40-årig mand bag hærværk varetægtsfængslet for vold mod politiet

0

En 40-årig mand, der i sidste uge blev fremstillet in absentia og varetægtsfængslet i surrogat for vold mod politifolk, er nu blevet fremstillet i et nyt grundlovsforhør. Han mistænkes også for at stå bag en række hærværk i Horsens. Grundlovsforhøret blev afholdt ved Retten i Horsens klokken 10 i dag.

Ifølge politiet blev den 40-årige mand fremstillet personligt i retten her til formiddag, hvor han blev varetægtsfængslet i surrogat i yderligere fire uger indtil den 15. august. Afgørelsen blev ikke anket af den sigtede, som nu forbliver fængslet mens efterforskningen fortsætter.

Manden er mistænkt for at have begået flere tilfælde af hærværk i Horsens, hvilket førte til hans oprindelige anholdelse. Under anholdelsen blev han yderligere sigtet for vold mod politifolk.

Fyn rundede 800 ladestandere i første halvår af 2023

0
Foto: De Danske Bilimportører

Fyn fik fra juni 2022 til juni 2023 321 nye offentlige ladepunkter. Dette bragte Fyns samlede antal offentlige ladepunkter op på 803. Det udgør en stigning på 67 procent, i samme periode vækstede Fyns lynladepunkter med 55 procent, samtidig med at der blev solgt 64 procent flere elbiler i juni i år end juni sidste år. 

Selvom Fyn i juni havde 803 ladestandere mod 482 ladestandere i juni 2022, så er væksten i antallet af både ladestandere og lynladestandere bremset i løbet af året. I årets begyndelse startede Fyn ud med flotte væksttal i antallet af ladestandere og lynladestander på hhv. 138 procent og 179 procent, men som året er løbet frem er den vilde vækst aftaget og juni måned slutter halvåret af med de laveste vækstal for ladestander, sammenlignet med første halvår af 2022. De gennemsnitlige tal for første halvår af 2023 lander dermed lidt under landsgennemsnittet, på hhv. knapt 95 procent for ladepunkter generelt og 103 procent for lynladepunkter. Landsgennemsnittet var i samme periode på hhv. lidt over 95 procent for ladepunkter generelt og lidt over 110 procent for lynladepunkter. 

– Fyn er vært for meget færdsel og gennemkørsel, derfor er det afgørende, at øen kan tilbyde offentligt tilgængelige lynladepunkter, således at der ikke skabes kødannelser på de store restepladser, siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.

13 elbiler pr. offentligt ladepunkt 

I juni 2022 skulle 12,9 elbiler deles om hvert offentligt ladepunkt på Fyn. Dette tal var i juni 2023 faldet en anelse til 12,7 elbiler per offentligt tilgængelige ladepunkt. Udviklingen har dermed gået meget langsomt. Dette betød at der i juni 2023 blot var 2 procent vækst i antallet af ladepunkter pr. elbil. Fyn ligger lidt over landsgennemsnittet der lyder på 11,1 elbil pr. ladestander.

I juni 2022 måtte 75 elbiler deles om hvert lynladepunkt, dette steg i juni 2023 til 79 elbiler pr. lynladepunkt, hvilket er en tilbagegang på 5 procent. Dette tyder på at tilvæksten af lynladestandere ikke kan følge med tilvæksten af elbiler. Dog ligger Fyn godt placeret ift. landsgennemsnittet, hvor 128 elbiler må deles om hvert lynladepunkt.

47-årig kørte spirituskørsel

0

En 47-årig mand fra Middelfart Kommune blev mandag aften stoppet af Fyns Politi og er nu sigtet for spirituskørsel.

Hændelsen fandt sted på Fjellerupvej i Harndrup i Middelfart Kommune, hvor den 47-årige mand blev standset af politiet omkring klokken 20:54.

Fyns Politi bekræfter hændelsen og oplyser, at manden nu vil blive sigtet for spirituskørsel.

Forsøg på bilvandalisme i Teglgårdsparken

0

Middelfart Kommune blev i de tidlige mandag morgen timer, scene for et hændelse af hærværk. Der blev anmeldt et forsøg på bilvandalisme i Teglgårdsparken, hvor en eller flere ukendte gerningsmænd har forsøgt at knuse ruden på en parkeret bil.

Hændelsen er blevet meldt til Fyns Politi, som nu er i gang med at undersøge sagen nærmere. Indtil videre er det uklart, hvem der står bag hærværket. Episoden skete omkring klokken 02:30 mandag morgen.

Hvorfor støtter kommunen ikke den lokale handel?

0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Dyre kommunale indkøbsaftaler forgylder bagmændene, medens lokale virksomheder ser skattekronerne forsvinde ud af kommunen.

