RETTEN. En 44-årig mand fra Fredericia blev tirsdag ved Retten i Kolding idømt tre års fængsel.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at dommen blandt andet lød på besiddelse af næsten to kilo amfetamin samt 1.199 Rivotril-piller med henblik på videresalg.
Den 44-årige modtog dommen.
Dommen faldt tirsdag den 30. september 2025.
TRAFIK. Fredericia Kommune melder nu ud om endnu et større vejarbejde. Denne gang er det Nørrebrogade, der står for tur, hvor der skal lægges nyt asfalt. Det betyder, at strækningen fra krydset Nørrebrogade/Indre Ringvej til og med rundkørslen ved Egeskovvej, Danmarks Port og Vesterbrogade vil være spærret i arbejdsperioden.
Arbejdet foregår i begge retninger og vil ske over flere etaper:
Der vil være skiltet med omkørsel, mens cyklister og gående fortsat kan passere hele perioden.
Kommunen beklager de gener, som arbejdet medfører, og takker for borgernes forståelse.
DØGNRAPPORT. En 56-årig mand fra Odense Kommune blev mandag sigtet efter et voldsomt forløb i en butik på Grønløkkevej. Ifølge døgnrapporten fra Fyns Politi blev manden opdaget i at stjæle varer. Da butikschefen konfronterede ham og forsøgte at tilbageholde ham, skubbede han hårdt til butikschefen, og episoden udviklede sig til tumult uden for butikken. Her prikkede den sigtede butikschefen i øjet. Uroen fortsatte, indtil politiet ankom.
Flere indbrud og hærværk
Døgnrapporten rummer desuden en række indbrudssager. I Ringe blev der søndag anmeldt et indbrud på Lundsager, hvor smykker og kontanter blev stjålet. I Langeskov blev der mandag anmeldt et indbrud på Skovalleen, hvor en rude var aflistet, og en mobiltelefon samt en elcykel blev stjålet. På Toppen i Odense N blev der anmeldt et indbrud gennem et opbrudt vindue, hvor smykker forsvandt. I Svendborg blev der anmeldt et indbrud på Løkketoften, hvor gerningspersonen var kommet ind gennem et åbentstående vindue og havde stjålet sølvtøj og smykker.
Der er også anmeldt hærværkssager. I Millinge blev en metalrutsjebane på Kirkegyden vredet skæv og gjort ubrugelig. På Dronningholmsvej i Svendborg blev en bil ridset på begge sider og på kofangeren.
I Frørup blev det anmeldt, at en nummerplade var tabt fra en trailer.
POLITIK. Region Syddanmark har modtaget en donation på to millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Pengene skal gå til at etablere en multibane og en pumptrack-bane ved Børne- og Ungehusene Udby i Nørre Aaby.
Børne- og Ungehusene Udby er et botilbud for børn og unge mellem 6 og 20 år, som ofte lever med komplekse sociale, følelsesmæssige og mentale udfordringer. Med de nye udearealer bliver der skabt bedre muligheder for både leg, fysisk aktivitet og pædagogisk arbejde.
Formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet (V), glæder sig over, hvad donationen betyder for de unge: »Med donationen fra Den A.P. Møllerske Støttefond får vi en enestående mulighed for at give vores børn og unge et sted, hvor de kan være fysisk aktive, styrke sociale relationer og få støtte til at udvikle deres personlige og sociale kompetencer. Det handler i høj grad om at skabe meningsfulde rammer for deres vej mod et mere selvstændigt liv.«
Også Karsten Uno Petersen (S), formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, fremhæver betydningen af de nye rammer: »Det er en stor glæde, at vi med denne donation kan skabe moderne udearealer, som giver børnene og de unge nye muligheder for leg, bevægelse og fællesskab. De fysiske rammer har stor betydning for deres trivsel og for det pædagogiske arbejde, som hver dag gør en forskel i deres liv.«
Den nye multibane kan bruges til boldspil og sociale aktiviteter, mens pumptrack-banen med bakker og sving bliver oplagt til cykling og rulleskøjteløb. Begge dele vil samtidig være et redskab for personalet til at arbejde målrettet med børnene og de unge – ikke kun i forhold til fysisk aktivitet, men også til at træne empati, selvregulering og ansvarsfølelse.
FAKTA
EVENT. Musikken flytter igen ind i slotsparken ved Hindsgavl, når Middelfart næste år igen bliver vært for en hel dag med koncerter i historiske rammer. Lørdag den 15. august 2026 bliver Hindsgavl Slot forvandlet til en intim musikscene med fem koncerter på én dag. Arrangørerne bag LIVE Hindsgavl Slot bekræfter, at publikum kan se frem til Halberg, der markerer 50 års jubilæum, og MADSEN, som fører arven fra Johnny Madsen videre sammen med hans band. De tre øvrige navne offentliggøres senere.
