Populær turistattraktion udvider

0

Bridgewalking Lillebælt har netop passeret 400.000 gæster siden åbningen i 2015. Mandag den 11. september blev det første spadestik taget til en udvidelse af den populære turistattraktions velkomstcenter.

Det udvidede velkomstcenter skal forbedre oplevelsen for de besøgende og også sikre bedre forhold for de ansatte hos Bridgewalking Lillebælt. Det nuværende center matcher ikke længere antallet af gæster, som hvert år besøger Bridgewalking Lillebælt, og derfor har man indhentet udbud på udvidelsen, som kommer til at koste i omegnen af 800.000 kroner. Midlerne er finansieret af Bridgewalking Lillebælts opsparede overskud.

Steen Wrist (tv) og Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN

De nye forhold betyder, at man fremover kan tilbyde gæsterne gode toiletforhold, og at de ansatte får ordentlige forhold for omklædning og ophold i pauser. Siden etableringen af Bridgewalking Lillebælt i 2015 har man ikke ændret på velkomstcentret. Dengang var tanken, at gæsterne skulle sendes afsted fra velkomstcentrets terrasse, og at de kunne benytte toiletterne ved naboen, Naturcenter Hindsgavl. Med det nuværende antal besøgende har dette dog givet udfordringer, da toiletterne ved Naturcentret ikke har tilstrækkelig kapacitet, og derfor har det været nødvendigt at leje en toiletvogn som supplement.

Mange mennesker var mødt frem. Foto: AVISEN

Dette bliver der snart lavet om på. Det skete, da der mandag var første spadestik til udvidelsen af velkomstcentret. Interessen var stor, og området var fyldt op, da formanden for Bridgewalking Lillebælt, Henrik Neelmeyer, bød velkommen mandag kl. 16:00.

– Det er en særlig dag, og vejret er heldigvis med os på dagen, hvor vi skal tage næste skridt i Bridgewalkings udvikling, sagde Neelmeyer, inden spadestikket blev taget.

Byggepladsen er klar. Foto: AVISEN

Idéen til Bridgewalking Lillebælt opstod helt tilbage i 2011. Det var Middelfart-borgeren Mogens Rasmussen, som kom med idéen. Han havde dengang set, at Banedanmarks folk havde arbejdet på toppen af Den Gamle Lillebæltsbros konstruktion og tænkte derfor, at det kunne være spændende at få lov selv at gå så højt. Mogens kunne ved selvsyn mandag se et nyt skridt i historien om Bridgewalking Lillebælt.

– Nogen får gode idéer, og det næste, og det vigtigste, er, at nogen tager idéen op og gør noget ved det. Nu kan vi glæde os over det. Man mente, at det var en god idé både på rådhusene, hos Banedanmark og ved Trafikstyrelsen. Alt kan lade sig gøre, når nogen gør noget ved det, så tak for det, sagde Mogens Rasmussen.

Lone Skjoldaa. Foto: AVISEN

Bridgewalking Lillebælt blev indviet den 10. maj 2015. Siden har over 400.000 gæster besøgt den populære turistattraktion, som mandag kunne tilføje endnu flere besøgende, da de inviterede gæster til spadestikket fik en tur op på broen. Under først vejledning af chefen for Bridgewalking, Lone Skjoldaa, og derefter guiderne, blev de vist ned langs stien, der fører op til bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro.

Fakta om Den Gamle Lillebæltsbro:

Brotype: Gitterdragerbro
Byggeperiode: 1925–1935
Indvielsesdato: 14. maj 1935
Længde: 1178 m
Bredde: 20,5 m
Samlet vægt: 305.000 t, heraf 280.000 t beton

Ståloverbygningen:
Længde: 825 m

Regeringen vil stramme grebet om banderne med 39 nye tiltag

0
Foto: AVISEN

Med en ny bandepakke vil regeringen sikre betydelige og mærkbare konsekvenser for bandernes brutale vold og samfundsundergravende aktiviteter. Det skal gøres strafbart at rekruttere unge til kriminalitet. Indsatsen mod knive og skydevåben skal skærpes. Og flere økonomiske bagmænd skal stilles til ansvar for deres handlinger.

Undersøgelser bekræfter igen og igen, at Danmark er et trygt land.

Justitsministeriets seneste tryghedsundersøgelse peger ikke kun på, at langt de fleste danskere grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Den viser også rekordstor tillid til politiet.

Samme undersøgelse viser også, at tre ud af 10 borgere i de særligt udsatte boligområder har oplevet rocker- eller bandeaktiviteter i deres nabolag.

