Ikke siden slutningen af 1970’erne har der været så få 16-64-årige på offentlig forsørgelse som i 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den positive udvikling understreger de langsigtede gevinster af gode konjunkturer og en god beskæftigelsesindsats, siger chefanalytiker.
Andelen af 16-64-årige på offentlig forsørgelse var i 2022 på sit laveste niveau siden 1977. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
– Det lave antal offentligt forsørgede slår en tyk streg under, at Danmarks økonomi har det godt. Danskerne står i stor stil til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Op igennem 1990’erne og frem til finanskrisen var faldet særligt markant blandt de unge og dagpengemodtagerne. Her var faldet i antallet af overførselsmodtagere drevet af et langvarigt opsving og udbredelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, som reducerede ledigheden betydeligt.
Efter 2008 har det især været de ældre, der har drevet faldet. Det hænger blandt andet sammen med afskaffelsen af efterlønnen, men den generelle stigning i seniorers arbejdsevne og de stærke konjunkturer har også betydning.
– Der er mange forskellige drivkræfter bag den udvikling vi har set. Det var især vigtigt, at man indførte den aktive beskæftigelsesindsats i 1990’erne. Det er alfa og omega, at vi ikke svækker den. Og så viser tallene, at gode konjunkturer kan give folk varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er den mest effektive socialpolitik, siger Jon Nielsen.
– Den kraftige forringelse af efterlønnen er også en del af forklaringen bag, at færre får offentlige ydelser. En dårligere social sikkerhed og dårligere tilbagetrækningsmuligheder er i et vist omfang bagsiden af den lavere andel af offentligt forsørgede, siger Jon Nielsen.
Analysens hovedkonklusioner:
Andelen af 16-64-årige, som er på offentlig forsørgelse, var historisk lav i 2022. I alt 15,9 procent var på offentlig forsørgelse. Det er det laveste niveau siden 1977. Andelen toppede i 1995, hvor den lå på 25,7 procent i 1995. I 2008 – ved indgangen til finanskrisen – lå andelen på 19,4 procent.
Fra 1995 til 2008 var faldet især drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere. Faldet kom alle aldersgrupper til gavn, men viste sig især blandt de unge. I 1990’erne var det især det langvarige opsving og indførslen af bl.a. aktiv arbejdsmarkedspolitik, der drev faldet. Samtidig har øget uddannelsesaktivitet skubbet på faldet, da SU-modtagere ikke indgår i opgørelsen af offentligt forsørgede.
Siden 2008 har seniorerne stået for det meste af faldet i andelen af offentligt forsørgede, og især andelen af efterlønnere er faldet. Det hænger ikke mindst sammen med efterlønsindgrebet i 2011, men skyldes også en generel stigning i seniorers arbejdsevne og fremgang i beskæftigelsen.
Særligt mange studenter fra hovedstadsområdet og Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hver 8. student under 30 år i Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter den afsluttede gymnasiale uddannelse. Til sammenligning gælder det cirka hver 12. student i Nord- og Vestjylland.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Byen København dækker over kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.
Analysen dækker over elever fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser.
Udover andelene i 11 landsdele afdækker tænketanken også andelen af ufaglærte studenter i de enkelte kommuner.
– Der er en stigende tendens til, at flere og flere studenter ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået studenterhuen på. Det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på det. Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse, men hvis de unge ikke kommer videre, er der noget galt i systemet, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Både for den enkelte student og samfundsøkonomien er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Tallene tyder også på, at der er for mange, der i første omgang vælger studentervejen, siger Lars Andersen.
En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der de seneste år på landsplan er blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.
I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter i hele landet. Det er rekordmange.
Kommuner i hovedstadsområdet har høje andele af ufaglærte studenter
Ærø Kommune har den klart højeste andel af ufaglærte studenter med 19,4 procent, hvilket dog dækker over en relativt lille gruppe på 60 personer.
Derudover er det særligt kommuner i hovedstadsområdet som København, Frederiksberg og flere vestegnskommuner, der har den højeste andel af ufaglærte studenter. Det samme gælder for andre kommuner på Sjælland. Her er det mellem 11 og 13 procent af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.
Direktør Lars Andersen peger på, at det er vigtigt med god vejledning af de gymnasiale elever, mens de går på de gymnasiale uddannelser og henviser også til et forslag fra Reformkommissionen.
