Marcussen & søn skal renovere kirkeorgel

0

Orglet i Trinitatis Kirke i Fredericia skal renoveres. Bag det omfattende projekt står Marcussen & søn, som Daniel Christensen er en del af. De er begyndt det omfattende arbejde, som skal være færdigt inden festlighederne omkring 6. juli-dagene i 2024.

Det er et omfattende projekt, der er sat i gang i Trinitatis Kirke i Fredericia. Det store orgel, der dag efter dag, danner toner og rammer for kirkens sangunivers skal renoveres. Daniel Christensen fra Marcussen & søn forklarer, at det er ikke en nem opgave, det kræver faktisk rigtig mange timer.

– Det er et stort projekt at renovere et orgel. Mange, der ikke kender til et orgel, tænker på selve facaden man ser, og de piber man ser. Men der er 1000 piber inde bagved, når man renoverer sådan et projekt, så skal man have alle 1000 piber ud, hvilket er en svær proces, når nogle piber er fem meter lange og den mindste 8mm. Det kræver mandetimer, fortæller Daniel Christensen.

Der er sat en deadline, og den deadline kan ikke overskrides; orglet skal være renoveret, når 6.julifestlighederne løber af stablen igen i 2024.

– Vi skal være færdige til 5. juli. Vi startede allerede i sommer, hvor vores tegnestue blev sat på opgaven. I den forbindelse bliver der også designet et mobilt spillebord, der kan stå i kirken. Processen er i gang, nu er vi i kirken, hvor det synlige arbejde for folk, der kigger forbi, er i gang. Det mobile spillebord er i øvrigt på hjul. Det fungerer digitalt ved, at organisten kan sidde i kirken og spille på orglet. Det er også spillebord, hvor man kommer til at kunne se organisten, hvilket er en udvidelse af orglet, der indtil nu kun har haft et spillebord ved orglet.

Daniel Christensen er 7. generation hos Marcussen & søn, der arbejder med at renovere orgel. Virksomheden startede i 1806.

– I virkeligheden er der mange traditioner, der følger med en gammel virksomhed. Jeg er ikke født ind i familien, men jeg har det sammen med Eva og Claudia Zachariasen, der er i direkte linje med Jørgen Marcussen, der startede Marcussen & søn i 1806. Der følger mange stolte traditioner med, men vi er meget stolte over dem og glade. Men det handler i bund og grund om at drive virksomhed som tømreren og elektrikeren på hjørnet. Der skal nogle ordre ind, og det er ikke blevet nemmere med tiden. Ordrer hænger ikke på træerne, der skal kæmpes for dem, siger Daniel Christensen og uddyber:

– Det tager lang tid at lave et orgel. Vores primære kunde er den danske folkekirke, men man kan sige, at man saver selv den gren over, man sidder på, når man bygger ting, der holder. Men så er der ting som her i Trinitatis Kirke, et spændende projekt. Vi har lige afsluttet et projekt i Fredensborg Slotskirke, et projekt vores eget firma har bygget i 1846. Det er et særligt arbejde at arbejde med historiske instrumenter. Trinitatis Kirke er også stolte af deres.

Det er ikke bare en helt almindelig opgave at udskifte piber i et orgel. Det kræver stor ekspertise, viden og dygtige hænder. Det er nemlig i sidste ende håndformede piber, der sættes tilbage i instrumentet.

– Orglet her i Fredericia er virkelig spændende, det er ikke bare et lille orgel. Det har mange registre – de knapper, som organisten trækker i. Det er de knapper, der definerer den klang og lyd, der kommer ud. Der er piber tilbage fra 1920erne, der giver en særlig klanglig lyd til instrumentet. Det er ombygget i 1974 og 1994, det gør, at det klangligt gør det spændende at arbejde med. Det er også spændende for os at lave et fritstående spillebord. Det sker ikke så tit, at man får sådan en opgave. Det stiller nogle krav og giver os nogle spændende udfordringer, fortæller Dennis Christensen og slutter:

