KIF Kolding har skrevet en 3-årig aftale med den stærke playmaker Kristian Stoklund Larsen, der skifter fra Fredericia Håndboldklub. Aftalen er gældende fra sommeren 2024. Det skriver Kolding-klubben i pressemeddelelse.
Kristian Stoklund har tidligere spillet en enkelt sæson i KIF Kolding tilbage i 13/14 sæsonen, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab. Sidenhen har han spillet for TM Tønder og Fredericia Håndboldklub, hvor han blandt andet har været topscorer fire ud af de seneste fem sæsoner.
Sportsdirektør Lars Christiansen ser frem til, at den 29-årige tilslutter sig klubben fra sommeren 2024.
(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)
– Det er glædeligt, at det er lykkes at tilknytte Kristian Stoklund til KIF-truppen. Kristian har tidligere spillet i KIF og besidder flere af de kompetencer, vi har efterspurgt, herunder en høj taktisk forståelse. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Kristian velkommen i klubben, udtaler sportsdirektør Lars Christiansen.
Hovedpersonen selv ser da også frem til at få Sydbank Arena, som hjemmebane:
– Jeg glæder mig til at blive en del af projektet i Kolding. De har fået sat et godt hold sammen og jeg glæder mig til at spille i Sydbank Arena, udtaler Kristian Stoklund.
Jeg har altid fasthold, at i Kolding Kommune har vi ingen ældrebyrde. Men jeg skal da love for, at de ældre har fået en plage. Da Socialdemokratiet og SF fik flertal i Seniorudvalget, efter sidste Byrådsvalg, så er det virkelig gået hårdt ud over de ældre mennesker, der har brug for hjælp.
Senest er vedtaget, at de ældre der få gjort rent af en hjemmehjælp, kun skal have gjort rent hver 3. uge. Det er både ulækkert og uværdigt. Forestil dig, at du har det dårligt, ryster på hånde, spilder lidt, krummer lidt hist og her – og så kan du først få gjort rent efter tre uge. Forhold som de mennesker, der vedtager den slags, aldrig ville byde sig selv.
Desværre er det blot seneste påfund fra ”ældreplagerne” i Socialdemokratiet og SF. Selv om de kun har været ved magten i 1½ år, så har de bl.a. allerede forringet rengøring på plejehjemmene, indført robotstøvsugere i stedet for menneskelig kontakt med hjemmehjælper, sparet puljen til aktiviteter på plejehjemmene væk, sparet rengøringsmidler væk fra hjemmehjælpsmodtagerne, nedlagt daghjem for demente, afskaffet muligheden for at hjemmehjælperen handler ind for mennesker der ikke slev kan, og rigtig meget andet. Hver gang man tænker, at nu kan det ikke blive ringere og mere nederdrægtigt, så finder de på noget nyt, at forringe og ødelægge.
Alt dette sker uden at der er behov for besparelserne. Det sker for, at skabe ”råderum” til nye initiativer på andre områder.
Ved Kolding skete der onsdag morgen kl. 09:05 et uheld på motorvejen. En lastbil, ført af en 56-årig mand fra Christiansfeld, ville lave et vognbaneskifte.
Han overså imidlertid bilen ført af en 66-årig mand fra Kolding og kolliderede med denne. Heldigvis meldes der ikke om alvorlige personskader.
Sydøstjyllands Politi oplyser torsdag, at den store brand i Dronningensgade skyldes, at viceværten, der er tilknyttet ejendommen, havde benyttet sig af en ukrudtsbrænder.
Onsdag opstod der en omfattende brand på Dronningensgade i Fredericia. Branden startede omkring kl. 11:55 i et garageanlæg. Ved brandvæsnets ankomst var bygningen allerede overtændt.
Ilden i garagen bredte sig til foreningslivet, og røgudviklingen var så omfattende, at politiet valgte at evakuere beboerne fra adresserne 45, 47 og 49 på Dronningensgade.
Brandårsagen blev hurtigt identificeret. Viceværten, en 72-årig mand fra Fredericia, havde benyttet en ukrudtsbrænder, som utilsigtet antændte garageanlægget. Selvom der ikke var tale om en forsætlig handling, bliver han nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
En alvorlig hændelse udspillede sig tidligt torsdag morgen på Østjyske Motorvej mellem Vejle og Fredericia. En 51-årig mand fra Aabenraa blev ramt af gods fra en særtransport.
Hændelsen fandt sted på motorvejen i nordgående retning mellem afkørslerne Vejle Syd og Skærup.
