FC Fredericia og Kolding IF tørner søndag klokken 14:00 sammen på Monjasa Park. Vi er til stede og liveopdaterer fra lokalopgøret.
Ung knallertkører alvorligt skadet i solouheld
En tragisk ulykke indtraf lørdag aften på Egeskovvej i Fredericia, hvor en 17-årig dreng blev alvorligt skadet.
Drengen, der muligvis var påvirket af alkohol, kørte uden styrthjelm og mistede kontrollen over sin knallert. Han påkørte en kantsten og fortsatte ind i en postkasse og en hæk, hvilket resulterede i flere brækkede ribben og en punkteret lunge.
Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at den unge mand ikke er i livsfare, og vil komme sig igen.
Frontalt sammenstød mellem biler på Haderslevvej
På Haderslevvej i Kolding var der sent lørdag aften et voldsomt færdselsuheld.
En 26-årig mand fra Svendborg mistede kontrol over sit køretøj i et venstresving og kolliderede næsten frontalt med en 41-årig mand fra Kolding. Vagtchef John Skjødt fortæller, at begge biler blev totaltskadet under den høje hastighed, men de involverede undgik fysiske skader.
Kvinde anholdt for spirituskørsel på Koldingvej
En 51-årig kvinde blev lørdag aften anholdt på Koldingvej i Vejle for at køre under påvirkning af alkohol.
Kvinden blev standset klokken 22.11 og efterfølgende taget med til en blodprøve, hvilket vil afgøre omfanget af hendes påståede spirituspåvirkning, fortæller vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi
Ung mand forsvandt i Børkop Skov
Seks unge mænd oplevede en skræmmende hændelse under deres sheltertur i Børkop Skov nær Sellerup Strand. Efter en aften med alkohol forsvandt en 26-årig mand fra gruppen, hvilket førte til en eftersøgning.
Den unge mand, der er en erfaren spejder, havde egentlig lagt sig til at sove, men blev væk noget tid efter. Da han ikke vendte tilbage efter halvanden time, slog hans bekymrede venner alarm klokken 04.06, og anmeldte det til politiet.
Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at en mobilsporing og indsats fra hundepatruljer førte til, at manden blev fundet i god behold i en lysning i skoven. Manden, som var fra Aalborg og ikke kendte lokalområdet, blev genforenet med sin gruppe og sin kæreste.
Bagdør smadret til tøjbutik i nat
Cirka 02.30 har en tyv smadret bagdøren til tøjbutikken MR i Gothersgade i Fredericia. Tyven er kommet ind via den smadrede bagdør, og herfra er der stjålet tøj.
Her søndag morgen havde herretøjbutikkens MRs personale næppe regnet med at skulle på arbejde, men det var desværre nødvendigt, idet en bagdør med indgang fra Prinsessegade i Fredericia er smadret. Det er endnu uvist, hvad der præcist er stjålet, men vidner har skrevet til AVISEN.
Her fremgår det, at en ældre mand 02.30 er gået fra stedet med favnen fuld af tøj.
Julehjælp til voldsramte kvinder og deres børn
Julen nærmer sig, og mange hjælpeorganisationer melder om pres på behovet for julehjælp. De voldsramte kvinder og deres børn på krisecenter er her en gruppe, der ikke må glemmes, når vi snakker om støtte til jul.
Kvinderne har søgt i sikkerhed – ofte i al hast – på grund af fysisk eller psykisk vold i hjemmet. De kommer derfor med meget få ting og i flere tilfælde uden penge overhovedet. De er ikke hjemløse, men de er i en akut situation, hvor de på grund af deres egen sikkerhed ikke har adgang til deres hjem og deres private ejendele.
Kvinderne står kort sagt i en yderst vanskelig situation, hvor der er meget lidt overskud til at fejre jul. Når økonomien dårligt rækker til at dække dagligdagens helt basale behov, er det svært at tænke på, hvordan man her op til jul kan glæde sine børn med gaver eller særlig hygge.
Fredericia Krisecenters Støtteforening, som er oprettet i 2009, har som formål at yde økonomisk støtte til den enkelte kvinde i særligt akutte situationer.
I lighed med tidligere år ønsker foreningen at yde et ekstraordinært bidrag her i december, så kvinder og børn, der bor på Fredericia Krisecenter, ligesom alle andre har mulighed for at fejre jul med gaver og lidt ekstra god mad.
En rigtig god måde at støtte foreningens arbejde på er ved at tegne et medlemskab. Det koster 150 kr. pr. år at være medlem. For firmaer koster det 500 kr. pr. år.
