Fire mænd fra Nord- og Vestjylland var mandag aften involveret i et usædvanligt trafikuheld, hvor de hver især kolliderede med en genstand, som normalt ikke findes på motorvejen.
En voldsom vind rasede mandag aften, og det ser ud til, at tagpladen af blik, som de fire nord- og vestjyske bilister kolliderede med, enten blev tabt af en anden bilist eller er måske blæst af en nærliggende virksomhed. Det vides dog ikke, hvor tagpladen præcis kommer fra.
– Det blæste meget kraftigt i aftes da jeg var ude med hunden, cirka samtidig er det her sket, enten har en anden bilist tabt tagpladen, eller også er den blæst af en omkringliggende virksomhed. Den blev påkørt af fire køretøjer, som alle fik skader, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross.
Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fortæller, at alle fire køretøjer påkørte den 4,8 meter lange og 0,5 meter brede tagplade på vejen i vestgående retning efter broen. Mens bilisterne undgik kvæstelser, fik bilerne flere skader.
– De to af bilerne kunne ikke køre derfra og måtte hentes af Falck, siger Mikkel Ross.
Vejdirektoratet var også til stede, for at fjerne blikpladen. Politiet står dog stadig tilbage uden viden om, hvem der mangler deres tagplade.
Tidlig søndag morgen omkring 05:00 blev en 21-årig mand overfaldet på Prinsessegade, ud for nummer 55, i nærheden af Domus Axel. Ifølge anmelderen var han på vej hjem fra byen, da han blev angrebet af to personer på cirka hans egen alder, der slog ham og skubbede ham ned på jorden.
Anmelderen var selv beruset på tidspunktet for overfaldet og kan derfor ikke nøjagtigt huske detaljerne, han beskriver dog den ene af de mistænkte personer som mellem 180 og 185 centimeter høj, lys i huden, normal kropsbygning og dansk af udsende. Der er stadig behov for flere vidner til at afdække begivenhederne, så har man set noget, opfordrer Sydøstjyllands Politi til at der ringes 114.
Forurettede pådrog sig mindre skader, men intet alvorligt.
Natten til tirsdag klokken 02:14 udførte politiet et færdselsstop på Huslodsvej i Fredericia, bag rattet af bilen fandt de en narkopåvirket 29-årig mand uden kørekort, samtidig skulle passageren i bilen blande sig i politiets arbejde.
Manden, som er fra Fredericia kommune blev under visitation fundet i besiddelse af både et knojern og en kniv, derfor sigtedes han for overtrædelse af våbenloven, foruden sigtelser for kørsel uden førerret og kørsel i narkopåvirket tilstand.
Samtiden med at visitationen pågik blandede bilens passageren sig i politiets arbejde, han endte med at blive så ophidset at, manden der ligeledes er 29 år, men fra Ribe, anholdes for at lægge hindring i vejen for polititjenestemand i funktion.
Begge personer blev senere løsladt efter afslutningen af deres sager.
SDU-forskere har gennemført verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov. Studiet viser at danskere i høj grad har behov, som med fordel kunne tænkes ind i sundhedsvæsenet.
Tænker du nogle gange over, hvad der sker, når vi dør, om vi har en sjæl, eller hvad meningen med livet er? Dette – og meget mere – gør ny forskning os nu klogere på.
Mere end 100.000 danskere blev i 2021 inviteret til at deltage i den største spørgeskemaundersøgelse, der til dato er lavet i verden på området. De fik stillet 20 spørgsmål, alle omhandlende åndelige og eksistentielle behov. Over 80 procent af dem der svarede, tilkendegav at de i den sidste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov.
Det første studie baseret på undersøgelsen er netop publiceret i Lancet Regional Health – Europe.
– Vi lever i et samfund, hvor religion og spiritualitet er tabuiseret og noget vi sjældent snakker med hinanden om. Hvad vi tror på, hvorfor vi er her, hvad der mon sker, når vi skal dø. Og så kan man foranlediges til at tro at det ikke er vigtigt, eller noget vi ikke skal tage os af i sundhedsvæsnet. Men vores studie viser overbevisende, at de her emner er vigtige for danskere, fortæller Tobias Anker Stripp, læge og ph.d.-studerende, som er førsteforfatter på studiet.
Intuitivt vigtige behov
Deltagerne i undersøgelsen er blandt andet spurgt om behov for at finde indre fred og at gøre noget for andre, og netop disse to emner har flest vægtet højt.
