En 17-årig dreng blev lørdag opdaget med hash i parkeringshuset Domus Axel i Fredericia.
Lørdag kl. 20.35 besøgte politiet stedet, hvor de kunne lugte hash. Tre unge blev mødt, og en 17-årig dreng fra Fredericia blev fundet i besiddelse af hash, hvilket han blev sigtet for. Det oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.
Søndag omkring klokken 10:18 udspandt der et trafikuheld i Elmegade i Middelfart.
En varebil kørte mod vest og overholdt ikke sin vigepligt, hvilket førte til en kollision fra højre side med en anden bilist, der kørte ad Jernbanegade mod syd. Varebilen mistede kontrollen og ramte en kantsten, hvorefter den væltede om på siden. Selvom en af parterne blev kørt til Kolding Sygehus for tjek, kom ingen til skade.
Tre personbiler i Middelfart er blevet udsat for hærværk mellem fredag til lørdag.
Mellem fredag klokken 16:30 og lørdag blev en personbil udsat for hærværk i Jernbanegade i Middelfart. Gerningsmanden knuste bilens bagerste venstre siderude.
Endnu et tilfælde af hærværk fandt sted mellem fredag klokken 22:00 og lørdag. Her fik en personbil sin bagerste højre siderude knust, mens den stod parkeret i Havnegade i Middelfart.
En tredje hærværkssag indtraf i Østerbygade i Middelfart. Her fik en personbil begge sine bagerste sideruder knust. Episoden skete fredag omkring klokken 16:00.
Ø.S.G. A/S ligger på Eurpopavej i Taulov. I krydset ved Europavej / Skærbækvej. På daglig basis opstår der farlige situationer med lastbiler og cyklister. Adm. direktør Henrik Herum frygter, at der en dag sker en tragisk ulykke på stedet, hvis der ikke gøres noget.
Transport og logistikvirksomheden Ø.S.G. A/S kører med gods og fragt. Virksomheden holder til dagligt til på Europavej 17, og skal selvsagt ud mange gange dagligt med lastbiler. Direktør Henrik Herum oplever i den henseende på daglig basis farlige situationer næsten udenfor deres egen matrikel.
– Vi har et har voldsomt problem. vi har 200 passeringer hver dag i den her regulering på Europavej, jeg kommer selv forbi fire gange om dagen, to gange har jeg observeret, hvor en cyklist var på vej under en lastbil, da chaufføren ville svinge til højre og en cyklist fra højre kørte direkte ud foran. Han skal ikke holde tilbage for nogen, men der opstår råben og skrigen, der skete ingen personskade, men det var tæt på. Det undrer mig, at man egentlig kan tillade, at man kommer kørende modsat trafikretningen som cyklist. Der er ingen lysregulering for dem, og jeg er sikker på, at det går galt, da jeg har observeret det to gange nu, den ene gang lidt værre end den anden, men jeg er overbevidst om, at hvis det ikke ændrer sig, så koster det menneskeliv, siger Henrik Herum.
Ude ved krydset står Henrik Herum og fortæller, hvad der konkret er galt, hvis man spørger ham.
– Hvis du kommer fra Europavej og kører opad har vi en svingebil og en cyklistregulering, der viser, at der er rødt, når der grønt for svingebilen, men fra højre side kan cyklister køre igennem, da de ikke skal holde tilbage. Ved grøn pil for køretøj vil han ikke holde øje med cyklister fra højre – det er muligt, de har ret, men jeg har observeret det to gange nu. Det samme gælder på den anden side med grøn svingepil til højre. Cyklisterne inde fra Fredericia har rødt lys, de skal holde tilbage for, men modkørende kan bare køre. I min verden skal der gøres noget, og det ufatteligt hurtigt, siger Herum.
Den administrerende direktør har særligt én stor frygt: At en af hans chauffører bliver impliceret i et uheld i krydset. Han frygter det værste kommer til at ske.
– Det er noget af det største mareridt, vi har da, vi har blinde vinkler i bilerne, så vi er afhængige af, at man er på dupperne og vi er afhængig af den bløde trafikant tænker over, hvor farligt det er. Man skal tænke sig rigtig godt om, slutter Henrik Herum.
Økonomi- og erhvervsudvalget i Fredericia har diskuteret brugen af de historiske rammer i Kraches Gård, der snart skal anvendes som midtbyklub. Dansk Folkeparti stemte imod og kom med et ændringsforslag, som blev stemt ned.
I sagen indstillede forvaltningen til, at bygningen fremover skal anvendes til en midtbyklub, selvom bygningen er på kommunens salgsliste til 4,5 millioner kroner. Forvaltningen vurderer, at bygningen ikke kan sælges, da den er fredet og en køber derfor ikke bare vil kunne lave om i den. Derfor lød indstillingen, at bygningen skal anvendes til midtbyklub, men det var Dansk Folkeparti ikke enig i.
