Et lille team med store resultater på boligmarkedet i Fredericia

0
Et lille team med store resultater på boligmarkedet i Fredericia

Estate Peter Møller sælger ni ud af ti boliger inden for et år og gør det med markant lavere afslag end konkurrenterne. I Fredericia har det lille ejendomsmæglerfirma opbygget en position, hvor resultater vægtes højere end volumen.

Der findes mange måder at måle succes på i ejendomsmæglerbranchen. Antal boliger i porteføljen. Synlighed i bybilledet. Ambitioner om vækst og volumen. Men ser man nøgternt på det, der i sidste ende betyder mest for boligsælgerne – nemlig om boligen bliver solgt, til hvilken pris og med hvilken oplevelse – så tegner der sig et klart billede i Fredericia.

Peter Møller foran forretningen i Erritsø. Nye tal fra Boligsiden viser, at Estate Peter Møller igen ligger i toppen blandt Fredericias ejendomsmæglere med høj salgsprocent, lave afslag og maksimal kundetilfredshed.

Igen i 2025 placerer Estate Peter Møller sig helt i toppen på Boligsiden.dk’s funktion Find mægler. Tallene er ikke udtryk for interne vurderinger eller markedsføring. De er baseret på offentlig tilgængelige data og tilfredshedsmålinger fra tidligere boligsælgere. Og de fortæller historien om et lokalt ejendomsmæglerfirma, der med et lille team, konsekvent faglighed og kompromisløs ærlighed har opbygget en position, som konkurrenterne måles imod.

90 procent af de boliger, Estate Peter Møller får til salg, bliver solgt inden for et år. Det er den højeste salgsprocent i Fredericia. Samtidig ligger det gennemsnitlige afslag på blot tre procent, hvilket er byens laveste. Hertil kommer den højeste sælgertilfredshed, hvor virksomheden scorer 10,0 ud af 10 mulige point.

»Det handler jo ikke om, hvem der har flest skilte stående i byen,« siger Peter Møller. »Det handler om, hvor dygtig man er til at håndtere de boliger, man får ind. Vi sælger ni ud af ti boliger inden for et år, og det er jeg oprigtigt tilfreds med.«

Han lægger ikke skjul på, at han gerne ville have de sidste ti procent med, men erkender samtidig, at ejendomsmarkedet ikke er en eksakt videnskab.

»Man kan ikke ramme 100 procent. Det kan ikke lade sig gøre. Men 90 procent er et meget stærkt tal, især når man ser det i forhold til markedet og vores konkurrenter, som i øvrigt også gør det godt.«

Ifølge Peter Møller hænger tallene tæt sammen med den måde, vurderingerne bliver lavet på. Hvor nogle mæglere lokker med høje udbudspriser for at vinde opgaven, har Estate Peter Møller valgt en anden vej.

»Vi har en klar aftale hos os. Vi vil hellere komme med en hudløst ærlig og realistisk vurdering end en pris, der ser flot ud på et stykke papir. Urealistiske priser fører ofte til lang liggetid og store afslag, og det er der ingen, der vinder på.«

Det er en tilgang, der kræver både erfaring og mod. Erfaring, fordi man skal kende markedet ned i detaljen. Mod, fordi man risikerer at miste opgaven til en kollega, der lover mere.

»Der er masser af mæglere, der gerne vil komme med et frisk bud, som ligger 200.000 eller 300.000 kroner højere. Nogle sælgere vælger den løsning. Så går der seks måneder, huset bliver ikke solgt, og så ringer de tilbage. Det sker oftere, end man tror.«

Estate Peter Møller drives af et fast team på tre ejendomsmæglere. Maria har været i virksomheden i over et årti, Stine varetager primært kontorarbejdet, og alle tre er involveret i alle sager.

»Det er en bevidst beslutning, at vi ikke vil vokse os større, end vi kan overskue. Vi sælger mellem 40 og 45 boliger om året, og det er et niveau, hvor vi kan være med hele vejen. Uanset hvem man ringer til, kender vi boligen.« Ifølge Peter Møller er det netop her, mange større forretninger mister noget afgørende.

»Når en forretning bliver for stor, bliver den også mere upersonlig. Det vil jeg ikke. For mig handler det her fag også om ordentlighed og relationer.«

Boligsiden som fælles målestok

De data, der placerer Estate Peter Møller øverst i Fredericia, stammer fra Boligsiden.dk og Dansk Ejendomsmæglerforening. Når en handel er afsluttet, modtager sælgeren automatisk et spørgeskema.

»Vi har ingen indflydelse på, hvem der får det, eller hvad de svarer. Det bliver sendt ud centralt. Og netop derfor er det troværdigt.«

Han oplever, at mange sælgere stadig vælger mægler på baggrund af anbefalinger fra banken.

