Kolding går lidt tilbage i DI’s måling af erhvervsvenlighed

0

Erhvervslivet er knap så tilfredse i år med den kommunale erhvervsvenlighed. Kolding Kommune opnår en placering som nr. 38 i DI’s store årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden hos de danske kommuner. Dermed går Kolding fem pladser tilbage i forhold til 2022, hvor kommunen blev nr. 33.

DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.

– Der er rigtigt mange stærke virksomheder i Kolding med mange arbejdspladser. Derfor er det da også ærgerligt, at Kolding Kommune nu går lidt tilbage i denne måling. Men i DI Trekantområdet anser vi faktisk Kolding for at være en god erhvervskommune. Og vi håber da også, at erhvervsvenligheden bliver endnu bedre i de kommende år. Som nr. 38 ligger Kolding i det bløde midterfelt blandt kommunerne i Danmark, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

Virksomhederne i Kolding peger bl.a. på sagsbehandling af sygedagpengesager og på niveauet af kommunale erhvervsskatter som nogle af de områder, hvor Kolding Kommune kan gøre det bedre.

Der bliver også peget på, at dialogen mellem kommunen og det lokale erhvervsliv kan gøres bedre. Her ligger Kolding som nr. 61 blandt landets kommuner. I 2022 blev Kolding nr. 50.

– Når man nærlæser analysen, så står det klart, at der er nogle områder, hvor virksomhederne efterlyser nogle forandringer. Det gælder f.eks. dækningsafgiften, som Kolding som den eneste af kommunerne i Trekantområdet holder fast i. Det er en erhvervsskat som mange virksomheder er kede af, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

– Vi kan også se, at virksomhederne efterlyser et bedre samarbejde med jobcentret i Kolding. I en tid hvor mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft, så er det helt afgørende, at der er et tillidsfuldt samarbejde mellem de lokale virksomheder og jobcentret. Vi er samtidigt kede af at se, at antallet af unge der tager en erhvervsuddannelse er faldende i Kolding Kommune, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse er i Kolding faldet fra ca. 22 procent til ca. 17 procent. Det placerer Kolding Kommune som nr. 71 i undersøgelsen.

De lokale virksomheder placerer Kolding Kommune som nr. 65 blandt alle landets kommuner, når det gælder samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder.

Også i forhold til kommunens indsats for at sikre at virksomhederne kan drives mere klimavenligt, ligger Kolding forholdsvis langt nede på listen, når man spørger virksomhederne. Det bliver til en plads som nr. 60 blandt alle landets kommuner.

I undersøgelsen bliver virksomhederne også bedt om at pege på de områder, som virksomhederne mener, at Kolding Kommune især bør prioritere. Her peger de lokale virksomheder på arbejdskraft, samt infrastruktur og transport, som de områder Kolding Kommune især bør prioritere.

Middelfart får både ros og ris af virksomhederne i DI undersøgelse

0

Middelfart Kommune ligger igen i år i det lidt tunge midterfelt i DI’s årlige måling af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Sidste år blev det til en plads som nr. 44. I år går kommunen blot én plads frem og bliver rangeret som nr. 43 i undersøgelse

Der er hård konkurrence mellem kommunerne om at tiltrække og fastholde virksomheder. Så en placering som nr. 43 er ikke en decideret dårlig placering. Middelfart var en gang blandt de bedste i DI’s undersøgelse. Det er dog gået stødt tilbage lige siden. På den baggrund må man sige, at det er positivt, at det går lidt fremad igen. Vi kan håbe, at det er et vendepunkt. Vi vil meget gerne i dialog med kommunen, om hvilke tiltag der kan medvirke til at fastholde en positiv udvikling.

– Middelfart Kommune gør det rigtigt godt i forhold til mange af de områder, som virksomhederne er optaget af. Men vi kan i undersøgelsen også se, at der er nogle områder, hvor virksomhederne gerne ser forbedringer, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

I undersøgelsen rangerer virksomhederne kommunerne indenfor en række forskellige kategorier, som har stor betydning for virksomhederne.

Det gælder f.eks. indenfor brugen af private leverandører. Virksomhederne placerer Middelfart som nr. 57 blandt landets kommuner i forhold til kommunens udbudsproces overfor private leverandører. Det handler bl.a. om udbudsmateriale, tidsfrister og dialog mellem kommune og virksomhed.

Også i kategorien Grøn omstilling ligger Middelfart forholdsvis lavt. Kommunen bliver placeret 3 pladser dårligere end i 2022, og får en plads som nr. 67. Det handler bl.a. om, at andelen af affald der bliver genanvendt, er meget lavt i Middelfart kommune.

