Fredag og lørdag var Fredericias adaptionsskib, fregatten Iver Huitfeldt, i Fredericia. Fredag var skibet åbent for indbudte gæster, mens det lørdag var åbent for offentligheden.
Det 137 meter lange skib var tilbage i Fredericia for første gang siden 2015, men det er ikke imod kaptajnens gode vilje, at det ikke er sket siden.
– Vi skal øge vores synlighed i samfundet på grund af den politiske situation, og vi skal derfor vise, at vi er her og er en del af samfundet. Det har været nemt at skære fra, og derfor svært at forsvare, at man tager 2,5 dag til Fredericia, siger skibschef Sune Lund.
Sune havde inviteret Fredericia Marineforening og borgmester Steen Wrist ombord på skibet til en kop kaffe sammen med pressen.
– Vi har glædet os. Nu er vi endelig tilbage, og Marineforeningen har været lidt efter os. Det er ikke af ond vilje. Det er vigtigt med besøg, da det knytter bånd mellem Søværnet og Fredericia. Mange er kommet. Hvis Danmark er en søfartsnation, så er Fredericia også en søfartsby med en maskinmesteruddannelse og en stor havn. Byen har en gennemstrømning af gods på over syv tons om året. Det, at man ligger tæt på motorvejen, gør Fredericia til et plug-and-play-center for forsyningsvirksomheder i Europa. Det giver mening, at vi er her af den grund, siger Sune Lund og understreger:
– Vi kunne ikke være en flåde uden Fredericia. Det, at vi kan det, går grundlæggende 100 år tilbage.
Iver Huitfeldt blev adopteret af Fredericia i 2010. I 2024 er det fregatten, som skal rykke ud, hvis NATO eller andre har brug for det.
Fregatten Iver Huitfeldt blev døbt den 2. november 2010 af H.K.H. Kronprins Frederik, og sidenhen har skibet været anvendt til forskellige operationer:
Patruljering og suverænitetshåndhævelse i indre danske farvande, Østersøen og Nordatlanten.
I 2020 blev skibet indsat i Hormuz-strædet som en del af Operation AGENOR.
Fra 2012-13 deltog skibet i Operation OCEAN SHIELD ud for Afrikas Horn.
Skibet har også været jævnligt indsat i NATOs stående flådestyrke.
I takt med at skoleuddannelser og karakterer får stadig større betydning for børns fremtidsmuligheder, er det ikke overraskende, at forældre er villige til at investere store summer for at sikre deres børn en plads på de bedste folkeskoler. Men hvor dyrt er det egentlig for forældre, og hvad fortæller det om vores værdier og prioriteringer?
En ny analyse udarbejdet for ROCKWOOL Fonden undersøger sammenhængen mellem børnefamiliers villighed til at betale for ejerboliger og kvaliteten af lokale folkeskoler.
Ifølge analysen med forskere fra University of Chicago, inklusiv nobelpristager James Heckman, viser det sig, at forældre i gennemsnit er parate til at betale op til 150.000 kr. ekstra for adgang til skoler med de bedste karaktergennemsnit frem for gennemsnittet.
Disse forskelle i betalingsvillighed kommer særligt til udtryk, når man ser på priserne på ejerboliger. Forældre er nemlig parate til at betale ekstra for boliger beliggende i skoledistrikter med overlegne karaktergennemsnit. Men ikke hele denne prisforskel kan tilskrives skolernes karakterer. Faktorer som områdets karakteristika, som afstand til større byer eller kriminalitetsniveau, samt boligens egenskaber spiller også en stor rolle.
Således viser analysens resultater, at når der tages højde for disse faktorer, er forældre i gennemsnit villige til at betale omkring 6% mere (cirka 100.000 kr.) for ejerboliger, når de lokale folkeskolers gennemsnitlige eksamenskarakterer i 9. klasse er 1 karakter højere end landsgennemsnittet.
Dette mønster bekræftes yderligere ved at kigge på figur 2, der illustrerer forældres betalingsvillighed baseret på skolernes karaktergennemsnit. Interessant nok er det tilsyneladende sådan, at jo højere karaktergennemsnit en skole har, desto mere er forældre villige til at betale for adgang til den.
Analysen er baseret på dybdegående registerdata, der kombinerer en bred vifte af oplysninger om eleverne, deres familier, boligforhold og skoler. Dette giver et detaljeret billede af, hvordan forældres økonomiske prioriteringer og skolernes præstationer hænger sammen.
Sammenfattende peger undersøgelsen på en klar tendens: Forældre prioriterer uddannelse højt og er villige til at betale betydeligt for at give deres børn de bedste muligheder. Det rejser dog også spørgsmålet om, hvorvidt dette skaber ulighed i adgangen til kvalitetsuddannelse og, hvad samfundet kan gøre for at sikre lige muligheder for alle børn.