»Bankerne samarbejder ofte med bestemte mæglere, og der bliver kunderne sendt hen. Det er ikke nødvendigvis den bedste mægler for sælgeren. Derfor opfordrer jeg altid folk til at gå ind og tjekke tallene selv.«

Fredericia har et stærkt boligprodukt

Når snakken falder på selve byen, er Peter Møller ikke i tvivl om Fredericias styrker. Priserne ligger fortsat under både Middelfart, Kolding og Vejle, og man får mere bolig for pengene.

»Fredericia er attraktiv prismæssigt. Det er der ingen tvivl om. Udfordringen er, at vi ikke tiltrækker helt så mange nye tilflyttere, som vi kunne.« En af barriererne er støj, især i områder som Strandvejen og omkring motorvejsbroen.

»For lokale er det noget, man lever med. Men for folk udefra kan det være afgørende. De siger ofte, at hvis der var lidt mindre støj, så havde de fundet drømmeboligen.«

Han efterlyser derfor større fokus på støjværn og langsigtede løsninger.

Et andet strukturelt problem er boligudbuddet. »Der mangler små etplansboliger og rækkehuse. Mange ældre vil gerne sælge deres villa og blive i området, men der er ikke noget alternativ. Det låser markedet.« Han peger på Erritsø som et tydeligt eksempel, hvor der er behov for boliger, der kan skabe naturlig udskiftning.

Et marked i balance

Trods udfordringerne er Peter Møller grundlæggende optimistisk. »Vi har et sundt marked. Gode sælgere, gode købere og gode boliger. Vores opgave er at få prissat dem rigtigt, så de mødes.« Og netop her ligger forklaringen på de stærke tal.

Ikke i smarte kampagner. Ikke i løfter om hurtige mirakler. Men i erfaring, realisme og ordentlighed. »Jeg tror på, at man når længst ved at opføre sig ordentligt. Også i den her branche.«

Indbrudsbølge rammer Middelfart: Smykker, kontanter og sølvtøj stjålet

0
Indbrudsbølge rammer Middelfart: Smykker, kontanter og sølvtøj stjålet

Flere villaindbrud i Middelfart og Nørre Aaby præger Fyns Politis døgnrapport. I flere tilfælde er gerningspersoner kommet ind ved at knuse ruder eller bryde døre op, og der er blandt andet stjålet smykker, kontanter og sølvtøj. Politiet efterforsker nu, om der kan være en sammenhæng mellem sagerne.

Flere villaer i Middelfart og Nørre Aaby har været udsat for indbrud i løbet af den seneste uge. Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport fra den 12. januar, hvor en række sager fra området skiller sig markant ud.

På Mandøvænget i Middelfart blev der konstateret indbrud lørdag aften, hvor gerningspersoner har skaffet sig adgang ved at knuse en rude. Her er der stjålet sølvtøj og smykker, men politiet har endnu ikke et fuldt overblik over det samlede udbytte.

Kort forinden blev der anmeldt et indbrud på Christiansøvænget, hvor en dør var blevet brudt op. Fra boligen er der stjålet smykker, kontanter og sølvtøj.

Også i Nørre Aaby har flere beboere haft ubudne gæster. På Nøddelunden er et vindue blevet brudt op, og der er stjålet smykker, ure og kontanter. I et andet tilfælde på Klyngerne er gerningspersoner formentlig kommet ind via et opbrudt vindue, men her er der endnu ikke overblik over, om noget er stjålet. Derudover er der anmeldt et forsøg på indbrud på Bøgevej, hvor et vindue var forsøgt brudt op uden held.

Endelig er der anmeldt endnu et indbrud på Telefonvænget i Middelfart, hvor gerningspersoner er kommet ind via en dør. Også her mangler politiet overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet.

Fyns Politi efterforsker nu sagerne og ser blandt andet på, om der kan være tale om de samme gerningspersoner bag flere af indbruddene. Politiet opfordrer borgere i området til at være opmærksomme og henvende sig, hvis de har set eller hørt noget mistænkeligt i de relevante tidsrum.

Døgnrapporten viser samtidig, at kriminaliteten har været bredt fordelt over hele Fyn. I Odense er der anmeldt en lang række indbrud i både centrum og boligområder, hvor gerningspersoner er kommet ind via opbrudte eller ulåste vinduer og døre. Her er der blandt andet stjålet smykker, kontanter, lamper og personlige ejendele, ligesom flere beboere har oplevet at blive overrasket af gerningspersoner inde i boligen. Odense fylder desuden markant i sager om spiritus- og narkokørsel, hvor både unge og ældre bilister er blevet sigtet for kørsel under påvirkning.