Virksomhederne placerer Middelfart som nr. 48, når de bliver spurgt om kommunens indsats for at sikre at virksomhederne kan drives mere klimavenligt.

– Den grønne omstilling fylder utroligt meget for virksomhederne i disse år. Samtidig har Middelfart Kommune jo haft fokus på den grønne omstilling i flere år. Derfor kan det godt undre mig lidt at Middelfart kun opnår en plads som nr. 67 i forhold til grøn omstilling. Det tyder på, at der skal endnu mere fokus på et tæt samarbejde mellem kommunen og de lokale virksomheder om grøn omstilling, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

I undersøgelsen bliver virksomhederne også spurgt om tilfredsheden med kommunens sagsbehandling. Her er virksomhederne noget mere kritiske overfor sagsbehandlingen af byggesager end de var i undersøgelsen sidste år. Middelfart bliver placeret som nr. 50 i 2023. I 2022 placerede virksomhederne Middelfart som nr. 18 i forhold til byggesagsbehandling.

  • Sagsbehandlingstider betyder meget for mange virksomheder. Sagsbehandlingstiden for byggesager i Middelfart er steget fra ca. 28 dage i 2022 til ca. 39 dage i 2023. Det er formentlig derfor, at virksomhederne svarer som de gør i undersøgelsen, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Til gengæld får Middelfarts jobcenter ros fra virksomhederne. Jobcentrets samarbejde med virksomhederne går frem fra en plads som nr. 28 i 2022 til nr. 8 i 2023.

Virksomhederne er også blevet bedt om at pege på hvilke områder, kommunen især bør prioritere. Her peger virksomhederne på at Middelfart Kommuner især bør prioritere indsatsen for at skaffe arbejdskraft, og på infrastruktur og transport.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.950 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

DI: Fredericia er blevet lidt mere erhvervsvenlig

0

Virksomhederne i Fredericia oplever, at kommunen det seneste år er blevet lidt mere erhvervsvenlig. Det viser DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Fredericia opnår en plads som nr. 33 og går dermed 5 pladser frem i forhold til resultatet i 2022, hvor kommunen blev nr. 38.

Der er fremgang for Fredericia Kommune inden for flere kategorier i undersøgelsen. Det gælder f.eks. samarbejdet mellem jobcentret og de lokale virksomheder. Her placerer virksomhederne kommunen som nr. 34, som er en meget klar fremgang i forhold til placeringen som nr. 67 i 2022. Også kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft bliver vurderet højere af virksomhederne i år end i 2022.

– I DI Trekantområdet er vi meget tilfredse med at se, at Fredericia Kommune går frem i vores undersøgelse. Mange virksomheder i Trekantområdet mangler arbejdskraft i disse år. Så vi er glade for at se, at virksomhederne i Fredericia er blevet betydeligt mere tilfredse med jobcentrets arbejde i Fredericia. Det samme gælder i forhold til kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

I undersøgelsen bliver kommunerne målt på en række forskellige kategorier, som har stor betydning for de lokale virksomheder.

Kritik af sagsbehandling

Virksomhederne i Fredericia er ikke kun positive overfor kommunen i undersøgelsen. F.eks. er virksomhederne mere kritiske i år når det gælder den kommunale sagsbehandling. Det gælder særligt i forhold til sagsbehandlingen i forbindelse med byggesager. Her placerer virksomhederne Fredericia Kommune helt nede på en 84. plads.

Også sagsbehandlingen af sygedagpengesager får kritik af virksomhederne i undersøgelsen. Her falder Fredericia fra en plads som nr. 53 i 2022 til en plads helt nede som nr. 82 i 2023.

– Sagsbehandlingstider betyder virkeligt meget for mange virksomheder. Den dårlige placering i undersøgelsen bliver understreget af, at vi kan se, at sagsbehandlingstiden for byggesager i Fredericia er steget fra ca. 60 dage i 2022 til ca. 108 dage i 2023. Det er en voldsom stigning, som virksomhederne i undersøgelsen jo også reagerer på. Undersøgelsen peger også ret klart på at virksomhederne oplever problemer i forhold til sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Til gengæld vurderer virksomhederne, at sagsbehandlingen af miljøsager er blevet mere kompetent og effektiv i forhold til sidste år. Her går kommunen frem fra nr. 35 til nr. 29 i 2023.

