UDDANNELSE. Fredericia Maskinmesterskole har modtaget 100.000 amerikanske dollars svarende til over 600.000 kroner fra Google. Bevillingen er en del af virksomhedens community grant og skal bruges til at videreudvikle skolens kontrolrums datacenter simulator.
Det er anden gang Google sender støtte til skolen. Med de nye midler bliver det muligt at etablere en simulator for et full mission datacenter set-up. I den første fase af projektet blev rammen sat med fokus på de elektriske systemer. Det gav et solidt fundament men satte også en grænse for hvilke undervisningsscenarier der kunne gennemføres.
Der har allerede været afholdt flere kurser hvor simulatoren er taget i brug. Her trænes medarbejdere i at overvåge kritisk infrastruktur og anlæg i kontrolrum blandt andet datacentre. Evalueringerne har været gode men både undervisere og deltagere har peget på at udstyret skal udvikles yderligere for at give et mere realistisk billede af virkeligheden.
Med den nye bevilling kan simulatoren udvides så den fremover også dækker køleanlæg og mekaniske tjenester. Der bliver udviklet et udvidet alarmbibliotek og en event editor der gør det muligt at bygge hændelsesforløb. De studerende får dermed mulighed for at træne i flere scenarier og møde forskellige typer udfordringer.
Rektor Jens Færgemand glæder sig over støtten fra Google. »Det er en stor anerkendelse, at Google igen vælger at støtte vores arbejde, og samtidig er det fantastisk at bidrage til udviklingen af et nyt brancheområde. Det er svært at opbygge ny viden på et område i så hastig vækst, men takket være vores tætte samarbejde med aftagere kan vi tilrettelægge undervisningen, så den matcher de kompetencer, erhvervslivet efterspørger« siger han.
Fredericia Maskinmesterskoles kommende full mission datacenter simulator bliver den første af sin slags på en uddannelsesinstitution i Danmark. Projektet ventes at være klar i foråret 2026 og bliver en central del af undervisningen både for skolens maskinmesterstuderende og i efter- og videreuddannelsesforløb målrettet datacenterindustrien.
Fredericia Maskinmesterskole er en teknisk og maritim uddannelsesinstitution der blandt andet uddanner maskinmestre. Maskinmesteruddannelsen tager mellem tre og fire et halvt år og giver en professionsbachelor. Skolen driver desuden et Videncenter for Drift og Vedligehold som udbyder kurser og diplomuddannelser.
Når man følger valgkampen i Fredericia, kan man hurtigt få det indtryk, at de borgerlige bruger mere tid på at slås indbyrdes end på at tale om, hvordan de vil lede byen. Beskyldningerne har stået i kø. Liberal Alliance, Venstre, Borgernes Liste og Danmarksdemokraterne har i månedsvis forsøgt at plante frygten for, at en stemme på De Konservative er en stemme på Socialdemokratiets Christian Bro.
Men nu er den ballon punkteret. Tommy Rachlitz Nielsen siger det så klart, som vælgerne kan ønske sig: Hvis de borgerlige kan tælle til 11, så bliver borgmesteren borgerlig. Punktum. Den garanti er netop det, vælgerne har ventet på.
Man skal også huske, hvordan historien startede. Det første borgerlige valgforbund blev skabt af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Senere kom andre partier til, blandt dem Venstre. Men i den proces røg De Konservative ud, fordi de ikke ville underskrive en klausul, der bandt dem på hænder og fødder. I kulissen har Tommy rakt ud igen og igen, og flere af de andre partier har sagt, at de gerne vil samarbejde. Men deres kommunikation har været præget af hårde citater, læserbreve og udmeldinger, der i stedet har skudt på De Konservative.
Nu er det våben afmonteret. De kan ikke længere sige, at en stemme på De Konservative er en stemme på en rød borgmester. Den frygt er væk. Og det er et klogt træk af Tommy Rachlitz Nielsen, som på den måde har gjort det lettere for borgerlige vælgere at finde hjem til ham.
For de borgerlige står foran en historisk mulighed. Socialdemokratiet har siddet tungt på Fredericia i årtier. Ved sidste valg var det tæt på at tippe. På valgaftenen i 2021 ankom Steen Wrist og Søren Larsen hvide i hovedet til Tøjhuset, fordi de kunne se magten glide dem af hænde. De endte i jubel, da stemmerne blev talt op. Så tæt var de borgerlige på sejren dengang.
Denne gang vakler stolen under Christian Bro. Han er blevet døbt den usynlige borgmester, hvor selv loyale socialdemokratiske baglandsstemmer er begyndt at tale om at søge andre veje. Men når de borgerlige sender signaler om uenighed og indbyrdes fnidder, så risikerer vælgerne at miste tilliden. Den slags uroligheder er gift for et magtskifte.
Det kræver noget andet. Det kræver, at Peder Tind og resten af valgforbundets partier tænker sig grundigt om. At de inviterer Tommy og alle andre til kaffe og samtale i lange baner. Allerede i går rakte Susanne Eilersen hånden ud og sagde, at hun ønsker, at alle blå partier kan finde sammen – også Konservative. Den linje bør blive pejlemærket, hvis de vil have en chance mod Christian Bro. Man skal huske på, at mange ældre vælgere, stemmer det samme ved valg efter valg, og der står Socialdemokratiet i Fredericia som det klart stærkeste kort. Men også de er tavse. Hvad vil de? Mere af den samme vin, hvor er visionerne og tankerne for byen?
Visioner er der hårdt brug for. Det er ikke nok at tale om garantier og paragraffer. Borgerne vil vide, hvad partierne vil med Fredericia. Hvad er deres plan for økonomien. Hvordan skal velfærden finansieres. Hvad er deres svar på de store udfordringer, som byen står overfor.