– Det mener jeg ikke på nuværende tidspunkt. Vi har behandlet det i Økonomiudvalget, hvor vi stillede ændringsforslag hvor vi skal snakke om hvad den skal bruges til og eventuelt tages af salgslisten. Som det står i indstillingen vil man have ungeenheden og en midtbyklub til 10-14 årig børn. Det mener vi ikke, at den her bygning, som i øvrigt er fredet, egner sig til. Hvis der sker skade på vægmalerier og andre ting, kan det koste kommunen utroligt mange penge, da Slots- og Kulturstyrelsen kommer med konservator og alt muligt andet. Det er synd at sådan en bygning bruges til midtbyklub, siger DF’s gruppeformand, Susanne Eilersen og fortsætter:
– Jeg vil have børn skal udfolde sig og lege, og det kan gå hårdt for sig, det vil være bedre i egnede lokaler, hvor der ikke sker skade ved at spille bold op ad en væg eller leger ta’ fat og der røg en stol ind i væggen eller, hvad der ellers kan ske.
Susanne Eilersen ærger sig samtidig over, at man alt for sent er blevet opmærksom på, at den historisk flotte bygning kunne være blevet brugt til Demensfællesskabet i Fredericia.
– Vi har hørt, at Demensfælleskabet har spurgt på huset, hvilket vi politikere desværre ikke har vidst. Jeg kan forstå på forvaltningen, at de heller ikke har vidst det, da lederen af Demensfælleskabet har talt med chefer, der ikke længere er i kommunen og af den årsag, synes jeg hele proceduren skal gå om. Vi skal politisk tale om, hvad der skal ske med huset, hvis det skal af salgslisten og inddrage Demensfælleskabet i det. Det stillede vi et ændringsforslag om til Økonomiudvalgsmødet, men det blev stemt ned og sådan er politik. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, men jeg synes, at det er ærgerligt med det nuværende formål, da vi kunne have fundet andre egnede lokaler til en midtbyklub, siger Eilersen.
Dialogen med Demensfællesskabet skulle have været oplyst. Det havde ændret meget.
– Det er ærgerligt, at vi ikke har hørt noget. Det burde vi har gjort. Det skulle være skrevet ned, fordi vi ved, at arbejdspladser ikke er statiske og folk rejser igen, så det kan vi tage med som lære, da vi selvfølgelig skal journalisere. Hvad der lige er gået galt, tør jeg ikke sige og det må vi finde ud af, men jeg håber, at vi fortsætter med at snakke med Demensfælleskabet, da de sidder i en kælder under en boligblok i Vendersgade, hvor der ikke er hyggeligt og venligt. Jeg håber, at dem der stemte imod vil hjælpe med at finde bedre egnede lokale end den kælder, siger Susanne Eilersen.
De unge, som nu kommer til at være i Kraches Gård, har ikke forståelse for kulturen på samme måde som ældre vil have det, påpeger Eilersen.
– Uden at sige noget værdsætter man kulturhistorie jo ældre man bliver, det opdager børn ikke, vi taler om mennesker med en vis alder og hvor kultur og historie har sat sig mere fast. Jeg tror helt klart, at lokalerne i Kraches Gård ville være yderst egnede til demente i hyggelige rammer og med den historie med kongelige aner, der er dernede. Det er vigtigt at bevare en kulturarv som Kraches Gård, så jeg tror, at de ville have befundet sig godt dernede, og kunne have fundet nogen andre lokaler som børn og unge ligeså godt kunne have været i et andet sted, eksempelvis på Kulturkasernen, hvor vi har mange lokaler og hvor der er mange andre unge, eksempelvis iværksættere, der kunne inspirere en unge enhed, men det blev ikke den her gang, desværre, siger hun.
I forslaget var der ikke et direkte forslag om, hvor man ellers kunne placere en midtbyklub. Det er ikke et krav, siger Eilersen.
– Jeg har ikke stillet det i forslaget, kun at vi skal gå runden igennem, men jeg har sagt, at vi skal kigge på lokaler på Kulturkasernen, da det er oplagt for mig. Gasværksgrunden og stranden er ikke langt væk derfra, så jeg synes, at det ville give god mening på Kulturkasernen, slutter hun.
Det kom ikke som en overraskelse for FHK-træner Gudmundur Gudmundsson, at fredericianerne vandt 37-34 på udebane mod GOG. Faktisk sagde han inden kampen til spillerne, at de skulle tro på, at de kunne vinde.
Tro kan flytte bjerge er der ordsprog, der hedder.
FHK har ikke vundet på udebane mod GOG i mange, mange år. Det lykkedes søndag aften i Gudme, og det var derfor en FHK-trup med stolthed, der gik ud ad omklædningsrummet.