Også i Assens-området er der registreret flere indbrud, primært i private boliger, samt sager om spirituskørsel. I Faaborg og omegn er der anmeldt indbrud med stjålne kontanter og smykker, mens Nyborg blandt andet figurerer med voldssager og færdselsforseelser. I Svendborg har politiet haft sager om både indbrud, færdselsuheld og besiddelse af euforiserende stoffer, ligesom Nordfyn og Langeland også er ramt af indbrud og forskellige former for tyveri.

Samlet set tegner døgnrapporten et billede af en travl periode for politiet på hele Fyn, med særligt mange indbrud og sager om påvirket kørsel på tværs af kommunerne.

Flere indbrud i Fredericia i weekenden – politiet ser nærmere på sammenhæng

0
Flere indbrud i Fredericia i weekenden – politiet ser nærmere på sammenhæng

Sydøstjyllands Politi har i weekenden registreret usædvanligt mange indbrud i villaer i Fredericia. Det oplyser vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen på baggrund af døgnrapporten.

Indbruddene er sket flere steder i byen og har primært ramt villaer, hvor gerningspersoner er kommet ind via opbrudte eller knuste terrassedøre og vinduer.

På Skolevej i Skærbæk er der anmeldt to indbrud.
Det første er sket i tidsrummet fra lørdag klokken 15.30 til søndag klokken 10.00. Her har gerningspersonen forsøgt at bryde terrassedøren op med et koben og endte med at knuse ruden. Der er stjålet en kraftig guldhalskæde.

Det andet indbrud på Skolevej er sket søndag mellem klokken 10.45 og 17.25. Også her er en rude i terrassedøren knust, og gerningspersonen har været rundt i hele huset. Der er stjålet både en guldhalskæde og et guldarmbånd.

På Fuglsangparken er der søndag mellem klokken 14.30 og 15.35 begået indbrud i en villa. Et vindue er blevet brudt op, og der er stjålet en mindre mængde kontanter – både euro og danske kroner.

Derudover er der anmeldt indbrud i en villa på Skovvej, hvor gerningspersonen har knust ruden i en terrassedør i tidsrummet fra søndag klokken 13.30 til 22.53. Her har man været rundt i huset og stjålet smykker, men politiet har endnu ikke fuldt overblik over, hvad der præcist er forsvundet.

Ifølge Arno Rindal Petersen ligger antallet af indbrud højere end normalt for en weekend i Fredericia.

»Der er flere indbrud, end vi normalt ser på en weekend, og det er vi naturligvis opmærksomme på. Efterforskningen ser nu på, om der er en sammenhæng mellem sagerne,« oplyser han.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere i de berørte områder til at være ekstra opmærksomme og til at kontakte politiet, hvis de har set mistænkelig aktivitet i weekenden.

Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?

0
Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?

I 77 år har én sætning været grundstenen i Europas sikkerhed: Et angreb på én er et angreb på alle. Det er kernen i NATO – og forklaringen på, at Danmark loyalt har stået skulder ved skulder med USA i internationale militære operationer.

Siden terrorangrebet på Twin Towers i New York den 11. september 2001 har Danmark deltaget i flere krige på amerikansk side – i Afghanistan, Irak og andre internationale missioner. Ikke fordi Danmark er stormagt, men fordi alliancer bygger på tillid og gensidig forpligtelse. Netop derfor er det ikke et akademisk spørgsmål, men et helt reelt politisk og sikkerhedsmæssigt dilemma, når USA i dag taler om Grønland i et sprog, der minder mere om magtpolitik end om alliancefællesskab.

Essensen af NATO er: En alliance skabt af krigstrætte nationer, der besluttede, at magt ikke længere skulle give ret, og at territorier ikke længere kunne tages med militær magt. Den orden er nu åbenlyst truet.

Da Det Hvide Hus i januar 2026 erklærede, at ”anvendelse af det amerikanske militær altid er en mulighed” i spørgsmålet om Grønland, var det ikke blot en diplomatisk bommert. Det var et frontalangreb på NATO’s fundament. For Grønland er ikke et neutralt ingenmandsland. Grønland er en del af Kongeriget Danmark, et stiftende NATO-land og en traktatforpligtet allieret. Hvis USA seriøst bringer militær magt i spil mod et NATO-land, er det ikke bare traktaten, der brydes. Det er selve idéen om kollektiv sikkerhed, der ophører med at eksistere.

NATO blev skabt for at forhindre præcis det scenarie, hvor stærke nationer tager, hvad de vil, fordi de kan. Hvis verdens stærkeste militærmagt begynder at true sine egne allierede, forsvinder forskellen mellem forsvar og imperialisme. Spørgsmålet er ikke, om Grønland er strategisk vigtig. Det er den. Råstoffer, sjældne jordarter, energi og Arktis’ voksende geopolitiske betydning er veldokumenteret.