Det er tre gange så stor en andel som i resten af landet. Undersøgelsen peger desuden på, at rocker- og bandeaktiviteter i nabolaget er noget af det, som virkelig gør borgerne utrygge, hvis de oplever det.

Den form for ulighed i utryghed vil regeringen ikke sidde overhørig.

– Bandernes vold går ikke bare ud over dem selv. Den skaber utryghed i lokalsamfundet. Og bag afstumpede voldshandlinger gemmer sig ulykkelige pårørende og chokerede vidner. Drabet på Christiania i august og lørdagens eksplosion ved et rockerklubhus på Nørrebro er blot nogle af de seneste eksempler, som trækker tråde til bandemiljøet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

– Derfor har regeringen i dag præsenteret en ambitiøs bandepakke, som tager hele paletten i brug: Vi vil have de hårdkogte bandekriminelle væk fra gaden, så vi kan give plads til en forebyggende indsats, der giver mening og virker. Vi skal sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til effektivt at kunne efterforske og bekæmpe bandernes kriminalitet. Og så skal banderne opleve et konstant pres fra myndighederne og mærke, at der sættes resolut ind over for deres økonomiske kriminalitet.

– Vi skal sætte hårdt ind imod den forråelse, som vi har set i bandemiljøet, og imod bandemedlemmernes fuldstændig hensynsløse adfærd og terrorisering af vores byrum. Med den nye bandepakkes 39 konkrete initiativer gør vi det endnu sværere at være bandemedlem i Danmark. For vi skal ikke acceptere, at banderne rekrutterer vores børn og unge, begår omfattende kriminalitet og skaber utryghed i gaderne, siger retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg.

– Vi må aldrig opleve svenske tilstande i Danmark. Blandt andet derfor er det vigtigt konstant at overvåge bandesituationen og stramme op, når der er behov. Venstre hilser med glæde samtlige initiativer i den nye bandepakke velkommen. Det er rettidig omhu, siger retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen.

– Bandemedlemmer skal ikke kunne udnytte børn og unge til at begå underlødig kriminalitet. Derfor skal vi gøre en ekstra indsats for at finde andre veje for små brødre eller andre unge end kriminalitet. Vi styrker derfor den forebyggende indsats for at imødegå rekruttering af børn og unge, og vi siger til landets kommuner, at de skal tilbyde lommepengejobs til 13-17-årige, som hellere vil have et job, end en kriminel løbebane. Vi kan ikke nøjes med at styrke indsatsen for at få de kriminelle i fængsel. Vi må også forebygge, at nye kriminelle kommer til. Forebyggende arbejde og jobs giver unge bedre muligheder for et liv med uddannelse og fast beskæftigelse. Et vigtigt område for Moderaterne, siger retsordfører for Moderaterne Tobias Elstrøm.

Læs hele bandepakken her.

Fakta om bandesituationen i Danmark

  • Ved udgangen af juni 2023 var der registreret 1.322 personer som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Disse personer er ved udgangen af juni 2023 registreret med 1.882 overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven.
  • Regeringen præsenterede den 6. september 2023 to nye tiltag, som skal hjælpe politiet i kampen mod den organiserede narkotikakriminalitet på blandt andet Pusher Street: Det skal være muligt for politiet at indføre en målrettet skærpet strafzone på Christiania, hvor der foregår åbenlys og organiseret handel med ulovlige stoffer, og der skal være hårdere straffe for at overtræde zoneforbud.
  • I 2022 rejste politiet knap 1.000 sigtelser (990) i banderelaterede sager om økonomisk kriminalitet. I første halvår af 2023 rejste politiet i alt 636 sigtelser mod rockere og bandemedlemmer for økonomisk kriminalitet. Sigtelserne spænder over forskellige sagstyper, men størstedelen angår hvidvask (274 sigtelser), databedrageri (173 sigtelser) og bedrageri (84 sigtelser).
  • I Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2022 angiver godt tre ud af ti (31 pct.) borgere i de særligt udsatte boligområder (SUB-områder), at de har oplevet rocker- og bandeaktiviteter i deres nabolag, mens det samme gælder for én ud af ti borgere i resten af landet.
    Hvert fjerde bandemedlem har en bror, der også er eller har været bandemedlem eller rocker: En tidligere undersøgelse foretaget af Justitsministeriet viser, at 26 pct. af registrerede bandemedlemmer har en bror, der også er eller har været registreret som bandemedlem eller rocker. 8 pct. af registrerede rockere har en bror, der også er eller har været registreret som rocker- eller bandemedlem.
  • Næsten halvdelen af registrerede bandemedlemmer er under 25 år: Ved udgangen af 2022 var 46 pct. af registrerede bandemedlemmer yngre end 25 år. 11 pct. af registrerede rockere var yngre end 25 år. Gennemsnitsalderen på registrerede bandemedlemmer var 26 år. Og gennemsnitsalderen på registrerede rockere var 39 år.
  • Politiet har fra den 1. januar 2023 til den 3. juli 2023 rejst over 300 sigtelser (303) blandt 15-18-årige for overtrædelse af knivlovens § 1 for ulovlig besiddelse af kniv på et offentligt tilgængeligt sted. I 2018 var der i alt 306 sigtelser blandt 15-18-årige, mens det samlede antal sigtelser for denne aldersgruppe i 2022 var 589.