– Hele holdet spillede fantastisk. Det startede godt i forsvaret og vi fik lavet mange kontramål, og det var en del af strategien at løbe kontra. jeg er glad for, at vi spillede seks mod seks godt, og spillede klogt og gav os god tid til at spille disciplineret. Vi spillede for hinanden. Til sidst var vi undertal, og stjal to bolde. Det var meget hektisk, men vi spillede klogt og trak tiden så meget vi kunne, og det er en meget positiv udvikling. Jeg har været i den situation før, hvor vi har smidt det til sidst, og det var et store skridt vi tog på udebane, sagde Gudmundsson efter kampen.
De fleste var overraskede. Der var euforiske scener blandt de medrejsende fans, som ikke har prøvet at vinde på Sydfyn før. Det samme gjalt den ene holdleder Klaus Bernhardt, som heller ikke kunne huske, hvornår FHK sidst har vundet på de kanter. Det gjorde, at sejren for mange var overraskende, men ikke for Gudmundur Gudmundsson.
– Jeg sagde til spillerne, at vi skal tro på, at vi kan vinde – det kan du bare spørge dem om. Vi havde talt om, at vi skulle vinde og ikke kunne bruge andet end en sejr, jeg er glad, men jeg er ikke overrasket, forklarede Gudmundsson.
I stedet for at komme ind og “gøre det så godt som muligt”, har Gudmundur Gudmundsson i stedet valgt at være klar i mælet: Han vil vinde hver kamp, og det rykker holdet, mener han.
– Jeg tror, det er vigtigt, at går ind til kampen med sådan en tilgang. Det var som vi talte om, at vi skal tro på, at vi kan slå alle hold, sagde Gudmundur Gudmundsson.
Den islandske FHK-træner kan nu se frem mod en kamp igen allerede på onsdag, hvor KIF Kolding venter.
– Det bliver hårdt, da kampen mod GOG var meget svær og intens, så det kostede masser af energi, så nu skal vi kigge på, hvordan det set ud, sluttede Gudmundur Gudmundsson.
Sikkert er det, at Gudmundsson ikke har Jonas Langerhuus til rådighed i kampen mod KIF Kolding, da han døjer med en lægskade. Til gengæld er det uvist om Thorsten Fries er med, da han har døjet med en hovedskade, som han pådrog sig i hjemmekampen mod Ribe-Esbjerg for et par uger siden.
Hannah Flyvbjerg og Elvira Johnson havde lørdag den ære at være blomsterpige i forbindelse med H.M. Dronningens visit på Clay til åbningen af den nye udstillingssal og udstillingen Playing with fire.
Den 7. oktober 2023 er en dag Hannah og Elvira næppe glemmer. De er døtre af henholdsvis byrådsmedlem i Middelfart, Linda Johnsen og medkurator på udstillingen på Clay, Sanne Flyvbjerg.
De stod klar sammen med museumsdirektør Pia Wirnfeldt, bestyrelsesformand Erik Jacobsen og borgmester Johannes Lundsfryd. Hannah og Elvira stod klar som blomsterpiger, og overrakte en blomst og en gave til Hendes Majestæt inden, at hun i følgeskab med Wirnfeldt, Jacobsen og Lundsfryd gik ind på Clay.
Tilbage stod Hannah og Elvira og fordøjede oplevelsen. De vinkede over til deres familie, som forevigede øjeblikket inden, at det blev tid til at svare på spørgsmål om, hvordan det var at se Dronningen i virkeligheden fra så nært hold.
– Det var meget sjovt, og det var meget vildt, lød det i munden på hinanden fra Hannah og Elvira.
De har begge glædet sig i dagene op til, men da de fik beskeden om, at de skulle være blomsterpiger til Dronninge-besøget, var de slet ikke klar over det var en mulighed.
– Jeg tænkte “hvad”?, da jeg fik det at vide, siger Elvira.
Reaktionen fra veninderne var nogenlunde det samme, som Elvira selv siger.
– De spørger, hvad det er jeg skal, siger Hannah og suppleres og Elvira:
– De har sagt “what, hvad er det?”, forklarer Elvira.
De to piger ved ikke om, det er noget vil huske resten af livet, men én ting er sikkert. Deres familier og den tilstedeværende presse forevigede med billeder ankomsten af Dronningen, hvor Elvira og Hannah gav en blomst og gave til H.M. Dronningen i forbindelse med, at hun var æresgæst til åbningen af udstillingen og den nye udstillingssal.
Udstillingssalen har i alt kostet 38 millioner kroner, og er finansieret via bidrag fra A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. Efter en række taler blev H.M. Dronningen vist rundt i den nye sal, hvor udstillingen “Playing with Fire” blev åbnet med en rundvisning for Dronningen foretaget af først en engelske kunstner og forfatter, Edmund de Waal og siden Pia Wirnfeldt.