Arrangøren beskriver LIVE Hindsgavl Slot som en musikdag med fokus på kvalitet frem for kvantitet. »Her handler det om at skabe en helhedsoplevelse, hvor lyd, omgivelser, mad og drikke går op i en højere enhed,« lyder det. Der bliver plads til god street food, et udvalg af drikkevarer og mulighed for at reservere siddepladser på forhånd.
Nostalgi og genkendelige melodier er omdrejningspunktet. Publikum kan synge med på sange fra 80’erne og 90’erne, som stadig fylder meget i lydsporet til hverdagen. »Det bliver en dag, hvor musik og minder smelter sammen i en slotsstemning, der gør oplevelsen helt særlig,« lyder det fra arrangørerne.
Musikfesten er skabt til et voksent publikum, især gæster 40+, der ønsker en tryg og eksklusiv koncertoplevelse. »Alle er naturligvis velkomne, men fokus er på at skabe et arrangement, hvor man kan nyde musikken, maden og et godt glas vin i rolige og smukke omgivelser,« fortæller arrangørerne.
Der sættes kun 3.000 billetter i salg, heraf 500 VIP-billetter. Begrænsningen betyder, at koncertdagen adskiller sig fra de store festivaler. »Det handler ikke om at stå tæt i menneskemængder, men om at dele en oplevelse med hinanden og lade musikken folde sig ud over slotsparken,« siger arrangørerne.
Billetsalget til LIVE Hindsgavl Slot 2026 åbner onsdag den 1. oktober klokken 10.00. Early Bird-priser gælder frem til den 30. november 2025.
FAKTA
LIVE Hindsgavl Slot
Lørdag den 15. august 2026
Udendørs ved Hindsgavl Slot, Middelfart
Fem koncerter på én dag
Bekræftede navne: Halberg og MADSEN
POLITIK. Når man bevæger sig gennem Fredericia Midtby, er det blevet en udfordring at finde vej. Nye ensretninger, fjernede parkeringspladser og skiftende regler gør, at flere borgere taler om byen som en labyrint. For byrådsmedlem Palle Dahl fra Danmarksdemokraterne er det ikke bare en overdrivelse – han mener, at problemet kan blive endnu større, hvis ikke tempoet i planlægningen sættes ned, og så er han meget enig i betegnelsen: Fredericia Labyrint.
»Ja, og det bliver værre endnu. De vil jo gerne have så mange ensretninger som muligt. Konsulentfirmaet fra Aarhus mener, der skal være så mange ensrettede gader som muligt, og så er der jo slet ingen, der kan finde ud af det,« siger han.
Palle Dahl mener, at borgernes oplevelse af kaos i gadebilledet er reel. En simpel gå- eller køretur bekræfter alle i, at de borgere, der sætter fokus på kaoset i Fredericia, har ret.
»Så laver de en strækning med ensretning, så begge veje igen. Ensrettet i nogle af gaderne, og så kan du ikke komme igennem. Det er en total labyrint, det har borgerne ret i,« siger han.
Han understreger, at ændringerne allerede nu skaber forvirring, og at det forstærker indtrykket af en midtby, hvor planlægningen ikke hænger sammen.
Et af de store temaer i debatten er parkeringspladserne. Mange borgere oplever, at det er blevet sværere at parkere tæt på butikkerne. Men Palle Dahl deler ikke helt den bekymring.
»Vi mangler altså ikke parkeringspladser i Fredericia, det gør vi ikke. Selvfølgelig kan man da godt sige, at jeg ikke kan holde lige der, hvor jeg vil, og så skal jeg gå ti meter. Men det er jo ikke et stort problem. Det er klart, at for de svagtgående og de handicappede er det en udfordring, og der skal vi lave flere handicappladser. Det er vi opmærksomme på i Teknisk Udvalg,« siger han.
Palle Dahl peger på, at kommunen allerede overvejer at omdanne tidligere taxaholdepladser til handicapparkering, da de stort set ikke bliver brugt. »Vi har ingen taxaer i byen alligevel, så hvorfor reservere pladser til noget, der ikke eksisterer. Lad os lave dem om til handicappladser,« siger han.
Kritikken af midtbyplanen handler ikke kun om parkeringsforhold, men også om økonomi. Mange borgere spørger, hvorfor der bruges så mange millioner på et projekt, der opleves som kaotisk.