Med Tommys udmelding er én brik faldet på plads. Han har gjort det rigtige og fjernet den største tvivl. Nu er det op til resten af blå blok at vise, at de også kan gøre det rigtige: Samarbejde, udvise respekt og fortælle vælgerne, hvor de vil hen.
POLITIK. Debatten om det borgerlige valgforbund i Fredericia er blevet en af de mest omtalte og følelsesladede i den igangværende valgkamp. Fem partier – Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste – har forpligtet sig til en aftale, der sikrer, at borgmesterposten kun kan findes i blå blok. Det Konservative Folkeparti har valgt at stå udenfor, og det har ført til gentagne beskyldninger fra de andre partier om, at en stemme på Konservative er en stemme på Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Christian Bro.
Men ifølge konservatives gruppeformand og borgmesterkandidat, Tommy Rachlitz Nielsen, er virkeligheden en helt anden. Han understreger, at Konservative både vil og kan garantere, at en stemme på partiet ikke er en stemme på en rød borgmester.
»Jeg har sagt det rigtig mange gange, og nu siger jeg det igen. Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Det kan jeg godt give garanti for,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Hvorfor ikke klausulen
Spørgsmålet er dog, hvorfor Konservative så ikke ville acceptere den klausul, som de øvrige partier krævede, og som netop skulle sikre, at borgmesterposten blev fundet i blå blok.
»Det beskriver jeg sådan set også i mailen. Det kan jeg ikke acceptere, fordi hvis de andre partier indgår alliancer uden om Konservative, så har vi ikke noget forhandlingsmandat. Det vil sige, at vi på valgnatten skal sidde og kigge ud af vinduet, mens de andre bestemmer det hele. Det kan jeg selvfølgelig ikke gå med til som konservativ. Min opgave er at få det bedst mulige konservative resultat. Og rent matematisk spolerer vi vores eget forhandlingsmandat, hvis vi binder os på hænder og fødder,« siger han.
Han understreger, at det handler om at bevare en reel forhandlingsposition, ikke om at søge støtte fra Socialdemokratiet. »Det er alene derfor. Ikke for at lave alliancer med de røde, men for at undgå, at vi selv bliver sat uden for døren,« siger han.
Et svar til kritikerne
For Tommy Rachlitz Nielsen er det dybt problematisk, at de andre partier i valgforbundet bruger budskabet om, at en stemme på Konservative er en stemme på Christian Bro.
»Jeg synes, det er trist, at de andre bruger så meget tid på at fortælle, hvad Konservative vil. Det ved kun Konservative. Jeg er med på, at Karsten Byrgesen har været medlem af mange forskellige partier gennem tiden, men han har ikke været medlem af Konservative. Han ved ikke, hvad vi står for, og hvad vi vil. Det ved vi selv,« siger han.
Han fremhæver, at der ikke burde være nogen tvivl. »Jeg vil gerne give den garanti, fordi det åbenbart er det ord, de andre forstår i det borgerlige valgforbund. Hvis der er et borgerligt flertal, så bliver der også en borgerlig borgmester. Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester med et borgerligt flertal. Det er mit budskab, og det er mit løfte til vælgerne,« siger han.
Breaking news – garanti fra Konservative
Interviewet munder ud i det, Tommy Rachlitz Nielsen selv betegner som en klar og bindende udmelding: »Nu giver jeg garanti. Så du har breaking news. Konservative giver garanti for en borgerlig borgmester med et borgerligt flertal,« siger han.
Dermed forsøger han at trække tæppet væk under de seneste måneders beskyldninger. Hans pointe er, at forskellen mellem Konservative og de øvrige partier ikke handler om målet – en borgerlig borgmester – men om midlet. Hvor de andre vælger en kontraktlig binding, insisterer Konservative på fleksibilitet i forhandlingerne.
SMS’en 14 minutter før
En del af balladen handler om kommunikationen op til offentliggørelsen af valgforbundet. 14 minutter før pressemødet den 12. juni modtog Tommy Rachlitz Nielsen en SMS fra Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, hvor han blev orienteret om, at valgforbundet nu blev præsenteret uden Konservative.
Hvordan oplevede han det?
»Ved du hvad, det tager jeg ikke så tungt. Det er helt op til Venstre og det borgerlige valgforbund, hvornår de orienterer. Det bestemmer de selv. Det er fair nok, at de giver besked, før de går i luften med pressemødet, så vi ikke skal læse det i nyhederne. Det synes jeg faktisk er fint nok. Det er ikke noget, der hidser mig op. Det må de selv afgøre,« siger han.
Tillid frem for bindinger
Tommy Rachlitz Nielsen erkender, at der altid vil være en vis usikkerhed i politik, og at konstitueringer på valgnatten ofte formes af vælgernes dom. Men han står fast på, at Konservative er troværdige i deres linje.
»Jeg har sagt det mange gange: vi ønsker en borgerlig borgmester, vi arbejder for en borgerlig borgmester, og vi peger på en borgerlig borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Punktum. Det burde være helt tydeligt for alle,« siger han.
Dermed forsøger han at dreje debatten fra beskyldningerne om illoyalitet til spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer vælgerne indflydelse. »Vi skal ikke binde os selv, så vi mister forhandlingskraften. Det skylder vi de konservative vælgere,« siger han.
Et klart løfte
Med interviewet placerer Tommy Rachlitz Nielsen sig midt i stormens øje. Hans besked er dog enkel:
»Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Det er vores løfte, og det er vores garanti. Konservative står fast på det,« siger han.
Uanset om vælgerne vil opfatte det som en styrke eller en svaghed, markerer hans udmelding et afgørende indspark i den hede debat om det borgerlige valgforbund i Fredericia.