– To særtransporter var involveret i ulykken. Den ene holdt i nødsporet, ventende på den anden for at de kunne fortsætte sammen på motorvejen. Mens den ene transport forsøgte at passerer den anden, ramte den godset på den parkerede lastbil. Manden, som befandt sig mellem den forbigående transport og autoværnet, blev fastklemt, forklarer Rune Nielsen, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.
Trods den alvorlige ulykke er den 51-årige mand uden for livsfare, men han har brækket flere knogler, herunder arm og ben. Han blev hurtigt transporteret til hospitalet efter ulykken.
Ifølge politiets rapport var manden ikke chaufføren af nogen af køretøjerne men snarere en hjælper eller en passager.
Politiet modtog en anmeldelse om ulykken kl. 03.30. I kølvandet på ulykken blev alle tre vognbaner midlertidigt spærret, men situationen er nu normaliseret, og trafikken flyder igen frit.
Når cyklister og bilister skal dele landevejen, opstår der alt for ofte ubehagelige situationer og utryghed. Ny kampagne skal skabe bedre forståelse for den andens parts synspunkt.
På landevejen er cyklister og bilister i nogle situationer som hund og kat. Irritation og konflikter opstår, når cyklister og bilister skal passere hinanden, men situationerne kan se markant forskellige ud, alt efter om man sidder bag rattet eller på cyklen. Den nye kampagne “Giv plads til hinanden”, som Rådet for Sikker Trafik står bag, gør med humor bilister og cyklister opmærksomme på, hvordan begge partere kan hjælpe med at gøre det tryggere og sikrere at dele landevejen.
Det kan nemlig opleves utrygt eller endda være farligt, hvis man som cyklist bliver passeret af en bil, som ikke har tilpasset hastigheden eller ikke holder tilstrækkelig afstand, når den overhaler. Faktisk har hver femte cyklist, som cykler på landeveje, oplevet, at de har været ved at miste kontrollen over cyklen indenfor det seneste år, fordi en bilist passerede dem for tæt på. Det viser nye tal fra en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik foretaget af Epinion.
Bag rattet i bilerne er perspektivet markant anderledes. Her har over halvdelen af bilisterne oplevet, at det var svært at overhale cyklister på landevejen, fordi de kørte ved siden af hinanden. Det kan skabe en situation, hvor bilisten føler sig presset af bagfrakommende trafik eller bliver utålmodig, hvis man skal vente bagved cyklisten, indtil der er plads til at overhale.
Med risiko for at blive bibelsk, sender situationen på landevejen let tankerne hen på det gamle ordsprog om at kunne se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget.
Nogle gange har vi tendens til at dømme den anden part hårdt for småfejl, mens vi lettere tilgiver os selv, når vi begår fejl. Hvis vi hver især er opmærksomme på den anden, og vi giver hinanden plads, så er meget vundet, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Misforståelser skaber frustration
Når der opstår uenighed mellem cyklister og bilister på landevejen, skyldes det ofte misforståelser. Den samme situation kan opleves meget forskelligt, alt efter om man sidder bag rattet eller i cykelsadlen.
På cykel kan det i nogle tilfælde være svært at høre en bagfrakommende bil, og derfor kan det tage et øjeblik, før cyklisterne reagerer og trækker ind til siden. Særligt motionscyklister kan grundet hastigheden og vindstøj have svært ved at opdage en bagfrakommende bil.
Set fra bilen kan det dog virke irriterende eller endda provokerende, at cyklisterne ikke reagerer med det samme. Det kan medføre en følelse af, at cyklisterne bevidst fylder mere, end de må, når de ikke trækker ind og kører enkeltvis, som de som udgangspunkt skal.
– Vi hører ofte om episoder, hvor cyklister og bilister er kommet op at skændes på landevejene. Mange glemmer, at de selv både er cyklist og bilist med jævne mellemrum. Det skal vi blive bedre til at huske. For hvis vi alle sammen prøver at vise ekstra hensyn og lader være med at tillægge den anden dårlige motiver, så kan vi sammen gøre landevejen tryggere, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.
