DANVA bakker op om politiske drikkevandsudspil

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Både Radikale Venstre og SF har i forbindelse med deres sommergruppemøder lanceret forslag om sikring af rent drikkevand til danskerne for fremtiden. DANVA er begejstret for udspillene og forventer, at man bør kunne samle et stort flertal i Folketinget om den vigtige samfundsopgave med at beskytte drikkevandet.

Udspillene fra Radikale og SF foreslår indførelse af sprøjteforbud på større sammenhængende arealer, de såkaldte grundvandsparker. Regeringen har også skrevet grundvandsparker ind i sit grundlag, ligesom et flertal, repræsenteret i rød blok, i valgkampen også præsenterede ønsket om grundvandsbeskyttelse for fremtiden.

– Det er gode udspil, som ligger i tråd med det, vi presser ind på Christiansborg med. Vi forventer, at når nu beskyttelsen af drikkevandet er et af de mest presserende ønsker i befolkningen, at et samlet Folketing loyalt vil repræsentere den holdning og dermed opfylde ønsket. Det er absolut afgørende for levering af rent drikkevand i fremtiden, at vi får beskyttet større sammenhængende arealer mod nedsivning af kemikalier og pesticider, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Radikale foreslår, at finansieringen af drikkevandsbeskyttelsen skal ske over vandregningen, mens SF ønsker oprettelsen af en central fond til formålet. Under valgkampen spillede de røde partier ud med et forslag om, at det hele skulle betales via det grønne råderum, altså skattefinansiering, hvilket også er med til at forstærke det grundlæggende ”forureneren-betaler-princip” i miljølovgivningen, der ellers har lidt i de seneste år.

– Det er første gang, vi ser reelle forslag til finansiering. Man kan enten takstfinansiere eller skattefinansiere beskyttelsen, ligesom man også kan oprette en drikkevandsfond med midler helt eller delvist fra fonde og pensionskasser. Vi kommer ikke udenom, at der skal penge til for at kunne betale lodsejerne for deres jord. Hvilken finansieringsform, man lægger sig fast på, er selvfølgelig vigtig, men det mest afgørende for os er, at et samlet Folketing en gang for alle beslutter sig for at beskytte drikkevandet helt, siger Carl-Emil Larsen.

I flere grundvandsparker vil det være relevant at ændre arealanvendelsen, der i stedet for dyrkning af konventionelt landbrug kan være rejsning af skov, etablering af økologisk drift, vild natur eller anlæg til vedvarende energi – solceller og vindmøller samt rekreative formål.

– På den måde hjælper vi ikke kun drikkevandet, men sikrer også bedre natur, miljø, energi og klima. Det er en oplagt mulighed, at der er flere funktioner på jorden samtidig, hvor drikkevandsbeskyttelse går hånd i hånd med understøttelsen af den grønne omstilling og biodiversiteten, siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:

– DANVA har i årtier sammen med gode alliancepartnere presset på politisk for at få beskyttet større sammenhængende arealer i indvindingsområder, hvor grundvandet dannes, så danskerne er sikret rent drikkevand for fremtiden. Det mål kommer vi stadig nærmere også med udspillene fra Radikale og SF.

Det er en krænkende stigmatisering at kalde os ældrebyrden

0

Udtrykket “ældrebyrden” har vundet indpas, når der tales om økonomiske og sociale udfordringer, med en aldrende befolkning. Hvorfor?

Er det retfærdigt at sætte fokus på ældre som en “byrde”, mens andre grupper undgår samme etiket?

Hvorfor ikke “kontanthjælpsbyrden”, “indvandrebyrden”, “bandebyrden”, ”børnebyrden”, ”sygdomsbyrden”, ”uddannelsesbyrden”, ”miljøbyrden”, ”gældsbyrden”, ”politikerbyrden”jeg kan blive ved.

Mange borgere kan på et eller andet tidspunkt i deres liv have brug for samfundets støtte, uanset baggrund. Det betaler vi skat til og bør derfor ikke betegnes som en byrde i et velfærdssamfund.