Endelig går Fredericia tilbage i forhold til virksomhedernes opfattelse af kommunens udbudsproces over for private leverandører. Det handler bl.a. om udbudsmateriale, tidsfrister og dialog mellem kommune og virksomhed. Her falder Fredericia fra en plads som nr. 37 i 2022 til nr. 61 i 2023.

Virksomhederne er også blevet bedt om at pege på hvilke områder, som kommunen især bør prioritere. Her mener virksomhederne, at kommunen især bør prioritere indsatsen for at skaffe arbejdskraft, og på bedre infrastruktur og kollektiv transport.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk DI udarbejder en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.950 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Live: FHK jagter sejr mod tidligere helt

0

I sæson var Emil Tellerup på alles læber i FHK, men i denne sæson er han skiftet til Lemvig-Thyborøn Håndbold, som netop møder FHK klokken 19:30. AVISEN er til stede i Lemvig, hvor vi liveopdaterer fra ankommer.

Stor gårdbrand i Fredericia

0

En alvorlig brand brød ud klokken 16:51 på en gård ved Gl. Ribevej, Højrup, i Fredericia. TrekantBrand er massivt til stede, og adskillige brandfolk kæmper for at slukke ilden i en lade, der står i flammer.

Sydøstjyllands Politi er også på stedet for at assistere i bekæmpelsen af branden og sikre området. Indsatslederen koordinerer slukningsarbejdet, hvor brandfolk arbejder intenst med at få kontrol over situationen. Der er også sendt en drone i luften for at få et overblik over situationen og guide indsatsen fra et fugleperspektiv.

Situationen er kritisk, da meterhøje flammer står op fra bygningen. Der kastes litervis af vand på flammerne i et forsøg på at få dem under kontrol og minimere skaderne. Det er endnu ikke klart, hvad der har forårsaget branden, eller om der er risiko for, at ilden kan sprede sig til nærliggende bygninger.

– Brandvæsenet har travlt i dag, også med den igangværende brand på Gl. Ribevej. Situationen omfatter brændende halm og en hel lade der er antændt. Det kræver en stor indsats fra TrekantBrand. Der er ingen forbindelse til de andre brande i dag, og vi er stadig i gang med at fastslå, hvad der har udløst ilden. Det kan brænde noget tid sådan noget halm, så de efterslukker, siger Halfdan Kramer, vagthavende Sydøstjyllands politi

Brandbekæmpelsen er i fuld gang, og der arbejdes på højtryk for at få situationen under kontrol. Med indsatsleder og drone i spil forsøger redningstjenesten at slukke branden så hurtigt og effektivt som muligt.

Region Syddanmark skal varetage lægevagten om natten

0
(Foto: AVISEN)

Det bliver regionen selv, som skal betjene lægevagten om natten fra 1. februar 2024. Det besluttede et enigt regionsråduuu på et ekstraordinært regionsrådsmøde 6. september 2023.

Når syddanskere fra 1. februar 2024 ringer til lægevagten i nattetimerne, er det Region Syddanmarks opgave at sikre, at de kan få god og kyndig lægehjælp. Det blev besluttet på et ekstraordinært regionsrådsmøde, hvor regionsrådet traf beslutning om, hvem der i fremtiden skal varetage natbetjeningen af lægevagten.

Og et enigt regionsråd valgte regionen, fortæller formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Bo Libergren (V):

– Regionsrådets førsteprioritet er at sikre, at der sidder læger klar med en stærk og velfungerende vagtlægeordning i ryggen, når borgerne ringer til lægevagten. Vi har derfor helt fra starten undersøgt to modeller for betjening af lægevagten. Med den viden, som udbuddet har givet os, vurderer vi en hjemtagelse til at være den model, som giver regionen tryghed og forsyningssikkerhed i forhold til at kunne levere en tilfredsstillende lægevagt i nattetimerne fra 1. februar 2024.

Opgaven med at drive lægevagten om natten har været i udbud ad to omgange. Samtidig har regionen også undersøgt muligheden for selv at bemande lægevagten i nattetimerne.

Kompleks opgave venter forude

Udvalgsformand Bo Libergren fortæller, at der venter en kompleks opgave, men regionsrådet har tillid til, at regionen kan etablere en god natlægevagt:

– Regionen vil skulle trække på bredden i hele vores organisation, hvor vi både har erfaring med og viden om rekruttering, vagtplanlægning og visitation, og vi har erfaring med sundhedsarbejde på akutområdet. Alt sammen noget, der er vigtigt for at kunne skabe en velfungerende lægevagt. Men jeg vil gerne understrege, at det er en kompliceret opgave, der vil give os udfordringer, som vi må løse undervejs.