Færdselsuheld på Østergade: Bilist flygtede fra stedet

0

Fredag eftermiddag kl. 17:47 blev Fyns Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Østergade i Middelfart. En bilist, omtalt som “Part 1”, kørte ad Østergade i vestlig retning og overskred rødt lys i krydset ved Østergade/Kappelsbjergvej.

Vidner fortalte, at bilisten overhalede holdende biler og siden påkørte en anden bilist, hvilket resulterede i omfattende materiel skade.

Efter påkørslen valgte Part 1 at flygte fra ulykkesstedet men blev hurtigt eftersat og bragt tilbage til uheldsstedet af politiet. Det blev desuden konstateret, at Part 1 ikke var i besiddelse af et kørekort.

Kvinde i Middelfart sigtet for at køre bil under indflydelse af stoffer

0
Politi, Foto: AVISEN

Hovedvejen i Middelfart blev fredag morgen kl. 09:07 skueplads for en anholdelse, da Fyns Politi standsede en 40-årig kvinde fra Middelfart kommune.

Kvinden blev sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Det vides endnu ikke, hvilke yderligere konsekvenser der venter kvinden, men sagen er under videre efterforskning.

Dødsfald Fredericia den 12. september 2023

0

Hugo Hørlyck, 1944 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Industribrand er ikke påsat

0

Mandag aften udbrød der en industribrand på Stålvej i Kolding, og der er ikke noget mistænkeligt over den.

TrekantBrand havde mandskab til stede fra både Kolding, Jels, Lunderskov og Fredericia.

Slukningsarbejdet var omfattende, men der er kommet med den. Nu oplyser Sydøstjyllands Politi, at der var gået ild i batterier i en bygning, og at der ikke er noget mistænkeligt bag.

Kim tager hånd om Elbohallen

0
Kim Trelle Halinspektør i Elbohallen, Foto: AVISEN

Den 1. september markerede en ny tid for Elbohallen, det lokale idrætscenter og samlingspunkt, da Kim Trelle startede som den nye halinspektør. Med en stor passion for lokalsamfundet og en ambition om at omdanne hallen til et levende kraftcenter, står Kim nu klar til at tage ansvaret for denne institution, der har været hjerte og sjæl i byen i årtier.

Kim er ikke ny i spillet, når det kommer til at forstå og bidrage til lokalsamfundet. Hans baggrund spænder over mange årtiers engageret deltagelse i lokale sports- og fritidsaktiviteter, hvilket giver ham en nærmest indfødt forståelse for, hvad samfundet ønsker og behøver.

– Mit engagement i lokalsamfundet går langt ud over mit nuværende job. Jeg har en historie indenfor lokal fodbold, hvor jeg har deltaget frivilligt i bestyrelsen. Samtidig har jeg også været frivilligt involveret i arbejdet med en lokal støtteforening. Ligeledes har jeg organiseret utallige arrangementer målrettet både yngre og ældre medlemmer af samfundet. Et af mine mest meningsfyldte projekter er min årlige deltagelse i organiseringen af verdens største festival dedikeret til handicappede. At kunne gøre en forskel for andre fylder mig med en enorm glæde, forklarer Kim dybtfølt.

Familien som fundament og katalysator for engagement

For Kim er familien ikke bare en tryg havn, men også en måde hvorpå han ser verden, herigennem hvilket han forstår de dybere lag af lokalsamfundets behov og potentialer.

– At være far til tre sportsglade børn er ikke kun en glæde; det fungerer også som en indbygget case study for mig. Min datter er en engageret fodboldspiller, min yngste søn lever og ånder for BMX, og min ældste søn, ligesom sin søster, brænder for fodbold. De tilbyder mig et værdifuldt perspektiv, der går længere end blot den overfladiske forståelse af, hvad et community har brug for. Jeg ser lokalsamfundets behov ikke kun gennem min egen linse, men også gennem de linser, der er formet af mine børns forskellige interesser og aktiviteter, uddyber Kim.