I Liberal Alliance ses ældre som en ressource, ikke en byrde. Mange ældre er aktive, bidrager frivilligt i lokalsamfundet, passer deres børnebørn og har en rigdom af livserfaring, som kan være til gavn for samfundet.

Alle grupper i samfundet bidrager på forskellige måder. At fokusere på en enkelt gruppe som en “byrde” er ikke kun unuanceret, men også potentielt skadeligt for samfundets sammenhængskraft. Det er vigtigt at anerkende alle borgers bidrag og undgå stigmatiserende sprog.

Når unge skal møde en time senere i skole for at være friske og forbedre deres kognitive funktion, humør og generelle trivsel, må vi ældre slå os for brystet. Skolepligt og mødepligt på arbejdspladser blev aldrig diskuteret i gamle dage. 

Man forbereder ikke et ungt menneske til verden udenfor ved at pakke dem ind i vat. 

I forberedelse til voksenlivet, skal det tydeliggøres at verden udenfor er fuld af udfordringer og uforudsigeligheder. Unge der ikke får mulighed for at navigere i mindre udfordringer, mens de stadig er i en støttende omgivelse, bliver overvældede når de står alene som voksne.

Uden forberedelse på voksenlivet vil de mangle problemløsningsfærdigheder, modstandsdygtighed, realistiske forventninger, selvtillid, sociale færdigheder og meget andet og blive en byrde. 

Ældre der måske ikke har den samme fysiske styrke eller energi som tidligere, har bidraget aktivt og betydeligt til samfundet gennem et liv.De har stået på egne ben, arbejdet hårdt, betalt skatter, bidraget til detvelfærd og udvikling vi har nu. Indsatsen og bidrag bør anerkendes og respekteres. 

Udtrykket “ældrebyrden” er nedværdigende og giver et skævt billede af generationen. Et mere positivt og anerkendende sprog, der reflekterer ældres værdi og bidrag til samfundet er påkrævet. Vi beder ikke om særbehandling, men blot om den respekt, vi fortjener.

I Liberal Alliance ser vi de ældre som en ressource af viden og erfaring der skal beskyttes og hædres for deres indsats.

Poul Rand, Lokalformand, Liberal Alliance i Fredericia kommune

Stenkast mod biler ved Lillebæltsbroen

0

kl. 15.50 modtog Fyens politi en anmeldelse fra en bilist, hans bil var blevet ramt af småsten på motorvejen på vej over Lillebæltsbroen.

Da anmelderen retter blikket opad, spotter han en gruppe på 4-5 drenge, der står på motorvejsbroen ved Jyllandsvej med deres cykler. Selvom ingen direkte blev set kaste stenene, vækker drengegruppens tilstedeværelse på broen bekymring. Sten Nyland, vagthavende ved Fyns Politi, bekræfter hændelsen.

– Vi er i øjeblikket meget interesserede i at tale med vidner, der har været i nærheden af Jyllandsvej omkring det angivne tidspunkt. Det er vigtigt at finde ud af, om denne gruppe drenge på nogen måde er involveret i episoden, udtaler Nyland

Det er blevet rapporteret, at to biler blev ramt af sten, begge i østgående retning. Trods manglende specifikke beskrivelser af drengegruppen opfordrer Fyns Politi alle, der har set eller bemærket noget usædvanligt på motorvejsbroen, til at melde sig.

Danmark donerer F16-fly

0

Statsminister Mette Frederiksen tager i dag imod Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy. Præsidenten ledsages af førstedame Olena Zelenska.

– Jeg er stolt over, at præsident Zelenskyy og førstedame Zelenska besøger Danmark, og jeg føler mig overbevist om, at danskernes stærke opbakning til Ukraines frihedskamp vil være tydelig under besøget. Danmark står fuldt og helt bag Ukraine og er klar til at støtte deres kamp, så længe det er nødvendigt, siger statsminister Mette Frederiksen.

De to regeringsledere besøger i dag Flyvestation Skrydstrup sammen med vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen samt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Her vil de blandt andet se F-16 kampfly og få en status på opstart af træningen af ukrainske piloter. Der vil derefter være pressemøde.