– At opleve indre fred og at give noget af sig selv videre til andre er klassiske eksistentielle eller åndelige behov. Og selvom vi ikke altid italesætter det sådan, så mærker de fleste af os intuitivt, at dette er vigtigt. Cirka en femtedel danskere har også rapporteret et religiøst behov – det vil sige et behov relateret direkte til troen på noget større. Alt det har vi nu vist i tal.
– Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg jo, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom. Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop, siger Tobias Anker Stripp.
Viden kan bruges i praksis
Det er Jens Søndergaard, professor i Forskningsenheden for Almen praksis og praktiserende læge, enig i.
– Dette studie understøtter den helhedsorienterede tilgang, som almen praksis ser som helt central og man i årevis har uddannet praktiserende læger i. Denne tilgang bør udbredes til og understøttes af det samlede sundhedsvæsen.
-Det er også et skift i den rigtige retning for den medicinske forskning, at et anerkendt tidsskrift som Lancet tager dette emne op, som ellers er atypisk, mener han.
Hvordan bliver vi bedre til at tale?
Professor Niels Christian Hvidt er sidsteforfatter på artiklen og den, der satte undersøgelsen i værk for snart en del år siden. Han forsker i netop omsorgen for de eksistentielle og åndelige behov, undersøgelsen afdækker, og ser meget positivt på meldingerne fra praktikerne, for:
– Danskere taler ikke meget om deres overbevisninger og personlige værdier, og har også en lav grad af religiøs praksis. Men som undersøgelsen viser, har vi i Danmark præcis de samme behov for indre fred, mening, tro og håb, som man ser i mere religiøse lande.
– Undersøgelsen rejser derfor spørgsmålet om, hvordan vi bliver bedre til at tale om disse behov, også i sundhedsvæsenet, især når livet bliver rigtig svært, for det kan have direkte betydning for, hvordan vi møder livet og de udfordringer, det kan give os.
Om studiet: – 106.000 danskere modtog undersøgelsen i deres e-boks. 26.678 deltog (25,6%). – Af de inkluderede deltagere rapporterede 19.507 (81,9%) mindst et stærkt eller meget stærkt åndeligt behov i den seneste måned. – Danskerne scorede højest på behov for indre fred, efterfulgt af generativitet, derefter eksistentielle behov og sluttelig religiøse behov. – At være tilknyttet en religiøs eller åndelig praksis, regelmæssigt at meditere eller bede samt selvrapporteret lav sundhed, lav livstilfredshed eller lav trivsel øgede sandsynligheden for at have åndelige behov.
Den 45-årige mand har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.
En 45-årig sydamerikansk mand er mandag ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg blevet idømt otte års fængsel og udvist for bestandig i en sag om voldtægt og blufærdighedskrænkelse af et barn, begået gentagende gange over en flerårig periode.
Blufærdighedskrænkelsen har fundet sted i perioden fra 2010 til 2012, hvor pigen var mellem fem og otte år gammel, mens voldtægterne har fundet sted fra 2012 til 2021.
Den nu dømte har været anholdt og varetægtsfængslet siden december 2021 og er fortsat fængslet efter dommen.
Han har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.
I dag tirsdag den 14. marts finder årsdagen for den officielle åbning af Posthuset – Koldings Socialøkonomiske Hub sted. Dagen hvor ambitionen med et hus, der skulle bringe et nyt og anderledes liv til bymidten og samle socialøkonomiske virksomheder i et erhvervs fællesskab begyndte. På mange måder blev den 14. marts 2022 begyndelsen på en innovativ ramme, hvor der udvikles nye samfundsløsninger med fokus på sociale-, bæredygtige-, kulturelle- samt beskæftigelses- og miljømæssige effekter.
Posthuset fejrer årsdagen med et fuldt udlejet hus, hvor socialøkonomiske virksomheder udnytter hindanen til fulde med Posthuset som centrum for inspiration, nye samarbejdsmuligheder, og idéer der udleves. Nye virksomheder skal derfor forvente at skulle på venteliste, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at blive en del af fællesskabet, der udvikler nye strategiske partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder, kommercielle virksomheder, sociale iværksættere og uddannelsesinstitutioner.
– På forholdsvis kort tid er det lykkes at få skabt en socialøkonomisk erhvervspark, der øger samspillet virksomhederne imellem, tilbyder nye fællesskaber for mennesker der ellers er sårbare samt være et omdrejningspunkt for events. Derudover rummer huset stadig i dag mange uudforskede potentialer. Et år efter åbningen ser vi den store værdi huset giver til byen og de mange mennesker, som posthuset hver dag hjælper til at blive en del af arbejdsmarkedet og nye fællesskaber, fortæller Villy Søvndal.