Giver strategisk interesse ret til at tilsidesætte suverænitet, alliancer og folkeret? Hvis svaret er ja, så er NATO ikke længere en alliance – men et tomt logo.

Grønland er selvstyrende, med eget parlament og eget demokrati. Grønlands fremtid afgøres i Grønland og i rigsfællesskabet. Når amerikanske embedsmænd taler om Grønland som en ”national sikkerhedsprioritet”, -og når militær magt nævnes som en mulighed, reduceres et folk til et aktiv, et territorium og en handelsvare. Det er ikke moderne sikkerhedspolitik. Det er klassisk stormagtslogik. Taget in mente at de nuværende aftaler Danmark, Grønland og USA imellem giver meget frie hænder til USA for militært tilstedeværelse og de kan på ligeford med andre søge tilladelse til minedrift? Hvorfor så alt påstyret? 

Alliancer lever ikke af våben alene. De lever af tillid. Hvis Danmark kan trues i Arktis, hvorfor skulle Polen så stole på Artikel 5 i Østersøen? Hvis USA selv underminerer traktaten, hvem skal så forsvare den? Danmarks statsminister Mette Frederiksen havde ret, da hun fastslog, at et militært angreb på et NATO-land betyder, at alt stopper. For uden gensidig tillid er NATO reelt ophørt – uanset hvad der står på papiret.

Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?

Det grønlandske? Det danske? Eller et flag, der signalerer, at traktater kun gælder, indtil de bliver upraktiske? Hvis NATO reduceres til et redskab for den stærkeste part – i stedet for en garanti for de mindre – så er alliancen allerede ved at dø. Ikke af ydre fjender, men indefra. Når alliancer dør på den måde, dør stabiliteten med dem. Det er ikke styrke. Det er kortsigtet magtpolitik.

Historien har en dårlig vane med at sende regningen videre. Trump bruger den kendte domino effekt fra 60’rne med omvendte fortegn. Han siger direkte jf. pressen: Vi styrer Venezuela. Vi tager olien. Og hvis du bor ved siden af og ikke samarbejder – så er du den næste. Så Cuba må falde. Colombia må rette ind. Mexico må opføre sig ordentligt. Det er 1800-tallets imperietænkning pakket ind i 2000-tallets undskyldninger. 

Jeg så det i 1965. Det samme sprog. De samme fingre, der peger. De samme dominobrikker. I 1965 sagde Lyndon Johnson, at vi måtte stoppe kommunismen i Vietnam, ellers ville den sprede sig til Laos, derefter Cambodja, derefter Thailand – og så hele Sydøstasien. USA sendte en halv million soldater. De kastede flere bomber over et land på størrelse med New Mexico, end de gjorde under hele Anden Verdenskrig. De fortalte, at det handlede om frihed. Om demokrati. Om at stoppe en ideologi. Men det handlede ikke om det. Det handlede om kontrol. Om ressourcer. Om at sikre, at regionen forblev i vores kredsløb. Da dominobrikkerne endelig faldt i 1975 – da Saigon kollapsede – skete det, USA havde dræbt millioner for at forhindre. Men, verden gik ikke under. Regionen blev ikke ét stort kommunistisk blok. Vietnam blev bare Vietnam. Et frit land – ikke en dominobrik. Kære USA, Man kan ikke kræve loyalitet, hvis man ikke selv vil være loyal.

Folketingskandidat mødte vælgerne i Fredericia: »Den personlige stemme bliver afgørende«

0
Folketingskandidat mødte vælgerne i Fredericia: »Den personlige stemme bliver afgørende«

Lørdag den 10. januar var der valgstemning i Fredericias gågade, da Maria Radoor, Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericiakredsen, mødte vælgerne ansigt til ansigt. Sammen med lokale partifæller var hun på gaden for at tale om betydningen af, at Fredericia igen får en repræsentant på Christiansborg.

Ifølge Socialdemokratiet blev det til mange samtaler med forbipasserende fredericianere, der – iført vinterjakker og huer – tog sig tid til at drøfte både lokale og nationale spørgsmål. Blandt de partifæller, der deltog i gågadeaktionen, var også tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen.

Maria Radoor har tidligere stillet op til Europa-Parlamentet, hvor hun ved det seneste valg opnåede 7.743 personlige stemmer. Det var blandt de højeste stemmetal for kandidater, der ikke blev valgt ind. På Socialdemokratiets generalforsamling i 2024 blev hun valgt som partiets folketingskandidat i Fredericiakredsen.

