-2.1 C
Copenhagen
onsdag 31. december 2025

International fordømmelse efter dom over russisk oppositionsleder

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den internationale fordømmelse er massiv, efter at Rusland i dag dømte oppositionslederen Vladimir Kara-Murza til 25 års fængsel. Dommen har skabt bekymring og vrede blandt menneskerettighedsorganisationer og politikere verden over.

FN’s menneskerettighedschef, Volker Türk, udtrykte sin utilfredshed med dommen på Twitter. Han skrev, at “Ingen skal fratages retten til at udøve deres menneskerettigheder. Jeg opfordrer myndighederne til straks at frigive ham.” Türk står ikke alene med sin fordømmelse, da også Amnesty International har kritiseret dommen.

Amnesty International kalder dommen over Vladimir Kara-Murza “endnu et skræmmende eksempel på en systematisk undertrykkelse af civilsamfundet” i Rusland. Organisationen mener, at denne sag er et udtryk for den fortsatte indskrænkning af ytringsfrihed og politisk pluralisme i landet.

Vladimir Kara-Murza er kendt som en af de sidste markante oppositionsfigurer inden for de russiske grænser. Hans fængsling har øget bekymringerne for, at politisk modstand og kritik vil blive endnu mere begrænset i Rusland.

Estisk statsanklager rejser tiltale mod seks tidligere Danske Bank-ansatte i hvidvasksag

0
Foto: AVISEN

Den estiske statsanklager har rejst tiltale mod seks tidligere ansatte i Danske Banks estiske filial for deres involvering i hvidvaskning af penge. Ifølge nyhedsbureauet Reuters menes de sigtede at have hvidvasket op imod 1,6 milliarder dollar og 6 millioner euro, svarende til henholdsvis 10,9 milliarder kroner og 44,7 millioner kroner.

De seks personer, der nu står tiltalt, arbejdede tidligere i Danske Bank og er anklaget for deres rolle i den omfattende hvidvasksag, der har ramt banken. Danske Bank har allerede indgået forlig og fået bøder i forbindelse med denne sag, hvor bødebeløbet svarer til lidt over 15 milliarder kroner.

Sidste år led Danske Bank et underskud på 5,1 milliarder kroner, hvilket i høj grad kan tilskrives de økonomiske konsekvenser af hvidvasksagen og de deraf følgende bøder. Sagen har haft en betydelig indvirkning på bankens omdømme og finansielle resultater.

Spirituspåvirket bilist med beskadiget køretøj anholdt i Ejby: 44-årig mand fra Billund Kommune sigtet for spirituskørsel

0

En 44-årig mand fra Billund Kommune blev anholdt og sigtet for spirituskørsel tidligt lørdag morgen kl. 02.27 på Nørregade i Ejby, Middelfart Kommune. Manden førte en bil med skade på højre frontskærm, hvor blinklyset hang, og han var samtidig påvirket af alkohol over det tilladte niveau.

Politiet stoppede bilisten på Nørregade, hvor de bemærkede den synlige skade på bilens højre frontskærm og mistænkte føreren for at være påvirket af alkohol. En alkometertest blev foretaget på stedet, og resultatet viste et alkoholniveau over det tilladte. Den 44-årige mand blev derefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Abdi Ulad idømt fire års udelukkelse for brug af doping

0

Abdi Ulad, der blandt andet repræsenterede Danmark i maratonløb ved OL i 2016 og 2021, er af DIF’s Dopingnævn blev idømt en udelukkelse på fire år på grund af brug af doping.

Abdi Ulad blev i efteråret 2022 af Anti Doping Danmark testet positiv for stoffet trimetazidin. Han erkendte efterfølgende at have indtaget stoffet.

Anti Doing Danmark nedlagde påstand om udelukkelse i fire år. Den påstand valgte DIF’s dopingnævn at følge, da det ikke vurderede, at der var formildende omstændigheder, der kunne berettige til en strafnedsættelse.

Udelukkelsen på fire går gælder for al trænings- og konkurrencevirksomhed under Danmarks Idrætsforbund og andre organisationer. Udelukkelsen gælder fra den 14. oktober 2022, og resultater opnået efter den 13. september 2022 diskvalificeres.

Læs hele kendelsen på Dopingnævnets hjemmeside her.

DGI-kampagne vil åbne unges øjne for, at frivilligt arbejde øger trivslen – to ministre bakker op om budskabet

0

Når unge er frivillige, gør det en forskel for dem selv, for foreningerne og for samfundet. Med en ny kampagne sætter DGI fokus på unges trivsel gennem frivillighed med opbakning fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Hvordan har du det egentlig? Det er et spørgsmål, mange unge tager stilling til. Flere unge end nogensinde føler sig ensomme, har et dårligt selvvurderet helbred, eller har haft en psykisk lidelse, viser undersøgelser.