– Piberne fra facaden skal fornyes med nye piber. De skal stå samme sted bagefter, når vi har lavet lidt ændringer, så det klangligt lyder lidt anderledes. Vi starter med at støbe metallet på vores værksted i Aabenraa. Vi laver en lagering af bly og tin, hvorefter vi høvler piberne. Herefter går vores pibemager i gang med at forme piberne med hænderne. Til hvert register i spillebordet er der 56 piber. Så når et instrument har 40 stemmer, så bliver det mange piber i et orgel. Tre stemmer udskiftes denne gang med nye piber, men alle tages ud for at arbejde med det. Der bliver støvsuget, og der er nullermænd, der kan have været der i 30 år. Det kræver en grundig rengøring. Derudover skal det tekniske anlæg gennemgås og ombygges, så man får en bedre fornemmelse af orglet. Der er virkelig mange ting at holde styr på, når man skiller det hele ad.

Vejarbejde spærrer Tonne Kjærsvej og Brovadvej

0

Den hævede flade i krydset ved Tonne Kjærsvej og Brovadvej er blevet slidt og trænger til nyt asfalt. Arbejdet med at genasfaltere vil finde sted på tirsdag den 3. oktober og fortsætte ind i onsdag den 4. oktober. Datoerne er dog vejledende, da arbejdet kan påvirkes af de aktuelle vejrforhold.

I forbindelse med asfaltarbejdet vil vejene blive spærret fra kl. 6.00 til kl. 17.00. Der vil blive opsat skiltning for at dirigere trafikanterne til alternative ruter. Beboere i området vil fortsat have adgang med deres køretøjer, men kommunen opfordrer til tålmodighed og gensidig respekt under arbejdsprocessen.

Motorcyklist fik flere brud efter færdselsuheld

0

En 29-årig mand fra Fredericia kom torsdag formiddag galt afsted, da han skred ud med sin motorcykel og ramte autoværnet på Nr. Bjertvej i Kolding. Uheldet skete omkring kl. 11:40.

Ifølge Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi blev flere patruljer sendt til stedet umiddelbart efter ulykken. Den tilskadekomne motorcyklist blev hurtigt transporteret til sygehuset, hvor hans tilstand nu betegnes som stabil, dog udenfor livsfare.

– Han har pådraget sig et par brud, men er udenfor livsfare, udtaler Martin Frandsen.

Årsagen til uheldet er endnu ikke fastslået, og politiet arbejder fortsat med efterforskningen for at klarlægge omstændighederne omkring ulykken

Eilersen: For lille udbud af fødeklinikker

0

Region Syddanmark har meddelt, at der alligevel ikke kommer en privat fødeklinik i Kolding, selvom den var sendt i udbud. Susanne Eilersen (O) var tilbage i 2014 selv en af fortalerne for det. Hun mener, at grunden til ingen har slået til på den private fødeklinik er, at der var for et lille udbud, som dermed ikke var attraktivt for en privat aktør.

Scott fik chancen for FHK

0

James Junior Scott har ikke fået meget spilletid for FHK i den her sæson, men mod SønderjyskE var det tilfældet. Den høje franskmand bidrog med fem mål i sejren på 31-27.

James Junior Scott ikke fået den bedste start på sæsonen. Inden kampen mod SønderjyskE var han kun noteret for fire mål. Derfor var det en overraskelse, at han startede inde.

– Jeg var heldig og starte ind og komme i et godt flow fra star, siger Scott.

I kampene forinden kampen mod SønderjyskE havde FHK indkasseret to nederlag i træk. Taktikken var derfor lavet om.

– Vi stod mere defensivt i forsvaret og lad dem skyde ude fra, og keeperen var god for os, forklarer James Scott og kommer ind på grunden:

– SønderjyskE har ikke så gode skytter, så vi lod dem skyde bagfra.

Franskmanden selv slap godt fra kampen.

