6.9 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025

Næstformand understreger vigtigheden af trafikkultur efter ulykke

0

Efter et færdselsuheld på Nørrebrogade i Fredericia, hvor en 12-årig dreng blev påkørt i en vigepligtsforseelse sidste tirsdag, sættes der fokus på vigtigheden af trafikkultur og trafiksikkerhed.

Nørrebrogade er en trafikeret vej med mange børn og unge, og uheldet skete nær det trafikerede område ved Fredericia Gymnasium i morgentrafikken, hvor der dagligt opstår farlige situationer.

– Man kan lave fodgængerfelter og undervise børn i trafikkultur. Holder man ikke øje, ser man, at folk bare drejer. De tager ikke agtpågivenhed. Man er mere optaget af, hvilket køn barnet er i skolen. Man skal have fokus på trafikkulturen. Jeg talte med en betjent om det, der også er motorsagkyndig. Dem der starter på kørekort har tit aldrig cyklet. De er altid blevet kørt, siger Karsten Byrgesen (D), næstformand i Teknisk Udvalg.

– Børn og unge er ikke bekendt med de gængse regler. Hvordan ulykken er sket, er også forfærdeligt for den, der har påkørt den anden. Vi skal genskabe den trafikale struktur og kompetencer, siger Byrgesen der påpeger, at det ikke er nok at have et cykelstikatalog, hvis man ikke kender reglerne.

Han understreger, at viden er afgørende for trafiksikkerhed:

– Vi kan gøre alt, hvad vi vil med foranstaltninger, men man skal have viden. Ellers er det et spørgsmål om tid, før det går galt igen.

Byrgesen gør det klart, at hans udtalelser ikke er møntet på den konkrete episode på Nørrebrogade, da han ikke har nok kendskab til sagen for at kunne kommentere på den.

Ældre borgere advares mod svindelnumre

0

Ældre borgere er i stigende grad mål for svindelnumre, advarer politiet. Svindlerne udgiver sig ofte for at være fra banken, skat, politiet eller andre officielle instanser og beder om følsomme oplysninger som kortoplysninger eller koder.

I dag kan politiet Sydøstjyllands Politi rapportere om to tilfælde af forsøg på svindel mod ældre borgere. En ældre kvinde fra Taulov undgik at blive snydt, da en person, der udgav sig for at være fra banken, forsøgte at narre hende til at udlevere kortoplysninger. Kvinden ringede i stedet til politiet og undgik dermed at miste penge til svindleren, der præsenterede sig som “Adam”.

Desværre var den anden historie ikke så heldig. En 92-årig kvinde fra Skærbæk blev narret af en person, der påstod at hendes konto var blevet lænset. Svindleren, der kaldte sig “Morten” og iførte sig lyse tøj, overbeviste kvinden om at udlevere sit kort og kode, hvilket førte til et tyveri fra hendes konto.

Politiet opfordrer derfor alle ældre borgere til at være opmærksomme på denne type svindel og at tage de nødvendige forholdsregler. Det er vigtigt at huske, at hverken banker, skat eller politi vil bede om fortrolige oplysninger eller kortoplysninger over telefonen eller e-mail. Hvis man bliver kontaktet af nogen, der beder om sådanne oplysninger, skal man altid være forsigtig og kontakte sin bank eller politi med det samme.

Således kan man undgå at falde for svindelnumre og beskytte sine penge og følsomme oplysninger.

FiberLAN A/S rykker tættere på jyske kunder med ny afdeling i Fredericia

0

Der er fart over feltet hos FiberLAN A/S (FiberLAN). Den fynske virksomhed, som er en del af SEF-koncernen, åbner per dags dato en afdeling i Fredericia. Det sker med ønsket om at komme tættere på kunderne i det jyske og med målsætningen om at vinde større markedsandele i Trekantområdet og resten af Jylland.

Fredericia har længe været en drømmedestination for FiberLAN.

– Vi dækker hele Danmark, men nogle gange føles Fyn langt væk. Ved at åbne en ny afdeling i Fredericia kommer vi ikke kun fysisk tættere på vores kunder. Vi håber og tror også på, at vi kan komme et skridt tættere på at blive den foretrukne partner på projekter inden for el, fiber, data og netværk for endnu flere jyske virksomheder, store som små, sige direktør i FiberLAN, Jens Christian Lundholt.

I 2017 blev FiberLAN en del af SEF. Nu, cirka fem år senere, tager FiberLAN et proaktivt og vigtigt skridt i forsøget på at gøre nuværende og kommende kunder glade for en lokal samarbejdspartner. FiberLAN tror på fremgang i Jylland, og det bliver to erfarne folk fra egne rækker, Anders Ebsen og Karsten Aagaard Schmidt, som skal stå i spidsen for den nyoprettede afdeling.