– Vi ser et potentiale i at styrke vejledningen, så de er bedre klædt på til at vælge uddannelse efter studentereksamenen. Det gælder særligt i de kommuner med store andele af ufaglærte studenter, hvor man bør fokusere på at styrke uddannelsesvejledningen både i grundskolen og i gymnasierne, siger Lars Andersen.
– Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har foreslået at oprette en HPX, Højere Praktisk Eksamen, der kan blive en rigtig god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den helt rette vej at gå. Det forslag støtter vi, siger Lars Andersen.
12,4 procent af studenterne under 30 år fra Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet.
Blandt studenter fra Nord- og Vestjylland er det blot henholdsvis 8,0 og 8,1 procent, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen.
Nordjylland har den laveste andel af ufaglærte studenter
Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i landsdelen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.
Landsdel
Andel
Antal
Byen København
12,4 pct.
2.820
Københavns omegn
10,1 pct.
2.730
Nordsjælland
9,6 pct.
2.550
Østsjælland
10,1 pct.
1.350
Vest- og Sydsjælland
10,2 pct.
2.650
Bornholm
9,5 pct.
170
Fyn
8,4 pct.
1.880
Sydjylland
8,8 pct.
3.290
Østjylland
8,6 pct.
3.510
Vestjylland
8,1 pct.
1.880
Nordjylland
8,0 pct.
2.240
Hele landet
9,3 pct.
25.170
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Overblik: Hver ottende student fra København under 30 år er ufaglært
Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i kommunen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.
Kommune
Antal
Andele
Albertslund
140
10,1 pct.
Allerød
150
8,2 pct.
Assens
150
8,1 pct.
Ballerup
250
10,2 pct.
Billund
150
10,6 pct.
Bornholm
170
9,3 pct.
Brøndby
190
12,5 pct.
Brønderslev
130
7,6 pct.
Dragør
80
10,1 pct.
Egedal
230
9,2 pct.
Esbjerg
520
8,7 pct.
Fanø
10
8,3 pct.
Favrskov
200
8,3 pct.
Faxe
170
10,8 pct.
Fredensborg
210
9,2 pct.
Fredericia
260
10,0 pct.
Frederiksberg
360
11,0 pct.
Frederikshavn
260
8,9 pct.
Frederikssund
220
10,5 pct.
Furesø
220
8,3 pct.
Faaborg-Midtfyn
170
7,8 pct.
Gentofte
490
9,6 pct.
Gladsaxe
340
9,8 pct.
Glostrup
100
11,1 pct.
Greve
310
11,0 pct.
Gribskov
220
11,3 pct.
Guldborgsund
240
9,4 pct.
Haderslev
310
9,9 pct.
Halsnæs
160
12,7 pct.
Hedensted
180
8,6 pct.
Helsingør
370
11,2 pct.
Herlev
120
9,2 pct.
Herning
400
8,9 pct.
Hillerød
260
8,4 pct.
Hjørring
240
7,0 pct.
Holbæk
370
10,7 pct.
Holstebro
240
7,7 pct.
Horsens
320
8,6 pct.
Hvidovre
230
10,2 pct.
Høje-Taastrup
250
11,6 pct.
Hørsholm
170
10,0 pct.
I alt
25.170
9,3 pct.
Ikast-Brande
170
8,0 pct.
Ishøj
130
12,6 pct.
Jammerbugt
150
8,2 pct.
Kalundborg
210
9,7 pct.
Kerteminde
70
6,9 pct.
Kolding
390
8,6 pct.
København
2.150
12,7 pct.
Køge
310
10,4 pct.
Langeland
30
9,1 pct.
Lejre
120
8,9 pct.
Lemvig
80
6,3 pct.
Lolland
160
9,5 pct.
Lyngby-Taarbæk
240
7,9 pct.
Mariagerfjord
140
6,5 pct.
Middelfart
150
8,0 pct.
Morsø
80
8,2 pct.
Norddjurs
200
9,9 pct.
Nordfyns
80
7,1 pct.
Nyborg
150
9,4 pct.
Næstved
470
11,7 pct.
Odder
80
7,3 pct.
Odense
730
8,1 pct.
Odsherred
120
10,6 pct.
Randers
420
9,0 pct.
Rebild
100
7,2 pct.
