DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

-

13 januar, 2026

Emma glæder sig til fagprøven hos Gardenia Blomster: »Det bliver bare spændende«

UDDANNELSE. Der er noget særligt over de dage, hvor et fag samler sig i hænderne på én person. Hvor det ikke længere handler om at øve sig, gentage og lære, men om at vise, at man kan stå på egne ben. At man kan tage ansvar for både håndværket og helheden. For Emma Jakobsen nærmer sådan en dag sig. Eller rettere sagt, sådan nogle uger.

I slutningen af januar går hun nemlig i gang med sin fagprøve som blomsterdekoratør hos Gardenia Blomster i Fredericia. Ikke i et klasselokale og ikke bag lukkede døre, men midt i butikken, blandt kunder, buketter og hverdagens rytme. Det er her, faget leves, og det er her, det skal stå sin prøve. »Det drejer sig om, at jeg snart skal til at gå i gang med den her fagprøve,« fortæller hun, da Fredericia AVISEN taler med hende. »Her i slutningen af januar skal jeg lave lidt i butikken, hvor jeg sætter fokus på at få solgt nogle flere brudebuketter og bordpynt og sådan nogle ting.«

For en blomsterdekoratør er fagprøven den sidste og afgørende prøve på en flere år lang uddannelse. Det er her, man skal vise, at man ikke bare kan binde en buket, men også forstå form, farver, materialer og helhed, og samtidig tænke i kunder, præsentation og salg. Fagprøven er med andre ord ikke kun et spørgsmål om teknik, men om professionel modenhed. For Emma betyder det, at hun i en periode ikke længere blot er elev i butikken, men ansvarlig for sit eget projekt. Et projekt, der skal planlægges, udføres og gennemføres i virkeligheden.

Selve fagprøveforløbet begynder mandag den 19. januar. Her starter arbejdet i butikken, hvor Emma gradvist bygger op mod et mere koncentreret forløb sidst på måneden. Kulminationen kommer over tre dage. »Torsdag den 29., fredag den 30. og lørdag den 31. har jeg lidt mere sådan en slags event i butikken,« forklarer hun. »Der skal jeg have en stor varepræsentation med flere brudebuketter og lidt forskelligt.«

Det er netop kernen i fagprøven, at kunne arbejde med et klart tema – i dette tilfælde brudebinderi og bryllupsdekorationer – og omsætte det til noget, der både er æstetisk gennemført, salgbart og fagligt solidt. Her skal håndværk og forretning gå hånd i hånd. »Det er fagprøven, ja,« siger Emma, da hun bliver spurgt direkte. »Og så skal jeg op og forsvare det i juni.«

Her bliver forløbet også mere teknisk. Selve det praktiske arbejde ligger i januar, mens den formelle bedømmelse og forsvaret først finder sted nogle måneder senere. I praksis betyder det, at Emma allerede nu skal dokumentere sit arbejde og sine valg, og senere kunne forklare og forsvare dem over for en faglig bedømmelse.

Temaet for fagprøven er altså brudebinderi – eller bryllupsbinderi, som hun også kalder det. For kunder i Gardenia Blomster betyder det, at de i slutningen af januar vil kunne opleve et særligt fokus på brudebuketter, borddekorationer og inspiration til bryllupper. Noget vil dukke op løbende i butikken, mens andet især vil være synligt de tre dage, hvor fagprøven kulminerer. »Det kommer man til at kunne finde nede i butikken,« fortæller hun. »Der kommer til at være lidt løbende, og så er der jo en del på de sociale medier. Men der kommer til at være mest der torsdag den 29.«

Når alt samler sig på disken

For Emma har uddannelsen som blomsterdekoratør strakt sig siden august 2024. Næsten to år i lære, hvor hverdagen har været fyldt med gentagelser, forfinelser og gradvist større ansvar. Et forløb, hvor teknikkerne er blevet indøvet, materialerne lært at kende, og hvor butikkens rytme er blevet en naturlig del af arbejdslivet. Nu nærmer afslutningen sig. Men ikke uden de sidste justeringer. »Jeg skal lige have styr på det sidste,« siger hun ærligt om forberedelserne. »Lige de sidste detaljer,« griner hun så.