Derfor bakker kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) op om DGI’s nye kampagne, ”Frivillig for fremtiden”, der sætter fokus på unge og frivillighed i idrætsforeningerne:

– I en situation, hvor historisk mange er medlemmer af vores idrætsforeninger, spiller de frivillige en helt særlig rolle. Det er dem, der med en kæmpe indsats får det hele til at hænge sammen, så alle vi andre får lov til at opleve foreningslivet og dets mange fællesskaber. Samtidig styrker rollen som frivillig selvværdet og skaber muligheder og udvikling for den enkelte. Derfor håber jeg, at DGI’s kampagne giver endnu flere unge lyst til at være frivillige.

Unge, der er frivillige, har dobbelt så stor chance for at have god mental trivsel, som unge der ikke er frivillige. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) mener derfor, at idrætsforeningerne spiller en vigtig rolle for børn og unges trivsel:

– De sociale fællesskaber har vi alle sammen – ikke mindst vores børn og unge – brug for at være en del af. Min personlige erfaring er, at idrætsforeninger kan være med til at forme interesser og skabe venskaber, der kan have stor betydning for, hvordan man har det. Derfor er idrætsforeningerne en afgørende brik i tusindvis af unges liv.

Foreningerne er klar

Kampagnen kommer i kølvandet på en række workshops, som DGI har afholdt i samarbejde med 56 kommuner. Her har 920 deltagere fra 360 lokale idrætsforeninger fået brugbare værktøjer til at få flere unge frivillige i foreningen. Foreningerne er derfor mere end klar til at tage imod de unge.

Den nye kampagne slår endnu en gang fast, at unges trivsel er en vigtig dagsorden for DGI. Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI, understreger mulighederne for både unge og foreningerne.

– Unge frivillige oplever nye sider af sig selv, udvikler sig og styrker deres trivsel i fællesskab med andre i idrætsforeningen. Unge har nye bud på aktiviteter og organisering, og derfor er det vigtigt, at foreningerne er klar til at give unge plads og indflydelse til at komme med nye ideer. I Danmark har vi stærke traditioner for frivilligt engagement blandt unge, og det skal vi naturligvis bygge videre på.

Hele 39 procent af 15-29-årige, som ikke er frivillige i dag, vil gerne være det. Derfor er det helt oplagt at få flere unge til at være frivillige i de mange danske idrætsforeninger.

Mange årsager til frivillighed

For de store smil, for ledelseserfaring, for fællesskabet, for CV’et, for samfundet og for fremtiden. Sådan lyder blot nogle af årsagerne til, at unge skal være frivillige. Med indsatsen vil DGI nemlig vise unge, at der findes et hav af gode grunde til at blive frivillig. Derudover ønsker DGI igennem en række korte film at motivere flere til at danne meningsfulde relationer som frivillig.

– Vi ved, at mange unge gerne vil være frivillige, hvis bare de bliver spurgt, når rammerne er rigtige, og foreningsledere bakker dem op. Med et øget fokus på muligheder i samarbejdet mellem unge og idrætsforeninger, håber vi også på, at flere unge selv vil tage initiativ til at kontakte deres lokale forening. Det er sjovt og lærerigt at være frivillig, og det vil vi gerne have, at endnu flere unge oplever, siger Charlotte Bach Thomassen.

Som en del af indsatsen offentliggjorde DGI i februar et nyt frivillighedscertifikat. Her kan en ung frivillig få sin forening til at udfylde certifikatet og derefter bruge det som en anbefaling, når de for eksempel skal søge studiejob.

Kampagnen kører fra midt-april til midt-juni – men unges trivsel vil fortsat være en af DGI’s vigtigste mærkesager.

FAKTA:

– DGI’s netop offentliggjorte medlemstal for 2022 viser, at 34.240 personer under 24 år er trænere og instruktører i en idrætsforening. Derudover sidder der 4.443 unge under 24 år i en bestyrelse eller et udvalg i DGI’s foreninger.
– Unge, der er frivillige, har dobbelt så stor chance for at have god mental trivsel, viser en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed, 2018.
– 39 procent af 15-29-årige, som ikke er frivillige i dag, vil gerne være det, viser en undersøgelse af KL7, 2019.
– Flere unge end nogensinde før føler sig ensomme, har lav livstilfreds­hed, et dårligt selvvurderet helbred, eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, viser en undersøgelse af VIVE, 2022.

