Dødsfald Fredericia den 22. august 2023

0

Lis Christensen, 1947 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Stort flertal i Børn og Uddannelse er enige om besparelser

0

Et stort flertal i udvalget Børn og Uddannelse i Kolding Kommune (samtlige partier bortset fra DF) blev på udvalgsmødet i dag enig om besparelser i form af det såkaldte budgetbidrag, som udvalget skal bidrage med til kommunens samlede budget for 2024. Samlet udgør besparelserne på området for Børn og Uddannelse 9,8 mio. kr.

– Det har været en ualmindelig svær opgave for udvalget at pege på besparelserne, fortæller formand for udvalget Hans Holmer (SF): – Vi har et område, der leverer gode resultater på baggrund af et lavt budget set i sammenligning med andre kommuner. Derfor er det også svært at pege på, hvor vi kan spare. Vi ved jo, at der er børn, forældre og personale i den anden ende, som kommer til at mærke besparelserne i deres hverdag.

Faldende elevtal udløser store besparelser

Næstformand for udvalget, Tobias Jørgensen (V) tilføjer: – I år er det ekstra mange penge, vi skal finde på vores område, for skolerne får tildelt midler efter elevtal, og vi ser ind i nogle år, hvor elevtallet falder, så det udløser store besparelser på de budgetter, vi kender i dag.

Konkret har udvalget bl.a. besluttet besparelser gennem en øgning lærernes undervisningsforpligtigelse med 2,5 timer årligt, en forhøjelse af forældrebetalingen til SFO med 49 kr. om måneden, en samling af sommerferieSFO på Brændkjærskolen, ligesom Eltang Skole, Alminde-Viuf Fællesskole og Munkevængets Skole mister nogle særlige tildelinger.

Lukning af Taps Børnehave indgår også i beslutningen. Børnehaven har henover året gennemsnitligt 20 børn, men har plads til 40.

– Det har selvfølgelig betydning for både børn, forældre og personale, når vi tager sådan en beslutning, siger Hans Holmer. – Men vi ved fra f.eks. lukning af Børnehaven Tusindfryd, at alle får rigtig god hjælp i processen med at finde ny børnehaveplads til sit barn eller med at få nyt job i en af vores andre institutioner. Derfor er vi trygge i, at det lander godt, selvom situation og processen er svær for børnehaven.

Nogle besparelsesforslag valgt fra

Flere af besparelsesforslagene valgte flertallet fra. Det gælder f.eks. reduktion eller lukning af kommunens sportsklasser på Brændkjærskolen, som flertallet valgte at bevare, som de er nu, ligesom et projekt om bæredygtighed på Eltang Skole opretholdes.

Flertalsbeslutningen betyder dog, at der på skoleområdet stadig skal findes besparelser på 3.528.000 kr., som forvaltningen har fået til opgave at udmønte.

Ønsker om flere penge til skoleområdet i budget 2024

Udvalget behandlede også ændringsforslag til budget 2024 på deres møde, dvs. forslag til områder eller projekter, der skal tilføres ekstra midler ifb. med de kommende budgetforhandlinger. Her bakkede hele udvalget op om bl.a. et forslag om at tilføre skolerne midler til to voksne i flere timer – co-teaching metoden.

– Det kan opfattes, som om vi tager med den ene hånd og giver med den anden. Men faktum er, at vi som udvalg ønsker, at vores skoler i højere grad bliver i stand til at tage hånd om børns forskellige behov. Co-teaching er en anerkendt metode med gode resultater, og jeg håber meget, at Byrådet vil bakke op om, at vi skal styrke skolerne med mere personalet og også giver personalet de kompetencer, der skal til for at bruge metoden. Det vil give flere børn mulighed for en god skolegang i deres lokale skole, og vi ved, det har betydning bl.a. for børnenes sociale trivsel, uddyber Hans Holmer.

Byrådet arbejder med Budget 2024 hen over efteråret. Budgettet forventes 2. behandlet d. 26. september.