Hun er ikke helt færdig endnu. Det bliver hun først i august, hvor praktikopholdet formelt slutter. Men fagprøven markerer alligevel et tydeligt skifte. Et punkt, hvor elevrollen langsomt slipper sit tag. »I princippet er jeg færdig i juni,« forklarer hun. Hvad der så skal ske derefter, står endnu åbent. »Det må tiden vise. Efter fagprøven bliver jeg jo her i butikken indtil – og så må vi se, hvad der sker.«

For mange unge faglærte er fagprøven både et punktum og et komma. En afslutning på en uddannelse og begyndelsen på et arbejdsliv, hvor mulighederne er der, men endnu ikke lagt fast. »Det bliver bare spændende,« siger Emma, da hun bliver spurgt, om hun glæder sig.

Og én ting er sikkert. Når dørene åbner hos Gardenia Blomster i slutningen af januar, vil der ikke kun stå buketter på disken. Der vil også stå et svendestykke i blomst.

EUC Lillebælt søger ny direktør efter mere end 30 år med samme mand i spidsen

Af

-

13 januar, 2026

EUC Lillebælt søger ny direktør efter mere end 30 år med samme mand i spidsen

Efter mere end tre årtier på EUC Lillebælt – heraf næsten 20 år som direktør – går Lars Middelboe på pension. Det betyder, at en af de mest markante ledere i det lokale uddannelseslandskab træder tilbage, og at EUC Lillebælt nu officielt har slået stillingen op og søger en ny direktør til at stå i spidsen for erhvervsskolen.

Stillingsopslaget blev offentliggjort på LinkedIn og markerer et tydeligt generationsskifte på skolen, der i dag uddanner både unge og voksne til arbejdsmarkedet lokalt, regionalt og nationalt. Ifølge EUC Lillebælt søger bestyrelsen en tydelig, rolig og tillidsvækkende leder med erfaring fra uddannelsesverdenen, stærk økonomisk forståelse og lyst til at lede gennem forandringer og reformer i tæt samspil med bestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Dermed sættes punktum for en usædvanlig lang periode med kontinuitet i skolens øverste ledelse.

Lars Middelboe blev ansat på EUC Lillebælt i 1992 som administrationschef, dengang skolen stadig var i sin tidlige fase som selvejende teknisk skole. I 2006 overtog han direktørposten og har siden haft det overordnede ansvar for skolens økonomiske, organisatoriske og strategiske udvikling.

Da Fredericia AVISEN portrætterede ham i april 2019 i avisens daværende serie Ugens Kurt, trådte et billede frem af en leder med en usædvanlig baggrund i forhold til mange andre direktører på erhvervsskoler. Middelboe kom ikke fra et faglært håndværk, men fra bank- og administrationsverdenen.

Han er født den 14. maj 1959 og voksede op i Tarup i Odense. Faderen var tjenestemand i postvæsenet, moderen frisør. I ungdomsårene dyrkede han badminton på eliteniveau og blev både fyns- og danmarksmester, inden interessen i slutningen af teenageårene gled over i musik, dans og andre sider af livet.

Efter realeksamen blev han ansat i Nykredit som arkivmedhjælper og fortsatte senere i mesterlære som bankassistent. Her opbyggede han hurtigt erfaring inden for regnskab, IT og administration og blev allerede i begyndelsen af 20’erne leder af Nykredits regnskabsafdeling. I mere end 20 år arbejdede han med økonomi, ledelse og centralisering i koncernen.

I 1992 skiftede han spor og blev administrationschef på den tekniske skole i Fredericia, som senere blev en del af det, der i dag er EUC Lillebælt. Dengang var skolen lille med omkring 200 årselever og cirka 40 ansatte, og økonomien var presset.

I portrættet fra 2019 beskrev Middelboe, hvordan skolen i 1990’erne gennemgik en markant udvikling, blandt andet ved at satse offensivt på kursusvirksomhed, PC-kørekort og fjernundervisning, som tiltrak tusindvis af kursister fra hele landet. Det bidrog til at stabilisere økonomien og tilbagebetale gæld til ministeriet.

Da Lars Middelboe i 2006 blev direktør, stod EUC Lillebælt over for de samme strukturelle udfordringer, som har præget erhvervsskoleområdet nationalt. Besparelser, reformer, faldende søgning og en vedvarende konkurrence med de gymnasiale uddannelser.