– For knap 17 år siden blev jeg en del af FiberLAN. Det startede med udførende arbejde i marken. Det er senere blevet mere strategisk med fokus på forretningsudvikling. Fra i dag står jeg – sammen med Karsten Aagaard Schmidt – i spidsen for den jyske afdeling. Vi går til opgaven med en stor portion ydmyghed og med store forventninger. Det bliver så godt, siger Anders Ebsen, chef for Fredericia-afdelingen.

FiberLAN holder reception d. 26. maj 2023 på Snaremosevej 21F fra kl. 11.00 til 14.00.

Kort om FiberLAN

FiberLAN tilbyder fiberinstallation og -service, IT-infrastruktur, ladestandere, facility service, varmepumper, energiregistrering og optimering samt elinstallation. Virksomheden leverer til energiselskaber, finans og forsikring, hovedentreprenører, erhverv og kommuner som tillidsbaseret partner.

Viceborgmester: Jeg forstår ikke, at en kommunaldirektør skal tjene mere end statsministeren

0

Efter offentliggørelsen af lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune, har AVISEN spurgt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen om deres syn på lønningerne og antallet af ledere i kommunen. Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen, udtaler sig om lønningerne, ledelsesniveauet og Dansk Folkepartis holdning til disse spørgsmål.

https://www.youtube.com/watch?v=51RmjhAVE8Q

Viceborgmester i Fredericia Kommune Susanne Eilersen udtrykker utilfredshed med de høje lønninger og manglende indflydelse for byrådspolitikerne.

Jeg synes lønningerne er for høje, og en kommunaldirektør får højere løn end statsministeren – det hænger ikke sammen. Jeg så gerne, man bremsede op i lønniveauerne, men som byrådspolitiker kan jeg intet gøre, da det er KL, der laver dem i overenskomst med DJØF. Der er jeg ikke tilfreds med KL, da man kan bruge pengene til alt muligt andet. KL skal sørge for, at man har råderum til borgerne, og det skal ikke være penge til høje lønninger. Jeg respekterer naturligvis overenskomster, men det her må kunne gøres bedre.

Susanne Eilersen

For mange ledere i Fredericia Kommune

Susanne Eilersen mener, at der er mange ledere i kommunen, men at det er svært at sige, om der er for mange eller for få.

– Vi har mange ledere. Om det er ledere på de rigtige steder, vi har, er et godt spørgsmål. Et par steder kunne man undvære, og andre steder mangler vi måske. Jeg kunne godt tro, at vi er overrepræsenteret på nogle områder og underrepræsenteret på andre områder. Vi bliver nødt til at revidere det her, så vi bruger vores lønkroner på de vigtigste opgaver, og rigtig mange dygtige medarbejdere har ikke behov for flere ledere, forklarer Susanne Eilersen.

Dansk Folkeparti ønsker indsigt i lønforhandlingerne for at have mere kontrol over lønningerne.

– Vi bliver i den kommende tid som lokalpolitikere nødt til at bede om indsigt i lønforhandlingerne. På den måde vil jeg have hånd i hanke med de handle muligheder, vi har lønmæssigt ved den næste kommunaldirektør. Jeg vil også gerne slå fast, at denne problemstilling ikke kun er aktuel i Fredericia, men i hele landet. Vi bliver nødt til at se på den måde, vi aflønner vores topledere på med skatteborgernes kroner, siger Eilersen.

Fynske Bank donerer 50.000 kroner til byfest

0

Fynske Bank har besluttet at støtte Sommerrock i Fredericia med et bidrag på 50.000 kroner. Banken ønsker at sikre det fællesskab, som arrangementet skaber og udvikler, samt den vigtige og livsnødvendige handel, der er behov for, hvis byen skal sikre fremtidens butikker.

Dennis Storgaard, filialdirektør fra Fynske Bank, udtaler:

– Vi er glade for at kunne støtte Sommerrock i Fredericia og håber, at byen tager godt imod årets arrangement. Vi tror på, at et sådant initiativ vil bidrage til at styrke byens handelsliv og skabe gode oplevelser for alle.

Formand for Fredericia Shopping, Ole Mortensen, er taknemmelig for støtten og siger:

– Vi er meget taknemmelige for den generøsitet, som Fynske Bank har vist ved at støtte Sommerrock. Det betyder meget for byens butikker, at virksomhederne bakker op om arrangementer og aktiviteter i byen.

Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er også imponeret og glad for erhvervslivets opbakning:

– Det betyder meget for byen, at virksomhederne bakker op om vores initiativer. Det er med til at skabe en positiv fremtid for Fredericia og styrker byens sammenhængskraft.”

Sommerrock i Fredericia forventes at tiltrække omkring 35.000 mennesker og give et betydeligt løft til byens kulturliv og sammenhængskraft. Fynske Bank vil som hovedsponsor for hovedscenen spille en central rolle i støtten til Fredericias lokale liv, herunder foreninger, ildsjæle og handelsliv.
For mere information om Sommerrock i Fredericia og Fynske Banks støtte, kontakt:

Byrådsmedlem langer ud efter kommunebossers lønninger

0

Efter offentliggørelsen af lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune, har AVISEN spurgt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen om deres syn på lønningerne og antallet af ledere i kommunen. Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige kommenterer på lønningerne, ledelsesniveauet og partiets holdning til disse spørgsmål.

Karsten Byrgesen udtrykker forundring over lønningernes og tillæggenes størrelse.

– Jeg er dybt forundret over lønningernes og tillæggenes størrelse, som mangler proportionalitet i forhold til funktionens ansvar. Jeg vil bede forvaltningen om en redegørelse for løndannelse og jeg vil anmode den politiske ledelse om at overveje ansættelsesformer, der vil betyde en anstændig og proportional aflønning. Jeg har anmodet om en redegørelse om, hvilke frynsegoder der følger med oveni de skyhøje lønninger, siger Byrgesen.

Antallet af ledere i Fredericia Kommune: Karsten Byrgesen mener, at der er gået inflation i titler og titler koster penge.

– Der er gået inflation i titler og titler koster penge. Det skal der ryddes op i, konstaterer Karsten Byrgesen.

Foto: AVISEN

Besparelser i kommunale forvaltninger: Mulighed for besparelser i kommunale forvaltninger

– Der kan spares rigtig mange penge i kommunale forvaltninger. Tænketanken CEPOS har beregnet, at der årligt kan spares 34 milliarder kroner i kommunerne. I Fredericia kommune ansættes der nye medarbejdere efter forgodtbefindende, samtidigt med at Forvaltningen med spareforslag til de årlige budgetforhandlinger foreslår besparelser i små femcifrede beløb, der går direkte ud over borgerne i kommunen og særligt de svageste. Der er behov for oprydning, men der er ikke et politisk flertal der ønsker det, og derfor er der lange udsigter til en bedring, siger Karsten Byrgesen.

Karsten Byrgesen om politisk ansvar i personalesager: Byrgesen påpeger, at ansvaret for uheldige personalesager i Fredericia hviler på den politiske ledelse.

– Jeg vil ikke skyde på vores ansatte som årsag til de alt for mange og meget dyre og meget spektakulære uheldige personalesager som Fredericia har. Det er alene et ansvar, der hviler på den politiske ledelse i Det Lille Byråd (Økonomi- og Erhvervsudvalget, red.), siger Byrgesen.

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige i Fredericia Kommune har givet sine kommentarer om toplederes lønninger og antallet af ledere i kommunen efter offentliggørelsen af lønningerne. Han udtrykker bekymring for lønningernes størrelse, manglende proportionalitet og frynsegoder. Samtidig mener han, at der er et behov for at rydde op i antallet af ledere og titler. Byrgesen påpeger også mulighederne for besparelser i kommunale forvaltninger, men anerkender, at der ikke er et politisk flertal for en sådan oprydning på nuværende tidspunkt. Endelig understreger han, at ansvaret for uheldige personalesager ligger hos den politiske ledelse i det Lille Byråd (Økonomi- og Erhvervsudvalget) og ikke hos kommunens ansatte.

Kunsten at lede

0

I sidste uges artikel pegede jeg på, at samfundsudviklingen på alle planer er dybt afhængig af god ledelse. Før vi kaster os ud i debatten om god ledelse og dens mange aspekter, bliver vi dog lige nødt til at stoppe op og overveje, hvad ledelse egentligt handler om? Det handler denne uges artikel om.

Ledelse som kunstart

Gennem tiden har et utal af forskere, filosoffer, ledere, skribenter m. fl. forsøgt at sætte god ledelse på formel, også jeg selv. Men jeg må ud fra min egen ledererfaring og studier af andres erfaringer erkende, at det i sidste ende ikke lader sig gøre fuldstændigt. Ledelse af mennesker er for kompleks og for dynamisk til at sætte på en entydig formel, i en verden hvor selv kaosteorier kommer til kort, når det handler om at lede mennesker.

