan ikke drives som onlineshop. Kompensationen dækkede ikke alle udgifter, men i de fem måneder, hvor butikkerne måtte holde åbent, var der mere travlt end nogensinde. I dag står virksomheden stærkere end nogensinde og de cementerer deres tilstedeværelse i branchen hvert år.
– Vi har aldrig været større og vi har aldrig omsat for så mange penge, som vi gør lige nu. Vores butiksledere har aldrig solgt flere varer og personalet har aldrig været bedre lønnet. Skal vi tale om økonomiske vækst, så ligger vi og fordobler regnskabet hvert eneste år og har gjort det 11 år i streg.
Trods den økonomiske succes er der stadig udfordringer. En af dem er kapacitet på fabrikkerne. Hvis virksomheden sælger mere, end fabrikkerne kan producere, ender de med at måtte sige nej til kunder som de tidligere har sagt ja til.
En anden udfordring er, at ingen af medarbejderne er systemteknisk dygtige. Hos Sjölin er alle systemer bygget op fra bunden og så er der bygget på og bygget på. Det er ressourcekrævende og kan skabe huller i virksomhedens drift, hvis systemerne ikke fungerer, som de skal.
Forbrugeradfærd er svært
Det svært at ændre forbrugernes adfærd. Sjölin har brugt 11 år på at forklare kunderne, at de skal booke en tid, og at der går otte uger, før de får deres jakkesæt. Det kan være en udfordring, når kunderne ønsker at handle hurtigt og nemt. Ofte tror kunder at de blot kan komme ind fra gaden og forlade butikken med et nyt jakkesæt.
I virksomheden gør man hvad man kan for at hamle op med udfordringerne, der er et fortsat ønske om at vokse og udvikle sig i fremtiden, al produktionen er ligeledes rykket til Europa for at sikre tæt samarbejde.
– Jakkesættene er produceret 10 timer fra den danske grænse, i det nordlige Polen. Det hjælper på bundlinje og CO2-regnskabet. 4 ud af 5 af vores fabrikker har kun os som kunde, så på den måde kan du sige, at det er vores, fordi vi er den eneste kunde. Samarbejdet med dem det er ekstremt tæt. De er dog selvejende selvom vi har fuld kontrol over produktionen, tilføjer Patrick Sjölin.
Brandet har været en stor succes, fordi de har forstået, hvad mænd vil have. Sjölin har skabt tøj der er en blanding af skandinavisk-italiensk stil, som samtidigt er tilgængeligt og overkommeligt for de fleste. De har formået at give mænd og kvinder muligheden for at klæde sig godt på, således at tøjet passer til både kropstype og stil.
Sjölin viser, at man kan skabe en forretning, når man lytter til kundernes behov og skabe produkter, der er tilpasset de mindste ønsker og behov, selvom de ofte ligger udenfor normen. Patrick Sjölin selv har bevist. Det er muligt at skabe noget nyt og innovativt i en gammel og ellers traditionel branche. Uden kollegaer og medarbejdere som altid går den ekstra mil, ville der aldrig have været den store fremgang som virksomheden har set, som “familie” kan de nå langt.
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.
I Middelfart blev der mandag...