Foreningen Taulov Station og DSB skrev lørdag under på en købsaftale. Lokalforeningen ejer nu den gamle stationsbygning i Taulov. Nu bliver en historisk bygning et nyt forsamlingshus.
Der har været mange planer for Taulov Station, der blev bygget i 1866, brændte i 1880 og så genopbygget. Nu er foreningen blevet solgt til de lokale ildsjæle, der vil skabe et kulturhus, der giver liv i Taulov. Flere lokalpolitikere og interesserede borger var mødt frem for at fejre, at stationsbygningen kommer på lokale hænder. Planerne har været mange, inklusiv nedrivning af bygningen. Det bliver ikke aktuelt.
Foreningen bag Taulov Station har samlet 215.000 kroner sammen til købet af bygningen, og de 200.000 kroner er overført til DSB. Det blev markeret i lørdags, hvor der var en seance, og mange af byens borgere var mødt frem for at markere købsaftalen mellem Foreningen Taulov Station og DSB.
– Jeg vil starte med et ord: Imponerende. Det I har skabt er imponerende. Det siger noget om, at mennesker, der har boet her i generationer, kan gøre noget i et lokalområde. Vi har fulgt det på afstand og var i starten en smule skeptiske. Vi tænkte, at der måske skulle være et grønt område, men vi blev vedholdende henrykte. Som tiden gik, blev det mere og mere forandret; der blev stillet skosåler op, der blev banket på døren, fordi nogen ville have jeres underskrift og ville fortælle om projektet, hvor vi står nu. Det er lykkedes jer at komme hertil, hvor I har et lokalt samlingssted, hvor man kan samles og lave noget sammen. I begyndelsen af 2025 står vi her igen, og jeg eller en anden kan endnu en gang sige: imponerende, sagde byrådsmedlem Christian Bro (A).
Formand for foreningen Taulov Station, Jan Schouboe, fortalte om historien bag stationen, som stammer tilbage fra 1800-tallet. Han har gennem flere år kæmpet for at bevare den historiske bygning sammen med en gruppe ildsjæle fra Taulov. Han er lykkelig for, at foreningen nu råder over bygningen, og kan gå i gang med at omdanne stationen til et populært forsamlingshus.
– Bygningen fra 1866, da jernbanen blev udbygget i Danmark, var moderne. Mange byer opstod pga. stationerne. Der var 8-12 huse inden stationen kom til; alt efter stationen er kommet til. Den brændte i 1880, men vi har ikke kunnet finde ud af, hvor meget den brændte, men den blev repareret og genopbygget. Den har været i brug som bygning med forskellige forandringer, og der har ligget en godsbygning i forlængelse af den, et signalhus ude foran, og der har været forskellige småbygninger omkring, som blev overflødige. Den har været aktivt brugt af DSB indtil 1973 og derefter lejet ud til private, fortalte Schouboe.
Bygningen har været ubenyttet i en del år, og da det kom på tale at rive den ned, blev der råbt vagt i gevær af Jan Schouboe og andre fra lokalbefolkningen.
– Det startede med, at det var synd at rive den ned. Vi har læst os frem til, at der er bygget omkring ti stationsbygninger efter samme tegninger omkring den tid. Vi ved ikke hvilke. Vi fandt ud af, at hvis vi skulle have opbakning, skulle det ikke være et monument, men det skulle bruges til noget. Vi blev enige om et fælleshus, som kan bruges af alle borgere herude til alle mulige arrangementer, sagde Jan Schouboe.
Underdirektør i DSB, Lars Gøtke, var til stede ved arrangementet. Han vedkender, at han og DSB kan have virket arrogante i forhandlingerne med Foreningen Taulov Station, men han glæder sig også over, at man har landet en aftale, der tilfredsstiller alle.
– Det har været et langt og emotionelt forhandlingsforløb, vi har været igennem. Det betød meget for lokalsamfundet, fortalte Jan og de andre. Når jeg er her og ser, hvor mange der er her i dag, beklager jeg meget, hvis vi har været københavnerarrogante, men sådan er det. Vi i DSB har i de senere år ikke været gode til at passe på bygningen. Mange af de stationer, vi har, er funktionstømte og har ikke længere nogen anvendelse for DSB. Nogle gange lykkes det dem at genopstå ved egen kraft, men ellers sælger vi dem, som i dette tilfælde, sagde Gøtke.
Nu venter der mere en spand maling og timevis af hårdt arbejde, før den historiske bygning igen kan fyldes med byens borgere, og det være med til at styrke det lokale liv i Taulov og Skærbæk-området.
I en opsigtsvækkende hændelse i Middelfart blev en 73-årig lokal mand sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Hændelsen fandt sted på Jernbanegade den 25. august kl. 09:43.