Familien gør ham særligt egnet til at se de mangfoldige måder, et lokalsamfund kan tjene sine borgere på. Det forstærker hans forståelse for vigtigheden af en hal, der kan favne bredt – fra sport til kultur og uddannelse.

Han holder allerede meget af jobbet. Kim Trelle Halinspektør i Elbohallen, Foto: AVISEN

En dybdegående forståelse af rollen som halinspektør

At være halinspektør er meget mere end en rolle, der omfatter basal vedligeholdelse af en sportsfacilitet; det er en komplex position, der kræver en alsidig vifte af kompetencer, som spænder fra administration til community management.

– Når folk tænker på en halinspektør, forestiller de sig ofte, at det primært handler om at holde hallen ren og pæn. Men det er kun toppen af isbjerget. Dette job kræver dybdegående administration, der involverer alt fra kompleks tidsstyring til faciliteringsstyring. Vi har to store haller, en festsal, en skydebane, en tennisbane og mange andre faciliteter. Det er et intrikat puslespil, der skal samles hver eneste dag, uddyber Kim.

Men ansvaret stopper ikke ved de fysiske rammer; det strækker sig til menneskelige relationer, både internt i organisationen og eksternt med lokalsamfundet.

– Mit samarbejde med Flemming, hallens assistent, er vitalt for at få det hele til at fungere smidigt. Flemming har en utrolig teknisk know-how indenfor faciliteterne, hvilket gør ham til en uvurderlig ressource. Min egen rolle ligger mere i at forbinde os med lokalsamfundet. Jeg tilbringer en god del tid på at forstå og interagere med lokalsamfundet for at sikre, at vi ikke bare opfylder deres basale behov, men også imødekommer deres ønsker og forventninger, forklarer han.

Således udfylder Kim en position, der er både fuld af facetter og dynamik, en rolle, der kræver ikke kun en bred vifte af tekniske færdigheder, men også en dyb forståelse for det omkringliggende samfund, han tjener. Dette gør ham til mere end en halinspektør; han er en nøglefigur, der holder en bred vifte af interesser og behov i balance, hver eneste dag.

Det kræver en kost lidt ud over det sædvandlige, for at feje i hallen. Kim Trelle Halinspektør i Elbohallen, Foto: AVISEN

Visionen: Elbohallen som hjertet i lokalsamfundet

Kim føler sig utroligt privilegeret over den massive støtte, han har oplevet fra lokalsamfundet, siden det blev annonceret, at han skulle overtage som halinspektør for Elbohallen.

– Da nyheden blev offentliggjort, blev jeg nærmest oversvømmet med beskeder og opkald fra folk, der udtrykte både deres entusiasme og forventninger. Det var ikke bare et par tilkendegivelser; det var en bølge af støtte, der strømmede ind,bsiger Kim begejstret.

Denne overvældende støtte fungerer som brændstof for Kim, der ønsker at omsætte den goodwill han har fået til en reel forandring. Han ser Elbohallen som mere end blot en sportsfacilitet; han ser den som et hjerte, der kan pumpe liv ind i alle facetter af lokalsamfundet.

– Jeg har en vision om at gøre Elbohallen til et multifunktionelt center, der ikke kun fokuserer på sport, men også bliver et kraftcenter for kulturelle arrangementer, social interaktion, og måske endda pædagogiske programmer. Mit mål er at skabe en alsidig institution, der kan berige hele lokalsamfundet, uanset alder eller interesser, forklarer han.

For Kim er der ingen tvivl; den udsøgte opbakning han har modtaget fra lokalsamfundet er et klart tegn på, at Elbohallen har et enormt potentiale for at blive et endnu mere inkluderende og vitalt samlingspunkt.

– Det faktum, at folk er så engagerede og støttende, giver mig håb om, at vi kan transformere Elbohallen til et sted, hvor lokalsamfundet ikke bare mødes, men også trives. Her skal alle føle sig velkomne, og alle skal kunne finde noget, der taler til dem, afslutter han.

Med sine planer er det klart, at der er en ny mand bag kosten i Elbohallen, som er på vej til at blive meget mere end en traditionel sportshal. Det ser ud til at blive et samlingspunkt, hvor hele lokalsamfundet kan finde plads og muligheder for at vokse og trives.

Nye optagelseskrav skal mindske frafald

0
Arkivfoto

På Syddansk Universitet kommer man fra sommeren 2025 til at have et minimumsgennemsnit for at komme ind. Det står i kontrast til i dag, hvor snittet på de forskellige studier, afspejler populariteten. SDU mener, at det kommer til at mindske fravalget med tiltaget.