»Vi er ikke begyndt at bruge så mange millioner endnu. Vi er stadigvæk i gennemtænkning. Jeg har den holdning, at hastværk er lastværk. Det skal gennemtænkes, for har vi først brugt pengene, så kan vi ikke bruge dem igen. Du kan bruge penge én gang,« siger Dahl.
Han mener, at byrådet skal slå koldt vand i blodet og sikre, at beslutningerne er ordentligt forberedt, før investeringerne foretages.
Palle Dahl peger samtidig på flere initiativer, der skal være med til at aflaste presset på byens trafik og parkering. Blandt andet indførte Fredericia pr. 1. juli gratis busser, og han håber, at det får flere til at tage kollektiv transport ind til midtbyen.
»Der er masser af plads ved Domus Axel, så vi skal have folk til at bruge de muligheder, der allerede er. Derudover har vi nogle udfordringer med tidsbegrænsede parkeringspladser, som vi skal kigge på. For eksempel pladserne ved J.B.Nielsens Plads, hvor man kun må holde 30 minutter hele natten. Det giver ingen mening, og det vil jeg tage op i udvalget,« siger han.
For Palle Dahl handler det ikke kun om at skabe plads, men også om at gøre reglerne logiske for borgerne. Han mener, at flere steder kan følge samme model som Danmarksgade, hvor tidsbegrænsningen bortfalder om aftenen, så pladserne kan bruges af beboere og gæster.
Spørgsmålet er, hvordan detailhandlen i midtbyen påvirkes, når borgerne oplever, at det er svært at finde rundt. Dahl anerkender, at det er et vigtigt hensyn, men han mener ikke, at situationen er kritisk.
»Lige nu kan man sagtens komme ned til butikkerne. Vi har selvfølgelig en udfordring, hvis man er svagtgående, men det er jo netop derfor, vi skal have flere handicappladser. Ellers ser jeg ikke, at erhvervslivet står i fare lige nu,« siger han.
For Palle Dahl er balancen klar. Midtbyen skal fornyes, men tempoet må ikke løbe fra borgerne.
»Jeg tror, vi skal slå koldt vand i blodet. Tingene skal gennemtænkes, så vi får løsninger, der fungerer for alle. Det vigtigste er, at vi får folk ind og handle i byen, og det kræver både gode parkeringsforhold, tryghed for de ældre og en klar plan for trafikken,« siger han.
Palle Dahl tegner billedet af en midtby i bevægelse, men også i ubalance. Hvor nogle ser en fremtidssikret plan, ser han risikoen for, at forandringerne løber for hurtigt og ender med at skabe mere forvirring end forbedring.
Læs også
DØGNRAPPORT. Indbrud, trafikforseelser og usædvanlige meldinger om droner satte sit præg på det seneste døgn i politikredsen. Fra villaer i Fredericia til gaderne i Kolding har Sydøstjyllands Politi haft sager, der spænder vidt.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der mandag blev anmeldt to indbrud på Herslev Kirkevej i Fredericia Kommune.
Det første indbrud fandt sted mellem klokken 09.00 og 21.00 den 29. september. Her blev et vindue i en udestue opbrudt, og gerningspersonerne bevægede sig rundt i villaen. Der er stjålet smykker.
Det andet indbrud skete ligeledes på Herslev Kirkevej samme dag mellem klokken 20.00 og 21.30. Her blev en terrassedør åbnet, og der er stjålet to pakker cigaretter.
Kørsel uden førerret i Fredericia
På Strandvejen i Fredericia blev en 52-årig mand mandag aften klokken 21.00 standset af politiet. Han blev sigtet for at køre uden førerret.
Flere henvendelser om droner
Inden for det seneste døgn, fra klokken 00.01 til 06.00 tirsdag morgen, har Sydøstjyllands Politi modtaget otte henvendelser om mulige droner i Fredericia Kommune. Ifølge politiet kan der dog også være tale om fly, der lander.
Spirituskørsel i Kolding
På Sydbanegade i Kolding blev en personbil standset mandag den 29. september klokken 00.54. Føreren, en 31-årig mand fra Kolding, fremstod påvirket af alkohol og blev sigtet for spirituskørsel. Han blev anholdt, og der er taget en blodprøve, som nu afventer svar.
POLITIK. Mens flere borgere beskriver Fredericia Midtby som en labyrint af ensretninger og fjernede parkeringspladser, ser Venstres byrådsmedlem Louis Lindholm et andet billede. Han anerkender, at der er udfordringer, men han oplever først og fremmest en by i bevægelse, hvor trafikken fungerer – især for cyklister.