SPORT. En tirsdag formiddag på STATIONEN i Fredericia. Kaffen er skænket, småsnakken glider roligt, og direktør Thomas Renneberg-Larsen virker som en mand, der kender alvoren, men samtidig udstråler ro og handlekraft. Det er dagen efter, at klubben sagde farvel til en træner med internationalt snit. Han er klar til at forklare, hvorfor Fredericia HK har sagt farvel til cheftræner Guðmundur Guðmundsson, og hvad der nu skal ske med klubben, der i løbet af få år har bevæget sig fra oprykker til medaljekandidat og fast inventar i toppen af dansk håndbold.
Han tager en tår kaffe, trækker vejret, og så går vi i gang. I 14 minutter svarer han på spørgsmål om fyringen, om spillertruppen, om økonomien og om visionen frem mod 2029. Og hele vejen igennem er der en balance mellem ydmyghed og beslutsomhed.
»Vi mener stadigvæk, at det er realistisk at spille med i toppen af dansk håndbold. Vi hører til i toppen, og vi har materialet til det. Vi har også hele tiden sagt, at der kommer bump på vejen. Vi har et ungt hold, vi bygger op med talenter, og vi tror på, at når vi kommer hen til april og maj, så skal vi nok være der hvor vi skal være« siger han.
Han ved godt, at det ikke altid ser sådan ud udefra. Nederlaget til Skanderborg og den svage indsats mod Nordsjælland sidder stadig i kroppen hos både spillere og fans. Men for direktøren handler det om det lange sigt. At klubben bygger, justerer og lærer undervejs.
»Vi kommer ikke til at vinde alle kampene. Det kan være, at vi ender lidt længere nede i tabellen, men vi skal i slutspil, og med den nye struktur er det i semifinalerne, at pladserne afgøres. Det er vi godt rustet til« siger han.
Det store samtaleemne er naturligvis beslutningen om at stoppe samarbejdet med Guðmundur Guðmundsson. Fyringen ramte ikke kun i håndboldkredse i Danmark, men også internationalt. Det er sjældent, at en klub i den størrelse og med de resultater siger farvel til en træner med det cv.
»Som vi også skrev i pressemeddelelsen, så vurderer vi hele tiden truppen, spillerne og træneren. Vi syntes, at der manglede noget spilleglæde og noget gejst. Vi manglede de sidste procenter. Derfor vurderede vi, at vi skulle have en anden trænerprofil« siger Renneberg-Larsen.
Han understreger, at spillertruppen i dag er sammensat på en anden måde end i 2022, da Guðmundur Guðmundsson først kom til klubben.
»Dengang skulle der bygges op på en anden måde. Nu er projektet et andet. Tålmodigheden er heller ikke den samme. Vi har en ny retning, og vi vil gerne udfordre Aalborg om guldet i 2029. Så kræver det hårdt arbejde i mange år frem, og det kræver en ny profil« siger han.
Det er tydeligt, at beslutningen ikke har været let. Renneberg-Larsen taler med respekt i stemmen, når han nævner alt det, Guðmundur Guðmundsson har opnået med FHK.
»Det har ikke været særlig sjovt. Når man ser på de bedrifter, han har leveret, så er det imponerende. Vi har fået sølv, vi har fået bronze, vi har været i Final Four, vi har spillet Champions League og skal spille Europa League. Han har flyttet Fredericia HK til et helt andet niveau. Han har en stor plads i klubben og i vores hjerter, fordi han har gjort os mere professionelle. Det skal vi bygge videre på« siger han.
Men professionel sport er også benhård, og på et tidspunkt skal der træffes beslutninger, selv når de gør ondt.
»Vi tror på, at vi skal en anden vej. Så må man tage konsekvensen. Det er ikke sjovt, men sådan er sporten« siger han.
Når man fyrer en træner, bliver blikket hurtigt rettet mod resultater og spillestil. Men direktøren er ærlig omkring, at ansvaret også ligger andre steder.
»Man kan ikke fyre 16 spillere, så er det træneren, der står for skud. Men vi har alle et ansvar. Når vi laver 16 tekniske fejl mod Skanderborg, er det ikke trænerens skyld. Når vi brænder 12 oplagte chancer mod Nordsjælland, hvor deres keeper står med 45 procent, så er det ikke trænerens skyld. Spillerne skal kigge indad, og vi i ledelsen skal også kigge på, hvordan vi bruger ressourcerne og talenterne« siger han.
Han ved godt, at fans og kritikere hurtigt peger på spillersalg og profiler, der er smuttet. Navne som Lasse Balstad og Reinier Taboada er nævnt igen og igen.
»Kritik vil der altid være. Når man vinder, er det godt, og når man taber, er det noget andet. Vi har en plan for strukturen og for rekrutteringen. Hvis vi skal have plads til store talenter, kræver det, at man vælger noget andet fra. Det kan se mærkeligt ud udefra, men vi mener, det er det rigtige for FHK« siger han.
I stedet er blikket nu rettet mod Jesper Houmark og Michael Wollesen, der midlertidigt overtager. Houmark har tidligere været cheftræner i Fredericia HK og har siden arbejdet tæt sammen med Guðmundur Guðmundsson.
»Jesper er en dygtig træner. Han har lært meget af Guðmundur Guðmundsson og har lagt lag på. Han kender spillerne, og sammen med Michael skal han skabe spilleglæde og humør. Lige nu handler det om at rykke sammen i bussen og komme tilbage på sporet« siger Renneberg-Larsen.
Han ved godt, at Houmarks første periode som cheftræner blev kritiseret for blandede resultater, men han ser ham som den rette mand i den nuværende situation.