Spild af saltpeterssyre gav omfattende arbejde

0

Klokken 02:53 blev TrekantBrand kaldt ud til et kemikalieudslip ved PostNord Logistics i Dronningens Kvarter i Fredericia.

TrekantBrand tog deres forholdsregler. Indsatsleder Dennis Thode Pedersen fortæller, at der gik tid med at få identificeret, hvad det var. Det viste sig, at der var spildt saltpeterssyre.

– Vi var ekstra forsigtige, så vi gjorde alt, hvad vi kunne, på den mest skånsomme måde, siger indsatslederen til AVISEN.
Der var ingen personskader i forbindelse med indsatsen. Dog blev to tilset.

– I ambulancen blev to ansatte tilset, men der var ikke noget, og de fik derfor ikke behandling, siger Dennis Thode Pedersen.

TrekantBrands indsats i Dronningens Kvarter varede helt frem til omkring klokken 08:30.

Tyv skræmt væk af alarm

0
Foto: AVISEN

Mandag kl. 11:22 blev politiet kaldt til en adresse på Krogtoftevej i Fredericia, hvor der var sket et forsøg på indbrud.

Anmelderen, en 49-årig mand, lå og sov, da en alarm gik i gang. En sensor ved et vindue blev aktiveret, da en ukendt gerningsmand forsøgte at bryde vinduet op med et koben.

Anmelderen nåede ikke at få et glimt af tyven, før vedkommende stak af fra stedet. Sagen er under efterforskning.

Efter brand: 50-årig sigtet for overtrædelse af beredskabsloven

0

En hækbrand udbrød mandag kl. 12:37 på Dalsgårdsvænget i Fredericia. Branden opstod i en hæk placeret mellem to huse.

En 50-årig mand var i gang med at fjerne ukrudt, hvilket utilsigtet førte til, at der opstod brand i hækken. Manden forsøgte selv at slukke branden, men brandvæsnet blev alligevel tilkaldt.

Den 50-årige mand er nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Bombetrussel i Retten i Kolding

0

Kolding retshus blev mandag kl. 09:32 udsat for en bombetrussel.

Truslen blev ringet ind, hvorefter retshuset straks blev gennemsøgt af en hundepatrulje og en indsatsleder fra politiet. Efter grundig gennemsøgning af bygningen blev der ikke fundet nogen mistænkelige genstande. Politiet arbejder nu på efterforskningen for at finde ud af, hvem der stod bag truslen.

Disse hændelser understreger vigtigheden af altid at være opmærksom på sin omgivelser og rapportere mistænkelige aktiviteter til politiet.

KIF Kolding forlænger med trænerduo

0

KIF Kolding forlænger samarbejdet med både cheftræner Kristian Kristensen samt assistenttræner Anders Eggert, så deres kontrakter nu løber frem til sommeren 2026. Dermed er trænerteamet på plads, så vores videre bestræbelser om at komme helt tilbage i toppen af dansk herrehåndbold ser positivt ud.

Kristian Kristensen har stået i spidsen for KIF Kolding siden starten af 2022, hvor han først var med til at sikre klubben livsvigtige point i bundstriden. I den forrige sæson stod Kristian Kristensen på sidelinjen sammen med assistenttræner Anders Eggert, hvor de sammen var med at sikre KIF Kolding den bedste grundspilsplacering siden 15/16 sæsonen.

”En stor andel i vores positive sportslige udvikling”

– Det har optaget hele klubben at få forlænget aftalerne med Kristian Kristensen og Anders Eggert. De har stor andel i vores positive sportslige udvikling, og så besidder begge to foreningsdyder. Vi kæmper hver dag for at bringe KIF Kolding tilbage til toppen af ligaen og spille med om medaljer. I bestræbelserne for at nå dette, er det altafgørende med en dygtig sportschef og et stærkt trænerteam. Med ansættelsen af Lars Christiansen og disse forlængelser, sætter vi handling bag ordene – og den strategi vi tror på, udtaler direktør i KIF Kolding Christian Hjermind.