»Ja, det kan da godt være, at nogen kalder det en labyrint. Jeg synes, det fungerer ganske udmærket. Som en, der ofte cykler, så synes jeg, at det er let fremkommeligt,« siger han.
En midtby til forskellige transportformer
For Lindholm handler diskussionen ikke kun om bilisterne. Han ser midtbyen som et område, hvor flere transportformer skal kunne eksistere side om side, og hvor cyklister og fodgængere skal have bedre vilkår.
»Jeg har jo altid været vant til ensretninger, og jeg ser ikke det store problem i det. Det, jeg kan se i problemet, er, at der skal være parkering nok. Og jeg ved godt, at der er noget på vej i nogle af gaderne, som jeg har læst i avisen. Der vil jeg gerne have nogle flere pladser,« siger han.
Fokus på de ældre og handicappede
Selv om Lindholm ikke ser ensretningerne som en udfordring, er han opmærksom på, at ældre og handicappede kan have svært ved at komme tæt på butikkerne.
»Det er jo sådan noget, der skal være fokus på. Vi skal have flere pladser til dem, og et sted kunne være bag ved rådhuset. Det er vigtigt, at de kan komme tæt på,« understreger han.
Han peger på, at ordningen med gratis parkering i den første time allerede er et tiltag, der letter adgangen til midtbyen. »Det gør, at folk kan komme lettere til, uden at de skal betale en masse. Hvis vi samtidig sørger for handicappladser og ældrevenlige løsninger, så er vi godt på vej.«
Samspillet med erhvervslivet
Kritikerne frygter, at detailhandlen mister kunder, når parkering bliver sværere. Lindholm mener, at fokus på de rette pladser og fleksible løsninger er vejen frem.
»Vi skal generelt have fokus på, hvor vi kan finde flere parkeringspladser. Og så må vi opfordre til, at folk bruger vores gratis busser, så vidt det er muligt. Det handler om at se det i et større perspektiv. Vi skal skabe rammer, hvor både erhvervslivet og borgerne kan være tilfredse,« siger han.
Millionerne og kritikken
At der bruges mange millioner på en ny byplan, er for Lindholm ikke et problem i sig selv. Han mener, at midtbyen har brug for et samlet løft, men understreger, at processen skal være åben.
»Jeg synes, det er fint, at man får kigget på en ny byplan. Jeg tænker bare, at man skal have den i høring, og så skal man lytte til, hvad der kommer frem. Der vil være både kritik og gode forslag, og dem skal vi tage med i processen,« siger han.
Den korte parkering
Et af de punkter, der ofte vækker debat, er de tidsbegrænsede parkeringspladser, hvor man kun kan holde i en halv time. For Lindholm er det dog ikke nødvendigvis en ulempe.
»Jeg skal måske lige ned og købe noget i sportsforretningen. Det kan man jo godt gøre på en halv time. Hvis man bare skal have ordnet en enkelt ting, så fungerer det fint,« siger han og tilføjer, at længere besøg kræver, at borgerne benytter andre pladser eller kombinerer med byens kollektive tilbud.
En pragmatisk tilgang
Louis Lindholm lægger vægt på, at midtbyplanen ikke skal ses som en færdig pakke, men som et udviklingsarbejde, der kan justeres undervejs. Han mener, at kritikken ofte fylder mere end de løsninger, der allerede er på plads.
»Man kan altid blive bedre. Men jeg synes grundlæggende, at det fungerer. Med gratis parkering i den første time, flere pladser til handicappede og fokus på at bruge busserne, så har vi nogle gode redskaber. Det vigtigste er, at vi holder fast i at udvikle midtbyen, så den både er attraktiv at handle i og nem at komme til,« siger han.
For Lindholm handler det derfor ikke om at afvise kritikken, men om at holde fast i retningen og finde balancerede løsninger. Fredericia må ifølge ham ikke stå stille, selv om forandringerne indimellem vækker debat.
Læs også
NEKROLOG. Mandag aften er Jørgen Leth død i en alder af 88 år efter kort tids sygdom. Med hans bortgang mister Danmark ikke blot en forfatter og filminstruktør, men en af de mest markante stemmer i nyere dansk kultur.
Jørgen Leth debuterede som digter i 1962 med Gult lys, og herfra voksede et forfatterskab frem, der i sin enkle, nøgterne stil skabte billeder, som blev siddende. Han skrev ikke for at pynte sproget, men for at afdække verden lag for lag, detalje for detalje. Han var kompromisløs i sin form – og det var netop enkelheden, der gjorde ham så kompleks.