Gode råd til cyklister og bilister:
De gode råd til bilisten, der skal overhale en cyklist på landevejen, er:
Sæt farten ned, hold afstand til cyklisten og vent med at overhale, til der er tid og ordentlig plads til at overhale sikkert og hensynsfuldt. Det er anbefalet at overhale med mindst 1,5 meters afstand til cyklisten. Hvis cyklisten/cyklisterne ikke trækker ind til højre, så hav tålmodighed og lad være med at blive sur eller provokeret. Måske har cyklisten ikke hørt dig – eller måske er højre side af vejen hullet eller fuld af småsten, som er farlige at køre på. Hvis der kommer modkørende biler, så vent bag cyklisten, til den/de modkørende har passeret. Lad være med at trykke speederen i bund og drøne forbi for at nå at overhale cyklisten før de modkørende. De gode råd til cyklisten, der kører på landevejen uden cykelsti/cykelbane, er:
Kør så vidt muligt tæt på vejkanten/kantstriben i højre side. Hvis du kører lidt ude på vejbanen (fx fordi vejen er ujævn/hullet/fuld af småsten i højre side), skal du trække ind til højre, når der kommer en bil for at give bilen plads til at komme forbi. Er I flere, skal I trække ind på én linje og køre én og én, ikke ved siden af hinanden, lige så snart I opdager, at der kommer en bil bagfra.
Den nye kampagne ‘Giv plads til hinanden’ er udarbejdet af Rådet for Sikker Trafik og sætter fokus på, hvordan cyklister og bilister tager hensyn til hinanden på landevej.
Kampagnen ligger i forlængelse af Vejdirektoratets kampagne ‘Vi deler vejen’, som på udvalgte vejstrækninger gør cyklister og bilister opmærksomme på, hvordan de tager hensyn til hinanden.
Fakta I en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik i 2023, svarer bilister og cyklister på, hvordan de oplever situationen på landevejen.
Cyklisterne fik følgende spørgsmål:
Har du inden for det seneste år på en landevej uden cykelsti oplevet, at en bil bagfra passerede dig så tæt på, at du var ved at miste kontrollen over cyklen? (n: 1.056)
Ja, en eller flere gange: 23 % Nej: 70 % Ved ikke: 7 % I samme undersøgelse fik bilisterne følgende spørgsmål:
Har du som bilist indenfor det seneste år på en landevej uden cykelsti oplevet, at det var svært at overhale to eller flere cyklister, fordi de kørte ved siden af hinanden? (n: 2.176)
Ja, en eller flere gange: 56 % Nej: 36 % Ved ikke: 8 %
Som følge af udviklingen i det aktuelle trusselsbillede opretholder politiet den midlertidige skærpede indsats ved de indre danske grænser til og med den 22. august 2023
Rigspolitiet har på anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), fundet det nødvendigt at opretholde den midlertidigt skærpede indsats ved de indre danske grænser.
Den skærpede indsats blev iværksat den 3. august 2023 og forventes indtil videre opretholdt frem til og med den 22. august 2023. Det betyder bl.a., at man fortsat vil kunne opleve stikprøvevis grænsekontrol i forbindelse med indrejse fra Sverige, og at grænsekontrollen mod Tyskland fortsat er intensiveret i denne periode.
“Opretholdelsen af den skærpede indsats ved grænsen er en sikkerhedsforanstaltning, der skal bidrage til at hindre personer, som udgør en trussel mod landets sikkerhed, i at indrejse. Dette omfatter ud over den konkrete kontrol også det præventive i risikoen for at blive stoppet i en kontrol,” oplyser chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg.
Josefine Smidt tv. og Hosai Rahman th., begge 3.G elever på Fredericia Gymnasium. De ses her med 'mobilhotellet'. Foto: Fredericia Gymnasium
Fredericia Gymnasium har til denne skolesæson indført mobilhoteller, hvor eleverne afleverer deres mobiltelefoner. Rektor er glad for initiativet. Det er forskeren også, begge slår dog fast, at digital dannelse stadig er vigtigt.
For rektor på Fredericia Gymnasium, Jørgen Lassen, handler det ikke om forbud mod internet, digitale devices eller fremtidens digitale verden. Det handler om nærhed, indlæring og sociale fællesskaber. Derfor har gymnasiet, ligesom mange andre uddannelser og skoler landet over, indført mobilhoteller, hvor eleverne får en pause fra de populære telefoner.
– Vores tankegang har hele tiden været, at mobiltelefonen skal være i tasken og slukket. Men denne regel er svær at håndhæve, fordi vi alle, både unge og voksne, er så tæt knyttet til vores telefoner. Dette fører til, at lærerne bruger meget tid på at bede eleverne om at slukke deres telefoner. Eleverne, ligesom resten af os, er dybt afhængige af notifikationer og sociale medier og føler et pres for at svare hurtigt. For at imødegå dette har vi introduceret mobilhotellet, hvor eleverne skal aflevere deres telefoner, når de er til undervisning, fortæller Jørgen Lassen.