”Den helt rigtige cocktail”

– Det er en stor glæde at det er lykkes at beholde de to kompetente trænere og personligheder i KIF Kolding de kommende år. Deres sammenspil og erfaring er den helt rigtige “cocktail” for, at vi som klub når vores kommende sportslige mål, udtaler sportschef i KIF Kolding Lars Christiansen.

”Jeg føler mig rigtig godt tilpas i klubben”

– Det har ikke været en svær beslutning at forlænge samarbejdet med KIF Kolding. Jeg føler mig rigtig godt tilpas i klubben. Jeg oplever en klub, hvor der bliver trukket i samme retning fra alle, og det gør, at vi på relativ kort tid har kunnet flytte os både på og udenfor banen.

– Vi har en fantastisk stab, en unik fanskare og et rigtig spændende hold med nogle dygtige spillere, som vi udvikler på hver eneste dag. Jeg glæder mig til de mange nye udfordringer, udtaler cheftræner Kristian Kristensen.

Assistenttræner Anders Eggert mener da også forlængelsen med KIF Kolding var en nem beslutning.

– Det krævede ikke lang betænkningstid. Jeg er superglad for at være i klubben, og synes at jeg har mange både sjove og udfordrende opgaver. Det er et fedt hold at arbejde med, og jeg befinder mig virkelig godt i lederteamet, så det var en nem beslutning at forlænge, siger Eggert.

Fredericias dyre administration

0

I Fredericia varsles der igen besparelser pga. stigende udgifter, selvom kommunens kasse bugner af penge (som burde ligge i borgernes egne lommer). Samtidig har kommunen brugt hele servicerammen, hvilket vil sige, at man ikke må bruge flere penge på skoler, plejehjem etc. Hvorfor skal det være så meget dyrere at bo i Fredericia end andre steder i Trekantsområdet?

Fredericianerne pålægges uden forklaring en masse unødvendige udgifter. Det viser de såkaldte nøgletal for kommunerne. Sammenligner man de samlede udgifter til det offentlige for borgerne i henholdsvis Fredericia og Vejle, er det omtrent 15% dyrere at være fredericianer – hvert år. Det forekommer mig urimeligt.

Kigger man f.eks. alene på udgifter til administration og ledelse i kommunen, så ligger gennemsnittet i Trekantsområdet på knap 7700 kr pr. indbygger, men i Fredericia har man i et årti ligget ca. 15-20% over det beløb. Det vil altså sige, at byrådet har haft adskillige år til at nedbringe administrationsudgifterne til vores nabokommuners niveau. Først nu, hvor man står med den proverbiale pistol for panden, har man påbegyndt den opgave. Et par tiltag blev vedtaget i sidste års budgetforlig (ca. 120 kr. pr. indbygger), men det er kun svarende til en brøkdel af potentialet. Det kræver større politisk vilje, hvilket vi må håbe kan findes i budgetforliget i år.

Hvorfor skal vi interessere os for det? Jo, kan vi “nøjes” med en administration og ledelse, der er så effektiv som Vejle Kommunes (blåt flertal i øvrigt), kan vi spare udgifter for et par tusinde kroner per indbygger om året. Det bliver til to-cifrede millionbeløb, og altså en stor del af det der skal findes.

Også konkurrenceudsætningen (ikke at man udliciterer, men at opgaver kommer i udbud) går for langsomt. Det er ofte i konkurrencen med private service- og velfærdsløsninger, at prisen kommer ned, men Fredericia er stagneret de sidste 8 år, og sammenligner man igen med Vejle, er vi omtrent 10% bagud. Det skyldes også manglende politisk vilje – ikke mindst i Enhedslisten og SF – tilsyneladende pga. enkelt-sager, hvor en privat løsning ikke var billigere. At give op af den grund, resulterer i et håbløst spild af penge i det samlede billede.

Kort sagt findes der udmærkede steder at spare, i stedet for at fyre lærere og andre knapt så spiselige tiltag. I vælger selv.