Studierne startede op omkring den 1. september, og traditionen tro sad spændte ansøgere klar, da de fik at vide, om de var kommet ind på drømmestudiet eller ej. På SDU har man flere nye studier på paletten, som man var spændte på.

– Hos os har der været en stor søgning til de nye uddannelser som også har relation til IT, nemlig civilingeniør og kunstig intelligens. Kunstig intelligens var vi lidt spændte på, om den blev på bekostning af datalogiuddannelsen, men det har den ikke været, så man kan godt filosofere lidt over, at det virker til at de unge lytter til, hvad der mangler på arbejdsmarkedet, hvor der bliver skreget på kompetente IT-medarbejdere på mange hold. Vi har også en jurauddannelse i Esbjerg, som har fået en rigtig, rigtig flot søgning, og der er jo bare nogle af de populære uddannelser, hvor det er lige meget, hvor man placerer dem henne, for der vil stadig være en flot søgning. Generelt set har ingeniøruddannelsen klarede sig rigtig godt, men der har også været en lille stigning på både de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser, siger Prorektor Helle Waagepetersen og fortsætter:

– Hvis du kigger ned i de sundhedsvidenskabelige uddannelser, så er der selvfølgelig medicin og psykologi, som ligge skyhøjt, og som er super populært, og så er der nogle mindre populære uddannelser som sundhed og idræt og folkesundhedsvidenskab, som måske også har en lidt mindre klar profil, også hvor de har retning imod, så man kunne godt have en tanke om, at de vælger lidt fornuftigt de unge mennesker i forhold til at det er IT, der faktisk stiger og at humaniora går ned, og nogle af de uddannelser der har knap så meget at gøre med erhvervsmarkedet eller tydeligt en professionsprofil, at de er svagere.

Prorektoren, mener at de unge har ændret adfærd. Det kan man aflæse på de seneste års optag, forklarer hun.

– Vi havde et relativt stort optag i 2020, hvor vi også fik en øget ramme. Sidste år ramte vi bunden sådan set, og det har vi tænkt mange tanker om, som kan være at de unge ikke har haft mulighed for at tage på udlandsophold i nogle år, som kan have ændret søge mønstrene sidste år. Vi har så fået en stigning på 7 pct. i år på optaget. Så man kan sige det er ikke store tal, men sidste år var vi nede på et minimum og nu er vi på vej op. Jeg tør ikke svare på om det går yderligere op til næste år, siger Helle Waagepetersen.

For at komme ind på Syddansk Universitet bliver kravene skarpere. Det er med god grund, da de vil mindske frafaldet af studerende, og vil sørge for, at dem, som kommer ind, har de rette faglige færdigheder.

– Noget af det der har været aller væsentligst, det er nok den her kollation til, hvordan de studerende egentlig klarer sig på uddannelsen. Der er mange undersøgelser både egne og nationale data, der viser en sammenhæng mellem gymnasiekarakterer og om man falder fra, hvordan man klarer sig på uddannelsen og hvor nemt man kommer i job bagefter. Så der er rigtig meget der taler ind i det her med, at det er rigtig godt at have et godt fundament at stå på fagligt, hvis man skal klare sig godt. Det er også et signal til vores kommende ansøgere om, det her med, at det at tage en universitetsuddannelse faktisk ikke er let, og at det faktisk kræver noget, siger Helle Waagepetersen og fortsætter:

– Så det er også en forventningsafstemning i forhold til, at det nok ikke er pænt skudt ved siden af, at man skal ligge pænt fagligt, hvis man skal have en chance for at kunne klare sig godt, og få en positiv oplevelse også ved at være på universitetet og studerer, hvilket det jo helst skal være. Det skal jo helst være nogle af de bedste år af ens liv. Derfor er det også super tankevækkende, at når man så spørger dem om, hvorfor de falder fra, så svarer de fleste, at de har fået nogle faglige udfordringer, som de ikke kan klare, at det er simpelthen fagligheden, der gør at de falder fra, og det er et meget tydeligt signal om, at måske optager vi ansøgere, som ikke har de rigtige forudsætninger for at klare sig.

Prorektoren peger konkret på, at minimumskravet for at komme ind på de enkelte uddannelser, er sat efter popularitetsgraden. Det gør, at ansøgerne kan have en tendens til at søge ind , hvor man kan opnå optag med det lavere snit.