Medlemskontingent til Støtteforeningen kan indbetales til Danske Bank på konto-nr.: 1551-10457033 eller via Mobile Pay 56139.
Lokal vinmand åbner butik igen
For en stund, slår han fast, men alligevel med en stor portion optimisme for fremtiden åbner Henrik Eriksen vinforretning igen. En pop-up-vinforretning, der er klar til at levere vin og andre lækkerier frem mod julen 2023.
Henrik Eriksen kunne ikke lade være. Han er stadig selvstændig, og har stadig mange jern i ilden, og så er der en ting, der aldrig er ruster: Kærligheden til vinen.
Henrik Eriksen er kendt i Fredericias vinverden. Fredericianeren fik oprindeligt smag for vinbranchen som elev i Føtex tilbage i 2004. 10 år senere åbnede han sin første vinforretning i 2014, som han senere flyttede fra og endelig solgte i 2017. Nu har Eriksen atter taget skridtet ind i vinbranchen efter at have solgt sin vinbutik for fem år siden. Denne gang vender han tilbage med et nyt koncept: en pop-up vinbutik.
– Jeg havde mulighed for at låne et lokale i Jyllandsgade, og det var jo en oplagt placering til en vinforretning. Jeg åbnede også kort sidste år på Vesterbrogade, og det var virkelig populært, så nu prøver vi igen – bare helt centralt, forklarer Eriksen.
Jyllandsgade 23 er stedet, hvor Eriksen vil levere et vinkoncept, der matcher årstiden. Han arbejder også i kulissen for at tilbyde vinsmagninger.
– Min første forretning lå i nummer 29, og det her er nummer 23, det tænker jeg, der er noget synergi i. Placeringen er i hvert fald fremragende. Konceptet er det samme som altid. Der er vin, spiritus, øl og der kommer måske noget nyt, jeg har en måned mere at køre på i år. Jeg arbejder også på at arrangere nogle vinsmagninger. Den 8. december kommer min leverandør blandt andet også til byen for at skænke vin ud.
Henriks langvarig passion for vin, er aldrig stoppet med at sælge vin, han var også forbi Meny som købmand i en periode, hvor han også nød at arbejde med vinen, men beslutningen om at åbne pop-up butikken blev taget for nogle måneder siden, og forberedelserne har været i fuld gang. Butikken vil have et særligt fokus på de kommende højtider, jul og nytår, og vil derfor fokusere mere på rødvin og gin fremfor rosé og hvidvin, suppleret med chokolade og andre specialiteter.
– Nogle gange skal man gribe mulighederne, når de byder sig, og det gjorde jeg her. Det tog for alvor fart henover sommerferien, og jeg nyder virkelig at sælge vin, hvilket jeg i øvrigt stadig gør i mit firma generelt, nu åbner vi bare en butik også. Jeg har fået en god placering i år. Det at have en butik i centrum er noget andet. De mennesker, der går rundt i en gågade er ofte ude at se sig omkring. Butikken, som jeg håber nu, var faktisk præcis det lokale, jeg gik efter, da jeg åbnede butik i Jyllandsgade oprindeligt. Det er lidt sjovt at være der nu.
Med en ambition om at skabe liv i gaden, vil den nye vinforretning i første omgang kun have åbent tre dage om ugen: torsdag, fredag og lørdag. Kunderne kan holde sig opdateret om åbningstider og dage via Eriksens Vinhandels Facebook-side. Eriksen ser frem til at forny sin passion og byde fredericianerne på kvalitetsvin og hyggelige stunder i den temporære butik.
Torsdag den 9. november slår Eriksen dørene op første gang.
– Åbningstiderne er ikke faste endnu, men udgangspunktet bliver torsdag, fredag og lørdag. Men der kommer flere åbningsdage, det er også oplagt at holde åbent op mod jul. Juleaften falder søndag den 24., så det er oplagt,
Plejehjemmet Havblik ser dagens lys
I Middelfart Kommune har et lokalt plejehjem fået nyt navn for at skærpe patientsikkerheden og mindske forvirring. Plejehjemmet Havblik bliver nyt navn til plejehjem i vandkanten.
Misforståelser har været et tilbagevendende problem for plejehjemmene i området, hvor lignende navne førte til fejltagelser. Journalister, pårørende, samarbejdspartnere, og endda ambulancer, har fejlnavigeret, hvilket har rejst bekymringer omkring patientsikkerhed.