I 2019-portrættet lagde han ikke skjul på, at rollen som direktør også havde indebåret svære beslutninger. Han pegede blandt andet på fyringer som følge af besparelser og på et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne i perioder har været pressede af krav om at uddanne flere elever med færre ressourcer. Samtidig fremhævede han, at stram økonomistyring havde gjort det muligt at holde skolen på et solidt økonomisk fundament.

I dag er EUC Lillebælt en markant uddannelsesinstitution med omkring 160 fastansatte, knap 1.000 årselever og tusindvis af kursister årligt. Skolen har opbygget stærke positioner inden for transportområdet og samarbejder med store virksomheder som DSB og Arla, ligesom HTX-uddannelsen er blevet udvidet med egne rammer for at skabe et mere samlet gymnasiemiljø.

At EUC Lillebælt nu søger en ny direktør, er ikke kun en intern sag for skolen. Erhvervsskolen spiller en central rolle i Fredericia og Trekantområdet, hvor manglen på faglært arbejdskraft er et tilbagevendende tema i både erhvervsliv og politik.

I 2019 pegede Lars Middelboe på, at der i mange år havde været et politisk fokus på videregående uddannelser, mens erhvervsuddannelserne i perioder havde været overset. Ifølge ham havde samarbejdet med kommunen dog ændret sig markant i årene op til portrættet, og han beskrev et tættere partnerskab med byrådet og erhvervslivet.

Det er netop i dette spændingsfelt – mellem uddannelse, erhvervsliv og kommunale strategier – at den kommende direktør skal navigere.

For Lars Middelboe markerer stillingsopslaget afslutningen på et langt arbejdsliv på samme institution. Da han i 2019 blev spurgt til at fylde 60 år, beskrev han det som et mærkeligt årti, hvor mange omkring én begynder at gå helt eller delvist på pension.

Nu er tidspunktet kommet.

Med hans afgang står EUC Lillebælt over for et ledelsesskifte, der både rummer kontinuitet og mulighed for ny retning. For Fredericia og Trekantområdet betyder det, at en central aktør i uddannelseslandskabet skal finde en ny stemme i spidsen – på et tidspunkt, hvor behovet for faglærte, tekniske kompetencer og stærke erhvervsuddannelser ikke har været større.

Politiet reagerede på mistænkelig bil: Narkofund i nattens kontrol

Af

-

13 januar, 2026

Politiet reagerede på mistænkelig bil: Narkofund i nattens kontrol

Tirsdagens døgnrapport fra Sydøstjyllands Politi vidner om et forholdsvis roligt døgn i politikredsen.

Kort efter midnat, klokken 00.20, standsede politiet en bil på 6. Julivej i Fredericia. Føreren, en mand født i 1980 og bosiddende i Vejle, blev sigtet for at føre bil uden gyldig førerret.

Senere på aftenen, klokken 22.45, blev en bil standset på Ullerupdalvej. I bilen sad tre personer, og i forbindelse med kontrollen blev der fundet 2,71 gram skunk. En mand født i 2000 blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

I Kolding har politiet ifølge døgnrapporten ikke haft hændelser af betydning i det seneste døgn.

Oplysningerne stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og pressebriefing ved vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen tirsdag den 13. januar.

20.000 kroner skal gøre Fredericia klar til nyt triatlonstævne: »Uden opbakning kan vi ikke løfte det«

Af

-

13 januar, 2026

20.000 kroner skal gøre Fredericia klar til nyt triatlonstævne: »Uden opbakning kan vi ikke løfte det«

SPORT. Fredericia har tidligere haft en markant rolle på triatlonkortet med både store løb og internationale mesterskaber. De store events er ikke længere en del af bybilledet, men et nyt initiativ er nu på vej til at samle trådene igen.

Med støtte på 20.000 kroner fra Sydbank Fonden har Fredericia Triathlon Team taget de første, afgørende skridt mod at etablere Fredericia111 – et nyt, årligt triatlonstævne med lokal forankring og ambitioner om bred deltagelse. Stævnet afvikles første gang den 30. august 2026.

Initiativet udspringer af en simpel, men insisterende tanke hos klubben og klubbens formand, Carsten Olesen. »Jeg sad som formand i Fredericia Triathlon Team og syntes egentlig, det var lidt synd, at vi ikke længere havde de her større triatlonløb i Fredericia. Vi har jo været kendt som triatlonby og haft VM og store events, men de findes ikke rigtig længere her,« forklarer han.