Ringkøbing-Skjern
250
7,6 pct.
Ringsted
160
10,3 pct.
Roskilde
450
9,1 pct.
Rudersdal
350
8,8 pct.
Rødovre
170
10,6 pct.
Silkeborg
410
8,2 pct.
Skanderborg
240
7,6 pct.
Skive
170
6,7 pct.
Slagelse
320
8,9 pct.
Solrød
160
12,1 pct.
Sorø
110
8,3 pct.
Stevns
90
10,5 pct.
Struer
120
10,3 pct.
Svendborg
300
9,6 pct.
Syddjurs
160
8,5 pct.
Sønderborg
310
8,0 pct.
Thisted
180
8,1 pct.
Tønder
190
9,2 pct.
Tårnby
230
12,8 pct.
Vallensbæk
60
7,4 pct.
Varde
200
7,3 pct.
Vejen
180
8,9 pct.
Vejle
530
9,1 pct.
Vesthimmerlands
140
7,9 pct.
Viborg
450
8,5 pct.
Vordingborg
220
11,3 pct.
Ærø
60
19,4 pct.
Aabenraa
230
8,0 pct.
Aalborg
820
8,4 pct.
Aarhus
1.320
9,0 pct.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Anm.: Der er for få observationer i kommunerne Læsø og Samsø til at indgå i analysen.
Alberte Winding og Andreas Fuglebæk leverer solid sommerkoncert på Cirkelbroen i Fredericia
Torsdag aften var Cirkelbroen i Fredericia igen vært for en mindeværdig sommerkoncert. Denne gang var det Alberte Winding og Andreas Fuglebæk, der stod for underholdningen, og de skuffede ikke.
Allerede fra starten var det tydeligt, at de to musikere havde en særlig kemi på scenen. Alberte Windings vokal kombineret med Andreas Fuglebæks evner på guitaren resulterede i en række veludførte numre, der blev godt modtaget af publikum.
Stranden var tætpakket med folk, både unge og ældre, der var kommet for at høre duoen live. Mellem numrene delte de to små historier fra deres liv og karriere, hvilket gav en ekstra dimension til koncerten. Det skabte en afslappet stemning, som mange nok vil beskrive som typisk for sommerkoncerterne på Cirkelbroen.
Folk måtte sprede sig godt ud over stranden for at høre plads til alle, og den bløde skyerne og solen bag byen skabte en intim atmosfære. Alberte fortryllede publikum med alt fra “Lyse nætter” til “Tju bang chokolademand”, samt en blanding af andre både ældre og nyere sange.
For mange i publikum var det måske ikke overraskende at mærke den dybe forbindelse mellem Alberte og Andreas. De to er ikke kun musikalske partnere men også livspartnere, noget der skinnede igennem i deres samspil og energi på scenen. Alberte har tidligere delt, hvordan Andreas kom ind i hendes liv og fik alt til at falde på plads, og dette var tydeligt at se denne aften.
Efterhånden som mørket faldt på, og byens lys tændtes i baggrunden, fortsatte koncerten med flere hits. Der var en generel fornemmelse af samhørighed blandt publikum, som klappede og sang med på flere af numrene.
Koncerten sluttede med stort bifald fra det taknemmelige publikum. Alberte og Andreas takkede for den varme modtagelse og forlod scenen, mens folk langsomt begyndte at pakke sammen og drage hjemad.
Med endnu en vellykket koncert på Cirkelbroen kan Fredericias borgere og besøgende se frem til den sidste musikalske oplevelser på cirkelbroen denne sommer, næste torsdag, med Erann DD.
FHK lignede længe en vinder i træningskampen mod Skjern, men en uskarp slutspillet, med en bagkæde, som ikke har spillet meget sammen, endte med at blive dyr. Derfor vandt Skjern kampen 27-25.
FHK spillede torsdag aften sidste træningskamp på dansk grund inden, at det den 25. august går løs på udebane mod TMS i pokalturneringen. Kampen fandt sted i Skjern Bank Arena, som FHK var tilbage i for første gang siden, at holdet vandt DM-bronze i samme hal den 10. juni.
Fredericianerne kom til kampen uden Kasper Young og Einar Olafsson, som stadig er skadet og det betød, at det der ligner den fortrukkende formation, igen startede inde. Bagkæden med Sebastian Henneberg, Reinier Taboada og Anders Kragh Martinusen startede inde og fik lang snor.