Fest for udviklingshæmmede, jobskabelse og møde mellem NA – anonyme narkomaner
Og Posthusets værdi for byen er tydelig, hvis man spørger Birte Muhs leder af Socialøkonomi og projektleder for Posthuset. For eksempel ydes der hjælp til dem, der ikke har råd til konfirmationskjolen, virksomhederne arrangerede i fællesskab fest for udviklingshæmmede og anonyme narkomaner finder her lokaler, hvor misbrugerne kan støtte hinanden på vejen ud af misbruget. Derudover er posthuset centrum for flere virksomheder, der tænker anderledes i forbindelse med skabelsen af jobs. Et godt eksempel er FlexFabrikken, der med åbningen af et nyt produktionshus udvikler og prøver nye beskæftigelsestiltag af, der skal hjælpe endnu flere mennesker med forskellige udfordringer i arbejde. Arbejdspladser der er brug for, hvis vi skal have den sidste gruppe af udfordrede ledige i job og aktivere ressourcerne, de har.
– Posthuset har i dag stor betydning for Kolding og de mange mennesker, som benytter huset hver dag. Igen og igen er virksomhederne i Posthuset med til at skabe arbejdspladser til mennesker med forskellige udfordringer, og der bliver skabt et rum, hvor mennesker kan mødes og yde støtte til hinanden i en hård hverdag. Der er så mange ildsjæle knyttet til Posthuset, som på forskelligvis brænder for at gøre en forskel, fortæller Birte Muhs
Video fra Posthuset:
I anledning af posthusets 1-års fødselsdag er der lavet en video, hvor virksomheder fra Posthuset og Leder af Socialøkonomi, Kolding Kommune, Birte Muhs fortæller om den værdi Posthuset har haft for Kolding og socialøkonomiske virksomheder det seneste år.
Madsbyparken i Fredericia kan se frem til et nyt aktivitetsområde til glæde for børnene. Mandag blev første spadestik taget og efter planen, så er det store klatretårn færdigt efter påske.
Det er Kent Jensen, leder af faciliteter i parken, som blandt andre står i spidsen for projektet. Selve klatretårnet vil optage et område på 23×23 meter.
– Området vil have forskellige tårne, hvor man kan klatre op, og områder i midten, hvor man kan ligge og slappe af samtidig. Der kan være over 100 børn på en gang. Jeg vil kalde det et klatre-aktivitetstårn, hvor man kan klatre i et af tårerne, samtidig med at andre kan ligge eller sidde inde i midten, så kan man hygge sig eller hvile sig der. Hvad man nu får lyst til, og så er det placeret i et område, hvor vi håber at kunne få de lidt større børn over, sådan at vi får spredt aktiviteterne rundt i legeparken, fortæller Kent Jensen.
Projektet er bakket op af lokale virksomheder og organisationer, herunder Fynske Bank Fonden og Monjasa. Der er brug for penge til at finansiere legeparken, så den fortsat kan være gratis for alle børn, der kommer på besøg.
Madsbyparkens venner, er en frivillig organisation, som hjælper med blandt andet at støtte aktiviteter og udvikling i parken, det er dem som har søgt om midlerne fra de lokale virksomheder. Organisationen står for at arrangere begivenheder i parken i løbet af året, herunder fastelavn, påskeløb, høstmarked og julemarked, som alle er gratis for børnene, men de mangler medlemmer.
– I dag er de cirka 20 medlemmer og når de laver arrangementer, så mangler der virkelig hænder, det er svært at få folk med, vi vil så gerne have nye medlemmer, jeg vil gerne slå et slag for at flere skal melde sig ind, siger Kent.
Han fremhæver samarbejdet med Madsbyparkens Venner, som er afgørende for projektets succes og gør meget ud af at opfordre flere til at deltage i organisationen. Det er vigtigt at øge sin kapacitet, så der kan blive arrangeret flere begivenheder i parken.
– Vi har ikke så meget personale på, så det er rart at have Madsbyparkens Venner som en ressource, som vi kan gå til, når vi har brug for hjælp, siger Kent Jensen.
Madsbyparken har brug for de lokale virksomheder og organisationer, men mest af alt Madsbyparkens Venner, som også arrangerer begivenheder i parken. De mangler medlemmer, sådan at parken kan forblive gratis at besøge. Kent Jensen opfordrer til at flere melder sig ind i organisationen, da det vil være afgørende for fremtiden parken.