Valget stod ifølge formanden mellem at fortsætte med mindre arrangementer, som klubben har afviklet de seneste år, eller at forsøge at samle kræfterne om noget større. Noget, der både kunne bygge videre på byens tidligere store triatlonevents og samtidig finde sin plads i et nutidigt triatlonlandskab, hvor udbuddet af løb i Danmark allerede er stort. »Hvis man skal komme ind som ny spiller, er man nødt til at tilbyde noget, der er lidt anderledes end alt det andet,« bemærker han.

En distance, der åbner døren

Det »anderledes« blev Fredericia111. En distance, der lægger sig i nærheden af en halv Ironman, men med bevidste justeringer. For ifølge Carsten Olesen er det især svømmedistancen og den lange afsluttende løbedel, der afskrækker mange potentielle deltagere. »En halv Ironman er omkring to kilometer svømning i åbent vand, 90 kilometer på cyklen og derefter en halv maraton. Det er en rigtig lang distance for mange mennesker, og det er fuldt forståeligt,« siger han.

Løsningen blev at gentænke proportionerne. Fredericia111 består af én kilometer svømning, 100 kilometer cykling og 10 kilometer løb. Svømning og løb er halveret i forhold til en klassisk halv Ironman, men cyklingen til gengæld får lov at fylde. »Det lyder måske vanvittigt, men de fleste i rimelig god form kan faktisk cykle 100 kilometer. Det tager tid, ja, men du sidder ned hele vejen. Det er noget andet end at løbe,« siger han med et smil.

Ud over hoveddistancen tilbyder Fredericia111 også halve distancer og sprintdistancer, hvor svømningen er helt ned til 250 meter. Det er et bevidst valg, som skal gøre stævnet mere åbent, og ikke kun for de mest rutinerede triatleter, men også for dem, der er nysgerrige på sporten og gerne vil prøve kræfter med den i et mere overskueligt format. Den tilgang ser allerede ud til at ramme noget rigtigt.

Selv om stævnet først løber af stablen i august 2026, har interessen nemlig allerede vist sig markant. Fredericia111 blev lanceret i sensommeren, og siden er tilmeldingerne kommet støt. »Vi har omkring 170 tilmeldte allerede nu, og det er faktisk over forventning på det her tidspunkt,« fortæller Carsten Olesen.

Mere end en konkurrence

Selv om triatlon på papiret er en individuel sport, spiller fællesskabet en stor rolle i Carsten Olesens fortælling. Det sociale element er en væsentlig del af tanken bag Fredericia111. »Når startskuddet går, er det selvfølgelig konkurrence. Men alt rundt om er der en stor samhørighed. Man hjælper hinanden, også selv om man konkurrerer mod hinanden. Det gælder både internt i klubben og på tværs af klubber,« siger han.

Triatlon består af de tre discipliner svømning, cykling og løb og ifølge formanden er det netop sammensætningen, der gør sporten særlig. »Der er ikke nogen, der er lige gode til det hele. Man kan være udfordret i én disciplin og stærk i en anden og stadig skabe et godt resultat. Det gør sporten mere åben, end mange tror.«

En afgørende støtte

At Fredericia111 nu er rykket fra idé til konkret plan, hænger tæt sammen med støtten fra Sydbank Fonden, som har bidraget med 20.000 kroner. Mandag den 5. januar kiggede Troels Clemmensen fra Sydbank forbi med den, Carsten Olesen kalder en »meget værdsat julegave«.

»Vi er glade for at kunne støtte et stærkt lokalt initiativ, der vil komme mange til gavn,« sagde Troels Clemmensen ved overrækkelsen.

For Fredericia Triathlon Team er støtten ikke bare en håndsrækning, men en forudsætning. Klubben har omkring 200 medlemmer, men kontingentindtægterne går primært til faste udgifter som husleje og bassintid i Fredericia Idrætscenter. »Når vi vil lave events i den her størrelse, er økonomien altafgørende. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre uden opbakning fra fonde, puljer og lokale virksomheder,« siger formanden.