– For at bruge dig som eksempel, så endte du med at køre til vores naboplejehjem, Fænøsund. Vi har et andet plejehjem lige ved siden af også, der hedder Friplejehjemmet Lillebælt. De tre plejehjem bliver tit forvekslet, hvilket gør, at du som journalist kører forkert, pårørende kører og går forkert. Det gør samarbejdspartnere også. Vi har faktisk også oplevet at ambulancer er kørt forkert, og så begynder vi at snakke patientsikkerhed, og derfor har vi valgt, at nu var det tiden til at skifte navn, for at forsøge at formindske de misforståelser, der er med at navnene ligger så tæt op ad hinanden, svarer Bea Jacobsen, plejehjemsleder.
– Det er jo patientsikkerhed frem for alt, derfor er valget blevet at nu skulle det være. Vi har heldigvis ikke oplevet, at det har haft fatale følger, men hvis vi kan undgå det ved at skifte navn og fremadrettet tydeliggøre endnu mere ud til vejen, hvad plejehjemmet hedder, så vil det jo være rigtig godt, tilføjer Bea Jacobsen.
Valget af det nye navn kom i kølvandet på en omfattende navnekonkurrence, hvor forslag blev indsamlet fra beboere, pårørende, personale, og borgere. Med 98 unikke forslag på hånden, blev ‘Havblik’ valgt som det nye navn, en titel foreslået af otte forskellige indsendere.
Beboerne har modtaget det nye navn med åbne arme. En fejring med musik, sang, bobler, og kransekage understregede skiftet, og bekræftede fællesskabets evne til at omdanne forandringer til festlige lejligheder. Denne positive ånd spejles også i plejehjemmets placering nær vandet – et træk der kontinuerligt tiltrækker og glæder både nuværende og potentielle beboere.
– Processen har været sådan, at vi har lavet en konkurrence i samarbejde med vores kommunikationsafdeling i Middelfart Kommune, har sendt ud at alle beboere, pårørende, personale og borgere har kunne sende forslag med navne ind til en mail oprettet særligt til det her. Der er kommet rigtig, rigtig mange mails. Da, der var deadline, fik jeg sorteret i alle de her mails. Jeg sorterede dem fra, der mindede om noget med ‘Fænø’, ‘sund’, ‘Lillebælt, ‘Vester’ og ‘Havvej’ for at undgå at det mindede om noget som helst af det, de to andre plejehjem hedder. Vi endte ud med 98 forslag, hvor en del af dem, var foreslået ad flere omgange. Havblik, som vi har valgt af flere årsager, var faktisk forslået af otte forskellige personer, fortæller Bea Jacobsen og fortsætter:
– Beboerne har taget rigtig godt imod det. Der var lige én, han var bekymret for, hvordan han fik beskeder hen de rigtige sted, og med bank og så videre, så måtte vi lige forsikre ham i, at han ikke behøvede at gøre noget, deres adresse er stadigvæk Fænøsundvænget. Det er kun plejehjemmet, der skifter sit navn. Beboere og pårørende har været fantastiske til at bakke op, også om vores arrangement, som vi havde tidligere i dag, hvor vi lavede et lille event med en afsløring af navnet. Vi talte til, at der var cirka 60 deltagere i vores fællesrum, og der var efterfølgende sang og musik – og bobler og kransekage.
Betyder det noget fejring?
– Ja, altså hver gang vi kan lave en begivenhed til en fest, så gør vi det. Beboerne kan rigtig godt lide at der sker noget i deres dagligdag. Bare fordi man er kommet på plejehjem, behøver livet ikke at være kedeligt, så vi gør alt for at skabe liv. Frem med flagene og musik og sang, ja, svarer Bea Jacobsen
Plejehjemmet Havblik ser nu frem til en ny æra, hvor navnet ikke alene tjener til at forbedre patientsikkerheden, men også til at fejre livets kvalitet og de omgivelser, der gør et hjem værdifuldt.
– Vi hører jo ofte når der kommer nye eller mulige nye beboer, at omgivelserne er noget, der betyder noget for beboerne og pårørende, at det ligger tæt på vandet, vi kan høre fuglende kvidre og at man skal kun lige ned ad stien, så er man ved vandet. Man kan enten bruge en kørestol eller en af vores golfvogne, så man kan nemt komme derned, selvom man er lidt dårligt gående, så jo det betyder noget for både beboere og pårørende, slutter Bea Jacobsen
Det vigtige valg, vi taler forsvindende lidt om
Søndag d. 9. juni 2024 skal danskerne til stemmeurnerne igen. Valget har fået en del medieopmærksomhed op mod det Konservative Folkepartis landsmøde, men ikke for valgets spændende og vigtige indhold, men på grund af et personligt opgør i den konservative top. Men EU-valget er meget mere end personer. Det er for en stor del af dansk lovgivnings vedkommende et afgørende valg. Det vedrører ikke kun store dagsordener og strategier, det vedkommer os alle – helt ned i køledisken i Netto eller i arbejdsvilkårene for den enkelte.