»Jesper har udviklet sig. Han har lært meget og er klar til opgaven. Sammen med Michael kan han give holdet det løft, vi har brug for« siger direktøren.
Mens det sportslige fylder, er økonomien altid en faktor i moderne håndbold. Renneberg-Larsen forsikrer, at klubben står solidt.
»Vi har en god sponsoropbakning og har fået nye sponsorer til. Fredericia har håndbold-DNA, og der er god opbakning fra byen, fra Trekantområdet og fra resten af Danmark. Vi kommer ud med et positivt resultat i regnskabet ved årsskiftet. Der er gode gænge i klubben« siger han.
Han vil ikke kommentere detaljeret på de økonomiske konsekvenser af fyringen.
»Det er interne forhold. Vi er polstrede til det, og vi er klar til at håndtere det« siger han.
Fredericia Idrætscenter har de seneste år været fyldt til store kampe, og klubben ved, hvor vigtig fanopbakningen er.
»Dem med sæsonkort og i fanklubben ved, at man skal bakke op i medgang og modgang. Vi arbejder hele tiden på at skabe oplevelser ud over håndbolden med fanszoner og familiearrangementer. Vi vil have, at folk får noget ekstra, når de kommer i hallen. Men selvfølgelig er det sådan, at jo flere kampe vi vinder, jo flere tilskuere kommer der« siger han.
Han nævner også den kommende kamp mod GOG, hvor der igen ventes mange tilskuere.
»Det er altid et hold, der trækker mange tilskuere. Der kommer rigtig mange på lørdag. Det bliver en stor oplevelse« siger han.
Midt i alt det praktiske, alt det svære og alt det følelsesladede, står en langsigtet drøm tilbage.
»Vi vil helt til tops. Aalborg er langt foran, også økonomisk, og det vil de være i mange år. Men vi skal måle os med dem, og vi vil gerne have mesterskabet tilbage til Fredericia. Vi vil også gerne spille europæisk håndbold, for det giver os en stemme i Europa og betyder noget for rekruttering og talentudvikling. Vores mål er at få guldet hjem til Fredericia. Vi vil udfordre Aalborg i 2029, og vi vil gøre alt for at se, om det kan ske før« siger Thomas Renneberg-Larsen.
Han læner sig tilbage i stolen på STATIONEN, stadig rolig, stadig handlekraftig. Han ved, at det ikke bliver nemt. Han ved, at klubben er i en overgang, hvor resultater ikke kommer automatisk. Men han insisterer på, at FHK er på vej den rigtige vej.
»Det tager tid at ændre tingene. Det tager tid at justere forsvaret og finde det nye udtryk. Men vi arbejder målrettet, og vi tror på projektet. Vi vil blive målt på resultater, men vi vil også blive målt på, hvordan vi udvikler os. Og vi tror på, at vi kan levere« siger han.
Fredericia HK har taget et skridt, der har vakt opsigt. De har sagt farvel til en træner, der har leveret historiske resultater, og de har sat kurs mod en ny fremtid. Ambitionen er intakt, drømmen lever, og direktøren er klar til at stå på mål for beslutningerne.
POLITI. Sydøstjyllands Politi advarer igen om kontaktbedrageri efter flere sager i både Fredericia og Kolding. Ved torsdagens pressebriefing fortæller politikommissær Susanne Hviid, at ældre borgere er blevet kontaktet af mænd, der udgav sig for at være fra banken.
I Fredericia forsøgte en mand tirsdag klokken 15.10 at franarre en 72-årig kvinde på Damsbovej penge. Hun blev ringet op af en person, der sagde, at hendes konto var ved at blive hacket. Kort efter dukkede en mand op ved kvindens bopæl.
»Han beskrives som cirka 170 centimeter høj, muskuløs og med skæg til brystet. Han er 30 til 35 år gammel og har mørkt hår. Kvinden lagde mærke til, at der holdt en postkasserød bil i nærheden,« siger Susanne Hviid.
Kvinden fornemmede, at hun var ved at blive snydt, og undgik derfor at udlevere hverken kort eller oplysninger.
I Kolding lykkedes det derimod gerningsmænd at gennemføre et bedrageri. Mandag klokken 11.30 blev en 83-årig kvinde kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Hun blev overtalt til at oplyse sit MitID, hvorefter der blev hævet 30.000 kroner fra hendes konto via MobilePay.
Senere samme dag blev en 88-årig kvinde i Seest udsat for et lignende forsøg. Hun talte i telefon med en mand, der udgav sig for at være fra banken. En gerningsmand mødte op på adressen og fik fat i hendes kort, men stjal også guldsmykker fra hjemmet.
»Gerningsmanden beskrives som 30 til 35 år gammel med lys hud, sort hår og langt sort skæg. Han var cirka 170 centimeter høj, iført mørkt tøj og mørke sko. Det lykkedes ham ikke at hæve penge, fordi koden til kortet var forkert, men guldsmykkerne blev stjålet,« fortæller Susanne Hviid.
Politiet understreger, at banker aldrig sender medarbejdere ud for at hente kort eller beder borgere udlevere MitID.
»Vi ser desværre flere sager, hvor gerningsmændene målretter sig ældre borgere. Vi opfordrer alle til at være meget påpasselige og til at kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger,« siger Susanne Hviid.
BUSINESS. Der dufter af kaffe i STATIONEN, og stemningen er rolig på den måde den kun er dagen efter et stort arrangement. I går stod iværksættere fra Danmark og udlandet foran dommere og partnere i Fredericia og pitchede løsninger til en datacenterindustri der vokser hurtigere end de fleste kan tælle. I dag er blikket vendt fra scene og spotlys til implementering og næste skridt.