Nanna Ditzel er en af de største danske designere i det 20. århundrede. For første gang nogensinde udfoldes hendes univers af inspiration og idéer, når Trapholt præsenterer hendes samlede værker i en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smykker og totalinstallationer.
Nanna Ditzel kombinerede en gedigen håndværksmæssig tilgang med kunstnerisk og kulturel inspiration. Hun skabte derved unikke og universelle designikoner. Når man oplever Ditzels design og sanser sammenhængen mellem håndværk og inspiration, forstår man, at det nye ikke opstår, når man hovedløst gentager det kendte, men når man nysgerrigt lader sig inspirere til at udfordre det eksisterende fra mangfoldige og overraskende kilder.
– Hun en af de største designere i det 20. århundrede, og hun har skabt møbler, tekstil, brugskunst, smykker og er meget optaget af de genstande, der er nær vores krop, og derfor begrænser hun sig ikke kun til møbler som andre danske designere kan begrænse sig til fra den tidsperiode. nærheden i smykkerne og tekstilerne går hun op i, og spænder bredt og dybt, og har sat aftryk med ikoniske designgenstande, siger samlingsinspektør på Trapholt, Sara Staunsager og fortsætter:
– Man kan sige, at vi på Trapholt har koncept med store designudstillinger, projektet startede i 2017-18 med en mindre præsentation. Det var en afgrænset udstilling for at se om der var interesse for det, men også for at se om der er gods og materiale i det og se hvordan vi kan bruge hende i dag. vi vil ikke bekræfte designhistorien, og det kunne vi nikke ja til – gæsterne vil se mere og vi vil bedrive forskningen
– Jeg sidder faktisk i hendes sidste trappelandskab, det hedder caféinteniør til en udstilling på design udstilling Danmark. Konceptet startede fra Nanna og Jørgen Ditzel fra 1952, da de sad en aften og talte arbejde. de talte om de mange ben i deres hjem og stillede sig på spisebordet og fik et andet perspektiv, der oppefra. Der er over 50 ben. I 1952 var de inviteret til at lave en eksperimentel udstilling, da der var noget med de ben og lavede et trapperum der har den her plateau form og skabte en dagligstue, da indretningen er efter det, og laver runde cirkulære baljeformede møbler uden bund så man kan smide benene op. Det er en meget fotoristisk udstilling, og Nanna arbejder fortsat med de her trapperum i hele hendes karriere. Jørgen døde efter kort tids sygdom i 1961, og i ’62 fortsatte hun med det og sluttede med det i 2002 med det her.
– Det her interiør er formet som en lagkagesnitte. Hun fortæller selv, at hun er inspireret af rundetårnet og den trappeformation, og det kun er loftet / Trapholts loft, der er med til at rummet ikke bare fortsætter i det uendelige, da det kom op og ned og det hun vil med det er, at vi skal kunne sidde med dem vi er sammen med, men også sidde her selv. Det er tanker, som hun gør sig tilbage i 1952, som er meget fremtidsnære, fordi vi kan se, når vi kigger ud på træterrasserne derhjemme og se hvordan vi bygger dem med nichéformationer hvor man sidder og hygger sig, men vi kan også se det i det offentlige rum på fx biblioteker, eller på Israels Plads i København eller ved Dokken i Aarhus
– Det andet element i trappelandskabet er, at man slipper kroppen lidt mere fri, da det er med den rigtige måde at sidde på. Vi skal ligge lidt mere ned og prøve at være mere fleksible og mobile. det med at ligge ned i hinandens selskab gjorde de sig tanker om i 1952. I dag i dagligstuen har man flydessofaer og ligger ned i hinandens selskab, så på den måde har hun et fremtidssyn man kan tage med, og derfor er hun stadig relevant i dag
Det har dog ikke været lige til at lave trapperummene. Eksempelvis har Trapholt fået ekstern hjælp.
– Vi har valgt grebet og præsentere langt de fleste af hendes trapperum, og ved nogen er det svært at genskabe, og vi har været heldige at familien har mange elementer. Vi kan ikke bare bruge de ældre møbler., da de ikke kan holde til at der kommer så mange gæster, som kommer og prøver. Det første trapperum i bjerglandskab i tyrkisk har vi samarbejdet med Fredericia Furniture om, og de har sat møblerne i produktion kun til Trapholt – en lænestol har de selv lavet i en limited edition – ellers er resten kun til os på Trapholt, slutter Sara Staunager.
Udstillingen fejrer, at Nanna Ditzel i 2023 ville være blevet 100 år og bliver den mest omfangsrige udstilling om hende til dato. Det er historien om, hvordan man kan udfolde og udvikle sig, hvis man er i føling med den inspiration, som kunsten, kulturen, naturen og hverdagen tilbyder.