Mere end hver ottende lov der bliver vedtaget i Folketinget er direkte implementeringer af de regler og love der udstikkes fra EU. Op imod 58 procent af den danske lovgivning er på den ene eller den anden måde bundet op til EU, viser tal fra 2015 lavet af Tænketanken Europa. Det virker som en høj andel, dels fordi EU har en stor påvirkning på det danske lovgivningsarbejde og dels fordi der i Danmark allerede er fastsat love og regler på en række områder, som EU også beskæftiger sig med, således forordningerne fra EU kun får en ganske begrænset betydning i praksis for dansk ret. Men alt andet lige, så har EU en kolossal betydning for, hvordan lovgivningen i Danmark ser ud.
Ca. 1.387.132.200.000 kr. Så mange penge er der for år 2023 planlagt at bruge i EU. Til sammenligning omsatte Carlsberg for 70 milliarder kroner i 2022, svarende til fem procent af EU’s budget. Det er altså en stor mastodont, der har stor indvirkning på ikke blot dansk lovgivning, men også dansk økonomi. I 2022 modtog dansk landbrug lige knap seks milliarder danske kroner i landbrugsstøtte fra EU, blot for at nævne en branche, hvor EU er med til at sikre overlevelsen.
Partierne er de samme – næsten da
Når der næste år i juni skal afholdes valg til Europa-Parlamentet, så er alt ikke som vi kender det fra dansk politik. Ganske vist er partierne der stiller op i hovedtræk de samme, men når de først bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, er det helt anderledes. Ikke fordi der ikke er partier, men fordi det vi i Danmark definerer som forskellige partier, i parlamentet er medlemmer af de samme partier. Tag bare gruppen Renew, der ikke blot huser Venstre, men også Radikale Venstre og senest Moderaterne. Det er uvist om også Liberal Alliance ønsker at indtræde i den gruppe eller om de ønsker at gå en mere EU-skeptisk vej.
Socialdemokratiet sidder sammen med de øvrige europæiske socialdemokrater, dog skal man her være opmærksom på, at danske socialdemokrater ikke er nær så venstreorienterede som nogle af deres sydlandske kollegaer. Som i alle partier er der stor uenighed fra den ene fløj til den anden, men i Europa-Parlamentet er forskellene lidt større end vi er vant til. Christel Schaldemose har vist sig at være en dygtig politiker i sin egen gruppe – og vellidt bredt i parlamentet. Derfor har hun være chefforhandler på store aftaler, en opgave der kun tilfalder de mest magtfulde i grupperne.
Det samme gør sig gældende for Morten Løkkegaard i Venstre og deres Renew-gruppe. Og noget vi sjældent hører om, hendes store medieopmærksomhed til trods, så har Pernille Weiss fra Konservative et meget magtfuldt mandat som eneste dansker i den store EPP-gruppe. Weiss har leveret politisk håndværk langt over hendes enlige danske mandat i gruppen.
Så er der højrefløjsgruppen ID, som er en yderst EU-kritisk gruppe (dog ikke den mest yderligtgående). Her har Dansk Folkeparti fundet sig til rette. På den modsatte fløj er Greens, der rummer SF’s to mandater, og gruppen med det mundrette navn GUE/NGL har Enhedslisten Nikolaj Villumsen som medlem. På venstrefløjen har danskerne også flere gange markeret sig som chefforhandlere på større politiske opgaver.
15 danskere skal finde plads i Europa-Parlamentet
Da Storbritannien meldte sig ud af EU gav det Danmark en ekstra plads i Europa-Parlamentet. Det betyder, at der lige nu sidder 14 danskere. Ved det næste valg skal der findes 15 – og der bliver hård kamp om pladserne. Alle partierne der er valgt i Folketinget lige nu har præsenteret deres spidskandidater, med undtagelse af Nye Borgerlige og Alternativet. Dog forventes det, at Alternativets spidskandidat snart falder på plads.
I det nuværende parlament fordeler de danske mandater sig således:
Venstre: 3 mandater
Socialdemokratiet: 3 mandater
SF: 2 mandater
Radikale Venstre: 2 mandater
Konservative: 1 mandat
Enhedslisten: 1 mandat
Dansk Folkeparti: 1 mandat
Moderaterne: 1 mandat
Selvom det ved det kommende valg er et ekstra mandat at kæmpe om, så er der mange partier om buddet. Ser man på meningsmålinger ift. Folketinget, så er der flere af partierne der skal kigge sig over skulderen, før de erklærer deres mandater som sikre. Selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem hvad danskerne stemmer til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, så kan det kommende valg med stor sandsynlighed ses som en slags ”midtvejsvalg” for særligt den danske regering.