Vi hører det tit ”Køb lokalt”. Det er en fin vending, der handler om sammenhold og gensidig lokal støtte til handels- og erhvervslivet.

Fællesnævneren er imidlertid at købe mest muligt til mindste pris. Men alt har en pris og, hvis prisen ikke skal være lokal butiksdød, er det vigtigt at støtte eget område. Mange kommuner gør – uden skatteydernes viden – det stik modsatte, som jeg kommer tilbage til.

Jeg kan muligvis købe samme vare til en marginalt billigere pris på nettet, men for mig er der ikke noget, som en lokal indkøbstur. Forretningslivet er ikke bedre end kunderne. Jo færre kunder – jo færre og jo dårligere butikker. Min oplevelse af at købe lokalt er at jeg altid får en god, faglig og venlig betjening og jeg gør altid en god handel. Lokale butikker værdsætter nemlig kunderne.

I større byer er det ikke så markant når en forretning eller en mindre virksomhed må dreje nøglen om og lukke, men i et lille samfund har det konsekvenser. Jeg løfter ikke pegende fingre. Borgerne – vi alle – kan købe varerne hvor vi vil og når vi vil. Det er en vigtig del af frihedsidealet.

Men hvorfor støtter din kommune ikke den lokale handel? Hvorfor bruges de mange hundrede millioner skattekroner på at være med i kollektive indkøbsaftaler, hvor en kæde af mellemmænd uden tilknytning til kommunen skal tjene på aftalen?

Det er at gøre grin med de lokale handlende og samme problem gør sig gældende ved udbud af byggeri og anlæg. I Fredericia har den ulideligt lange række af skandaler betydet enorme udgifter til advokater der skulle udrede sagerne, uden der er kommet meget andet ud af det, end dyre regninger og tabte sager. Det er let at tælle antallet af lokale advokater og andre videns personer der inddrages i kommunale anliggender. Det er stort set nul. For en by i provinsen er det åbenbart vigtigst at der vælges en partner med et Aarhus, Odense eller København postnummer på advokatkontorer. Jeg forstår ikke hvorfor. Tilbage til starten. En kommune skal bruge borgernes skattekroner på at handle lokalt., men tossede udbudsregler der snildt kunne veksles til sund fornuft og mindre indkøb og udbud bruges til at fravælge lokale virksomheder.

Tyveri af dæk og fælge fra bilforhandler

0
Alufælge. Foto: Pixabay

VW Volkswagen-forhandleren på Egeskovvej 104 i Fredericia blev i løbet af weekenden ramt af et dæktyveri. Fire 17″ dæk med alufælge blev stjålet fra en personbil mellem søndag kl. 19:00 og mandag kl. 07:00.

Forhandleren opdagede mandag morgen, at de fire dæk var blevet fjernet fra en af deres udstillede personbiler.

Politiet er nu involveret i sagen, og der er indledt en efterforskning for at finde gerningspersonen eller -personerne.

Uoverensstemmelse om skyldsspørgsmål i færdselsuheld

0
Foto: AVISEN

Et færdselsuheld fandt sted i krydset mellem Indre Ringvej og Vesterbrogade i Fredericia mandag kl. 15:37. Efterfølgende uenighed mellem to bilister om, hvorvidt et trafiklys viste gult eller rødt.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, men begge biler pådrog sig materielle skader. Politiet blev tilkaldt til stedet for at afklare omstændighederne omkring uheldet og tage rapport.

Mand luskede rundt og blev anholdt to gange på én dag

0

En mand blev mandag anholdt to gange i løbet af samme dag i Kolding. Først blev han set luskende i en nabohave på Sjøgade, hvor han samlede brænde sammen fra flere haver. En nabo bemærkede mandens mistænkelige adfærd og anmeldte det til politiet.

Politiet anholdt manden kortvarigt for at sikre hans identitet og bad ham om ikke at luske rundt i private haver. Han blev løsladt efter 30 minutter.

Senere samme dag, kl. 23:48, blev manden fundet sovende i en privat grisestald på Svanemosevej. Han blev igen anholdt og tilbragte resten af natten på politistationen.

Ifølge politiet søgte manden ikke at begå indbrud, men havde blot manglet et sted at sove.

Politiker afviser behovet for forbedringer i ulykkesplaget kryds

0
Arkivfoto af uheld i krydset.

Efter en række trafikuheld i krydset ved Strandvejen og Røde Banke i Fredericia, har lokale beboere udtrykt bekymring og opfordret til handling for at forbedre sikkerheden. Men ifølge næstformanden i Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, Karsten Byrgesen (D), er krydset ikke problemet.