Imens Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten ønskede aktindsigt og endnu mere åbenhed i byens havneselskab, mener de andre partier i Fredericia Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg, at der er stor åbenhed i ADP A/S.
Det var havnesagen fra 2021, hvor AVISEN kunne afsløre et overforbrug i selskabet på vine, mad, rejser og sponsorater, der fik flertallet af fredericianske politikere til at ønske en større undersøgelse af ADP A/S. Den fik de, men også den blev kritiseret for manglende åbenhed, og så kostede det i øvrigt både havnen og Fredericia Kommune millioner i advokatsalær og konsulenthonorar. Nu er der derimod landet en løsning, som er spiselig for et stort flertal af byrødderne i Fredericia.
Populisme, allerede stor åbenhed, en god dialog og en vigtig virksomhed. Det er ordene, når samtalen falder på, hvorfor Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti stemte forslaget fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti ned i dag, da der blev afholdt udvalgsmøde i Økonomi- og Erhvervsudvalget i Fredericia Kommune.
Connie Maybrith Jørgensen (SF) Foto: Thomas Max – avisen.nu
– For det første har jeg stemt imod, fordi jeg mener, at de aftaler, vi indgår nu med åbenhed i forhold til ADP A/S er dækkende. Jeg kan ikke forestille mig, hvad der skulle være af større fordele ved en aktindsigt. Jeg synes, at det er en anelse populistisk. Dog vil jeg slå fast at skulle der opstå noget, så skal journalisterne kunne hente svar hos aktionærerne og i byrådet, siger gruppeformand for Socialistisk Folkeparti, Connie Maybrith Jørgensen.
Der skal altid være åbenhed, og skulle noget gå helt galt, så er hun villig til at se på setup igen:
– Vi skal altid svare på det, som medierne spørger om, hvis vi ikke kan svare, så skal vi gå til aktionæren og kræve svar. Hvordan det skulle hjælpe med en aktindsigt, det kan jeg ikke se, konstaterer hun og fortsætter:
– Skulle der blive problemer, så kan det være, at det er det, vi skal bede om, men der er vi ikke nu. Jeg forventer, at der er adgang til alt, hvad der måtte ønskes adgang til. Der vil være noget omkring handler og personaleforhold, hvor der kan være en begrænset adgang, men ellers forventer jeg åbenhed. Jeg synes, at der er åndsvagt at bruge en masse krudt på at lave nogle aftaler om åbenhed, og så ønske alt mulig mere med aktindsigt, så bliver det populistisk. Det er Fredericias borgeres aktier. Det er borgernes selskab; ADP, så det er fint for mig at vide, at vi kan få det at vide, vi skal, hvis vi skal.
Søren Larsen (S). Foto: AVISEN
Gruppeformand for Socialdemokratiet, Søren Larsen mener, at dialogen med ADP A/S altid har været god, og nu er den blevet endnu bedre, hvorfor han ikke finder det nødvendigt med en aktindsigt, der ville stille virksomheden dårligere i konkurrenceøjemed.
– Vi har samme tilgang, som vi hele tiden har haft. De nye vedtægtsændringer åbner selskabet op på en anden måde i forhold til byrådet. Dertil er der nogle konkurrenceparametre, der gør, at vi ikke skal åbne helt op, hvilket vi er store tilhængere af. I fremtiden tilgår byrådet meget mere information og får en større indsigt i, hvad der sker på havnen, hvilket vi også er tilhængere af. Hele omverdenen skal ikke nødvendigvis kunne kigge ind i et aktieselskab, men ejerne skal naturligvis hele tiden have fuld indsigt i, hvad der foregår, og det får vi mulighed for med de kommende vedtægtsændringer, siger Larsen og uddyber:
– Vi har ikke oplevet et problem med gennemsigtighed i forhold til ADP A/S, men jeg erkender, at vi kan gøre det bedre, og det gør vi nu med ændringer. Tidligere har det kun været byrådets repræsentanter, der havde indsigt. Det vindue åbner vi nu, så det er mere transparent for byrådet, hvor flere end hidtil får mulighed for indsigt. ADP A/S har også et ønske om, at ejerne skal have større indsigt og en interesse i at åbne selskabet mere op for offentligheden. Jeg synes, at de kommende ændringer meget velafbalanceret i forhold til åbenhed.
Susanne Eilersen. Arkivfoto: AVISEN
Viceborgmester Susanne Eilersen (O) mener, at dialogen med ADP A/S er blevet rigtig god, og hun ønsker ikke at stille virksomheden dårligere end andre virksomhed, og med den nye ejerstrategi er hun og partiet meget tilfredse, hvorfor hun ikke kunne stemme for Enhedslistens og Det Konservative Folkepartis forslag.