I årene efter digtdebuten bevægede han sig frit mellem genrer og kunstarter. Han blev filmskaber med Det perfekte menneske (1967), en ikonisk kortfilm, der stadig står som et hovedværk i dansk dokumentartradition. Senere skabte han De fem benspænd (2003) sammen med Lars von Trier, hvor han – som han altid gjorde – satte sig selv på spil i kunstens maskineri.
Jørgen Leths stemme blev en fortælling i sig selv. Dybt genkendelig, nasalt bølgende, med en rytme og frasering, der gjorde selv de mindste detaljer til poesi. Som mangeårig cykelkommentator på TV 2 blev han en del af danskeres sommer. Millioner har siddet foran fjernsynet og hørt ham beskrive Tour de France med sætninger, der blandede præcision med lyrisk billedkraft. For ham var det ikke bare sport – det var drama, myte, helte og lidelse.
»Stemmen er blevet tavs,« skrev forlagschef Simon Pasternak i sin mindeord. »Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv.«
Heltene, kærligheden og døden
Gennem hele sit virke vendte Leth tilbage til de samme grundtemaer: fascinationen af helte, passionen for kærlighed, skønheden i detaljen – og den konstante bevidsthed om døden. Han skrev med en kølig klarhed, men uden at forfalde til kynisme.
Hans seneste digtsamling, Zombie (2025), blev endnu et eksempel på den kompromisløse insisteren på at skrive sig helt ind i det personlige, selv når kroppen svigtede og døden nærmede sig. Han blev ved til det sidste.
Jørgen Leth levede et liv, hvor grænserne mellem roller var flydende. Han var forfatter, journalist, radiomand, filminstruktør, cykelekspert og musiker. Han var højt respekteret, men også indimellem udskældt. Han vakte debat med sin selvbiografi Det uperfekte menneske (2005), hvor hans hudløse ærlighed om privatlivet satte sindene i kog. Men han veg aldrig tilbage fra sin kunstneriske mission: at skrive og fortælle virkeligheden, som han så og oplevede den.
For mange var Jørgen Leth mere end en kunstner – han var en inspirationskilde. Hans måde at arbejde med metaforen på, hans evne til at gøre en lille detalje stor og betydningsfuld, har sat spor i både litteratur, film og journalistik.
Han lærte os, at en metafor ikke er pynt, men en nøgle til at se verden på en ny måde. At en cykelrytter på vej op ad Alpe d’Huez ikke bare er sport, men også et billede på livet selv: styrke, smerte, sårbarhed.
En kompromisløs kunstner
Jørgen Leths betydning ligger ikke kun i de værker, han skabte, men i måden han skabte dem på. Med enkelhed, med kølighed, med en sjælden ærlighed. Han ville altid vise noget, ikke forklare alt. Det gjorde ham til en af de mest kompromisløse stemmer i dansk kultur.
»Han skrev med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv,« som Simon Pasternak formulerede det.
Et ekko vil leve videre
Med Jørgen Leths død er en stemme forstummet. Men ekkoet vil leve videre – i digtene, i filmene, i kommentarsporene fra Tour de France, i de mennesker han inspirerede, og i de metaforer han lærte os at forstå.
Han efterlader sig en arv, der er langt større end et forfatterskab. Han efterlader en måde at se verden på.
Det uperfekte menneske
En af de mest omtalte udgivelser i hans karriere var selvbiografien Det uperfekte menneske (2005). Bogen skabte heftig debat, fordi den med uforbeholden ærlighed beskrev både hans kunstneriske virke og hans private liv. Men for Jørgen Leth var netop ærligheden og hudløsheden en nødvendighed. Han holdt intet tilbage, og på den måde blev værket en fortælling uden lige – en nøgen skildring af mennesket bag kunstneren, med alle dets fejl og ufuldkommenheder. For mange læsere var det chokerende, for andre dybt befriende.
Jeg vil savne ham. Mange vil savne ham.
Jørgen Leth blev 88 år.
Jørgen Leth er død mandag aften efter kort tids sygdom. Han blev 88 år.
Det oplyser familien ifølge forlaget Gyldendal, der bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.
Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen Gult lys. Gennem årene udgav han en lang række værker, senest i juni 2025, hvor han var aktuel med digtsamlingen Zombie.
Simon Pasternak, forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, mindes ham i et skriftligt citat: »Stemmen er blevet tavs. Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv.«
Han tilføjer, at Jørgen Leth skrev »med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv«.
Familien ønsker ikke at udtale sig yderligere i forbindelse med dødsfaldet, oplyser Gyldendal.
