I sidste uges artikel ”Borgernes forandringskraft” skrev vi om nødvendigheden af en tilstrækkelig og vedholdende forandringskraft i samfundet og hos den enkelte borger for at skabe og gennemføre de nødvendige forandringer. Forudsætningen herfor er viljen, modet og evnen. Men hvordan skaber vi viljen, modet og evnen til denne forandringskraft? Det handler denne uges artikel om.
Viljen og modet før evnen
Viljen, modet og evnen til forandring hænger uløseligt sammen. De er på mange måder hinandens forudsætninger. Ingen af dem kommer af sig selv, og de skal læres, opøves, trænes og vedligeholdes.
Viljen, modet og evnen til forandring skal dannes som det allerførste, før selve forandringsprocessen for alvor sættes i gang. Viljen og modet kommer før evnen, for både viljen og modet skal være med til at motivere os til at udvikle den konkrete evne til at foretage den forandring, vi ønsker.
Viljen og modet udspringer af vores identitet, grundlæggende værdier, emotioner, følelser og tanker vedrørende forandringer. Viljen, modet og motivation til forandring styrkes også gennem en ægte medinddragelse af alle involverede samfundsborgere og aktører, så alle involverede føler et medejerskab til den kommende forandring, kan se sig selv i det og mærke, at de er blevet hørt.
Helt fra begyndelsen, og før selve forandringerne igangsættes, skal troen på den kommende forandring opbygges, styrkes og forankres hos den enkelte samfundsborger. Her er samfundsborgernes tillid til, at de valgte politikere kan lede os gennem forandringerne helt afgørende. Behovet for en markant styrkelse af tilliden til de politiske ledere og deres troværdighed har vi skrevet om i tidligere artikler. Det går også forud for forandringernes igangsættelse.
Evnen før handling
Vi taler om evnen før handling. For kvaliteten af de forandringer, som vi ønsker at gennemføre, afhænger fuldstændig af den ændrede adfærd, som vi som samfund og samfundsborgere igangsætter. Og kvaliteten af vores ændrede adfærd afhænger af vores evner hertil – vores kompetencer. Evnen til at gøre de rigtige ting, rigtigt og præcist på det helt rigtige tidspunkt. Før vi igangsætter de egentlige forandringer, skal de nødvendige kompetencer være på plads hos alle aktører i værdikæden, både hos politikerne, embedsværket, medierne, lederne, mellemlederne og medarbejderne/borgerne. De sidste er de vigtigste, for det er medarbejderne og borgerne, der skal bære forandringerne igennem og leve med dem.
Forud for hvert trin i forandringsprocessen skal de nødvendige kompetence opbygges og være tilstede. Derved sikres og styrkes forandringskraften.
Rækkefølgen og tiden er afgørende
Tidligere og igangværende forandringer i samfundet viser, at forandringsmetoden og rækkefølgende af iværksatte tiltag er afgørende for forandringernes succes. Mange forandringsprojekter, flere teoretikere taler om op til 75%, kuldsejler, fordi de overser rækkefølgens betydning og tager de i denne artikels først skitserede og afgørende elementer (Viljen, modet, troen og tilliden) for givet.
Som artiklens billede viser angribes mange forandringsprojekter af et forudindtaget tidspres, som foranlediger overspringshandlinger og en undervurdering af betydningen af først at bruge tilstrækkelig tid på at få viljen, modet, troen og tilliden til forandringen godt på plads fra begyndelsen.
Netop når tidspresset føles højest, er der god grund til – for et øjeblik – at genoverveje om den tilstrækkelige forandringskraft er på plads. Tiden til det er altid givet godt ud. For det er kun, hvis du under genovervejelsen bliver i tvivl, om forandringskraften holder, at du må stoppe op og styrke forandringskraften, før du går videre.
Forandringskraft som fag og tema
Når vi skriver og taler om forandringskraft og evnen til forandring, så er det jo i grunden hovedsagelig ledelse og selvledelse, som vi taler om. Nogen vil sikkert kalde det personlig ledelse og ledelse af andre.
Det ”at lede” sig selv og/eller andre er jo egentligt ret enkelt – nemlig at gøre noget eller få andre til at gøre noget, som man ellers ikke ville have gjort, bevidst eller ubevidst. Men det viser sig jo ofte i virkeligheden, at det ret enkle ikke er så simpelt endda. Specielt når forandringerne bliver italesat som store, historiske forandringer i Breaking News, helt ud af proportioner i forhold til den bestående kontekst.
Derfor bør ”Forandringskraft – Viljen, modet og evnen til forandring” indføres som et tværgående fag og tema i dannelsen og uddannelsen af alle samfundsborger, som livslang læring uanset position og ståsted i samfundet.
Allerbedst vil det være, hvis forandringskraften bliver en helt naturlig og indbygget del af samfundsborgernes hverdag og dagliglivet. En hverdag hvor nysgerrighed, kreativitet, og engagement i samfundsudviklingen sættes i fokus. En hverdag hvor kompetenceudvikling i viljen, modet, troen, tilliden og evnen til rettidige forandringer er i højsæde og indlejres i dagliglivet, både hos den enkelte samfundsborger og i fællesskabet.
Det allervigtigste er måske ikke kun at forstå, men også at udleve overbevisningen om, at for at vi kan leve det liv, som vi ønsker os – over tid, så bliver vi nødt til at forandre os i forhold til den foranderlige og dynamiske verden, som vi lever i, og de mennesker vi vælger at bygge vores samfund op sammen med.
Det afgørende er, om vi, som medspillere i skabelsen af vores fremadrettede meningsfulde liv, kan blive bedre i stand til rettidigt at se, høre og mærke forandringerne omkring os. Og hvor vi sætter fokus på de ting og forhold, som vi kan gøre noget ved, og som vi har indflydelse på, og som vi ønsker vores samfund bevæger sig henimod.