– En betragtning for os er også, at der er andre steder som København og Aarhus og sådan set også på SDU, at sådan set bliver der sat en grænsekvotient ud fra, hvor populær en uddannelse er, og jeg synes sådan set at det er en forkert måde, at signalere vigtigheden eller sværhedsgraden, for det er ikke det, det siger noget om. Så det at vi går ind og sætter et krav, som i hvert fald i nogen udstrækning svarer til det som sikrer den studerende på et solidt fagligt grundlag, når man starter uddannelsen, det synes jeg faktisk er ret godt, og det giver mig ro i maven, fortæller Helle Waagepetersen.

Førhen var der ikke særlig mange studier, der krævede test på kvote 2, men det har ændret sig med tiden. Det gør, at man får sorteret i ansøgerne og på den måde sikre fagligheden hos dem, som bliver optaget, og dermed statistik har størst chance for at komme igennem studiet.

– Der står SDU et helt andet sted end de andre store universiteter, da vi jo har et betydeligt kvote 2 optag og søgninger også, og det har vi også skruet på i den her proces, så vi har været igennem alle uddannelserne i forhold til at sige, at vi sætter det her karakterkrav på, men så lad os lige kigge på hvor mange vi tager ind i den ene eller anden kvote, og der er rigtig mange, der er blevet skruet lidt op. Jeg tror der, hvor der er allerflest, der er 50 pct. i hver kvote, så er der nogle der ligger over, og der er nogle der ligger under, men der er rigtig mange der ligger i de der spænd lige omkring de 40-45-50 procent, siger Waagepetersen.

– De fleste uddannelser på SDU har en test til kvote 2, og så er der nogle få, som har nogle flere prøver bagefter, men det er typisk de meget populære uddannelser som medicin, som har en meget stor ansøger skarer, som vi skal have sorteret ud i, men det gør jo selvfølgelig at vi øger diversiteten, for der optager vi bredt, og alle dem der ikke fandt ud af, hvordan man fik en god karakter i gymnasiet, de har en glimrende chance i universotetstesten via kvote 2 og komme ind og i den grad bidrage til diversiteten. Jeg er nu ikke så bange for det, for der er stadigvæk et gymnasiegennemsnit, der hedder 7,7.

Ændringerne kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Først i 2025 gennemføres de, og helt generelt har man på SDU forsøgt at optimere deres miljø for at fremme den enkelte studerende,

– Vi gør allerede rigtig meget i forhold til studiemiljø og trivsel, og det skal vi gøre endnu mere af, også i forhold til hvordan det ser ud på national plan og de unges trivsel, og så kan det sagtens være at vi skal ind og arbejde mere specifikt med det her, og at det bliver vigtigere. Dem der kommer ind på kvote 2 kommer ind med nogle andre egenskaber og menneskelige værdier, og det er jo netop den diversitet, som vi gerne vil have ind i rummet og man kan sige, at vi har en lang historik på medicin, hvor halvdelen bliver optaget via kvote 2, og de sidder så sammen med den anden halvdel, som har haft langt over 10 i gennemsnit i gymnasiet. Så vi har i hvert fald noget erfaringsgrundlag at trække på. Det handler også lidt om data, og det skal vi også kigge på, det her er først fra 25, og vi har også lige en kandidat reform, som vi skal ordne, siger Helle Waagepetersen.

Optagelsesmodellen indebærer, at SDU fra 2025 anvender et fælles højt karakterkrav på tværs af universitetets uddannelser. Derfor skal studerende, der optages på akademiske bacheloruddannelser via kvote 1, som minimum have 7 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen, mens kravet til studerende, der optages på professionsbacheloruddannelser, er mindst 5.

Der er fortsat mulighed for at komme ind på SDU’s bacheloruddannelser via kvote 2. Der pågår pt. drøftelser internt på SDU om hvad der er en passende minimumsscore i optagelsesprøven til kvote 2, som kan matche det højere kvalitetskrav i kvote 1.

Stærkt fællesskab gør rugbyspillere til Danmarks bedste

Lauge Sørensen EGIF Rugby, Foto: AVISEN

I EGIF Rugby har de en særlig talentfuld årgang. Det er det nuværende U16-hold, som to år i træk er blevet dansk mester, men det er ikke nok kun at være god. Det kræver også et godt sammenhold.

Hver tirsdag og torsdag klokken 17:00 er der træning for U16-holdet. Der bliver gået til stålet, og det er ikke en sport for sarte sjæle, og man skal kunne tåle at få knubs.