Jeg medgiver, at når vi taler om, hvad ledelse er, så kan vi komme langt ad ”formel-vejen” ud fra et rationelt perspektiv. Men når vi taler om, hvordan ledelse konkret udføres og bør udføres, så kommer vi hurtigt i forklaringsproblemer, både når vi anvende de rationelle tilgange, og når vi anvender de mere socialkonstruktivistiske teorier. Den menneskelige mangfoldighed er simpelthen så uendelig kompleks og så dynamisk, at vi må gribe til andre kunstgreb, hvis vi skal blive bedre til at forstå, hvad god ledelse er, og ikke mindst hvordan god ledelse udøves af det enkelte menneske og den enkelte organisation.

”At lede” betragter jeg derfor mere som en kunstart. Ledelse er kunsten til at lede mennesker til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort, og kunsten at lede mennesker i en retning, de ellers ikke ville have valgt at gå. ”At lede” bygger på færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft, ideer og uendeligt mange andre forhold, som skaber en anden adfærd, end hvis der ikke blev ledt. Ledelsesbegrebet er stadig præget af mange ord og begreber fra den militære verden, hvor vi jo netop også taler om udøvelse af krigskunst. Ledelse er noget, der er uendeligt formbart, foranderligt og præget af tilfældighed, fordi ”The Map is not the Territory”, som Alfred Korzybski i sin tid formulerede det. ”Kortet er ikke som terrænet”, og det er terrænet, der tæller.

At definere ledelse som kunstart, tvinger os til at acceptere mangfoldigheden og åbenheden i ledelsesbegrebet. Det betyder også, at der, som i enhver anden kunstart, er mange forskellige ”ledelsesprincipper og -teknikker”, som kan anvendes i udøvelse af god ledelse. Kunsten består i at iscenesætte og orkestrere ledelsesprincipperne og ledelsesteknikkerne ud fra lederen, som ”Dirigenten”, og ud fra konteksten, 100% situationsbestemt, så den anvendte ledelse og ledelsesstil opleves som en naturlig del af og i samklang med helheden. Det vender jeg stærkt tilbage til i kommende artikler.

Ledelse – et tveægget sværd

Når jeg oplever ledere i dag, så oplever jeg ofte ledelse som et tveægget sværd mellem og en ubalance mellem det at lede andre og det at lede sig selv.

For mig handler god ledelse om at holde begge sider af ”ledersværdet” skarpe og i balance. For når du er god til at lede dig selv, så har du skabt en væsentlig forudsætning for at kunne lede andre godt. Det er ikke den eneste forudsætning, men det er den vigtigste. Evnen til god ledelse kræver derfor, at begge sider ”ledersværdet” vedligeholdes, slibes og holdes skarpe.

Sanseskarp ledelse

Ledelse handler om at være i stand til at træffe de bedst mulige beslutninger, tage ansvar for dem og gennemføre dem, ofte gennem andre mennesker, så beslutninger bliver til virkelighed og til en ændret adfærd, ud fra det ”terræn” de lander i.

Lederens beslutningsgrundlag er derfor afgørende for at skabe bedst mulige beslutninger. Det vil sige, at lederen er dybt afhængig af både sine egne evner til modtage, forstå og bearbejde det beslutningsgrundlag, der kommer udefra, og afhængig af sine evner til søge mere information og flere data for at kunne træffe den bedst mulige beslutning. Det kræver en stærk sanseskarphed hos lederen, både på det lederen modtager ”udefra” gennem sine egne sanser (ser, hører, føler og fornemmer, lugter og smager, samt tid- og rumfornemmelser), og på det lederen modtager af data og informationer ”indefra”, fra sine egne kropssignaler (fysiologien, energierne i bevægelse, følelserne og tankerne).

Evnen til god sanseskarp ledelse kommer ikke af sig selv. Sanseskarpheden skal trænes og vedligeholdes hele livet, ellers mister vi over tid den medfødte sanseskarphed, der udvikler sig i vore første leveår.

Bevidst ledelse

Ledelse handler også om at være bevidst om sin egen og andres måder at lede på. Det gælder både evnen til at lede sig selv og andre.

Bevidst ledelse handler hele tiden om at være bevidst om, hvad du gør som leder, hvordan du gør det, og hvorfor du gør det, du gør. Bliver ledelse først rutinepræget – og det tror jeg de fleste af os har prøvet – så mister vi nuancerne i den ledelsesinformation, som sanseskarpheden ellers giver os. Information som er så betydningsfuld for at træffe de bedst mulige beslutninger.