Hun er 39 år, uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab med speciale i global sundhed og er gift med Tommy og mor til to døtre. Hun har tidligere været selvstændig i seks år med virksomheden Zendoo, der havde afdelinger i både Fredericia og Kolding, og arbejder i dag hos Falck Quick Care i Vejle. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i Red Barnet i Kolding og repræsentantskabsmedlem i EWII.

Ifølge Maria Radoor er det en række alvorlige samfundsudfordringer, der har fået hende til at søge politisk indflydelse.

»Når jeg ser på mine to piger, så bliver jeg oprigtigt bekymret for deres fremtid. Der er krig i Europa, og Rigsfællesskabet er truet. Abortrettigheder rulles flere steder tilbage. Der er en stor gruppe kvinder og børn i Danmark, der dagligt udsættes for negativ social kontrol. Vores børn og unge udsættes dagligt for vanvittigt indhold og vanedannende funktioner på de sociale medier. Mange af vores unge er ensomme og præget af angst. Og så står vi i verden over for både klimakrise, miljøkrise og biodiversitetskrise, der kræver politisk prioritering og handling,« siger hun.

Samtidig peger hun på, at Fredericia har særlige styrkepositioner, som ifølge hende bør have en stemme i Folketinget.

»Fredericia fortjener et folketingsmedlem, der kan tale vores sag, for eksempel når det gælder de områder, hvor vi står stærkt og har så meget at byde ind med nationalt – blandt andet den grønne omstilling og Forsvaret,« siger Maria Radoor.

Kredsformand for Socialdemokratiet i Fredericia, Karsten Cordtz, betegner hende som en kandidat med lokal forankring.

»Maria Radoor er en stærk folketingskandidat, der er i øjenhøjde med de fredericianske vælgere. Hun vil kunne sikre Fredericia en længe savnet plads i Folketinget,« siger han.

Socialdemokratiet oplyser, at partiet også fremover vil være synligt i bybilledet frem mod et kommende folketingsvalg.

Sjældent jubilæum i Odd Fellow Ordenens Loge 117 Olaf Rye

0
Sjældent jubilæum i Odd Fellow Ordenens Loge 117 Olaf Rye

Det er ikke mange, der kan se tilbage på 60 år i samme fællesskab. Men søndag den 11. januar markerer Odd Fellow Ordenen et sjældent og bemærkelsesværdigt jubilæum, når 89-årige Claus Clausen kan fejre 60 år som medlem af ordenen.

Et langt liv i Odd Fellow-regi, der har ført ham gennem flere loger – og i dag har sit faste holdepunkt i Loge 117 Olaf Rye.

Claus Clausen blev som 29-årig indviet i Loge 17 Steen Blicher i Ringkøbing. Her levede han et aktivt logeliv i tre år, inden arbejdsliv og privatliv førte ham videre til Kolding. I de følgende fem år var han en del af Loge 15 Odin, hvor hans engagement hurtigt blev bemærket, blandt andet i rollen som logens ceremonimester.

I 1979 gik turen videre til Vejle, hvor Claus Clausen blev medlem af Loge 43 Entwisle. Her skulle han komme til at tilbringe hele 22 år som logebroder. Gennem årene beklædte han en lang række både udnævnte og valgte poster, og hans virke i logen kulminerede med posten som undermester.

Da Loge 117 Olaf Rye blev stiftet den 10. november 2001, var Claus Clausen blandt de brødre, der var med fra begyndelsen. I 2026 kan han derfor også markere sit 25-års jubilæum som broder i netop denne loge.

Selv i dag er han fortsat en aktiv del af logelivet og kendt som en af logens pålidelige »vikarer«, der træder til, når der er behov for en afløser.

Mandag den 12. januar 2026 hædres Claus Clausen med Odd Fellow Ordenens 60-års hæderstegn ved en ceremoni i Ordensbygningen i Gothersgade – en anerkendelse af et livslangt engagement i ordenens fællesskab, værdier og virke.

Opdatering: 33-årig kvinde fundet i vandet ved Hyby Strand er i live og uden for livsfare

0
Opdatering: 33-årig kvinde fundet i vandet ved Hyby Strand er i live og uden for livsfare

Den 33-årige kvinde, som lørdag formiddag blev fundet i vandet ved Hyby Strand i Fredericia, er i live og uden for livsfare. Det oplyser vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen mandag klokken 9.00.

Ifølge politiet er kvinden vågen, og hendes tilstand er stabil. Hun havde en lav kropstemperatur, da hun blev fundet, men er uden for livsfare.

Politiet oplyser samtidig, at der fortsat ikke er mistanke om, at der er begået en kriminel handling i forbindelse med hændelsen.

Den oprindelige anmeldelse indløb lørdag klokken 9.18, efter at en løber opdagede kvinden i vandet og straks slog alarm. Kvinden blev fundet livløs og kørt med ambulance til sygehuset.