Fredag den 14. juli blev endnu et uheld rapporteret i dette kryds, hvor en 82-årig kvinde fra Børkop overså et rødt lys, hvilket førte til en kollision med en bil ført af en 77-årig mand fra Fredericia. Dette uheld er blot det seneste i en række af hændelser, der har fundet sted i dette kryds. Tidligere på året, den 10. februar og 31. januar, skete der også uheld i det samme kryds.

Kommentarer på sociale medier efter det seneste uheld understreger bekymringen blandt lokale beboere. På AVISENs Facebook-side skriver en bruger:

– I det kryds, blir der “overset” rødt lys rigtig mange gange om dagen..generelt på hele strandvejen.

En anden kommentar lyder:

– Var på Strandvejen i formiddag og ikke mindre end 2 personbiler og 2 lastbiler der kørte over for fuld rød lys. Der mangler noget kontrol med de synder, vi tør snart ikke køre over for grønt før det bliver gult.

Men ifølge Byrgesen er problemet ikke infrastrukturen i krydset, men snarere manglende opmærksomhed blandt bilisterne.

– Opmærksomhed i trafikken er generelt en stor kilde til uheld, særligt på motorvejen. Jeg vil også tro, at det er tilfældet ved Røde Banke. Jeg kan ikke se, hvordan man skulle køre krydset bedre. Der er gode svingbaner. Det er umiddelbart ikke noget vi skal se på mht. sikkerheden i krydset, siger han.

Byrgesen mener, at løsningen ligger i at øge opmærksomheden blandt bilister.

– Uden at have politiets udlægning af de uheld, der har været ved Røde Banke / Snoghøj Landevej, vil jeg generelt mene, at vi skal rette fokus på man skal have bedre opmærksomhed, når man kører bil. På den måde kan vi undgå mange uheld, tilføjer han.

Mens lokale beboere venter på forbedringer, er det klart, at problemet med trafikuheld i dette kryds er en presserende sag, der kræver opmærksomhed. Det er ikke kun et spørgsmål om infrastruktur, men også om offentlig sikkerhed.

Indsats giver bedre mental sundhed

0
(Foto: AVISEN)

Fredericia Kommune har succes med en rehabiliterende indsats, der er målrettet borgere med let til moderat depression

Stress og depression er en stor belastning for det enkelte menneske, dårlig mental trivsel er en væsentlig risikofaktor i forhold til, om man mister eller fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er derfor et stort potentiale for at styrke livskvalitet og trivsel hos denne gruppe af borgere.  Samfundsøkonomisk er der også en gevinst at hente ved at styrke indsatsen.

Derfor startede Træning og Forebyggelse og Jobcenteret en indsats med fokus på at styrke livskvaliteten hos borgere med let til moderat depression, og indsatsen har vist sig at være en succes.

– Vi startede indsatsen op for at kunne indsamle erfaringer om målgruppens omfang og behov. Vi har lige afsluttet det niende hold, og evalueringen af indsatsen viser, at en kort individuel indsat har stor betydning, om vores borgere vender tilbage til arbejdsmarkedet efterfølgende. Samtidigt har vi ved at placere det rehabiliterende tilbud hos Træning og Forebyggelse styrket synergien og sammenhængen på tværs af sundhed, social og beskæftigelsesområder, så vi får en helhedsorienteret tilgang til borgerens hele liv, siger formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Connie M. Jørgensen.

Tilbagemeldinger er gode, og de viser blandt andet, at forløbet har givet deltagerne håb, og en forståelse af, at de ikke er alene. Eva Hansen har deltaget i et seks ugers forløb, og hun har været glad ved forløbet, der har givet hende en helt anden opfattelse af den situation, hun står i.

– Det har givet mig meget mere viden om, hvad mental sundhed er. Som uddannet pædagog ved jeg en masse om at hjælpe andre, men det er sværere at have øje for, hvordan man hjælper sig selv.

– Det handler alt sammen om, at man skal have vendt tankegangen fra at gå i panik til, at det er helt okay, at min krop reagerer, som den gør, og det kræver forståelse, før man kan handle på det. Forløbets indhold er i høj grad rettet mod forståelse og redskaber til hjælp til selvhjælp, når man mentalt er i ubalance, fortæller Eva Hansen.

Indsatsen ’Ha’ det godt’ tilbydes patienter med let eller moderat depression, og målgruppen er borgere, der er sygemeldte og henvist til et mestringsforløb via jobcentret.

Træning og Forebyggelse tilbyder også sundhedssamtaler, som er individuel rådgivning om og redskaber til at håndtere en hverdag med stress eller let til moderat depression. Formålet er at få en bedre mental sundhed og balance i hverdagen.

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

0
KRIMI. Flere forskellige hændelser har præget det seneste døgn på Fyn, hvor både færdselsuheld, tyverier og sigtelser fylder i politiets døgnrapport. I Nyborg endte et...