Bevidst ledelse hjælper os også til at lede os selv og andre, så vi ikke bliver forledt, afledt, vildledt, forført, eller bortledt fra de beslutninger vi træffer.

At lade sig inspirere

Ledelse handler om at lade sig inspirere af andre ledere til brug for at udvikle ens eget lederskab. Rå kopivarer om ledelse holder ikke. Dertil er vi mennesker for unikke. At lade sig inspirere af andre ledere, og koble inspirationen op mod egne tanker om ledelse, er derimod givende og udviklende for egen lederstil.

Det går dog begge veje, for når du selv søger at inspirere andre ledere med din lederstil, så får du testet den, gennem den feedback du modtager, og dermed er ringen sluttet.

Bidrag og kommentarer er derfor også meget velkomne til es@es-leadership.dk.

Udvalg giver støtte: Nyt padelanlæg styrker lokalområdet

0

Fredag blev det bekræftet, at Trelde Gymnastik- og Idrætsforening (TGI) får støtte til at udvide deres faciliteter med et nyt padelanlæg. Kultur- og Idrætsudvalget har godkendt en ansøgning om 50.000 kroner til etablering af anlægget, hvilket er et skridt nærmere målet om at skabe et attraktivt idrætsmiljø for både lokale borgere og turister.

Denne beslutning er et resultat af et samarbejde mellem TGI og Fredericia Kommune, som har arbejdet tæt sammen for at finde løsninger, der gavner lokalområdet. Med de nye padelbaner vil TGI kunne tilbyde en bredere vifte af aktiviteter og tiltrække nye medlemmer, samtidig med at det vil skabe øget trafik og opmærksomhed i Trelde-området.

– De har selv rejst mange penge. Jeg er optaget af, hvordan man udvikler hele Fredericia. Det handler også om de små centerbyer vi har, og en padelbane derude er udvikling, siger formand for Kultur- og Idrætsudvalgsformand, Peder Tind (V).

Fredericia Kommune har tidligere i februar 2023 givet tilladelse til etablering af to padelbaner mellem Bøgeskovhallen og TGI Tennisanlæg, da det er kommunens jord. Den første padelbane er bestilt og vil være klar til brug senest den 15. maj 2023. Dog mangler der stadig finansiering til at gennemføre hele projektet, så begge baner kan etableres. TGI investerer 1 million krone af egne midler i anlægget, men mangler 200.000 kroner for at kunne etablere bane nummer to. TGI har ansøgt fonde og afventer svar, men har også ansøgt Kultur og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune om en bevilling på 50.000 kroner

Forvaltningen vurderer, at padelbaner i Bøgeskov vil kunne understøtte udviklingen af både idrætsforeningen og lokalmiljøet. Med de nye faciliteter får TGI mulighed for at tilbyde en ny aktivitet lokalt og udvikle nye medlemsskabstyper, der gør foreningen mere attraktiv for flere målgrupper og medlemmer. Banerne åbner samtidig op for selvorganiserede brugere, der mod pay and play-betaling kan få adgang til at benytte banerne. Dette vil gøre området endnu mere attraktivt for turister på de nærliggende campingpladser at besøge og være aktive i.

TGI ønsker at gøre området omkring Bøgeskovhallen, skolen og idrætsanlægget endnu mere attraktivt ved at skabe rammerne for en aktivitet, der understøtter de selvorganiserende udøvere. Anlægget forventes at kunne skabe mere trafik og opmærksomhed omkring Trelde-området.

Anlægget skal også være med til at skabe fundament for et nyt tiltag, som TGI arbejder på, nemlig “familiemedlemsskaber”. Dette setup skal bidrage til at øge tilknytningen til TGI med fokus på mere aktiv fritid sammen. Målet er at gøre det sjovere for de voksne at lege med deres børn og aktivere flere forældre og deres børn. Bøgeskov Skole forventes også at ben

Borgere kræver politisk handling på klimadagsordenen

0

Flere afgifter skal medvirke til et mere bæredygtigt forbrug. Forslaget er blot ét af de i alt 13 ambitiøse anbefalinger, som de syddanske repræsentanter fra Borgersamling Bæredygtigt Forbrug i går overrakte til Vejle Kommune og Region Syddanmark.

Politikerne i Vejle Kommune, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har spurgt borgerne, hvordan de mener, en fremtid med bæredygtigt forbrug kan se ud.

Spørgsmålet blev stillet til de knap 60 repræsentativt udvalgte borgere, der har deltaget i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug. I går kunne et udvalg af borgersamlingens syddanske repræsentanter, præsentere deres anbefalinger, der er resultatet af mere end et halvt års intensivt arbejde.