Pengene fra Sydbank Fonden skal blandt andet bruges på sikkerhed langs ruten, herunder afspærringer og hegn, samt på forplejning til de mange frivillige, der er nødvendige for at få et stævne afviklet. Derudover går en del af støtten til markedsføring. »Det er vigtigt for os, at både deltagere og frivillige får en god oplevelse og har lyst til at være med igen. Hvis Fredericia111 skal blive en fast del af byens idrætsliv, skal det fungere hele vejen rundt,« slutter Carsten Olesen.

Med Fredericia111 får byen et nyt triatlonstævne, der bygger på både erfaringer og nye greb. Et løb, hvor fællesskab og tilgængelighed vægtes højt, og hvor Fredericia igen bliver ramme om en større idrætsbegivenhed.

To mænd idømt fængsel for røveri og grov vold

Af

-

13 januar, 2026

To mænd idømt fængsel for røveri og grov vold

To mænd blev mandag blevet idømt længere fængselsstraffe for røveri og grov vold begået i Kolding sidste sommer. Den ene af de dømte er desuden blevet udvist af Danmark.

En 22-årig dansk statsborger og en 28-årig tyrkisk statsborger er ved retten blevet idømt henholdsvis to år og to et halvt års fængsel for blandt andet røveri og grov vold. Forbrydelsen fandt sted på en adresse i Kolding natten til den 8. juli 2025.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen på X.

Ifølge politiet modtog den 22-årige dommen, mens den 28-årige har bedt om betænkningstid i forhold til en eventuel anke. Begge mænd blev fængslet efter domsafsigelsen.

Ud over fængselsstraffen er den 28-årige tyrkiske statsborger blevet udvist af Danmark og pålagt et indrejseforbud i 12 år.

Stille fejring og godt humør: Den lokale erhvervsmand Jesper Bjerrisgaard fyldte 50

Af

-

13 januar, 2026

Stille fejring og godt humør: Den lokale erhvervsmand Jesper Bjerrisgaard fyldte 50

MENNESKER. I Fredericia har mange stiftet bekendtskab med Jesper Bjerrisgaard gennem arbejde og hverdag. I sidste uge rundede han de 50 år, og det tog han i præcis det tempo, der passer ham bedst.

»Det er jo kun godt – alternativet er jo kun værre, så det dur,« indleder han med et lille grin om det at fylde rundt.

Selve dagen blev markeret uden de store armbevægelser, men med plads til både smil og samvær. Gamle venner kiggede forbi og sang lidt morgensang, medarbejderne lagde vejen forbi til pølsevogn, og om aftenen samledes familien til sushi derhjemme. »Det var helt stille og roligt, sådan som det skulle være. Og så var vejret jo med os,« smiler han.

At træde ind i 50’erne giver ikke anledning til de store bekymringer hos Jesper Bjerrisgaard – tværtimod. »Det er da fantastisk. Det er jo noget, man går og glæder sig til. Så ja, det dur,« siger han. Humøret fejler da heller ikke noget, understreger han, selv om han samtidig erkender, at han næppe har 50 år mere foran sig. »Jeg forventer ikke at blive 100, det må jeg nok sige. Men jeg er i hvert fald klar til fremtiden.«

Ved siden af familielivet fylder arbejdslivet fortsat en stor del for Jesper Bjerrisgaard. Han står bag Tefax ApS, som gennem årene har udviklet sig til en fast del af det lokale erhvervsliv, og den rejse giver også anledning til at samle lidt flere mennesker.

Selv om selve fødselsdagen blev holdt i det små, bliver der derfor alligevel mulighed for at markere begivenheden lidt bredere. Den 20. august holder Jesper Bjerrisgaard reception, hvor både hans 50-års fødselsdag og jubilæet for virksomheden bliver fejret. »Der ligger en dato den 20. august, hvor vi fejrer, at jeg er blevet 50, og at jeg har haft Tefax i mange år,« siger han.

Receptionen bliver holdt hjemme og får karakter af et uformelt eftermiddagsarrangement. »Det bliver bare hygge. Man kan komme forbi, få lidt at spise, der kommer nok nogle madboder, og så er det helt uformelt,« fortæller han. For Jesper Bjerrisgaard handler fejringen i sidste ende om det samme, som gjorde selve fødselsdagen god. »Det er altid hyggeligt at møde venner, familie og bekendte. Og når der er noget at fejre, så er stemningen jo altid lidt bedre,« slutter han.