Social- og boligminister gæster Fredericia

0
Pernille Rosenkrantz-Theil Foto: AVISEN

Socialdemokratiet i Fredericia inviterer alle interesserede til debatmøde. Det starter med et inspirerende oplæg fra Pernille Rosenkrantz-Theil, tidligere Børne- og under-visningsminister, nuværende Social og boligminister. 

Pernille har et personligt kendskab til stress, hvilket i 2009 blev beskrevet i samtalebogen ’Ned og op med stress’, i en samtale med stressekspert Thomas Milsted. Pernille kan give os et indgående indblik i det, stress gør ved mennesker og hvordan livet bliver efterfølgende. 

Efter oplægget vil der være debat, ledet af folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia, Andreas Dyhrberg Andreassen. Mødet arrangeres af to af partiforeningens netværk, Børne- og ungdomspolitisk netværk og Landspolitisk netværk. 

Man behøver ikke at være medlem af Socialdemokratiet – eller for den sags skyld stemme socialdemokratisk – for at deltage i mødet.

Der serveres kaffe og kage. Deltagelse er gratis. Der kræves ingen tilmelding til mødet, der finder sted mandag den 24. april 2023 kl. 18 – 19.30 i Riddersalen, Riddergade 9, 7000 Fredericia

FC Fredericia cementerede sejrsrekord

0

FC Fredericia har skrevet historie ved at cementere deres største sejr nogensinde i Danmarks næstbedste fodboldrække, NordicBet Ligaen. Holdet vandt søndag HB Køge, der blev besejret med imponerende 6-1.

Denne sejr er endnu en bemærkelsesværdig begivenhed i FC Fredericias historie. Holdet har tidligere opnået lignende resultater, hvor de to gange tidligere har vundet 6-1. Den første gang var den 22. maj 2003 mod Vejle Boldklub på det gamle Fredericia Stadion, og den anden gang var den 5. juni 2010 mod FC Vestsjælland. Siden da har FC Fredericia ikke præsteret at score så mange mål og vinde i NordicBet Ligaen – indtil nu.

Igennem årene har FC Fredericia også fejret flere store sejre. Flere gange har holdet vundet med en 5-0-score. Dette skete blandt andet den 20. oktober 2019 på udebane mod Nykøbing, den 10. april 2010 mod det daværende FC Hjørring, den 5. april 2010 mod FC Fyn og den 27. september 2009 mod Kolding.

Tidligere har FC Fredericia scoret endnu flere mål i en turneringskamp. Det skete i 1994/95-sæsonen formåede at score endnu flere mål i en enkelt kamp. Dette skete, da holdet i 2. division vest vandt en bemærkelsesværdig sejr på 7-3 mod Haderslev.

Denne historiske 6-1-sejr over HB Køge er en milepæl for FC Fredericia, der viser deres evne til at præstere på et højt niveau i NordicBet Ligaen, hvor holdet ellers har haft en svær sæson.

Vejles Michelin-restaurant skifter koncept: Fra Restaurant MeMu til Grand Royal

0

Vejles Michelin-restaurant, Restaurant MeMu, lukkede dørene lørdag den 1. april og genåbnede i fredags, den 14. april, som Grand Royal. Michael, en af ejerne, fortæller om forvandlingen og de nye tiltag på restauranten.

Michael var ude og plukke krydderurter til aftenens åbning, da vi talte med ham. Han skulle plukke skvalderkål, ramsløg, sankthansurt og små dunhammere. I går var der prøveaften, som gik rigtig fint, selvom de var lidt underbemandede. Det var en træningsaften for alt personalet, hvor de blandt andet øvede sig i at lave cocktails og fik viden om råvarernes oprindelse.

Grisekødet kommer fra Ladegaard Duroc, som blev skabt af fætrene Håkon og Jens Ladegaard Jensen, som begge er født og opvokset i Pjedsted mellem Vejle og Fredericia. Foto: Michael Munk.

Restauranten vil nu have mere fokus på økologi, bæredygtighed og anatomisk ansvar. De vil kun modtage hele fisk, hele kyllinger og hele lam, og alt skal bruges. Michael fortæller, at de ønsker at arbejde mere i dybden og sætte nogle regler op for at gøre restauranten mere levende og mindre statisk.

– Det er ikke fordi det har været skidt det vi har lavet tidligere, den sidste menu vi kørte på MeMu var det bedste vi nogensinde har lavet. Den ramte vi lige i røven. På Grand Royal har vi bare taget alt det bedste vi har lavet gennem vores tid. Før bestilte jeg kun det bedste af lammet, ofte en filet, nu får vi et helt eller et halvt lam ind ad gangen og arbejde med, fortæller Michael Munk.