Han er også helt med på, at vil eleverne omgås de nye regler, så kan de gøre det, men det er ikke hans fokus. Han fokus er at skabe kvalitet i undervisningen, og vise hvad man kan uden mobiltelefonen.
Jørgen Lassen, Fredericia Gymnasium. Foto: AVISEN
– Selvom man kan modtage beskeder via computere og smartwatches, mener vi, at mobilhotellet sender et vigtigt signal. Dette mobilhotel er et skridt i retning af en kulturændring – en opfordring til at kigge op, se på hinanden og styrke gruppearbejde og sociale interaktioner, siger Lassen.
Og hvad siger eleverne så til det. “Det er rart, det gør ikke noget, vi synes, det er fedt.” Det er bare nogle af de fortællinger, som vi har hørt det sidste døgn. Det er også, hvad rektor har mødt.
– Med mobilhotellet er det blevet mere overskueligt. Vi har en model, hvor alle kan se, hvor mange telefoner der er indleveret, og det er tydeligt, hvis en telefon mangler. Denne løsning er blevet positivt modtaget af eleverne. Når alle er enige om en løsning, fungerer den som regel også i praksis.
Det var dog en mindre overraskelse for Fredericia Gymnasiums rektor, at det er en national tendens og bevægelse, som Fredericia Gymnasium er en del af.
– Jeg er overrasket over, at denne trend er blevet populær i hele landet. Da vi navngav vores søn Noah, troede vi, at navnet var unikt, men det blev hurtigt populært. Ligesom med vores beslutning om mobilhotellet, hvor jeg troede, at vi var pionerer i Fredericia, men ser nu at mange andre skoler også følger trenden.
Jørgen Lassen tror dog, at den bevægelsen mod den mere dialog undervisningsform er kommet for at blive, men det udelukker ikke den digitale dannelse og læring i digitale værktøjer.
– Generelt er jeg ikke en stor fortaler for forbud. Jeg prioriterer dialog. Vi skal undervise vores elever i at bruge digitale værktøjer ansvarligt. Selvom vi opbevarer telefonerne, kan eleverne få dem igen, hvis der er et presserende behov, fortæller han.
Et langt tilløb går forud for beslutningen at indkøbe mobilhoteller og arbejde med den store kulturændring. Men nu er det virkelighed, og det glæder ham.
– Dette er en beslutning, som vores pædagogiske udvalg har diskuteret i lang tid. Som jeg nævnte under en introduktion, tror vi på, at dette tiltag vil fremme sociale interaktioner, læring og generel forståelse. Hvis nogen skulle mene, at dette er en naiv tilgang, eller at der er alternative metoder, så accepterer vi det. Men vi mener, at man går glip af noget vigtigt ved ikke at følge vores anbefaling. Selvom eleverne ikke har deres telefoner, har de stadig adgang til meget information via deres computere, siger han og slutter:
– For nylig deltog vi i et foredrag om generationer og deres forhold til sociale medier. Interessant nok skelnes der mellem generationer og årgange, når det kommer til sociale medier. Der sker mange ting i den digitale verden, som vi måske ikke altid får talt højt om. I fortiden kunne det være svært at forlade en legeplads først, fordi man vidste, at de andre børn ville fortsætte med at lege. I dagens digitale æra ved vi, at der altid sker noget online, selv når vi logger af. Derfor tror vi på fastsatte regler snarere end fuldstændige forbud.
Forsker: Det er sundt med regler for brugen af mobiltelefoner
Ane Qvortrup, Professor, ph.d. På Syddansk Universitet, der leder Centre for Upper Secondary School Research, under Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse, er det dog god udvikling, hun ser i samfundet. Hun slår dog fast, at mobiltelefonerne også har mange gode egenskaber, og rent faktisk også betyder noget positivt for de elever, som måske ikke bryder sig om det store fokus og fællesskabet.
– Vi oplever en tydelig udvikling i samfundet i øjeblikket. Jeg har netop observeret nyopstartede elever for at få en dybere forståelse af, hvad der præger dem. Min observation viser, at mobiltelefoner kan hæmme ikke kun de sociale interaktioner, men også de faglige. Telefonen kan let distrahere eleverne og påvirke den indlæring, de får fra undervisningen. Men det er vigtigt at anerkende, at der findes nuancer, siger Ane Qvortrup og uddyber:
– For nogle elever, især dem der kæmper socialt, kan telefonen fungere som et fristed – en mulighed for at undgå udstilling i svære sociale situationer. For eksempel kan de undgå at skulle gå med i kantinen og dermed føle sig mere udsatte. På den anden side er der lærere, der formår at inkorporere mobiltelefonen konstruktivt i undervisningen, som når de arbejder med grammatik,
Qvortrup ser positivt på, at skolerne kommer med nye rammer og regler for brugen af mobiltelefoner, og det er i det store billede en nødvendighed.