– Det gør mig stolt – både som minister og borger – at Danmark kan yde et så vigtigt bidrag til Ukraines forsvarskamp mod Rusland og deres meningsløse aggression. Selvom Danmark er et lille land, går vi nu forrest i støtten til Ukraine. Og det viser Danmarks stærke og langsigtede engagement for frihed og demokrati, siger vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.

– Det er en stor ære, at præsident Zelenskyy og førstedame Zelenska kommer på besøg her, og det er et klart vidnesbyrd om det tætte forhold mellem Danmark og Ukraine. Jeg ser også frem til at drøfte, hvordan vi øger den internationale støtte til Ukraine med min gode kollega udenrigsminister Kuleba, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Under besøget skal præsident Zelenskyy blandt andet mødes med Kongehuset, Folketinget og en række danskere og herboende ukrainere, der har støttet Ukraines frihedskamp. Nærmere detaljer om programmet vil blive frigivet løbende.

Voldsepisode på Barmix i Vejle førte til nattelivsforbud

0

På beværtningen BarMix i Vejle fandt søndag nat en voldsom episode sted, da en 21-årig mand valgte at udøve vold mod en 26-årig mand ved at slå ham i hovedet med en knytnæve.

Det er endnu uklart, hvad der præcist ledte op til den voldelige episode, fortæller vagtchef Jesper Duus. Den 21-årige mand er nu blevet sigtet for vold, og som en yderligere konsekvens er han blevet tildelt et forbud mod at besøge Vejles nattelivszoner de næste to år.

Skulle vi ikke fixe det her først?

0

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

I pressen kunne man for nylig læse om ni-årige Celine, der møder ind efter ferien med en HELT ny skoletaske, hun har fået af Røde Kors til skolestart. Hendes mor er på førtidspension og har derfor ikke så mange penge.

Selvom Celine ikke kan fortælle om at have været på en spændende ferie som så mange andre børn, så er hun kisteglad for ikke at skulle komme med den gamle, slidte taske.

Men Celine er ikke alene om et barndomsliv med afsavn og få penge. En sommerferie uden oplevelser.

Mange danskere er ramt på økonomien eller helbredet, og regeringen snakker igen om skattelettelser. Skattelettelserne går ofte udenom dem med de mindste indtægter, og de udhuler også velfærden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke:

Skulle vi ikke fikse børnefattigdom først? Psykiatrien? At mange ikke kommer til tandlæge?

Jeg kunne komme i tanker om en million ting, som skulle fikses først.

Rekord-halvår for turismen i Danmark

0

Trods mindre nedgang i juni oplever turismen i Danmark det hidtil bedste halvår med en generel stigning i antallet af overnatninger.

Turismen i Danmark har markeret første halvår af 2023 med en solid stigning i antallet af overnatninger. Dansk turisme har år-til-juni haft det højeste antal overnatninger nogensinde, og er dermed kommet rigtig godt fra land, selvom det danske sommervejr kan vise sig at påvirke sommerens resultater.

Ifølge de nye tal fra VisitDenmark har antallet af overnatninger i første halvår 2023 oplevet en samlet stigning på 3,6% sammenlignet med samme periode i 2022. Tallene viser også, at udenlandske overnatninger er steget med hele 11,2% i samme periode, og derfor har udenlandske besøgende været stærkt medvirkende til stigningen.

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:

– Det glæder mig at se, hvordan turismen i Danmark fortsætter med at blomstre og trække besøgende til vores smukke land. Turismen er afgørende for vækst og arbejdspladser i hele landet. I en periode med øget international konkurrence om turisterne er det vigtigt, at vi formår at udnytte det store momentum danske turisme oplever lige nu. Det kræver, at vi sammen fortsætter arbejdet med at udvikle dansk turisme, så vi kan tilbyde endnu stærkere og mere bæredygtige oplevelser for de mange gæster.

Turismeindustrien er en afgørende styrkeposition for dansk erhvervsliv med et stort udviklingspotentiale, som der arbejdes for at udnytte i hele landet. Et af de mange udviklingsområder er outdoor-turismen, der har oplevet en ekstraordinær vækst ifm. covid-19 pandemien og hvor meget tyder på, at den højere efterspørgsel vil fortsætte. En kommende analyse fra VisitDenmark viser således, at en væsentlig andel af turisterne i Danmark har outdoor-oplevelser, såsom cykling og vandring højt på agendaen, når de vælger rejsemål.