– Det er ikke en hemmelighed, har man en Michelin-stjerne, så kommer der mange og vil arbejde hos en, bare fordi man har stjernen, det er bare ikke sikkert, at de vil stå og udbene et lam. Jeg havde ikke selv så megen tid i køkkenet tidligere, men det bliver anderledes, nu vil jeg altid være i køkkenet, fortsætter han.

Der er sket ændringer i køkkenet, herunder at alt protein nu bliver grillet på en yakitori-grill. De har netop modtaget krogmodnet gris, der har hængt i 20 dage, og grisekødet kommer fra Ladegaard Duroc, et lokalt landbrug.

Ikejime fiskemetoden forhindrer reflekshandlinger, som kan forringe kødkvaliteten, og trækker blodet tilbage til tarmhulen for en bedre smag og holdbarhed. Det anses for at være den hurtigste og mest humane måde at dræbe fisk på. Foto: Michael Munk.

De ønsker at skille sig ud fra andre restauranter i området ved at bruge unikke råvarer, såsom fisk fanget med ikejime, en japansk fangstmetode, der sikrer “stressfrit” fisk. Dette bevarer kødkvaliteten og giver en bedre smag og holdbarhed.

Grand Royal vil fortsat have fokus på økologi, bæredygtighed og lokale proteiner. Michael understreger, at det ikke er rent nordisk mad, de laver, men de forsøger at holde alt økologisk og bæredygtigt.

Restauranten drives stadig af Mette Derdau og Michael Munk, og de ser frem til at byde gæsterne velkommen til deres nye koncept, Grand Royal.

Mulig medgerningsmand på fri fod i Filippa-sagen

0

I sagen om den 13-årige Filippa, hvor en 32-årig mand er under mistanke, mener anklagemyndigheden, at der stadig kan være en anden person involveret. Denne oplysning blev offentliggjort ved Retten i Næstved, hvor den 32-årig mand blev varetægtsfængslet indtil den 11. maj.

Anklager Susanne Bluhm udtalte uden for retten.

– På dette tidspunkt kan det ikke udelukkes, at der er en medgerningsmand. Efterforskningen vil afklare dette, sagde Susanne Bluhm.

Den 32-årige mistænkte befandt sig på samme adresse som Filippa, da hun blev fundet søndag eftermiddag efter at have været forsvundet i mere end et døgn. Manden er under mistanke for at have berøvet den 13-årige pige sin frihed og for at have udsat hende for flere voldtægter under vold og trusler. Desuden er han mistænkt for at have begået andre seksuelle overgreb udover voldtægt.

Den 32-årige har delvist erkendt sigtelsen, men det er uklart, hvilke dele af sigtelsen han præcist erkender. Dette skyldes, at grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre for offentligheden, efter at anklagemyndigheden havde fremlagt sigtelserne mod den mistænkte.

Bengt Burg er død

0

Den danske tv-personlighed Bengt Burg er død i en alder af 77 år. Familien har bekræftet dødsfaldet over for B.T., men ønsker ikke at udtale sig yderligere om omstændighederne.

Bengt Burg blev først og fremmest kendt for sin rolle som vært i det populære quizprogram Lykkehjulet, der sendte ham til tops i den danske underholdningsbranche.

Burgs karriere i tv-verdenen begyndte i 1980’erne, hvor han arbejdede som journalist og tv-producer. Det var dog hans rolle som vært i Lykkehjulet, der gjorde ham til et folkekært ansigt. Programmet løb over flere år og blev hurtigt en seermagnet, hvor deltagerne skulle løse ordgåder ved at dreje et stort hjul.

Gennem årene som vært formåede Bengt Burg at skabe en varm og imødekommende atmosfære på skærmen, der gjorde ham til en favorit blandt seerne. Hans entusiasme og energi var med til at gøre programmet til en succes.

Efter sin tid som vært på Lykkehjulet fortsatte Bengt Burg med at arbejde inden for tv- og mediebranchen. Han deltog i forskellige tv-programmer, både som vært og gæst, og arbejdede også som forfatter og foredragsholder.

Bengt Burgs vil blive husket for sin karisma, humor og evne til at bringe glæde til sine seere gennem årene. Vores tanker går til hans familie og venner i denne svære tid.

Læs H.M. Kongens nytårstale 2025

Læs H.M. Kongens nytårstale 2025

0
Sorger og glæder følges ad. Nogle dage føles tunge og slæber sig af sted, andre er legende lette og forbi, nærmest før de begyndte. Tilværelsens...
Nytårshilsen til Fredericias borgere

Nytårshilsen til Fredericias borgere