Velkendt model for borgerne

Regionens løsning betyder, at lægevagttilbuddet i nattetimerne i store træk vil ligne den løsning, man kender fra i dag. Det vil fortsat være læger i almen medicin, som besvarer opkald til lægevagten om natten og gennemfører fysiske konsultationer og sygebesøg, og ligesom nu vil der være åbent for fysisk konsultation på akutsygehusene i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa.

Derudover vil de regionale akutbiler med paramedicinere kunne supplere lægevagten ved at foretage sygebesøg, når lægevagten vurderer, at der ikke er behov for, at vagtlægen er fysisk til stede.

Natlægevagten bliver forankret som en regional funktion på Odense Universitetshospital, hvor der vil være visitation, og hvor man vil have ansvaret for ledelse, kvalitet og udvikling. Regionens løsning budgetteres til at koste ca. 50 millioner kr. årligt. På grund af opstartsfasen vil der dog gå 1-2 år, før regionen kender den præcise årlige driftsøkonomi. Omkostningerne ved regionens løsning er på niveau med udgifterne til den nuværende lægevagt, som drives af PLO-Syddanmark.

Mistænkt brandstifter løsladt

0

Den 28-årige mand, der blev anholdt og sigtet for flere tilfælde af brandstiftelse i Fredericia, er blevet løsladt efter grundlovsforhør i Kolding. Anklagemyndigheden har kæret afgørelsen til landsretten. Hele sagen blev afholdt bag lukkede døre, og flere detaljer er derfor stadig uklare for offentligheden.

Manden blev sigtet for at have startet flere brande i Fredericia. Det begyndte i Danmarksgade omkring klokken 00:30, hvor en mindre brand opstod. Omkring en halv time senere blev der anmeldt endnu en brand, denne gang ved Dinoland på Nørrebrogade. Her var der ild i to varebiler, en parkeret sættevogn, og en industribygning.

Cirka kl. 01:40 modtog politiet en tredje anmeldelse om brand, denne gang på Jernbanegade i Fredericia. Her var der ild i flere busser, som udbrændte.

Sydøstjyllands Politi har anholdt den 28-årige mand i forbindelse med disse brande. Efterforskningen er i fuld gang og vil bl.a. afdække, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de forskellige brande, samt om der er tale om forsætlig brandstiftelse.

Sydøstjyllands Politi har via det sociale medie X oplyst, at den 28-årige vejlenser nu er løsladt. Det er endnu uklart, hvad der førte til denne beslutning, men anklagemyndigheden har kæret sagen til landsretten, hvilket indikerer, at man ikke er færdig med at undersøge omstændighederne omkring brandene.

Nummerplade stjålet fra personbil på Fynske Motorvej

0

Fyns Politi har netop offentliggjort en døgnrapport, der afslører en uheldig hændelse i nærheden af Middelfart.

En nummerplade er blevet stjålet fra en personbil på den fynske motorvej. Hændelsen skete mellem den 23. august og den 5. september, og politiet er nu i gang med at undersøge sagen nærmere.

60 brandfolk kæmpede mod flammerne

Natten til i dag har været alt andet end rolig for brandvæsenet i Fredericia. Med flere brande rundt om i byen har over 60 brandfolk været på benene, hvoraf de fleste var indsat ved banegården og Dinos Legeland.

Der har været en koordineret indsats fra forskellige stationer i regionen, herunder hjælp fra Middelfart, Kolding, Jels, Lunderskov og Skodborg. Desuden var der ekstra assistance fra Bedreskab Fyn, som er specialiseret i el-brande.

Operationschef Jan Møller fra TrekantBrand estimerer, at der alene ved banegården har været indsat over 40 brandfolk, samtidig var der indsat mere end 20 ved Dinos legeland, altså en samlet indsats med over 60 brandfolk i Fredericia i nat. Det var også en voldsom brand, hvor den største eksplosion vækkede mange fredericianere.

– Det var en vild indsats, som vi ikke kunne løse alene med de folk og det materiale, vi har til rådighed i Fredericia, så vi fik hjælp fra Middelfart, de fleste af dem vi har i Kolding, samt folk fra Jels, Lunderskov og Skodborg. Derudover havde vi fire ekstra mand fra Bedreskab Fyn med specialudstyr til el-brande, udtaler Jan Møller, Operationschef hos TrekantBrand.

Farlige el-busser

En af de mest presserende og komplekse opgaver, som brandvæsenet står overfor i forbindelse med de nylige brande, er håndteringen af el-busserne og deres potentielt farlige batterier.