Som en samlet enhed, der er på vej i kamp, kæmper spillerne for hver eneste meter på banen, og skal forsøge at løbe bolden over stregen. Det har Lauge Jørgensen, holdets anfører, gjort i en del år efterhånden.-

– Rugby er en kontaktsport, som er rigtig fed. Hvis man godt kan lide at få lidt knubs og få gode venner, skal man prøve det, siger Lauge.

Lauge Sørensen EGIF Rugby, Foto: AVISEN

Når man ser U16-holdet spille, ser det forholds vi simpelt ud, men der er regler, som man skal huske på – og så er det bandlyst at sammenligne rugby med amerikansk fodbold.

– I rugby må du kun kaste bagud, og man bruger kun tandbeskytter. I amerikansk fodbold må du kaste bolden fremad og har meget mere beskyttelse på. Rugby er mere hardcore, siger Lauge Jørgensen.

Silas Paulsen er holdkammerat med Lauge. Han har også været med til at vinde guld, og opskriften er ikke kun hårdt arbejde til træning, ifølge ham.

– Man skal møde op til træning, men det fællesskab vi har, giver os noget, da vi har et forhold, man ikke får de fleste steder. De fleste af os er også sammen uden for klubben, fortæller Silas.

Silas Paulsen EGIF Rugby, Foto: AVISEN

Når man spiller U16, kommer der yderligere et aspekt i det: Styrketræning. Det er en nødvendighed, hvis man skal kunne stå imod fysisk.

– Lauge træner i fitness, og jeg skal også til det. Jeg skal løfte meget, så jeg skal træne skuldrene, siger Silas, som bliver suppleret af Lauge:

– Du skal have styr på skulder, ben og core og skal holde balancen. Så skal du skubbe og løfte. Jeg ved, at mange af os træner, men det er ikke rugby-relateret. Vi er lige blevet en del af Fredericia Eliteidræt, hvor vi har fået fem ind. Jeg træner selv med dem også og træner også onsdag med dem fra 16-19, siger Lauge.

Tidligere var rugby ikke en del af Fredericia Eliteidræt, men det er det nu. Det giver dem bedre muligheder, da de har fysiske trænere tilknyttet.

– Du lærer at træne rigtigt med Eliteidræt. Du ser, hvordan du forbedrer dig og får et træningsprogram, siger Lauge.

U16-holdet har for de flestes vedkommende spillet sammen i syv år, og det giver en speciel følelse, når de løber rundt sammen på grønsværen.

Det føles som, at vi er en flok brødre, siger Lauge og kommer ind på den udvikling, som der har været:

– Til at starte med var det for sjovt. Min far har spillet på højt niveau, og jo ældre jeg er blevet, er det blevet en livsstil. Jeg bytter gerne vagter på arbejde for at spille en kamp og vil gerne være professionel.

Der øves afleveringer i EGIF. Foto: AVISEN

Det samme er tilfældet for Silas. Han bruger meget tid sammen med holdkammeraterne.

– Jeg fandt fællesskabet her, og nu bruger jeg det meste af min tid her. Der er altid plads til en, og virkelig plads til alle her. Jo flere, der er med, jo sjovere, fortæller Silas.

Nye er kommet til

På holdet er en enkelt pige, nemlig Marie Kloppenberg. Med tiden er hun blevet en del af drengeholdet.

– Det er sjovt, og der er mennesker, jeg ikke kendte. Jeg bor i Strib, og der går de andre til klaver og gymnastik. Jeg ville hellere spille rugby, siger Marie, som har spillet rugby før hun kom til EGIF, men der var det ikke samme følelse:

– Jeg synes, det er sjovt. Har man et godt hold, er det sjovt at spille. Træner man ikke med et godt hold, er det ikke fedt. Dem her er sjove, da man også kan tage pis på dem, siger Marie.

Nick Pokhodin EGIF Rugby, Foto: AVISEN

En anden, som er ny på holdet, er Nick Pokhodin. Han kom til Danmark, da krigen brød ud i Ukraine, og så begyndte han til rugby.

– Jeg skulle finde nogle venner, og jeg fik en chance for at være her, siger Nick og beskriver hvad man skal i rugby:

– Du skal løbe, tackle og være stærk og være god til taktik og strategi.

Lauge og Silas har beskrevet et stærkt fællesskab på holdet, og det er Marie og Nick nu blevet en del af.

– Vi har et godt fællesskab. Jeg har fået mange gode venner. Hvis vi ikke spiller sammen, så hygger vi også sammen, fortæller Nick.

Marie Kloppenborg EGIF Rugby, Foto: AVISEN

For Maries vedkommende er de vigtigt, at hun har lært holdkammeraterne godt at kende. Det giver fordele på banen.