Det skete ved et arrangement i RessourceCenter Vejle, hvor Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, og Søren Peschardt (S), formand for Klima-, Natur og Miljøudvalget i Vejle Kommune, modtog anbefalingerne på vegne af Region Syddanmark og Vejle Kommune.

Afgifter skal hjælpe et mere bæredygtigt forbrug på vej
En væsentlig pointe fra borgersamlingen er, at den ikke mener, at Danmark kan komme i mål med den grønne omstilling, hvis politikerne lader det være op til den enkelte borger og virksomhederne at sikre bæredygtigt forbrug. En af borgersamlingens anbefalinger er derfor, at afgifter i større grad bruges som redskab til at regulere og påvirke danskernes adfærd i en mere bæredygtig retning.

En af talspersonerne for borgersamlingen, 42-årige Lars Kristian Skov Godtfredsen, der er chauffør og bosat i Assens, siger:

– Vi vil gerne sende et klart signal om, at vi er bekymrede for den klode, vi lever på, hvor vi kan se, at overforbrug er den primære problemstilling. Derfor håber vi, at anbefalingerne kan være med til at råbe politikerne, virksomhederne og danskerne op, så vi i fællesskab kan skabe de forandringer, der skal til for at få et mere bæredygtigt forbrug. Vi skal turde være mere modige og give slip på vanetænkning. Der skal ikke være i tvivl om, at vi med anbefalingerne gerne vil have politikerne og andre aktører til at sætte klimahandlinger i gang.

Borgernes anbefalinger gør indtryk i region og kommune
Målet med borgersamlingens i alt 13 anbefalinger inden for emnerne transport, fødevarer og byggeri er at få reduceret forbruget og gjort det mere bæredygtigt. Det skal fx gøres nemmere at købe og spise bæredygtigt og sværere at købe produkter med et højt klimaaftryk. Inden for transport lyder anbefalingen bl.a., at offentlig transport og deleordninger skal være tilgængelige i hele landet.

Både i Region Syddanmark og i Vejle Kommune arbejdes der med indsatser, der kan reducere klimaaftrykket, og her er borgersamlingens anbefalinger meget relevante.

Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, hæfter sig ved borgernes tydelige vilje til forandringer. Han siger:

– Det, der gør størst indtryk, er borgernes tydelige ønsker om handling. Det er interessant, at borgerne er parate til meget vidtrækkende ændringer i deres hverdagsliv, fx i forhold til hvad vi spiser og hvordan vi transporterer os rundt, og at de gerne ser, at der indføres afgifter på klimabelastende forbrug. Der ligger et stort arbejde bag anbefalingerne, og jeg vil gerne sige tak til borgersamlingen for så klart at give udtryk for deres ønske om klimahandling. Det vil vi lytte til, og jeg vil arbejde benhårdt på, at anbefalingerne bliver realiseret i det omfang, det er muligt.

Søren Peschardt (S), formand for Klima-, Natur og Miljøudvalget i Vejle Kommune, siger:

– Det er et virkelig godt stykke arbejde, borgersamlingen har lavet. De rejser nogle relevante problemstillinger og kommer med nogle gode pointer i forhold til, hvordan vi kan sikre et mere bæredygtigt forbrug. Jeg sætter stor pris på den indsats, borgerne har lagt i anbefalingerne, og i Vejle Kommune ser vi positivt på anbefalingerne og er klar til at arbejde videre med dem.

Næste skridt er, at borgersamlingens anbefalinger skal behandles i de relevante politiske udvalg i hhv. Region Syddanmark og Vejle Kommune, der sammen med de øvrige organisationer bag borgersamlingen har forpligtet sig til at bidrage til at realisere udvalgte anbefalinger via politiske beslutninger og konkrete pilotprojekter.

Fakta om Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Det er Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune og Vejle kommune, der har stået bag Borgersamling Bæredygtigt Forbrug, som er et delprojekt i det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste.

Ca. 60 borgere har deltaget i projektet, og de har i 8 måneder på en række workshops – faciliteret af We Do Democracy – arbejdet med at formulere deres anbefalinger til en fremtid med bæredygtigt forbrug.
Borgersamling Bæredygtigt Forbrug

I Vestdanmark fandt lanceringen af borgersamlingens anbefalinger sted ved et arrangement

  1. april 2023 i RessourceCenter Vejle.

I Østdanmark præsenteres borgersamlingens anbefalinger for politikerne fra Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune og Region Hovedstaden 4. maj 2023 kl. 19.00-20.30 i Rådssalen på Rudersdal Rådhus.

