Markant flere kvinder end mænd flytter, når deres partner dør. Det viser et studie fra Københavns Universitet, som har undersøgt bosætningsmønstrene for danske enker og enkemænd. Kønsforskellen tyder ifølge forskeren på uligheder, som er vigtige at have for øje, når der skal planlægges boliger for den voksende andel af ældre borgere.
I Danmark er over 280.000 mennesker over 50 år enker eller enkemænd. Når man mister sin livsledsager, er det en omvæltning på mange parametre. Et af dem kan være boligskift. Men bosituationen er ikke ens for danske kvinder og mænd, efter de mister deres partner. Det viser et studie fra Københavns Universitet.
– Der er en tydelig kønsforskel på enker og enkemænd, når det gælder bolig og bosætning – især i forhold til, hvor meget man skifter bolig. Enker og enkemænd lader dermed til at blive påvirket forskelligt af deres nye livssituation, siger Aske Egsgaard-Pedersen, geograf og tidligere ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Han har ved hjælp af registerdata undersøgt mønstrene i boligskift for titusinder af danske enker og enkemænd mellem 50 og 90 år over en 25-årig periode.
Kvinder er langt mere mobile
Undersøgelsen viser, at enker i langt højere grad end enkemænd flytter bopæl i tiden efter, at de har mistet deres partner. Mens godt 30% af alle enker flytter i ny egen bolig efter partnerens død, gælder det kun for 20% af enkemændene. Samtidig flytter en lidt større andel af kvinder end mænd på plejehjem.
Derudover er enker statistisk set mere tilbøjelige til at flytte end andre kvinder i op til fire år efter partnerens død, hvor det kun gælder i to år for enkemænd sammenlignet med andre mænd.
– Vi kan ikke her fastslå de underliggende årsager til de forskelle, vi ser. Men meget tidligere forskning peger på, at enker generelt er dårligere stillet økonomisk end enkemænd, fordi mænd typisk har en højere indtægt og større pensionsopsparing. Så en grund kan være, at enker oplever en større – og længerevarende – forringelse af deres økonomiske situation end enkemænd og derfor er nødt til at flytte til noget billigere, siger Aske Egsgaard-Pedersen.
Han tilføjer dog:
– Men samtidig tyder flere studier på, at kvinder ofte har stærkere sociale netværk end mænd og dermed oplever mere emotionel støtte i situationen. Det gør muligvis, at de er mindre ’bange’ end mænd for at flytte til en bolig, som i virkeligheden måske er mere passende. Så dette kan også være en del af forklaringen på kønsforskellen i tallene.
Færre kvadratmeter
Studiet viser også, at både kvinder og mænd flytter til mindre boliger efter overgangen til enkestand. Hvor enkemænd i gennemsnit skærer størrelsen på bolig ned med 9 m2, reducerer enker deres boligareal med 12 m2.
– Det er ikke overraskende, at begge køn flytter til en mindre bolig. Men også her er der en statistisk kønsforskel på, hvor meget mindre boligen bliver. Og også her er det nærliggende at pege på økonomi som en mulig årsag, siger forskeren.
Bedre bolig-alternativer til de ældre
Aske Egsgaard-Pedersen pointerer, at der er brug for kvalitativ forskning i de underliggende årsager.
– Selv i et nordisk land, hvor ligestilling fylder meget, er der stadig et stykke vej til, at der er lige muligheder for mænd og kvinder, når de mister deres livspartner. Her bør man undersøge nærmere, hvad der kan gøres for at støtte både mænd og kvinder i en svær fase af deres liv og være bevidst om, at enker og enkemænd altså ikke er én størrelse, som nødvendigvis har samme adfærd eller samme behov, siger Aske Egsgaard-Pedersen.
Det er geograf og lektor Høgni Kalsø Hansen fra Institut for Geovidenskab og Naturformidling enig i.
Han mener, at mere viden, om hvad der får enker og enkemænd til at flytte, og hvad der forhindrer dem i det, kan komme både den enkelte borger og samfundet til gode:
– Tallene fra undersøgelsen viser også, at størstedelen af både enker og enkemænd bliver boende, hvor de bor – det gælder 70% af kvinderne og 80% af mændene. Og det er selvfølgelig fint, hvis det er det, de ønsker. Men hvis mange af dem – måske især mænd – i virkeligheden bliver boende, fordi de har sociale udfordringer, bør der gøres noget for at skabe attraktive alternativer til dem, siger Høgni Kalsø Hansen og fortsætter:
– Man bør måske tænke denne problemstilling ind i bolig- og byplanlægningen ved fx at planlægge flere mindre boliger, der er attraktive både økonomisk og socialt – hvor der fx er et aktivt liv og netværk, de kan indgå i. Det ville samtidig frigive boligmasse på markedet. I stedet for hele tiden at bygge nyt kan vi ad den vej udnytte den eksisterende boligmasse bedre.