Som beskrevet tidligere har også grupperne i parlamentet en stor betydning for, hvordan de danske mandaters indflydelse kommer til at være. Der er ikke meget ved at være mange danskere i én gruppe, hvis ikke man eksempelvis får plads i de afgørende grupper, som for eksempel Pernille Weiss’ plads i den konservative EPP-gruppe. Derfor er det ikke alene spændende hvilke danske partier der finder vejen til Bruxelles, men også hvilke grupper de placerer sig i, når de ankommer. De fleste partier har allerede nu meldt meget klart ud hvor de står, men særligt for meningsmålingernes højdespringere Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er der ikke meldt noget ud endnu.
Når EU bliver konkret for den enkelte
Som beskrevet har EU en stor indflydelse på den danske lovgivning. En stor del af den danske lovgivning implementerer på den ene eller den anden måde noget, som er besluttet i Bruxelles. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, at EU direkte dikterer hvad der skal stå i lovgivningen eller hvordan den skal udmøntes i en dansk kontekst, men det sker oftest, at EU sætter rammerne hvor det så er op til Folketinget at beslutte, hvordan man lever op til rammerne.
Et eksempel er øremærket barsel til mænd. Det har været en heftig politisk diskussion i Danmark, på Christiansborg og efterfølgende ude i det danske land, da den danske model for øremærket barsel skulle implementeres.
Men hvordan foregår sådan en proces egentlig? Da forhandlingerne i EU i 2019 blev afsluttet og et resultat kom frem, fik Folketinget til opgave at implementere reglerne i en dansk kontekst. Men den del, er næsten den mindste del af hele processen. For forud for de politiske forhandlinger i Bruxelles hører en lang række af processer i EU, der skal klares inden der ligger en aftale – og inden de enkelte medlemsstater kan sætte deres eget aftryk.
Det starter med en af to ting: (1) enten fremsætter EU-kommissionen et forslag til et direktiv, som sidenhen skal forhandles, eller også (2) fremsætter Europa-Parlamentet en såkaldt ”egen-initiativ-rapport”, hvor de peger på en konkret problemstilling, som de vil have EU-kommissionen til at handle på. Derfra skal der indledes forhandlinger institutionerne imellem. Det ender som oftest med trilog-forhandlinger, hvor Europa-Parlamentet, EU-kommissionen og ministerrådet sidder i samme rum og forhandler på livet løs. EU-rådet er der hvor repræsentanter for medlemslandenes regeringer deltager med mandater fra deres hjemlige parlamenter. I den konkrete sag med øremærket barsel har de danske ministre i årevis kæmpet for, at EU ikke skulle blande sig i den danske barselslovgivning. De har altså gjort hvad de kunne for at stoppe lovgivningen – men som det er i politik, så er veto-ret ikke noget der er særligt udbredt. Derfor blev der, den danske modstand til trods, vedtaget en lovgivning på området.
Det er på ingen måder en forhastet beslutning, tværtimod. Det er en lovgivning der har været år undervejs, og som selv efter sin vedtagelse i EU i 2019 fortsat havde år til at være fuldt implementeret i EU’s medlemsstater. Det har været igennem omfattende processer, både fagligt og politisk, inden det nu mærkes for alle nye forældre i Danmark, at en del af den samlede barsel nu ikke længere er til fri fordeling, men i stedet øremærkes til fædre.
Dette er blot et eksempel på, hvordan EU’s lovgivning påvirker den enkelte dansker. Der er mange tilfælde af mindre lovgivning, der finder vej til Danmark – og til mediebilledet. De fleste har nok hørt om reglerne for kanel i kanelsnegle eller om de krumme agurker. Det kan virke som vanvid og gak for de fleste, men bag de mange clickbait-historier i medierne bliver der også vedtaget en masse lovgivning, som har stor indflydelse på den enkelte dansker. Det betyder altså noget hvordan Danmark agerer i EU. Ikke kun i ministerrådet. Men så sandelig også i Europa-Parlamentet, hvor vi som danskere direkte kan være repræsentanter til. Der er valg d. 9. juni 2024, hvor 15 danskere skal vælges.
Cyklister kørt på hospitalet efter sammenstød med bil nord for Odense
KRIMI. To cyklister kom til skade, da de blev påkørt af en bil på Allesø-Norden nord for Odense onsdag aften. Ifølge Fyns Politi kom...