John Rasmussen, medlem af Liberal Alliance
Hannerup Engvej 27
7000 Fredericia

Kemikalieudslip: Brandvæsen på stedet

0

I nat blev TrekantBrand tilkaldt til et kemikalieudslip hos Postnord Logistics i Dronningens kvarter i Fredericia. Udslippet, der først blev rapporteret kl. 02.53, har medført en hurtig indsats fra brandvæsenets side.

Ifølge oplysninger fra operationschefen, delt via TrekantBrand’s profil på X, er situationen nu under kontrol. Dog vil brandvæsenet fortsætte arbejdet på stedet for at sikre en komplet og sikker oprydning.

Det er endnu uklart, hvilket kemikalie der er tale om, og hvad der har forårsaget udslippet.

Borgere og virksomheder i nærheden af Dronningens Kvarter opfordres til at følge med i lokale nyhedsmedier og overholde eventuelle sikkerhedsanvisninger.

TrekantBrand vil fortsætte deres tilstedeværelse i området indtil de er sikre på, at alle rester af kemikaliet er blevet håndteret korrekt, og at der ikke længere er nogen fare.

Leder: Det forbudte skifte

0
Foto: Matthias Runge Madsen

Fredericianske Kristian Stoklund skifter i sommeren 2024 til ærkerivalerne fra KIF Kolding. Det har tændt et bål blandt de mest inkarnerede FHK-fans.

Fansene i Fredericia forstår godt, at den populære playmaker Kristian Stoklund søger væk fra FHK på grund af manglende spilletid, men mange forstår ikke hans klubvalg på grund af rivaliseringen. På den anden side står dem, som anerkender Stoklunds valg, for at spille håndbold er hans arbejde, og sådan er det professionelle spil. Det er i sidste ende lønkroner og spilletid, vi taler om.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at Kristian Stoklund skifter til KIF Kolding. Snakken havde gået i flere uger, så rygterne havde allerede spredt sig i Fredericia – både i diverse kommentarspor og ude i byen. To ting går igen og igen: Alle forstår, at Kristian Stoklund vil væk fra FHK, da hans rolle i sidste sæson ikke var stor, og han i denne sæson har udsigt til minimal spilletid. Alle har også stor respekt for, at Stoklund vendte ”hjem” til FHK i 2018 og siden var med til at rykke FHK op i ligaen, etablere holdet i toppen og hente DM-bronzen sidste sæson.

Der, hvor holdningerne er splittede, er ved valget af KIF Kolding som ny klub. Er der én klub, som FHK’s fans ikke bryder sig om, er det netop KIF. Det stammer lang tid tilbage, og særligt blandt medlemmerne af HK Ultras, der har været med siden 00’erne, har mange et horn i siden over for KIF. Da FHK var i økonomisk uvejr i 00’erne, blev der holdt en auktion, hvor pengene skulle gå til at redde FHK. Spillere fra nær og fjern donerede spillertrøjer. Eksempelvis Mikkel Aagaard, daværende landsholdsspiller, og en spiller som HK Ultras altid havde et “spil” kørende med under kampene. En anden, der meldte sig med en trøje, var KIF-spilleren Bo Spellerberg. Der var bare ét problem: Trøjen, som han havde lovet, blev solgt for 10.000 kroner, men den kom aldrig frem. Trods adskillige henvendelser til KIF Kolding og Spellerberg kom trøjen aldrig, hvilket skabte et endnu mere anstrengt forhold til KIF, har Ultras fortalt gentagende gange. Det var i øvrigt en virksomhed fra Kolding, der havde støttet HK Ultras indsamling med det pæne beløb, og her forstod man heller ikke, at trøjen aldrig nåede frem.

Derfor er det bestemt ikke sød musik i HK Ultras’ øre, at Kristian Stoklund, som betragtes som en klubmand, skifter til rivalerne. Som fanklubben selv udtrykker det i et Facebook-opslag:

– Det er meget muligt, at man som spiller kan agere professionelt og give den alt, hvad man har for sin nuværende klub – også mod den kommende klub osv. Men for en fanklub forholder det sig bare lidt anderledes. For hvis der er ÉN ting, en fanklub er drevet af, så er det følelser.