Det kørte dog ikke helt på skinner i den første del af kampen. FHK havde svært ved at få flow i spillet, og det udnyttede Skjern til at komme foran med 7-4. Derefter gik Skjern i stå samtidig med, at FHK spillede sig op og løftede niveauet i forhold til starten af kampen. Evgeni Pevnov viste klassen på stregen og i bagkæden bød Henneberg sig til scoringer.
Efter en stillingskrig fik FHK udlignet til 8-8. Derefter bølgede kampen lidt frem og tilbage inden, at det lykkedes FHK at trække fra og gå til pause foran med 13-12 efter, at James Junior Scott scorede første halvlegs sidste mål.
Fra anden halvleg start kom Sebastian Frandsen på kassen. Det har været kotume i de øvrige kampe, at Thorsten Fries og Frandsen har stået en halvleg hver, og det mønster fortsatte. Til gengæld var der ikke udskiftninger for at få hele holdet i kamp, som man ellers kan se det normalt i træningskampe. I første halvleg var Kristian Stoklund, som tidligere torsdag blev offentliggjort som ny spiller i KIF Kolding fra næste sæson, kun benyttet i et enkelt overtal og på straffekast. Jonas Langerhuus måtte også konstatere, at vejen til spilletid var lang.
Gudmundur Gudmundsson havde en plan om at lade det, som han mener er de bedste spillere, få det meste af spilletiden, og på stillingen kunne det også afspejles, at niveauet ikke dalede. I anden halvlegs indledning kom FHK nemlig foran med 16-13. Fremmarchen for FHK fortsatte, da føringen kom op på 21-17.
Det fik Skjerns cheftræner Henrik Kronborg til at forlange timeout. Efter timeouten fik Jonas Langerhuus spilletid på højre back, efter i et par minutter forinden, at have vikarieret som højre fløj, da Fredrik Mossestad fik et kort hvil. Til gengæld var der fortsat ikke spilletid til Stoklund i etableret spil. Med ti minutter tilbage af kampen blev det Kristian Stoklund-tid for alvor. Stillingen var 22-21 til FHK, men straks satte playmakeren sig igennem, og sikkert scorede han til 23-21.
Derfra begyndte det at gå nedad bakke for FHK. Jonas Langerhuus humpede fra banen, og måtte blive erstattet af Nikolaj Petersen. I den restererende del af kampen havde FHK det svært angrebsmæssigt samtidig med, at Skjerns Noah Gaudin steppede op og var kampafgørende. Det endte med, at Skjern derfor vandt kampen 27-25.
FHK rejser fredag til Tyskland, hvor de lørdag møder Gorenje Velenje og søndag SC Magdeburg.
Klokken 18:00 spiller FHK den sidste træningskamp på dansk grund inden, at det for alvor gælder fredag i næste uge i pokalturneringen. Modstanderen er Skjern på udebane, og AVISEN er til stede og liveopdatere fra kampen.
Region Syddanmark har fået 1.135 nye ladepunkter siden juli sidste år. Den høje væskt i ladepunkter betyder, at regionen har formået at nedbringe antallet af elbiler, der skal deles om hvert ladepunkt.
Antallet af ladepunkter i Region Syddanmark steg med 1.135 til 2.308 i juli. Sammenlignet med juli sidste år, hvor der var 1.173 ladepunkter, så blev antallet næsten fordoblet, med en stigning på 97 procent. Stigningen i antallet af ladepunkter lå dermed 4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 101 procent. I samme periode steg antallet af elbiler i regionen med 68 procent. Der kom dermed procentvist flere ladepunkter end elbiler i perioden fra juli 2022 til juli 2023.
I juli steg Region Syddanmarks antal af offentligt tilgængelige lynladepunkter med 72 procent. Der blev opsat 131 nye lynladepunkter, hvilket betød, at det samlede antal af lynladepunkter i regionen voksede til 313 ved udgangen af juli 2023. Stigningen på 72 procent var 35 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 107 procent.
– I juli måned var over 50 procent af Regions Syddanmarks nye biler opladelige. Det går dermed rigtig stærkt med udrulningen af opladelige biler i regionen og det forpligter, at ladeinfrastrukturen følger med, siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.