Derfor er der med den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme også igangsat et arbejde med outdoor-turisme, hvor der b.la. er fokus på at styrke den rekreative infrastruktur for at tiltrække naturelskere og eventyrlystne besøgende. F.eks. arbejdes der lige nu med udrulningen af et nationalt cykelknudepunktsnetværk, der skal styrke cykelturismen i hele landet, og hvor en række kommuner for nyligt har deltaget i demonstrationsprojekter.

FHK udspillede slovensk storhold

0
Foto: FHK

Fredericia Håndboldklub sejrede med 36-26 i den første træningskamp på klubbens træningslejr i Tyskland. Modstanderen var det slovenske storhold Gorenje Velenje, som var bagud fra start til slut.

Velenje er tidligere Champions League-deltager og skal i denne sæson spille European League. Derfor var det på papiret en svær modstander, som ventede FHK, men det bar kampen ikke præg af, tvært imod.

Fra start til slut var FHK foran. Ved stillingen 6-1 efter syv minutter fik Gorenje Velenje nok. De forlangte timeout, men lige lidt hjalp det. FHK marcherede videre, og kom foran 9-2 efter ti minutter.

Midtvejs i første halvleg fik slovenerne, for en stund, sat en prop i. De fik reduceret til 13-8, men FHK kom på rette kurs igen og gik til pause foran 22-16.

I anden halvleg kom Thorsten Fries på kassen for FHK. Han tog fra, og reddede undervejs flere frie chancer, men også et straffekast. Det var med til at give en føring på 30-22 efter 47 minutter.

Hen mod slutningen af kampen brugte FHK flere af deres unge spillere, men det ændrede ikke på, at FHK sejrede med 36-26.

FHK spiller igen søndag, hvor modstanderen er Magdeburg.

Mads Pedersen triumferer i PostNord Danmark Rundt

0
Foto: A.S.O. / Charly Lopez

Da solen lørdag eftermiddag kastede sine sidste stråler over Helsingør, var det Mads Pedersen, der skinnede klarest af alle. Med en suveræn indsats på den afsluttende enkeltstart i PostNord Danmark Rundt, sikrede Lidl-Trek-rytteren sig en overlegen sejr i dette prestigefyldte løb.

Pedersen, den tidligere verdensmester, demonstrerede en nærmest overmenneskelig præstation på den 16,1 kilometer lange rute, hvor han overgik alle forventninger. Ikke langt efter ham, med blot 24 sekunders margin, krydsede Søren Wærenskjold fra Uno-X målstregen, efterfulgt af Magnus Cort fra EF Education-EasyPost, som var 34 sekunder efter Pedersen.

Men det var ikke kun en etapesejr, Pedersen kunne fejre. Hans samlede præstation i løbet sikrede ham førerpositionen i det samlede klassement. Her var det også tydeligt, at Lidl-Trek var stærkt repræsenteret, med Mattias Skjelmose på en solid andenplads, 41 sekunder bag Pedersen. Magnus Cort rundede podiet af som nummer tre, 1 minut og 19 sekunder.

Trafikulykke i krydset mellem Indre Ringvej og Egeskovvej

0

Her til eftermiddag skete der en trafikulykke i krydset mellem Indre Ringvej og Egeskovvej. En 74-årig bilist skulle svinge til venstre, da han utilsigtet påkørte en cyklist.

Cyklisten, en 44-årig kvinde, blev dog straks efter hændelsen bragt til sygehuset for en rutinemæssig undersøgelse. Vagtchef Halfdan Kramer kunne dog fortælle, at cyklisten ikke var alvorlig tilskadekommende.

Knivtrussel, biljagt og slagsmål i gaderne

Knivtrussel, biljagt og slagsmål i gaderne

0
KRIMI. Flere alvorlige episoder har fundet sted rundt om på Fyn, hvor både vold, indbrud og farlig kørsel har sat sit præg. I Odense blev...