Fanklubben fortsætter:

– Dermed står vi nu i en svær situation med en spiller, der skal spille en hel sæson i den RØDE trøje, velvidende at han derefter skifter til ærkerivalen.

I håndbold er fanmiljøet, i de fleste tilfælde, ikke så betændt som i fodbold. Et nyligt eksempel fra den danske fodboldscene er, da den tidligere Brøndby-topscorer, Kamil Wilczek, skiftede til F.C. København. Skiftet var ikke direkte, da FCK hentede polakken fra den tyrkiske klub Göztepe. Hos Brøndby-fans var reaktionen stærk, og fansene begik hærværk på en væg, hvor Brøndbys landsholdsspillere igennem tiden er blevet nævnt. Wilczeks navn blev fjernet af fansene. Blandt FCKs fans var skiftet også kontroversielt. De mest indkarnerede fans ville ikke råbe Kamil Wilczeks efternavn under de klassiske navneopråb. Et andet markant skifte i dansk fodbold var, da Jens Stage skiftede fra AGF til FCK, hvilket ledte til en kraftig reaktion i Aarhus, hvor fans satte ild til Stages lejlighed.

“Det forbudte skifte” blev især kendt, da den portugisiske Luis Figo skiftede fra Barcelona til Real Madrid. Ved Figos første besøg som Madrid-spiller i Barcelona blev han mødt med en massiv piftekoncert, og et grisehoved blev kastet på banen som en protest mod skiftet.

Nu har vi så et “forbudt skifte” i dansk håndbold. Et grisehoved vil sandsynligvis ikke blive kastet på banen, men Kristian Stoklund får nok ikke en varm velkomst, når han som KIF-spiller besøger thansen Arena. Indtil da vil debatten rase om, hvorvidt det er acceptabelt, at en klubmand som Stoklund skifter til ærkerivalen.

I den henseende, for at nuancere billedet, skal man dog huske på, hvad Kristian Stoklund rent faktisk har gjort for FHK. Han kom til klubben i en situation, hvor han formentlig kunne være skiftet til en klub på en højere hylde, men han valgte barndomsklubben og projektet med at føre den tilbage til toppen af dansk håndbold. Stoklund har i alle sæsoner i klubben spillet en stor rolle, og i de fleste af dem, været en af de største profiler. Da Gudmundsson kom til FHK, blev rollen mindre, men da det spidsede til i slutspillet, var det igen med Kristian Stoklund i en hovedrolle, da der i hovedparten af kampene blev spillet syv mod seks som han mestrer at spille. Man må lette på hatten over det, som Stoklund har leveret i FHK, hvor han i fire ud af fem sæsoner er blevet klubbens topscorer. Læg dertil, at Stoklund har taget en tjans og hjulpet til på klubbens håndboldskole og til camps med ungdomsspillerne. Han kunne nemt have sagt nej, men for at give noget videre, har han valgt at gøre det.

Nu skal Stoklund og FHK’s veje skilles i sommeren 2024. Det har alle forståelse for. I forhold til valget af klub, skal man huske, at for Kristian Stoklund er håndbold hans arbejde. Han skal fremme sin egen karriere på den bedste måde. I samråd med sin agent har han besluttet, at den bedste vej frem for hans fremtid er i KIF Kolding. Han har dog næppe manglet tilbud. Før han skiftede til KIF, blev der lagt et godt tilbud på bordet fra hans tidligere klub, TM Tønder, og der har også været rygter om tilbud fra udlandet. Ikke desto mindre skifter han nu til KIF Kolding, og skriver sig dermed ind i historiebøgerne med “det forbudte skifte”.

Sofus Johannesen kåret til månedens unge spiller

Sofus Johannesen kåret til månedens unge spiller

0
Der er ingen ende på det for Sofus Johannesen. Den 18-årige Fredericia-profil, der er lejet fra FC Midtjylland, er i marts kåret til månedens...
Magtens centralisering

Magtens centralisering