– Jeg har selv observeret en klasse, hvor mobiltelefonen faktisk hjalp med at fastholde elevernes faglige opmærksomhed. Selvom mobiltelefoner utvivlsomt kan forstyrre, er der også klare fordele ved dem, men kvantitative undersøgelser viser interessant nok, at det især er drengene, der føler, at telefonen ikke forstyrrer dem. Dog er de ofte ikke kritisk bevidste om telefonens forstyrrende effekt. Forskning indikerer dog, at det er effektivt, når skolerne introducerer nye rammer for brug af telefoner. Dette har en positiv indflydelse på de sociale fællesskaber. Det holder fokus på undervisning og aktiviteter, især i gruppearbejde, hvor der er en tendens til at blive distraheret af telefonen, fortæller Ane Qvortrup.
For hende er det essentielt, at eleverne lærer at forholde sig kritisk til brugen af de digitale redskaber, samt at de forstår formålet med at bruge mobiltelefonen.
– Det er vigtigt at integrere telefonen korrekt i undervisningen. Mobiltelefonen kan være et effektivt pædagogisk værktøj, især i forhold til digitale medier. Men det er essentielt, at vi underviser eleverne i kritisk brug af disse redskaber. Vi skal også sikre, at de forstår formålet med deres mobiltelefoner. Denne udfordring gælder ikke kun gymnasieelever, men hele befolkningen. Vi skal lære dem, og os selv, om konsekvenserne ved konstant at gemme os bag vores skærme. Overordnet set mener jeg, at den retning Danmark tager på dette område er meget positiv, slutter Ane Qvortrup.
Med fokus på bæredygtighed, miljøvenlighed og lokal kultur. Medinitiativer og liberale visioner kan et livligt handels- og café-livfremmes, der passer ind i kommunens sparebudget.
Fredericia skal udnytte sin rige historie og kultur til at udvikle en bæredygtig, grøn midtby, for både lokale og turister. Byens centrum skal være det levende sted, hvor lokale og turister trives og styrker det lokale næringsliv.
Visionerne realiseres inden for Fredericia Kommunes budget ved at udnytte nuværende ressourcer, søge partnerskaber og tilskud, samt inddrage frivillige.
Her er en Liberal plan for en grøn midtby i Fredericia, der integrerer beplantninger, grønne oaser og bæredygtige visioner:
Plant træer langs hovedstrøgene for at give skygge, reducere CO2 og forbedre byens æstetik.
Opfordre bygningsejere til at inkludere grønne vægge (vertikal begroning) og taghaver, der isolere og reducere energiforbruget.
Omdan små ubrugte byområder til mini-parker, hvor folk kan nyde naturen midt i byen.
Cykler og gang fremmes ved at udvide cykelstier og fodgængerzoner, indfør mindre elbusser til offentlig transport.
Regnvandsopsamlingssystemer i offentlige bygninger og parker til vanding af planter og træer.
Solpaneler på fremtidige bygninger for at reducerer byens afhængighed af fossile brændstoffer.
Ugentlige lokale markeder, hvor lokale producenter kan sælge deres varer.
Lad kunstnere udføre og udstille deres værker i offentlige rum for at skabe en levende kreativ atmosfære der kan reflekterer byens historie og dens forhold til fæstningen/volden.
Tillad midlertidige caféer eller madboder i parker eller offentlige pladser, især i sommermånederne.
Integration med Fæstningscenteret via historiske stier der forbinder midtbyen med Fæstningscenteret, komplet med informative skilte om byens historie.
Regelmæssige events, der fejrer byens historie og kultur, dertiltrækker besøgende til både midtbyen og Fæstningscenteret.
Indgå partnerskaber med lokale virksomheder og organisationer for at finansiere og vedligeholde grønne initiativer. Mobiliser frivillige til at hjælpe med vedligeholdelse af parker, beplantninger og andre offentlige rum.
Undersøg mulighederne for at få tilskud og støtte fra nationale eller internationale organisationer, der støtter bæredygtig byudvikling.
Ved at integrere disse Liberale elementer kan Fredericia skabe en grøn, bæredygtig og levende midtby, der ikke kun tiltrækker turister, men også styrker det lokale fællesskab, næringsliv og økonomi, imens man tager hensyn til kommunens sparebudget for de kommende tre år.
Har vi råd til at lave være? Spørger vi i Liberal Alliance.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