Myretuer er meget vigtigere for biodiversiteten, end vi tidligere troede

0
Der er flere myrer end måger. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hedens, skovens og havens myretuer er små oaser af liv. Varmen og næringen fra kolonien gør, at helt særlige planter og dyr kan leve der. Det viser ny dansk forskning.

Myrer er irriterende at have kravlende rundt i haven. Det vrimler med dem, og glemmer du en mad på havebordet, er den sort af myrer, når du igen sætter dig efter at have hentet kaffe.

De fleste haveejere vil derfor gøre alt for at udrydde en myrekoloni, som har anlagt en tue i haven. Men måske bør vi lade myrerne være i fred. Ny forskning viser nemlig, at de gør en kæmpe indsats for biodiversiteten.

Sammen med en række kolleger fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har Rikke Reisner Hansen undersøgt, hvad myretuerne på de danske heder helt konkret gør for andre insekter og planter. Og det er ikke småting.

– Myrerne slæber døde dyr hjem til tuen og tilfører på den måde kulstof og anden vigtig næring til jorden omkring. Tuen varmer desuden jorden op, og om foråret kan du se hugorme, firben eller biller, der ligger og varmer sig. Varmen og næringen skaber desuden nogle helt særlige betingelser, der gør, at en række plantearter, som ellers ikke kan vokse på heden, trives på tuen, siger hun.

Hun tog spaden med på heden
For at undersøge hvor stor en rolle myretuerne spiller for hedens dyre- og planteliv, tog Rikke Reisner Hansen en spade under armen og begav sig ud på heden. Her ledte hun efter to typer myretuer.

Tuer fra den røde hedemyre, der til forveksling ligner de tuer, man kan finde i skoven. I stedet for brune nåle fra grantræer er tuen dog bygget op af blade fra lyng og græs. Og hun ledte efter den gule engmyre. En mindre myre som bygger tuer af den mineralske jord på heden.

Når hun fandt en tue, tog hun spaden frem og gravede et dybt hul klods op af tuen. På den måde kunne hun undersøge, hvordan tuen påvirkede jord, rødder og dyreliv – både over og under den. Hun målte desuden temperaturen ovenpå og i tuen, og hun undersøgte jorden omkring og under den for, hvilke næringsstoffer den indeholdte.

– Det viser sig, at toppen af tuen fungerer som et slags “mini-Costa del Sol” for insekter og krybdyr. Dyrene udnytter den ekstra varme fra myrerne til hurtigere at få varmen i det tidligere forår og på kølige morgener, forklarer hun og fortsætter:

– Det samme gør planterne. Når en plante vokser på en tue, springer den hurtigere ud, sammenlignet med de artsfæller, der står på den omkringliggende hedejord. Det er en stor fordel for de insekter, som lever af pollen og nektar. De nyder godt af, at myretuerne skaber to blomstringssæsoner.

Sommerfuglen, der narrede en hel myrekoloni
Et af de dyr, der kun kan leve på heden, hvor der er myrer, er sommerfuglen ensianblåfugl. Sommerfuglens larve har nemlig udviklet en metode til at narre myrerne til at tro, at den er deres dronning.

– Ensianblåfugl lægger æg på den sjældne plante klokkeensian. De første tre stadier af larvens liv mæsker den sig i frøene på planten. Når den bliver stor nok, dumper den ned på jorden og begyndte at udsende en lugt og en lyd, der er identisk med en myrelarvedronnings, siger Rikke Reisner Hansen og fortsætter:

– Når arbejdermyrerne finder ud af, at der ligger, hvad de tror er en dronning, på jorden, slæber de sommerfuglelarven ned i boet. Her stopfodrer de den, og somme tider glemmer de endda deres eget afkom, og kolonien går under.

Sommerfuglelarven overvintrer nede i myreboet, og om foråret spreder den sine smukke blå vinger og forlader boet. I Danmark findes der 12 arter af blåfugle-sommerfuglen. 11 af de arter klarer sig bedst, hvor der også lever myrer. Og en håndfuld af disse vil slet ikke kunne fuldføre deres livscyklus uden myrernes hjælp.

Myretuerne er dog ikke kun vigtige for sommerfuglene. At passe på tuerne kan være en vigtig brik i at løse biodiversitetskrisen.

En vigtig brik for biodiversiteten
Lige nu står vi i Danmark – og resten af verden – i en alvorlig biodiversitetskrise. Arter forsvinder hurtigere end nogensinde før, fordi vi mennesker ødelægger deres habitater, når vi fælder skov, opdyrker hede eller dræner moser.