Ifølge rapporten fra Fyns Politi skabte manden en sådan opstandelse ved at råbe og larme, at det var til gene for den offentlige orden og fred i området. Det er ikke oplyst, hvad der præcist ledte til den 73-årige mands uophørlige råben, eller om der var specifikke ofre for hans opførsel.
En 27-årig mand fra Kolding blev anholdt på Knuds Dance Hall i Munkegade søndag kl. 02:13.
Han sparkede umotiveret på døren til beværtningen og blev fysisk fjernet af en dørmand. Manden var påvirket af stoffer og alkohol og opførte sig aggressivt. Han er nu sigtet og forbudt adgang til Knuds Dance Hall i de næste to år.
En ukendt gerningsmand slog en 21-årig mand fra Sjølund i ansigtet kl. 04:22 søndag morgen på Old Irish Pub.
Slaget resulterede i næseblod for den forurettede. Politiet har sikret videoovervågning fra stedet, og gerningsmanden er beskrevet som dansk, ca. 180-190 cm høj, 25-30 år med mørkt kort hår og tatoveringer på begge arme. Han var iført blå shorts og en hvid t-shirt.
I en forladt bygning på Nymarksvej i Fredericia blev der konstateret en forsætlig brand søndag kl. 19:19.
Bygningen, der tidligere husede en brugsbutik, havde knuste ruder og tegn på, at den har været brugt af hjemløse eller unge. Branden blev hurtigt slukket, og området er nu afspærret.
Bygningen bliver nedbrudt om et par uger, oplyser politiet.
LEGOLAND er kommet i vælten. En forælder, Nina Boesen, er kommet med en lang række kritikpunkter. AVISEN har forelagt LEGOLAND punkterne.
– Ud af alle de forlystelsesparker, vi har besøgt i sommeren 2023 (som er mange), er det Legoland Billund, der for både vores børns og vores egen vedkommende har været den absolut dårligste oplevelse.
Sådan indleder Nina sit opslag på Facebook, som er blevet delt af over 2.700 personer. Hendes første kritikpunkt går på billetprisen: 499 kroner pr. person, hvis man køber billetten ved indgangen.
– Langt de fleste af vores gæster køber billetter på vores hjemmeside, og det fremgår også ved vores billetkontor, at det er muligt at købe billetten på vores hjemmeside med rabat, siger pressechef i Legoland, Kasper Tangsig.
En anden del af kritikken går på ventetiden ved forlystelserne. Nina Boesen skriver, at hendes datter og far ventede i halvanden time ved en forlystelse. LEGOLAND oplyser, at man kan orientere sig løbende om ventetid.
– Det er altid muligt at se aktuelle ventetider i vores app og på skærme ved forlystelserne, og så har vi en række nyttige tips på vores hjemmeside om, hvordan man får mest ud af sit besøg i LEGOLAND, hvor der også er information om, hvornår der typisk er flest gæster i løbet af højsæsonen (www.legoland.dk/tips), forklarer Tangsig.
Hvis man vil springe den lange kø over, er det muligt at tilkøbe “Reserve & Ride”. Det mener Nina Boesen udstiller familier, som ikke har tilkøbt denne mulighed.
– Der er rigtig mange muligheder for at lave forskellige former for tilkøb, når man besøger LEGOLAND. Nogle vælger at købe en LEGO-æske, andre spiser på en af vores restauranter eller tager en overnatning på hotellet, og nogle vil hellere have kortere ventetid og tilkøber en “Reserve & Ride” til de udvalgte forlystelser, hvor denne mulighed tilbydes, siger Kasper Tangsig.
Nina Boesen peger på, at enkelte forlystelser var lukket, og andre kunne familien ikke prøve, da børnene ikke opfyldte højdekravene.
– Vi har gjort alle informationerne meget tilgængelige, og hvis man vil orientere sig om restriktionerne ved forlystelserne, er det meget let at finde informationerne på vores hjemmeside, i vores app og på skiltene ved forlystelserne, siger Tangsig.
LEGOLAND tager kritikken seriøst. De oplyser, at de vil forsøge at komme i telefonisk kontakt med Nina Boesen.
– Vi lytter til alle de henvendelser, vi får fra vores gæster, og vi laver naturligvis også løbende målinger, hvor vi generelt har en meget høj gæstetilfredshed i LEGOLAND. I forhold til den konkrete klage fra Nina har vi skrevet et svar til hende, og vi har forsøgt at få mulighed for at ringe hende op for at høre lidt mere om deres oplevelse.
Tanja Møllebæk sidder i Erritsø Håndbolds bestyrelse. Lørdag var hun tovholder for håndboldens dag, der blev afholdt i Erritsø Idrætscenter, hvor der undervejs var besøg af tre spillere fra Fredericia Håndboldklubs ligahold.