12 elbiler pr. offentligt ladepunkt
Fordi der kom procentvist flere ladestandere end elbiler i juli måned, så var der færre elbiler der skulle deles om hvert ladepunkt i juli, sammenlignet med juli sidste år. Det skyldes, at der gennemsnitligt de foregangene 12 måneder kom flere ladepunkter end elbiler, hvilket bidrog til at nedbringe antallet af biler per ladepunkt. I juli skulle 12 elbiler således deles om hvert ladepunkt, hvilket er 2 biler færre end året forinden, hvor der var 14 elbiler om hvert ladepunkt.
Når det kommer til antallet af elbiler per lynladepunkt, så var Region Syddanmark godt med i forhold til landsgennemsnittet. I juli havde regionen 88 biler per lynladepunkt, hvilket var en forbedring på 2 biler siden sidste år, hvor 90 elbiler måtte deles om hvert lynladepunkt. Niveauet i regionen var dermed et godt stykke under landsgennemsnittet på 120 elbiler per lynladepunkt.
KIF Kolding har skrevet en 3-årig aftale med den stærke playmaker Kristian Stoklund Larsen, der skifter fra Fredericia Håndboldklub. Aftalen er gældende fra sommeren 2024. Det skriver Kolding-klubben i pressemeddelelse.
Kristian Stoklund har tidligere spillet en enkelt sæson i KIF Kolding tilbage i 13/14 sæsonen, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab. Sidenhen har han spillet for TM Tønder og Fredericia Håndboldklub, hvor han blandt andet har været topscorer fire ud af de seneste fem sæsoner.
Sportsdirektør Lars Christiansen ser frem til, at den 29-årige tilslutter sig klubben fra sommeren 2024.
(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)
– Det er glædeligt, at det er lykkes at tilknytte Kristian Stoklund til KIF-truppen. Kristian har tidligere spillet i KIF og besidder flere af de kompetencer, vi har efterspurgt, herunder en høj taktisk forståelse. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Kristian velkommen i klubben, udtaler sportsdirektør Lars Christiansen.
Hovedpersonen selv ser da også frem til at få Sydbank Arena, som hjemmebane:
– Jeg glæder mig til at blive en del af projektet i Kolding. De har fået sat et godt hold sammen og jeg glæder mig til at spille i Sydbank Arena, udtaler Kristian Stoklund.
Jeg har altid fasthold, at i Kolding Kommune har vi ingen ældrebyrde. Men jeg skal da love for, at de ældre har fået en plage. Da Socialdemokratiet og SF fik flertal i Seniorudvalget, efter sidste Byrådsvalg, så er det virkelig gået hårdt ud over de ældre mennesker, der har brug for hjælp.
Senest er vedtaget, at de ældre der få gjort rent af en hjemmehjælp, kun skal have gjort rent hver 3. uge. Det er både ulækkert og uværdigt. Forestil dig, at du har det dårligt, ryster på hånde, spilder lidt, krummer lidt hist og her – og så kan du først få gjort rent efter tre uge. Forhold som de mennesker, der vedtager den slags, aldrig ville byde sig selv.
Desværre er det blot seneste påfund fra ”ældreplagerne” i Socialdemokratiet og SF. Selv om de kun har været ved magten i 1½ år, så har de bl.a. allerede forringet rengøring på plejehjemmene, indført robotstøvsugere i stedet for menneskelig kontakt med hjemmehjælper, sparet puljen til aktiviteter på plejehjemmene væk, sparet rengøringsmidler væk fra hjemmehjælpsmodtagerne, nedlagt daghjem for demente, afskaffet muligheden for at hjemmehjælperen handler ind for mennesker der ikke slev kan, og rigtig meget andet. Hver gang man tænker, at nu kan det ikke blive ringere og mere nederdrægtigt, så finder de på noget nyt, at forringe og ødelægge.
Alt dette sker uden at der er behov for besparelserne. Det sker for, at skabe ”råderum” til nye initiativer på andre områder.
Ved Kolding skete der onsdag morgen kl. 09:05 et uheld på motorvejen. En lastbil, ført af en 56-årig mand fra Christiansfeld, ville lave et vognbaneskifte.
Han overså imidlertid bilen ført af en 66-årig mand fra Kolding og kolliderede med denne. Heldigvis meldes der ikke om alvorlige personskader.