– Jeg spillede godt i første halvleg, men i anden halvleg kunne det godt have været bedre, siger han.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre grænsen for den fri abort

0
Foto: AVISEN

Sundhedsstyrelsen udgiver notat, som beskriver sundhedsfaglige overvejelser ved en grænse for fri abort på forskellige tidspunkter i graviditeten. Notatet kommer ikke med anbefalinger til en bestemt ugegrænse for den fri abort.

I notatet beskrives gældende lovgivning, praksis og anvendt teknologi i forbindelse med abort på forskellige tidspunkter i graviditeten.

Abort er et sikkert indgreb i Danmark, uanset hvornår i graviditeten det gennemføres. Der er sket en sundhedsfaglig udvikling i for eksempel de anvendte teknikker, som gør, at den nuværende grænse ved udgangen af uge 12 ikke kan begrundes sundhedsfagligt.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det ikke vil medføre hverken flere eller senere aborter, hvis man politisk beslutter at hæve grænsen for den fri abort. Det baseres blandt andet på, at aborter foretages stadigt tidligere i graviditeten, at langt hovedparten af de kvinder, der anmoder de regionale abortsamråd om tilladelse til abort, får tilladelse, samt at lande, der har ændret grænsen for fri abort ikke har observeret en efterfølgende stigning i antallet eller tidspunktet for aborter.

Unge i alderen 15-17 år kan generelt på andre områder give samtykke til behandling i det danske sundhedsvæsen, og Sundhedsstyrelsen kan ikke pege på sundhedsfaglige årsager til, at dette ikke skulle kunne gælde for abort.

I notatet beskrives fordele og ulemper ved abort på forskellige tidspunkter i graviditeten. Der er desuden fokus på at beskrive de grænser for abort, der er fastsat gennem praksis i for eksempel abortsamrådene. Desuden belyses de særlige forhold vedrørende samtykke, der gælder 15-17-årige, som ønsker en abort. Notatet kommer ikke nærmere ind på etiske overvejelser i relation til ændrede abortgrænser.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en bestilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og skal anvendes som fagligt grundlag i forbindelse med politiske drøftelser om grænsen for fri abort samt om de 15-17-åriges ret til abort uden forældresamtykke.

40-års jubilæum i Salling Group og føtex: “Det er som at være i en sportsklub – jeg er blå helt ind i hjertet”

0

Per Olesen, varehuschef i føtex Strandgade i Vejle, kan fejre sit 40-års jubilæum 1. oktober.

I 1983 havde den 20-årige Per Olesen sin første arbejdsdag i det, der dengang hed Dansk Supermarked. Han begyndte sit job som revisor, fordi han var god til tal, og han fik hurtigt ansvaret for de kørende revisorer. Dengang kørte man nemlig rundt til varehusene og talte om tal og revision.

Ledelsen var begejstret, fordi den unge Per Olesen havde forstand på tal, og det kendskab var med til, at han steg op ad karrierestigen. Han begyndte sit arbejdsliv i dagligvarebranchen hos den hedengangne købmand Haarup i Vejle, inden han landede hos Dansk Supermarked, sidenhen Salling Group, og her har han været siden. De seneste 29 år i den samme føtex som varehuschef – nemlig i føtex på Havnen i Vejle, som han var med til at åbne 30. november 1994.

-Efter et par år som revisor, prikkede HR-afdelingen mig på skulderen og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at blive forretningsfører – det vi i dag kalder for varehuschef. Det ville jeg selvfølgelig gerne, siger 61-årige Per Olesen, der har været i føtex i Skanderborg, Aarhus, Silkeborg og Esbjerg, inden han kom til Vejle.

Han ønskede at komme tilbage til østkysten – nærmere bestemt Vejle, hvor han har boet i mere eller mindre hele sit liv.

-Det har altid været min drøm. Jeg føler, at jeg har mit eget varehus, og jeg er glad for, at jeg blev tilbudt at blive varehuschef i sin tid, for jeg er mere købmand end revisor. Jeg har været glad for alle mine år. Det er som at være i en sportsklub – jeg er blå helt ind i hjertet (føtex’ farver). Man skifter heller ikke fra Liverpool til Manchester United. Hvis man har blå som sin DNA-farve, så skifter man ikke bare. Jeg er slet ikke færdig med at være i Salling Group, heller ikke selv om jeg har været her i 40 år og er over 60 år, siger Per Olesen.