»Pitchdagen var vigtig. Den skabte momentum og viste bredden i idéerne. Men det er i dag arbejdet begynder. Vi skal hjælpe de bedste hold fra præsentation til pilot og fra pilot til skala,« siger Henrik Hansen, direktør i Danish Data Center Industry.
David Mogensen.
AVISEN har allerede skrevet historien om, at Fredericia bliver hjemsted for Net Zero Start-Up Hub. Det nye er, hvad det konkret betyder, når støvet har lagt sig. Derfor mødes vi til en længere samtale om retning, realisme og resultater.
»Fredericia har en usædvanlig tæt koncentration af energiinfrastruktur. Energinet, raffinaderi, havn og virksomheder der kan sektorkoble i praksis. Det gør byen til et levende laboratorium. Her kan du teste teknologi i virkelige omgivelser i stedet for at lade den dø på et excel-ark,« siger David Mogensen, ekstern projektkonsulent, Energi & Klima i Business Fredericia.
Han lægger ikke skjul på, at dagen i går også var en eksamen for byens samlede fortælling. Om Fredericia kunne levere rammer, netværk og tempo. Svaret fra salen var positivt, men forventningerne er det samme.
»Vi har rakt hånden i vejret og sagt, at vi vil mere end blot at facilitere. Vi vil være stedet hvor energivirksomheder, datacentre og kloge hoveder mødes og flytter noget. Det forpligter,« siger han.
Henrik Hansen. Foto: AVISEN
Pitchdagen gav tre vindere med kontante præmier og op til ti selskaber, der nu vurderes til et seks måneders forløb fra årsskiftet. Formatet er enkelt at forklare og svært at levere. Mentorforløb. Adgang til industripartnere. Test og demo. Et advisory board med tunge profiler der hjælper med produkt, kommercialisering og investorklarhed. Ambitionen er ligeså enkel. Færre powerpoints. Flere pilotprojekter.
Henrik Hansen sætter rammen skarpt. »Datacenterindustrien er blevet en nøglespiller i den grønne omstilling, fordi digitalisering driver energiforbrug. Branchen har allerede presset forbruget pr. beregning ned. Men væksten i data spiser effektiviseringer til morgenmad. Nu handler det om køling, lagring, back-up og integration med energisystemet. Det er her start-ups kan gøre en reel forskel.«
Han nævner konkrete spor. Udnyttelse af overskudsvarme. Smartere styring af fleksibelt forbrug. Erstatning af diesel i back-up med grønne brændsler. »Vi tester ikke for testens skyld. Vi tester fordi løsningerne skal kunne rulles ud i en branche der er global fra dag ét.«
Hvorfor Fredericia og hvorfor nu. David Mogensen hælder mere kaffe op og peger ud i luften som om energiinfrastrukturen lå lige uden for vinduerne. »Det unikke ved Fredericia er nærheden. Spildvarme fra én aktør bliver til fjernvarme for borgere og procesvarme for virksomheder. Energinet ligger her med dyb viden og mange hoveder. Havn og logistisk adgang er i baghaven. Du kan gå fra whiteboard til varmeveksler på samme dag. Den korteste vej mellem idé og drift går gennem korte afstande.«
Han ved også, at fortællingen om grøn innovation hurtigt bliver uld i mund. Derfor skiller han begreberne ad. »Grøn i verdensklasse rummer biodiversitet og affaldssortering. Det er kommunens drift og borgernes hverdag. Vores spor er erhvervsudvikling i energi. Virksomheder, arbejdspladser og eksport. Vi hjælper ikke kun klimaet. Vi flytter også BNP.«
Det er store ord, men tallene understøtter ambitionen. Efterspørgslen på datakraft stiger voldsomt drevet af AI, streaming og cloud. Samtidig står elnet og varmeforsyning over for den største modernisering i årtier. Når de to kurver mødes, opstår vinduet for løsninger der kan bygges, skaleres og eksporteres.
»Store virksomheder kan ikke løse alt alene. De har volumen og kundebase, men tempoet kan være lavere. Start-ups kan derimod flytte sig hurtigt, hvis de får adgang til rigtige kunder, rigtige data og rigtige testfaciliteter. Det er præcis den bro vi bygger her,« siger Henrik Hansen.
Hvad betyder det for borgerne der ikke går op i servere og PPA-aftaler. David Mogensen trækker tråden hjem. »For borgerne betyder det først og fremmest arbejdspladser og bosætning. Den type familier vi tiltrækker med energi og digital infrastruktur passer godt til Fredericia. De bidrager til foreningsliv, skoler og skattegrundlag. Og de kommer fordi vi har noget de ikke kan få andre steder.«
Der er en konkret plan bag ordene. De udvalgte virksomheder flytter fysisk til Fredericia i forløbsperioden. Ikke kun til mødedage, men til et dagligt miljø tæt på partnere og forsyningsselskaber. »Vi vil have puls i huset. Viden skal smitte af ved kaffemaskinen, ikke kun i PowerPoint,« som Henrik Hansen formulerer det.
Samtidig er fundingsporet åbent. Et første projekt på ti millioner er landet, og flere EU- og nationale ansøgninger er i pipeline. »EU kigger i disse år på præcis det krydsfelt vi repræsenterer. AI ind i energisystemet. Effektiv køling. Sektorkobling. Jo skarpere profil vi viser, jo lettere er det at tiltrække midler. Det er ikke bare pæne ord. Det er en konkret løftestang for at komme hurtigere fra idé til implementering,« siger Kristian Bendix Drejer.