Sydøstjyllands Politi betragter sagen som afsluttet i kriminalretlig forstand, medmindre der fremkommer nye oplysninger.

Læs også

Millionstøtte til tryghed rammer Fredericia

0
Millionstøtte til tryghed rammer Fredericia

En række lokale initiativer i Fredericia får nu økonomisk rygstød, efter at TrygFonden har uddelt midler til nye tryghedsskabende projekter i Region Syddanmark. I alt er knap seks millioner kroner fordelt i regionen, og godt to millioner kroner er målrettet Syd- og Sønderjylland.

Flere af de største bevillinger går til projekter i Fredericia – særligt med fokus på børn, unge og hverdagsnær tryghed.

Blandt modtagerne er Headspace Fredericia, der har fået 274.200 kroner til åben café og aftengruppeforløb for unge, samt Mødrehjælpens lokalafdeling i Fredericia, der modtager 100.000 kroner til en familiecampingferie i 2026. Også trygheden i hverdagen styrkes lokalt, hvor Fredericia Roklub og Fredericia Dame Roklub tilsammen har fået midler til redningsveste.

Ifølge TrygFonden er det netop lokale indsatser, der tager udgangspunkt i konkrete behov, der prioriteres højt. »Midlerne er uddelt til projekter, der skal bidrage til mere tryghed og trivsel i hverdagen – særligt for børn og unge, men også for voksne og ældre. Det er indsatser, der virker tæt på mennesker,« oplyser fonden.

Kolding med fokus på fællesskaber og forebyggelse

Også Kolding får del i midlerne, hvor flere projekter retter sig mod fællesskaber og forebyggende indsatser.

Red Barnet Kolding har modtaget 93.523 kroner til oplevelsesklubben for udsatte børn, mens Folkehuset Kolding får støtte til en julekoncert med fokus på fællesskab og åbenhed. Derudover har Lyshøjskolen og Kolding Kajakklub modtaget midler til førstehjælpskurser.

TrygFonden fremhæver, at netop den type indsatser kan have stor betydning i lokalsamfund, hvor tryghed skabes gennem relationer og fælles aktiviteter.

Vejle med fokus på sikkerhed i hverdagen

I Vejle er støtten især rettet mod sikkerhed i hverdagen. Rødkilde Gymnasium har modtaget midler til sikkerhedsudstyr og redningsveste, mens Haveforeningen Nordly får støtte til et hjertestarterskab.

Ifølge TrygFonden er disse projekter eksempler på, hvordan relativt små investeringer kan få stor betydning i praksis.

Donationerne er fordelt under fire af TrygFondens fem overordnede mål:
børn og unge, voksne liv, ældreliv og tryghed i hverdagen. Fælles for alle projekter er, at de skal styrke trygheden dér, hvor mennesker lever deres liv.

Næste ansøgningsfrist hos TryghedsGruppens regionale råd i Region Syddanmark er 1. marts 2026, og fonden opfordrer lokale foreninger og initiativer til at søge midler, hvis de har idéer, der kan skabe mere tryghed lokalt.

Fyldt lounge og store drømme til infoaften om sportsklasser: »Det er fedt at gå i klasse med nogen, der forstår ens passion«

0
Fyldt lounge og store drømme til infoaften om sportsklasser: »Det er fedt at gå i klasse med nogen, der forstår ens passion«

SPORT. Fredericia Eliteidræt samlede onsdag aften unge talenter og deres forældre til et informationsmøde i ADP Lougen i Fredericia Idrætscenter. I godt halvanden time blev der sat ord på ambitioner, rammer og hverdag – og på den særlige balance mellem skole og sport, som sportsklasserne i Fredericia bygger på.

Mødet var rettet mod unge sportsudøvere, som overvejer at søge optagelse i sportsklasserne på Ullerup Bæk Skolen. Her blev både elever og forældre inviteret indenfor i det setup, der hvert år i januar folder sig ud, når nye talenter skal findes, vurderes og – for nogle – optages. »Hvert år i januar foregår der jo optagelse af sportsudøvere til sportsklasserne på Ullerup Bæk Skolen. Det er talentudvælgelse, og informationsmødet er der, hvor man kan komme og høre, hvad selve setuppet er,« forklarer Keld Vestergaard, chef for Fredericia Eliteidræt.

På mødet blev der trukket en klar streg mellem skole, sport og samarbejde. Sportsklasserne er ikke blot et spørgsmål om flere træningstimer, men om et helhedsorienteret forløb, hvor hverdagen hænger sammen, også når ambitionerne fylder mere end gennemsnittet. »Når man har de her sportsklasser, er Team Danmark ind over, og der er et sportsligt setup i samarbejde med de lokale klubber. Fredericia Eliteidræt og klubberne samarbejder om tilbuddene og om træningen i skoletiden,« fortæller Keld Vestergaard.