– Batterierne i el-busserne er farlige. Vi er stadig ved at køle dem af, og det fortsætter, indtil de er kolde nok til, at vi kan transportere dem væk fra stedet. Vi hælder kontinuerligt vand på batterierne, og hvert 10. minut måler vi temperaturen på dem. Vi står på afstand oppe på en stige og måler temperaturen i de forskellige battericeller. Det er svært at slukke dem, fordi strømmen er der hele tiden, hvilket giver en stor eksplosionsfare. Flere af dem gjorde faktisk det i nat. Man kunne med jævne mellemrum høre store brag. Batterierne indeholder desuden syre, som kan løbe ud og forvolde skade, forklarer Møller.

Organiseret kaos

Når man står over for en situation, der kræver indsats fra mere end 60 brandfolk, som det har været tilfældet i Fredericia, bliver effektiv koordinering og planlægning afgørende for en vellykket indsats.

– En så stor indsats iværksættes som sædvanlig. Hvis man har en rigtig stor hændelse som den i nat, har man en operationschef – i nat var det mig – som sidder og flytter rundt på styrken, så man opretholder dækning over hele området så godt som muligt. Det betyder, at hvis vi eksempelvis har en sprøjte tilbage i Kolding, men har tømt Middelfart og Fredericia, så flytter vi en sprøjte og en tankvogn fra en station længere væk for stadig at være klar, hvis der kommer en ny brand, forklarer Møller.

Store udfordringer

Brand i elektriske køretøjer udfordrer de traditionelle metoder til brandslukning. Mens brandvæsenet har specialiserede løsninger til el-biler, som indebærer brug af containere til afkøling, står man over for unikke og uforudsete udfordringer, når det kommer til el-busser.

– Hvis det havde været en el-bil i brand, har vi en container, vi kan dyppe den i for at holde batterierne afkølet konstant, indtil de er helt døde. Men vi har ikke containere i en størrelse, hvor vi kan placere busser, indrømmer Møller.

Planen at fortsætte afkølingen, indtil batterierne er sikre at håndtere.

– Vi er ved at køle batterierne så meget ned som muligt. Når vi har en stabil temperatur over længere tid, kommer der en eller to store kraner og løfter dem på en blokvogn, som kan transportere dem til et sted, hvor de sikkert kan opbevares, også hvis de skulle blusse op igen, afslutter Møller.

Hård uge i vente for FHK

0

FHK spiller i aften klokken 19:30 på udebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Det er den anden kamp i det hektiske program, som FHK er inde i, med tre ligakampe på en uge.

FHK fik den ønskede start på ligaen. I sikker stil vandt holdet 30-26 på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg. Sejren var ikke på noget tidspunkt i fare. I første halvleg lukkede Sebastian Frandsen af i målet, og i anden halvleg spillede fredericianerne knivskarpt i angrebet.

– Vi dækkede virkelig godt op, og så spillede vi syv mod seks, som vi gjorde i slutspillet sidste sæson. Det er betryggende, at det stadig virker, siger Martin Bisgaard, som blev FHKs topscorer med syv mål på lige så mange forsøg.

adp-as.dk

Sejren mod BSH var vigtig for FHK. Midtjyderne har oprustet og forventes at kæmpe med om en placering i toppen. Det har FHK også ambitioner om.

– Vi kommer sandsynligvis til at kæmpe med dem i tabellen, så den sejr var vigtig, og samtidig var det fedt at vise, at vi kan slå dem, fortæller Bisgaard.

Fløjspilleren fremhæver især forsvaret og målmandspræstationen som afgørende. Det vil holdet tage med videre til dagens kamp mod Lemvig-Thyborøn.

– Vores forsvar og målmandsspil var på et meget højt niveau. BSH lavede nærmest halvdelen af deres mål i tomt mål eller på kontra, og så synes jeg, vi var effektive i angrebet, siger Bisgaard.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Onsdag venter endnu en kamp, og det intense program slutter lørdag med en hjemmekamp mod Skjern.

– Det er en hård start. Lemvig er en notorisk svær udebane, og Skjern er et hold, vi kommer til at kæmpe med i tabellen, slutter Bisgaard.

Kampen mellem Lemvig-Thyborøn og FHK kan følges live i tekst på AVISEN fra klokken 19:15. Kampstart er 19:30.

Live: FHK tager hul på slutspillet mod Aalborg

0
Klokken 18:30 går det løs. FHK møder Aalborg i Middelfart Sparekasse Arena, hvor nordjyderne kommer i en noget svækket udgave uden flere profiler, der...