Der er selvfølgelig risiko. Iværksætteri er aldrig en sikker aktie. Henrik Hansen er realistisk. »Nogle løsninger virker ikke. Det skal vi finde ud af hurtigt og ærligt. Derfor laver vi korte forløb, tydelige milepæle og adgang til pilotsites. Hellere aflive tidligt end at sylte et måske i tre år. Og hellere hjælpe de rigtige tre virksomheder rigtigt meget end at varme ti lunkent.«
Spørgsmålet om tempo vender tilbage flere gange under snakken. Hele ideen med hubben er at skære tid ud af udviklingsforløb. At få hurtigere svar på det eneste spørgsmål der tæller for en skalerbar løsning. Virker det i virkeligheden. Henrik Hansen smiler af det enkle. »Når svaret er ja, skal vi kunne sætte flere stempler på hurtigt. Kunden. Kapitalen. Kompetencerne.«
Kaffen er drukket op, og noterne lukker. Fra gårsdagens scene til dagens håndværk er der ikke langt i Fredericia. »Vi er ikke færdige, fordi et event gik godt. Vi er først begyndt,« siger David Mogensen og rejser sig.
Udenfor kører hverdagen ufortrødent videre. Der er ikke noget højstemt over det. Det er bare sådan virksomheder bliver til. I et rum med kort afstand mellem beslutning og drift. I en by der har energi i blodet. I en alliance hvor datacentre og energisystem lærer at trække i takt.
»Fredericia er et arnested, ikke et mål i sig selv. Løsningerne skal videre ud i Europa. Men det starter her,« siger Henrik Hansen.
Sådan lyder konturen. Mindre fanfare, mere friktion. Mindre scene, mere skema. Det er sådan forandring ser ud, når ordene har fået tyngde. Og det er sådan Fredericia er på vej fra overskrift til indhold. Fra pitch til pilot. Fra pilot til forretning. Begge deler visionerne, og begge tror på, at det bliver stort for Fredericia og industrien.
BUSINESS. Fremtiden er digital, men er vi klar. Det spørgsmål dannede rammen for Fredericia Talks 2025, hvor Business Fredericia for anden gang samlede erhvervsliv, beslutningstagere og eksperter til en hel eftermiddag med oplæg og debat i MesseC.
Knap 250 deltagere lyttede til i alt ti oplægsholdere, der fra hver deres vinkel satte fokus på digitalisering, suverænitet, kunstig intelligens, data og grøn teknologi.
Borgmester Christian Bro bød velkommen og benyttede lejligheden til at fremhæve Fredericias rolle i udviklingen af fremtidens grønne teknologier, ikke mindst i relation til datacenterindustrien. Han glædede sig samtidig over den flotte svarprocent og placering i dette års DI-analyse og samarbejdet med Business Fredericia.
Fra Christiansborg var digitaliserings- og it-ordfører Christoffer Aagaard Melson blandt oplægsholderne. Han pegede på regeringens stigende fokus på digitalisering, både når det gælder børn og unges dannelse og i forhold til Danmarks suverænitet og afhængighed af andre nationer.
Henrik Hansen, direktør i Danish Data Center Industry, tog temperaturen på datacenterindustrien og tegnede et billede af en branche i fortsat vækst med stigende bidrag til samfundet.
Et internationalt indslag fulgte, da Alberto Ravagni satte scenen for dagens pitch event i Net Zero StartUp Hub. Han præsenterede de tre vindere og de syv virksomheder, der er gået videre i programmet.
AI fyldte naturligvis også. Tech-ekspert Anders Bæk leverede et inspirerende oplæg om status og fremtid for kunstig intelligens. Det satte gang i refleksionerne hos moderator Lykke Møller Kristensen, der stillede spørgsmålet, om vi som mennesker overhovedet er klar til den udvikling. Hun pegede på, hvor massivt AI allerede fylder i journalistikken, og annoncerede samtidig, at Dataethics til foråret 2026 lægger en konference i Fredericia under overskriften »AI – fra hype til how«.
Efter en netværkspause tog oberst Henrik Graven Nielsen ordet med et lokalt forankret oplæg om forsvarets udvikling og nye tiltag.
Herefter indtog Christofer Carleson, Head of Digital Natives Denmark fra Google, scenen. Han satte rammerne for den omfattende udvikling og forskning, Google er en del af på området for generativ AI.
Også Center Danmark var repræsenteret ved Søren Skov Jakobsen, der fortalte om anvendelsen af data til blandt andet energioptimering.
Konferencens sidste oplæg blev leveret af Mirco Elster-Reimer, der i 40 engagerende minutter trak de lange linjer mellem Big Tech, digitalisering, Trump, EU og Kina.
Fredericia Talks 2025 viste, at den digitale fremtid ikke kun er et globalt anliggende, men også et lokalt. Med knap 250 deltagere, internationale oplægsholdere og stærke lokale perspektiver cementerede arrangementet Fredericia som en by, der ikke blot følger med – men også tager aktiv del i at forme debatten.
POLITIK. Efter ti år uden en egentlig undersøgelse af borgernes oplevelse af hjemmehjælp er der nu kommet friske tal på bordet. Ældreministeriets landsdækkende undersøgelse viser, at 81 procent af de ældre i Fredericia er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen de får. Det er en smule over landsgennemsnittet, der ligger på 80 procent. Men tallene peger også på klare udfordringer. Seks procent af borgerne er direkte utilfredse, og variationerne i tilfredsheden mellem forskellige områder er markante.
Byrådsmedlem Kirsten Hassing fra Det Konservative Folkeparti har ventet længe på netop denne viden. »Jeg kan kun være virkelig glad for, at vi endelig får noget data. Vi har brug for at høre direkte fra borgerne, både for at vide hvad der fungerer, og hvad vi kan gøre bedre. Det her er et fantastisk afsæt for at arbejde videre med hjemmeplejen,« siger hun.