Ørsted får grønt lys til at genoptage arbejdet med Revolution Wind

Af

-

12 januar, 2026

Ørsted får grønt lys til at genoptage arbejdet med Revolution Wind

Ørsted kan igen sætte gang i arbejdet med havvindmølleparken Revolution Wind. Det har en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C. afgjort mandag.

Dermed ophæves den midlertidige standsning, som har sat projektet på pause, og energiselskabet får lov til at fortsætte anlægsarbejdet. Domstolen har vurderet, at betingelserne for at holde projektet tilbage ikke længere er opfyldt.

Revolution Wind er et større havvindprojekt ud for USA’s østkyst og indgår som en del af Ørsteds satsning på vedvarende energi i Nordamerika. Projektet har tidligere været udfordret af juridiske indsigelser, men med afgørelsen kan arbejdet nu genoptages.

Ørsted har endnu ikke meldt ud, hvornår arbejdet konkret bliver intensiveret igen, men dommen fjerner en væsentlig usikkerhed omkring projektets videre forløb.

Middelfart vil binde kommunen sammen med nye stier, men Liberal Alliance siger nej til ekspropriation

Af

-

12 januar, 2026

Middelfart vil binde kommunen sammen med nye stier, men Liberal Alliance siger nej til ekspropriation

Der var en ny grundtone i byrådssalen mandag eftermiddag, da Middelfart Byråd holdt årets første ordinære møde i den nye byrådsperiode. Borgmester Anders Møllegård bød velkommen og sendte en særlig hilsen til de 11 nye byrådsmedlemmer, der nu er trådt ind i arbejdet.

Han mindede om, at det, der besluttes i byrådssalen, sætter retningen for kommunens fremtid og den service, der leveres til borgerne, og at mødet samtidig blev sendt live.

På dagsordenen stod især to store anlægssager, der begge handler om stier og sammenhæng i kommunen. Først Banestien, derefter Lillebæltstien.

Banestien blev åbnet med en viljesbeslutning om ekspropriation af de resterende arealer på strækningen mellem Asperup og Vejlby. Johannes Lundsfryd Jensen gennemgik sagen og lagde vægt på, at Banestien har været et ønske i flere byråd gennem tiden og er bekræftet i to forskellige stiplaner. Formålet er både at binde kommunen sammen fra øst til vest og at styrke trygheden for skolebørn, samtidig med at stien også bliver et rekreativt tilbud til borgere, der vil ud og opleve naturen.

Ifølge gennemgangen mangler der nu arealer svarende til 1.360 meter, og med beslutningen kan kommunen komme videre mod at afslutte sidste etape. Banestien mellem Asperup og Vejlby bliver samlet 5,5 kilometer lang, og der skal derudover etableres 550 meter sti langs Bogensevej for at koble stien til det eksisterende stinet ved Gammel Ålbyvej. Planen er, at der kan holdes en samlet åstedsforretning for hele strækningen i april, anlægsarbejdet kan starte i juni, og at arbejdet kan afsluttes inden årets udgang.

Liberal Alliance meldte sig som eneste parti uden opbakning til ekspropriationssporet. Partiets repræsentant sagde, at man ikke kunne bakke op om viljesbeslutningen, fordi prioriteringen af de mange millioner til én sti ikke stod mål med udbyttet for borgerne. Partiet ville hellere se pengene gå til at sikre skoleveje og andre stiforbindelser, der i deres optik ville gavne flere borgere.

Debatten fik også et sprogligt og menneskeligt lag, da en byrådsmedlem bemærkede, at ordet åstedsforretning kan lyde voldsomt, fordi det i almindelig sprogbrug ofte forbindes med et gerningssted. Pointen var, at når man møder borgere i en proces, der kan ende med ekspropriation, skal man være ekstremt bevidst om både faglighed og empati, så man undgår at skabe unødige konflikter og langvarige sagsforløb.

Fra Venstre lød der opbakning med en klassisk kommunalpolitisk pointe om kompromis. Her blev det fremhævet, at Banestien ikke nødvendigvis er “need to have”, men “nice to have”, og at man historisk set ikke selv havde været varm på idéen, men havde valgt at gå med for at få indflydelse på resultatet. Ved afstemningen faldt beslutningen med 23 stemmer for og 2 imod.