Det betyder blandt andet morgentræning to gange om ugen – tirsdag og torsdag – hvor eleverne træner deres idræt i skoletiden. På informationsmødet var samarbejdsklubberne derfor også til stede og fortalte om deres talentarbejde, træningsmiljøer og forventninger.

Fra informationsmøde til prøvetræning

Informationsmødet markerer samtidig startskuddet på den konkrete optagelsesproces. Ansøgningsfristen for at søge ind som sportstalent er den 21. januar. Herefter begynder et forløb, hvor både skolen, Fredericia Eliteidræt og klubberne spiller en aktiv rolle. »Efter ansøgningen afleverer vi dem ude i klubberne, og så gennemfører klubberne prøvetræninger af de unge, der søger ind i håndbold, fodbold, svømning, dans, triatlon og alle mulige andre sportsgrene,« fortæller Keld Vestergaard.

I mange tilfælde inddrages også specialforbund i vurderingen af de unge. »Der indgår ofte et specialforbund, som vi inviterer til at være med og kigge på de unge. På den baggrund får en række af dem en sportslig anbefaling, og klubberne indstiller dem til en sportsklasse.«

Selve optagelsen finder sted efter vinterferien, og de nye sportsklasser starter op i august 2026.

Et stille publikum – og stærke fortællinger

Omkring 110–120 mennesker deltog i informationsmødet – trænere, ledere, klubfolk, forældre og unge sportsudøvere. Ifølge Keld Vestergaard er stemningen ofte præget af koncentration. »De unge er som regel meget stille på sådan nogle møder og sidder og lytter,« siger han med et smil.

Netop derfor havde Fredericia Eliteidræt inviteret to nuværende sportsklasseelever med til at fortælle om deres hverdag. Frederik, der spiller basketball, og Alvilda, der spiller fodbold, delte deres erfaringer med at gå i sportsklasserne. »De fortalte om, hvad de får ud af det, og hvordan det understøtter deres udvikling som basketball- og fodboldspillere. Det gør, at de unge kan spejle sig i nogen, der allerede står i det.«

Efter oplæggene blev mødet åbnet op i en mere dialogbaseret form, hvor de unge kunne gå tilbage og stille spørgsmål – både til de nuværende sportsklasseelever og til klubberne. Her bevægede forældre og unge sig rundt mellem de forskellige sportsgrene, hvor der var mulighed for at få en mere direkte snak med klubberne om træning, forventninger og vejen til optagelse. »I den anden halvleg går forældre og unge rundt til de klubber, hvor de kan søge optagelse, og får en snak om, hvad det er,« forklarer Keld Vestergaard.

Det er også her, mange får en fornemmelse af, om sportsklasserne er det rigtige valg. For ifølge Keld Vestergaard er det ikke kun selve træningen, der fylder, når de unge sætter ord på deres oplevelse. »Det, jeg synes, er spændende at høre de unge fortælle, er, at det er fedt at gå i en sportsklasse. Vi har tid til at træne i skoletiden, vi bliver dygtigere i vores sportsgren, og det er fedt at gå i klasse med nogen, der har forståelse for den passion, vi har, og at vi gerne vil bruge meget tid på sporten,« siger han og tilføjer slutteligt: »Det er noget, kun de unge selv kan sætte ord på.«

I dag går der omkring 120 elever i sportsklasserne på Ullerup Bæk Skolen. De er fordelt på to klasser på hver af årgangene 7., 8. og 9. For mange er sportsklasserne ikke blot et skoletilbud, men et vigtigt skridt i en langsigtet sportslig udvikling – i trygge rammer tæt på både klub og skole.

Fredericia KFUM får ny træner omkring ung-seniorhold: »Vi skal skabe et tilbud, man har lyst til at vælge til«

0
Fredericia KFUM får ny træner omkring ung-seniorhold: »Vi skal skabe et tilbud, man har lyst til at vælge til«

SPORT. Der er gang i udviklingen hos Fredericia KFUM. Klubben har fået Lars Halling Bæk med i trænerteamet omkring ung-seniorholdet i serie 4, og med sig bringer han både lokal forankring, trænererfaring og en klar idé om, hvad der skal til for at fastholde unge spillere i overgangen til seniorfodbold.

For den nye assistenttræner handler opgaven ikke kun om kampe og point, men om at skabe et miljø, hvor fællesskab, fleksibilitet og fodbold går hånd i hånd, i en alder, hvor studier, fritidsjob og andre interesser hurtigt kan tage over. »Det bliver fedt. Jeg synes, det her projekt med at få startet nogle unge spillere op på seniorplan lidt tidligere, så overgangen bliver lettere, er mega fedt. Idéen er rigtig god,« smiler Lars.