Alene i Danmark er 1.844 arter af dyr, planter og svampe truet med udryddelse. En af de arter, der har det svært, er ensianblåfuglen. På 40 år er den forsvundet fra mere end 15 procent af de steder, hvor den plejede at leve. Og det kan hænge sammen med, hvordan vi behandler heden, fortæller Rikke Reisner Hansen.

– Vi har en tendens til at behandle heden som ét stort ensartet landskab. Når vi i dag sørger for, at heden ikke gror til, sker det ofte med samme metoder over hele arealet. Det kan eksempelvis være græssende dyr i for stort antal. Eller store maskiner, der slår vegetationen. Det går desværre ofte ud over myretuerne.

For at få så mange forskellige planter og dyr på heden, er der brug for, at vi genskaber landskabet som det så ud, før vi mennesker kom til – eller i det mindste før den maskinelle teknologi overtog de gamle hedebønders måde at bruge heden på, forklarer hun.

Det foranderlige landskab
Før vi mennesker begyndte at opdyrke og omforme landskabet, var det meste af Danmark dækket af skov. Somme tider kunne et lyn slå ned i et træ, og det kunne blive starten på en voldsom skovbrand. En brand, som ryddede et stort område med træer – og fra de svedne stubbe og asken, voksede i stedet et hedelandskab op.

Langsomt. I løbet af årtier ville træerne generobre heden – og til sidst ville området igen være forvandlet til skov. På den måde opstod og forsvandt hederne rundt omkring i Danmark.

Fordi hederne altid var i forandring, bød landskabet på alle former for levesteder – og det summede af liv. Mange forskellige arter.

Det er, ifølge Rikke Reisner Hansen, den slags hedelandskab, vi skal forsøge at etablere i Danmark i dag, hvis vi vil gøre noget godt for biodiversiteten.

– Vi skal lade myretuerne stå og sørge for ikke at gøre det samme over hele arealet, men variere hedeplejen. Græsning og afbrænding er vigtige redskaber. Det vigtige er blot at variere og tilpasse det. Sætter du en flok geder, får eller heste ud at græsse på den samme lille plet hele sommerhalvåret, æder de alt og skaber et meget homogent landskab, siger hun og uddyber:

– Det handler om at skabe variation i landskabstyper og strukturer. Laver man noget forskelligt, så får man noget forskelligt.

Lod selv tuerne i haven være
Mange steder i Danmark står kommunerne for at pleje og vedligeholde hedelandskaberne. De planlægger, hvad der skal gøres for at holde træbevoksningen nede – og de bør måske skele til Rikke Reisner Hansens nye resultater.

– På rådhusene rundt omkring sidder mange dygtige biologer. De ved godt, at det er vigtigt at variere hedeplejen. Desværre bliver det ofte et spørgsmål om økonomi – og det går ud over biodiversiteten, siger hun.

Kommunerne er dog ikke de eneste, der bør spidse ører. Også haveejerne bør gribe tingene lidt anderledes an. Hjemme i Rikke Reisner Hansens egen have har hun nemlig eksperimenteret lidt. Hun har ladet myretuerne være. Og det har skabt et liv uden sidestykke, fortæller hun.

– Efter jeg har ladet jordtuerne være og udsået nogle vilde hjemmehørende ærteblomster, har jeg fået mange flere af de almindelige blåfugle i haven. Det vrimler med smukke blå sommerfugle, siger hun.

I det hele taget forklarer hun, at det ikke er nok at plante lidt markblomster her og der i haven for at hjælpe biodiversiteten på vej. Det er vigtigt at tænke på, hvilke levestedsvilkår der skal være opfyldt for, at insektet kan fuldføre hele dets livscyklus. Mange insekter har brug for pletter af forskellige landskabstyper.

– Bierne har eksempelvis brug for lidt bar fasttrykket jord. Små varmepletter, hvor de kan lave redder. Andre insekter har brug for små jordvolde, vand eller dødt træ. Desuden er det vigtigt at have planter, der giver forskellig slags nektar. Nogle bier kan nemlig kun udnytte nektar fra en eller få blomsterarter – og nogle sommerfugle lever kun på bestemt plante. Det er vigtigt at tænke den slags små variationer ind i haven, både i tid og i rum, hvis vi vil have naturen i al dens mangfoldighed tilbage, slutter hun.

Harmonikasammenstød på motorvejen, bil på banelegemet og indbrud – Fyns Politi med travl døgnrapport

Harmonikasammenstød på motorvejen, bil på banelegemet og indbrud – Fyns Politi...

0
Fyns Politis døgnrapport for torsdag den 18. december rummer flere færdselsuheld på motorvejen, et alvorligt trafikuheld nær jernbanen samt indbrud og sigtelser for narkokørsel...