Hal 1 i Erritsø Idrætscenter summede lørdag af liv og glade dage. Fra klokken 09:00 blev hallen fyldt med de allermindste til trille og trolle, hvor der var arrangeret skattejagt. Dernæst kom turen til de 7-9-årige, inden det sluttede af med 11-15-årige fra klokken 11:00 – 12:00.
I forbindelse med de ældste spillere kom Thorsten Fries, Lasse Balstad og Einar Olafsson fra FHK’s ligahold. De spillede med de unge håndboldspillere, som syntes, det var sjovt at spille sammen med ligaspillerne. Der blev sat en skudøvelse op i den ene ende af banen, mens der på en lille bane blev spillet kamp. Der så man blandt andet Fries som markspiller, selvom han normalt er målmand, og man så også Olafsson på en noget uvant plads helt ude på højre fløj til tider. Og det var lige i ånden på håndboldens dag, der skal være en form for leg.
Det hele sluttede af med en kamp på stor bane. Ved den lejlighed viste Lasse Balstad stor alsidighed, da den store forsvarsspecialist tog plads i målet og viste, indtil i lørdags, et ukendt talent for at være målmand. Efter kampen var der mulighed for at få et autografkort med ligaspillerne eller få taget et billede med dem, inden håndboldens dag sluttede af med EGIF Håndbolds damesenior, der spillede træningskampe.
For at holde styr på det hele var det Tanja Møllebæk, der som Duracell-kanin rendte rundt med en mikrofon og kom med instrukser og positive tilråb til de unge spillere. Hun ser håndboldens dag som et godt udstillingsvindue for håndbolden i Fredericia.
– Vores håb er, at vi vil sætte fokus på lokalhåndbolden, når vi har så mange, der vil spille håndbold i Fredericia. Vi vil lave en dag for både medlemmer, men også for at få nye til. Der var mange til trille og trolle, og så var der lidt færre på U7, U8 og U9, og nu lidt flere til U11 og U13. Og det er sådan, det er, når det er åbent, som det er, siger hun.
For at få et arrangement som håndboldens dag stablet på benene kræver det en del tid. Ned til mindste detalje har Tanja og de frivillige skulle få styr på det hele.
– Der går en del timer med det. Hvor meget tid vi har brugt, har jeg ikke styr på, men det kræver et stort arbejde, slår Tanja fast.
Hun mener, at håndboldens dag er givtig, da den er med til at promovere håndbolden, uanset hvilken alder man er i.
– Jeg tænker, at både man hygger sig internt, men når nu U11 og U13 er sammen, får man lidt på kryds og tværs. Og er man lidt mindre, får man også en god dag med familien eller sine gode venner og bare får en god dag med håndbold, fortæller Tanja Møllebæk.
På niende år er Tanja Møllebæk i gang med sit engagement i EGIF, hvor hun sidder i bestyrelsen. Med et civilt arbejde ved siden af er der en del at se til, især med et faldende antal frivillige.
– Vi har et månedligt møde alle sammen, og dagligt svinger det meget. Det er desværre svært at finde frivillige, så vi kæmper lidt på trænersiden. Så os, der er her, bruger meget tid på ugentlig basis, fastslår Tanja.
Selvom der i Fredericia er flere håndboldklubber, ser hun det ikke som et problem. Alle kan drage nytte af hinanden, mener hun.
– I Taulov, Trelde og her i Erritsø er vi mindre end FHK, men vi har det hyggeligt og har plads til alle. Det betyder ikke, at vi ikke vil udvikle spillere. Det vi kan i en mindre forening er, at vi har bredden, og i FHK har man talentudviklingen. Så på den måde synes jeg, at vi kan spille hinanden gode, siger hun og fortsætter:
– Hvis man ikke får så meget spilletid i eksempelvis FHK, så kan man få mere spilletid her. Hvis man spiller på en årgang i FHK med mange spillere, så kan man komme ud til en af breddeklubberne og måske få lidt mere spilletid, hvis de har en mindre årgang. Det er noget, vi taler om indbyrdes blandt klubberne.
Og én ting er sikkert: Tanja og co. i Erritsø Håndbold mener, at klubberne i Fredericia skal arbejde sammen, som de også gør med eksempelvis håndboldens dag.
– Vi er ikke i konkurrence med hinanden blandt klubberne i byen. Vi går op i, at så mange som muligt spiller håndbold og opdager, at det er den fedeste sport, slutter Tanja Møllebæk.
Håndboldens dag er et samarbejde mellem DGI og Dansk Håndbold (tidligere DHF). Det har været arrangeret siden 2019 landet over, men uden frivillige til at arrangere det ville det ikke være blevet til noget. Det er en dag for alle, og i Erritsø håber de, at dagen har sat lidt fokus på sporten og vil trække flere ind i de lokale klubber.