Herefter kom byrådet til næste store stisag, hvor der skulle frigives anlægsmidler til Lillebæltstien i 2026. Sagen handler om at sætte gang i næste fase af projektet, hvor lodsejerforhandlinger, borgermøder og de første juridiske og tekniske afklaringer skal gennemføres.

Udvalgsformanden lagde vægt på, at Lillebæltstien i forvejen er solidt forankret i kommunens stiplan og strategiske udviklingsplan, og at det nu handler om at følge op på de politiske beslutninger, der allerede er truffet. Tanken er at skabe bedre sammenhæng mellem by, land og kyst og give både borgere og besøgende lettere adgang til naturværdier og hotspots i Naturpark Lillebælt. Samtidig blev det understreget, at stien etableres som en trampesti uden belægning, så klimaaftrykket holdes nede, og naturen bevares i videst muligt omfang.

Der skulle frigives 1,755 millioner kroner i 2026 til processen, herunder borgermøder, lodsejerforhandlinger, konsulentbistand, tinglysning og erstatninger. SF erklærede sin fulde opbakning og fremhævede, at sammenhængende stiforbindelser styrker sundhed, trivsel og grøn mobilitet, samtidig med at det er en løftestang for turismen. Sagen blev vedtaget enstemmigt.

Byrådet godkendte derefter budgettet for Natur- og Helhedsskolen Billesbølle for 2026 og besluttede samtidig at flytte kompetencen til fremover at godkende budgetter og regnskaber for denne type tilbud til Skoleudvalget.

Næste punkt var dispositionsforslag for renovering af Østre Skole, som blev præsenteret som en afsluttende og vigtig investering i ordentlige og tidssvarende læringsmiljøer. Renoveringen har fokus på klimaskærm, indeklima, tekniske installationer og tilgængelighed, blandt andet med elevator og niveaufri adgang, og der indgår også mindre pædagogiske opdateringer som grupperum. I debatten blev det nævnt, at kommunen gennem en årrække har gennemført en meget omfattende renoveringsindsats på skoleområdet, og at Østre Skole nu bliver en af de sidste brikker. Både Socialdemokratiet og Venstre bakkede op, og byrådet godkendte sagen.

Byrådet godkendte også fritvalgspriser for madservice i 2026 fra Elbokøkkenet. Her var hovedpointen at sikre ligestilling mellem private leverandører og Elbokøkkenet, blandt andet i forhold til om man leverer én eller to gange om ugen.

Dernæst godkendte byrådet en ordning for kørsel til genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 67 år. Baggrunden er, at den nye ældrelov ikke har samme klare retningslinjer som tidligere, og at konsekvensen ellers kan blive, at borgere ikke får den træning, de har behov for. Med beslutningen undgår kommunen, at ældre borgere stilles ringere end før.

Under borgmesterens orientering blev der også sat ord på fællesskaber. Borgmesteren nævnte kommunens nytårskur på Hindsgavl med omkring 600 deltagere og takkede to ildsjæle fra Brenderup, der ifølge ham var med til at understøtte det, kommunen gerne vil, nemlig fællesskaberne. Han nævnte også, at tidligere byrådsmedlem Jens Bakker Monsen har modtaget ridderkorset, og sendte et tillykke fra byrådet.

Mødet sluttede med spørgetid, hvor en borger roste kommunens natur og stier, men samtidig efterlyste bedre vedligeholdelse af det, der allerede findes. Han beskrev blandt andet en sti ved et naturområde, hvor vand kan ligge på stien om vinteren og gøre den glat, og foreslog konkrete løsninger som hævning af stien eller dræn. Han foreslog også en lille pavillon i Dyrehaven som læ for regn og pegede på affaldsproblemer, hvor han selv havde samlet affald op, men oplevede at det var svært at få kommunen til at reagere. Borgmesteren tog imod kritikken og sagde, at punkterne ville blive taget med videre til forvaltningen.

Dermed blev årets første ordinære byrådsmøde i Middelfart i høj grad et møde om sammenhæng, investeringer og det lokale hverdagsliv, hvor de store linjer om stier og skolebygninger blev sat side om side med borgerens helt konkrete opfordring til at passe bedre på det, kommunen allerede har.

Støtte holder Mad og Musik i gang for Fredericias ældre: »Det er en meget positiv fredag«

Af

-

12 januar, 2026