Hun understreger samtidig, at undersøgelsen er udarbejdet af ministeriet og ikke kommunen selv, og at det derfor giver et uvildigt billede af borgernes oplevelse. »Det er vigtigt at sige, at det er udenom kommunen. Nu har vi et reelt billede på kommuneplan, og det kan vi bruge,« siger hun.
Selvom tilfredsheden er høj, er det ikke ensbetydende med, at alt er i orden. Undersøgelsen viser blandt andet, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia i høj grad oplever at få besøg af de samme medarbejdere. For Hassing er det en vigtig påmindelse om, hvor der skal sættes ind. »Noget af det, borgerne efterlyser, er flere faste ansigter. Det er jo netop noget af det ældreloven lægger op til med faste teams. Vi er allerede i gang, men det her gør det helt oplagt at skrue endnu mere op for arbejdet,« siger hun.
Rapporten dokumenterer også, at tilfredsheden varierer mellem forskellige ydelser. Der er meget høj tilfredshed med den personlige pleje, hvor 85 procent er tilfredse eller meget tilfredse, men på rengøringsområdet er 16 procent utilfredse. Det er den laveste tilfredshed blandt de undersøgte områder. »Jeg skal selvfølgelig glæde mig over, at den personlige pleje ligger så højt. Men det er klart, at den praktiske hjælp og rengøringen er vi nødt til at kigge nærmere på. Der er for store variationer i oplevelsen af kvaliteten. Jeg har også hørt fra borgere, at nogen er tilfredse, men andre er det ikke. Når vi nu ser, at flere borgere får robotstøbsugere, skal vi også forholde os til det. Det gode ved at få sådan en undersøgelse er, at vi har noget helt konkret at gribe fat i,« siger hun.
Et andet tilbagevendende problem i ældreplejen er sygefraværet, der er med til at skabe ustabilitet for borgerne. Ifølge undersøgelsen oplever 92 procent af de ældre i Fredericia, at hjælpen kommer som aftalt i nogen eller høj grad, men mange savner genkendelige ansigter. For Hassing hænger det sammen. »På plejehjem har vi haft succes med at nedbringe sygefraværet, og det giver både bedre arbejdsmiljø og mere tryghed for borgerne. Den vej skal vi også på hjemmeplejen. Færre sygedage og stærkere teams giver mere genkendelighed for borgerne,« siger hun.
Hun lægger vægt på, at de ansatte fortjener ros. »Vi har nogle dygtige medarbejdere, der knokler og får hverdagen til at hænge sammen. Jeg håber, de tager undersøgelsens resultat som en anerkendelse af deres indsats. Men vi skal også kigge på deres arbejdsvilkår. Hvor mange ældre besøger en hjemmehjælper på en dag. Har de tid nok til borgerne. Vi taler om normeringer i daginstitutioner og sagsstammer i familieafdelingen, men vi skal også turde tale om arbejdsvilkårene i hjemmeplejen,« siger hun.
Undersøgelsen peger også på et andet forhold der bekymrer. 28 procent af de ældre i Fredericia oplever, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvilken hjælp de kan få. Samtidig svarer hver femte, at de har lav eller ingen tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis behovet vokser. »Vi har et ansvar for at borgerne ved, hvilken hjælp de kan få, og hvorfor de får den hjælp, de gør. Det her er et af de punkter, vi skal have forbedret. Det er simpelthen ikke godt nok, at så mange føler sig utilstrækkeligt oplyst,« siger Hassing.
Samarbejdet med de pårørende er også et tema. Kun 44 procent oplever, at medarbejderne er gode til at inddrage pårørende i beslutninger om ændringer i hjælpen. For Hassing er det en balancegang. De pårørende skal informeres og involveres, men det skal ske med respekt for den ældres selvstændighed og privatliv.
Endelig er der spørgsmålet om livskvalitet. Ifølge rapporten vurderer 31 procent af de ældre i Fredericia deres livskvalitet som nogenlunde, mens 10 procent vurderer den som dårlig eller meget dårlig. Gennemsnittet ligger på 3,7 ud af 5, hvilket igen er lidt over landsgennemsnittet. For Hassing er det et signal om, at kommunen har en bredere opgave end blot at levere praktisk hjælp. »Vi har et ansvar. Det er derfor vi er der, for at skabe en oplevelse af høj kvalitet hos borgerne. Selvfølgelig er der forskel på folks ressourcer og udfordringer, men vi skal tage opgaven på os. Noget af det vi skal kigge mere på, er hvordan vi kan skabe mere tid sammen med de ældre. Det er også det ældreloven lægger op til, et paradigmeskifte hvor medarbejderne får mere tid sammen med den enkelte. Og det kan være med til at løfte livskvaliteten,« siger hun.
Alt i alt står Fredericia med et solidt resultat i den første store undersøgelse, men også med tydelige opgaver for fremtiden. Kirsten Hassing opsummerer selv situationen. »Vi er ikke i mål. Men vi har nu et klart billede af, hvor vi skal sætte ind. Og det er første skridt,« siger hun.
BILLUND. Torsdag morgen var luftrummet over Billund Lufthavn midlertidigt lukket. Sydøstjyllands Politi fortæller, at man klokken 04.21 modtog en anmeldelse om ulovlig droneaktivitet i området.
Vagtchef Andreas Juul oplyser til AVISEN, at der endnu ikke er bekræftet droneaktivitet, men at politiet fortsat arbejder på stedet.
»Vi kan ikke på nuværende tidspunkt bekræfte, at der rent faktisk har været droner i området. Vi er stadig til stede og i gang med efterforskningen,« siger han og understreger, at der ikke har været fare på færde.