– Jeg havde svært ved at finde ud af, hvem der er god til hvad i min tidligere klub. Jeg ved, Nick er god til at tackle, og hvis en anden er hurtig, for eksempel, så ved jeg, han er god på kanten, forklarer Marie.

Fællesskabet lever i bedste velgående hos EGIF Rugby. Med et fællesskab, der er unikt, jagter de nye mål, og fremfor alt dyrker de deres stor fælles passion: Rugby.

Erhvervsorganisation vil inspirere med viden om vækst og ledelse

0

Den 14. september løber et arrangement af stablen i Business Fredericia-regi, hvor erhvervsorganisationen har inviteret Salling Group til at komme og bidrage med viden om vækst og ledelse, som er vigtig i dagens erhvervsliv, hvor tiderne har ændret sig med en ny generation, der tænker og arbejder anderledes.

Vækst og ledelse 2023 er navnet på arrangementet, der finder sted i Erritsø Idrætscenter den 14. september fra klokken 17:00 – 21:00, hvor ledere og erhvervslivet i Syddanmark er inviteret til en aften med fokus på emnet.

Aftenen byder blandt andet på oplæg fra Lasse Jonasson, som er direktør og futurist, samt oplæg fra Jette Radich Thunbo, der er group vice president  og indkøbsdirektør indenfor tøj, sko og accessories i Salling Group A/S. Bag fsig har hun også 24 års erfaring fra både finans- og detailindustrien.

– Den første konference var sidste år, så vi prøver igen. Nummer to kan være sværere end nummer et. Vi fokuserer på fremtidens ledelse, forsker i det, og har spændende perspektiver på det fremtidige arbejdsmarked. Vi får informationen fra hestens egen mund, og det giver stor værdi for folk at deltage, siger chefkonsulent i Business Fredericia, Stephen Bihl, og fortsætter:

– Jette fra Salling Group kommer og oplever det i levende live sammen med en masse unge mennesker tilknyttet deres butikker. Hun skal fortælle, hvordan man angriber ledelse. Vi oplever, at unge investerer i projekter og ikke nødvendigvis forpligter sig til at være et sted i ti år. Som erhvervsledere skal vi formidle projekterne sådan, at de unge kan se sig selv i dem.

Erhvervskonsulent i Business Fredericia, Maria Bejer Clausen, fokuserer især på, at de unge har ændret sig i forhold til den ældre generation. De unge køber sig ind på projekter fremfor at være længere tid på samme arbejdsplads.

– Vi oplever generationen selv. Der tales om, at man ikke ved, hvorfor de unge mennesker er, som de er, og de unge bliver ikke længe i job i dag – det er et faktum. Frem mod 2030 vil de unge være projektansatte, og det oplever vi selv i den daglige dialog. Vi undersøger, hvordan vi tilrettelægger arbejdet, siger Bejer Clausen.

Bihl mener, at man som virksomhed skal omstille sig. Det skal oplægsholderne være med til at sætte fokus på. Chefkonsulenten fortæller om, at man ikke nødvendigvis behøver være fysisk til stede.

– Man skal tænke hybrid. De unge kan i princippet være på Smukfest, altså, man behøver ikke være på lokationen for at passe sit arbejde. Den gængse leder skal være klar til at tiltrække den næste generation og give dem medbestemmelse samt have indbydende projekter, fortæller Stephen Bihl.

Maria Bejer Clausen kalder selv den yngre generation for tech-generationen. Det er noget, som man som virksomhed og erhvervsleder skal være opmærksom på.

– Udviklingspotentialet skal være til stede. Det er det interessante. Man skal have noget, der giver mulighed for udvikling. Når vi taler om tech-generationer, lever de yngre mennesker på en anden måde og har en anden tilgang – der er en generationskløft. Vi har ikke selv svaret på det, og det skal man forholde sig til, forklarer Maria Bejer Clausen.

Program for aftenen:

17.00-18.00 Før-oplæg
18.00-18.30 Grab’n’eat: Let anretning og netværk
18.30-18.35 Opstart v. konferencier Nina Munch-Perrin
18.35-18.40 Velkomst v. Sten Wrist, Borgmester Fredericia Kommune
18.40-19.25 Fremtidens ledelse set ud fra forskningens perspektiv v. direktør Lasse Jonasson
19.25-19.40 Netværkspause m. kaffe og sødt
19.40-20.20 Ledelse af generationerne v. Group Vice President Jette Radich Thunbo
20.20-21.00 The Connected Leadership v. medstifter og sekretariatschef Cecilie Hauerberg & Senior HR Business Partner Karin Glavind
21.00-21.15 Tak for i aften