Lokaldreng med fodbolden i kroppen

Lars er lokaldreng og har haft bolden tæt på fødderne, siden han var barn. Hele sin ungdomstid spillede han i Fredericia fF, inden han som seniorspiller tog en tur til Nørre Aaby. I slutningen af 20’erne sagde både kroppen og livet stop til den aktive karriere. Men fodbolden slap ham aldrig helt. »Jeg stoppede egentlig med at spille, da jeg var i mine slut 20’ere, og så startede jeg op som træner i 2023, sådan lige i ryggen af corona,« fortæller han om overgangen fra spiller til træner.

Trænerrollen blev ikke et tilfældigt sidespor, men begyndelsen på et forløb præget af kontinuitet og tætte relationer. Han overtog et hold, der dengang var U14. I dag er de U16 – og det er stadig ham, der står i spidsen for dem. »Det er jo U16 nu, de var U14 dengang. Men dem har jeg holdt på siden.«

Erfaringen fra ungdomsfodbolden tager han nu med sig videre i det projekt, Fredericia KFUM har sat i gang omkring overgangen fra ungdom til senior, og som Lars Halling Bæk bliver en del af.

Ung-senior – et tilbud, man vælger til

Ung-seniorholdet i serie 4 samler spillerne i en fase, hvor overgangen fra ungdom til senior for mange kan være svær at navigere i. Det er her, flere står midt mellem skole, arbejde og fodbold – og hvor behovet for fællesskab bliver tydeligt. »Det handler om at få skabt et tilbud, hvor de kan få en masse fællesskab, kammerater og nogle gode værdier,« forklarer Lars og fortsætter: »Samtidig er det jo også en aldersgruppe, som har rigtig mange andre ting i forhold til fritidsjob, studier og alt muligt andet.«

Derfor er det vigtigt, at fodbolden kan passes ind i hverdagen og ikke opleves som endnu en forpligtelse. »Det handler om, at vi skaber et tilbud, som man kan vælge til som vennegruppe,« siger han. »Hvis det er det, de vælger, så er det jo dér, det ofte lykkes.«

Interessen for holdet tyder allerede på, at behovet er til stede. Ifølge Lars har mere end 40 spillere givet tilsagn om, at de vil møde op, når træningen for alvor går i gang. »Jeg tror, det sidste, jeg hørte, var lidt over 40 spillere, der havde tænkt sig at dukke op,« fortæller han.

Opstarten er dog blevet en smule forsinket. Vintervejret har sat sine spor, og sne og glatte baner har betydet, at holdet ikke har kunnet komme i gang som planlagt. »Nu er vi jo lidt ramt af alt det her sne, så vi har ikke kunnet starte op på banerne, som planen var.« Forsigtighed er nøgleordet i den første fase. »Vi er nødt til at passe på, at vi ikke hiver skader, fordi underlaget er glat,« forklarer han og peger på, at situationen også har påvirket hans U16-hold, hvor træningen i øjeblikket må klares med kortere indendørspas for overhovedet at holde gang i aktiviteterne.

At give noget tilbage

Selvom opstarten har været præget af vintervejr og udsættelser, er motivationen intakt. Det er lysten til at give noget videre, der driver Lars Halling Bæk i trænerrollen. »Det her med at kunne give tilbage, det er det, der driver værket,« siger han og uddyber så: »Jeg har selv spillet siden jeg var fem-seks år, og at kunne give noget tilbage af alt det, jeg selv har fået gennem tiden, det betyder virkelig meget.«

Han engagerer sig også i DBU’s fodboldskoler og andre initiativer, og glæden ved arbejdet med de unge spillere er ikke til at tage fejl af. »Jeg synes, det er enormt givende, når man kan se glæden i øjnene på de unge, og som er den samme glæde, som jeg selv havde og stadig har.« For fodboldtræneren handler det især om det fællesskab, sporten kan skabe. »Det er fællesskabet og det frirum, sporten giver. Og det gælder jo uanset hvilken sport, man dyrker. I mit tilfælde er det fodbold.«

Derfor har vinterpausen også føltes lang. »Ja, er du sindssyg. Den har været lang pausen,« siger han med et grin, da snakken falder på opstarten igen. »Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og få lært drengene ordentligt at kende.«

Allerede inden julepausen nåede han at kigge forbi og se holdets sidste træninger, blandt andet for at få en fornemmelse af, hvad han sagde ja til. »Der var en rigtig god modtagelse allerede der, og nogle af drengene kender mig lidt i forvejen,« fortæller han. »Så det føles som et godt sted at starte.«

Den demokratiske interessefordeling i Danmark

Den demokratiske interessefordeling i Danmark

0
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark. En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...