Hos Billund Lufthavn bekræfter pressechef Dan Prangsgaard, at lufthavnen var lukket i en periode. Til Ekstra Bladet siger han: »Der har været en hændelse, som har gjort, at vores luftrum har været lukket i en periode på omkring en times tid her tidlig morgen torsdag.«
Lukningen af luftrummet stod på i cirka en time, men trafikken er nu normaliseret. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om, hvorvidt hændelsen har forbindelse til andre droneobservationer i løbet af natten og morgenen.
Også lufthavnene i Aalborg, Rønne og Esbjerg har været berørt af lukninger torsdag.
POLITIK. Debatten om det borgerlige valgforbund i Fredericia har fyldt massivt i valgkampen. Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste står skulder ved skulder i en aftale, der fastslår, at borgmesterposten kun kan findes i blå blok. Men Det Konservative Folkeparti har valgt at stå udenfor, og det skaber både frustrationer og bekymringer.
Dansk Folkepartis borgmesterkandidat og viceborgmester, Susanne Eilersen, er en af dem, der står midt i debatten. Hun bakker helhjertet op om valgforbundet, men lægger samtidig vægt på, at hendes største ønske er, at alle blå partier – også Konservative – til sidst kan finde sammen.
»Nu er vi mange partier i det her valgforbund. Vi vil gerne sætte trumf på, fordi vi ikke har én borgmesterkandidat. Rød blok har som regel Socialdemokratiets spidskandidat, som de alle peger på, hvis der er flertal. Det har de godt nok ikke år, hvor også Cecilie Roed Schultz er borgmesterkandidat, men normalt er det sådan, at man i rød blok peger på én; og det er en socialdemokrat. Vi har lavet lidt noget andet, fordi vi er flere borgmesterkandidater i blå blok. Derfor har vi givet hinanden håndslag på, at hvis valgforbundet har 11 mandater eller derover, så finder vi borgmesteren inden for det her fællesskab,« siger Susanne Eilersen.
Ærgerligt at Konservative står udenfor
Hun betegner det som et tab, at Konservative ikke ønsker at være en del af valgforbundet.
»Jeg synes, det er ærgerligt, at Konservative ikke ønsker at være med. Selvfølgelig gør jeg det. For jeg håber på, at vi på valgnatten kan finde sammen i en konstituering alle sammen – alle de blå, også Konservative. Det er faktisk mit ønske, ja hele Dansk Folkepartis ønske, at vi alle sammen finder sammen i en konstellation efter valget. Og gerne også med partier hen over midten, så vi bliver så bredt repræsenteret som muligt,« siger hun.
Hun ser det som et naturligt næste skridt, at de partier, der har samarbejdet om budgetterne de seneste to år, kan fortsætte den kurs. »Mit ønskescenarie er, at os, der har lavet budgetter de sidste to år, kan sætte os sammen og finde ud af en god konstituering på valgnatten. Det er faktisk mit højeste ønske,« siger hun.
Frygten for en Kolding-model
I valgkampen har flere partier brugt budskabet om, at en stemme på Konservative i virkeligheden er en stemme på Socialdemokratiets borgmesterkandidat Christian Bro. Susanne Eilersen tager afstand fra at bruge netop den formulering, men hun deler bekymringen bag.
»Jeg ved ikke, om jeg selv har brugt det budskab. Men der har været beslutninger i byrådssalen, hvor man kunne være bekymret for, om vi kigger ind i en ny Kolding-model i Fredericia. Og det ønsker jeg ikke for byen, fordi det ikke er en holdbar konstellation at gøre det på den måde, efter min mening. Hvis jeg er i et valgforbund, vil jeg heller ikke risikere at levere stemmer til nogen, der bagefter går hen og laver en konstellation med Socialdemokratiet alene. Det vil jeg ikke være med til,« siger hun.
Hun er bevidst om, at politik er uforudsigeligt. »Der er altid noget at være bekymret for i politik. Man har en aftale, til man ikke har den længere. Sådan er det altid. Valgforbundet er sådan set overordnet kun et teknisk forbund om, at der ikke skal gå stemmer til spilde. For uanset hvilke aftaler man laver inden et valg, kan det se helt anderledes ud på valgnatten, alt efter hvordan borgerne stemmer. Så det er en hensigtserklæring,« siger hun.
Timingen før pressemødet
En del af striden handler om kommunikationen. 14 minutter før valgforbundet blev præsenteret på et pressemøde den 12. juni, fik Tommy Rachlitz Nielsen en SMS fra Venstres spidskandidat Peder Tind, hvor han blev orienteret om, at aftalen nu blev meldt ud uden Konservative.
Susanne Eilersen afviser, at det var bevidst at orientere ham så sent.
»Det har jeg faktisk ikke nogen fornemmelse af, for jeg er ikke bekendt med, hvornår den SMS er afsendt. Hensigten var, at Tommy skulle have det at vide, inden man meldte det ud. Men der havde jo også været dialoger forinden. Vi havde siddet sammen flere gange – to eller tre gange, husker jeg – hvor vi alle sammen, også Konservative, havde diskuteret det. Så der havde været en del dialog, inden pressemødet blev afholdt,« siger hun.
Et ønske om at samle
Susanne Eilersen insisterer på, at hun ser Konservative som en del af det borgerlige samarbejde – også selv om de har valgt at stå udenfor valgforbundet.
»Jeg håber virkelig, at vi kan finde sammen alle sammen. Jeg ser helst, at blå blok står samlet, og at vi kan lave en bred konstituering, hvor vi både repræsenterer de partier, der allerede har samarbejdet, og gerne også får partier fra midten med. For det handler om at give Fredericia stabilitet og retning. Fredericia fortjener et politisk skifte. Det er det, jeg ønsker mig mest af alt,« slutter hun.
KRIMI. En usikker og slingrende kørsel midt om natten førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel i Vejle.
Klokken 00.45 kørte en uniformeret...