– Vi stemte nej, fordi vi har at gøre med et aktieselskab, der opererer internationalt, hvorfor de skal have samme spilleplade som andre aktieselskaber. Vi har dog bedt om mere åbenhed overfor os som byråd, og mere man kunne lægge ud i forhold til forskellige parametre, herunder nye tiltag, repræsentation, medarbejderudgifter og så videre. Det har vi fået sat på skinner. Vi får halvårligt en grundig indføring i det økonomiske perspektiv, derudover er dialogen mellem byråd og ADP blevet meget tæt, siger Eilersen og tilføjer:
– Vi har ikke brug for at stille ADP A/S som aktieselskab anderledes end andre aktieselskaber, hvorfor vi ikke har ændret holdning de sidste halvandet år. Jeg kan godt forstå forslaget, og var der ikke sket ændringer i dialogen, så kunne vi havde stemt for, men jeg oplever en god dialog, stor transparens og en ejerskabsstrategi, der peger i den rigtige retning, hvorfor vi ikke ser grund til at tage sådanne skridt. Dialogen er virkelig god, og vi er sikret, at hvis der skulle ske ændringer i virksomhedens sammensætning eller direktion, så er vi med undervejs. I de 14 år jeg har siddet i byrådet, har der aldrig været så stor åbenhed, og det gør mig tryg.
Venstres gruppeformand, Pernelle Jensen, frygter for forretningshemmelighederne, hvis der åbnes mere op, og samtidig stiller hun sig tilfreds med den store åbenhed, der bliver givet til byrådsmedlemmerne nu.
Peder Tind og Pernelle Jensen. Arkivfoto: AVISEN
– Vi er kommet meget tættere på virksomheden, tættere end nogensinde før. Det har været en god proces, og åbenheden har aldrig været større mellem kommunen og ADP A/S. Vi ser ikke et behov for aktindsigt. Det er en stor virksomhed, der konkurrerer på markedsvilkår. Det er vigtigt for os at give dem den ro, der skal til for at udvikle virksomheden, hvilket også er vigtigt i forhold til den grønne omstilling. I øvrigt er de også meget åbne i forhold til, at man kan se mange ting på deres hjemmeside. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte op om ADP A/S. Det er en virksomhed, der er vigtig for byen. ADP A/S er blevet et meget mere åbent selskab, siden jeg blev valgt i 2013. Nu kommer ADP A/S til møder i byråd og Økonomi- og Erhvervsudvalget. Jeg synes, at vi er et helt andet sted i dag, siger Jensen og slutter:
– Et af kritikpunkterne tidligere var, at der ikke var åbenhed mellem bestyrelsen og byrådet, men det har der været siden, vi tog dialogen, og med den nye ejerstrategi, så bliver åbenheden tydeliggjort. Vi kan tjekke op på vigtige ting. Det er derfor meget bedre end tidligere. Vi har tillid til den professionelle ledelse, der er ved ADP. Vi vil gerne være med til at understøtte denne.
Der er indgået et forlig mellem Bridgewalking Lillebælt og den gruppe af naboer, der har anlagt sag mod attraktionen. Med aftalen, der er tiltrådt af begge kommuner og de naboer, der havde anlagt sag, etableres en ny nødudgang til Bridgewalkings gæster, mens adgangsbroen fra jyllandssiden nedtages.
Bridgewalking fortsætter sin drift som hidtil, uanset nedtagningen af den jyske adgangsbro, som for naboerne til gengæld betyder, at de gener man har oplevet fra den jyske adgangsbro forsvinder. Med forliget aflyses den igangværende retssag mellem parterne, der var under behandling i Landsretten.
I byretten fik naboerne delvist medhold i forhold til generne fra adgangsbroen og blev tilkendt en erstatning på 1.250.000 kr. En erstatning naboerne ikke ønskede, og som de nu giver afkald på.
Omkostningerne til etablering af ny nødudgang og nedtagning af den jyske adgangsbro afholdes til gengæld af Bridgewalking.
Alle parter er enige om, at der er fundet en god løsning i sagen og ser frem til et fremtidigt godt naboskab. Der er derfor også aftalt et årligt møde mellem netop Bridgewalking og naboerne for at understøtte dette .
KRIMI. En usikker og slingrende kørsel midt om natten førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel i Vejle.
Klokken 00.45 kørte en uniformeret...