Med viskelæder og blyant

Gennem de fire årtier er det blevet til en lang række oplevelser, og mange ting er ændret gennem tiden.

-Jeg er fra den tid, hvor vi selv prismærkede alle varerne, og når de ændrede sig, skulle vi rykke mærket af og sætte et nyt på, og man måtte jo helst ikke kunne se det på varerne. Vi havde heller ikke mobiltelefoner, så hvis vi skulle have fat i hinanden, kaldte vi over anlægget, der kunne høres i hele varehuset, fortæller Per Olesen, der har været med til at lave budgetter på papir med blyant og viskelæder.

Cheferne fik udleveret de seneste 12 måneders regnskab på et stykke papir i én farve og et stykke papir med forslag til det kommende budget i en anden farve. Så gik de ellers i gang med at tale med hver indkøber om muligheder for det kommende år. Der blev visket ud og regnet på ny, indtil tallet på bundlinjen passede.

-Da jeg begyndte i dagligvarebranchen, kom der leverandører, sælgere og merchandise-folk hver dag i varehusene. De sørgede selv for, at deres hylder så flotte ud, og at der var fyldt op. Vi oplevede ofte, at de kom og vaskede hylder og varer af, sådan foregår det slet ikke i dag, siger han.

Gennem de 40 år han har været med ombord i Salling Group, har han været gennem en rivende udvikling, og hans chef, regionschef Kim Askær, anerkender netop Per Olesen for at have fulgt med tiden.

-Jeg har kun ros og anerkendelse til Per. Gennem 40 år har han været en kæmpe rollemodel for alle kollegaer i føtex og Salling Group. Hver eneste dag har han fokus på, hvordan vi kan gøre kundernes indkøbsoplevelse endnu bedre, og hver dag sikrer han et flot og inspirerende varehus, som mange meget loyale kunder besøger. Per er meget synlig og er den lokale og imødekommende varehuschef, som ofte ses i samtale med en af de mange kunder, som han gennem mange år i føtex på Havnen i Vejle har opbygget en relation til, siger han.

Per Olesen har jubilæum 1. oktober, men det bliver først fejret 6. oktober, hvor han på traditionel Salling Group-vis bliver hentet af sin chef Kim Askær og kørt til varehuset. Han bliver fejret med en reception i Bygningen.

4 ud af 10 arbejder hjemmefra, når de er syge

0

Det grænseløse arbejde er hoppet ind under dynen i sygesengen hos mange danskere. I en ny befolkningsundersøgelse svarer 39 pct., at de indenfor det seneste halve år har arbejdet hjemmefra, selvom de var syge.

Når du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du fokusere på at blive rask. Det er ikke meningen, at du skal arbejde.

Sådan burde det være, men sådan er det langt fra for alle. Det viser en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.079 erhvervsaktive danskere, som Analyse Danmark har lavet for IDA. I undersøgelsen svarer 39 pct., at de indenfor de seneste seks måneder har arbejdet hjemmefra på trods af, at de rent faktisk var syge.

Det svarer til, at flere end 1,1 mio. erhvervsaktive danskere også tager sig af arbejdet, selvom næsen løber, de har feber i kroppen, og koppen med kamillete og honning er indenfor rækkevidde. Til sammenligning svarer blot hver tredje i undersøgelsen, at når de er syge, så sygemelder de sig, og så arbejder de ikke.

-Det er chokerende, at så mange også griber boldene fra sygesengen. Der er ingen gråzoner. Hvis du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du have tid og ro til at blive rask. Det betyder, at du ikke skal arbejde, mens du er syg. Jeg vil stærkt opfordre alle ledere og arbejdsgivere til at være tydelige i deres forventningsafstemning og gøre det klart for alle deres medarbejdere, at de naturligvis ikke skal arbejde, når de er syge, siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Malene Matthison-Hansen mener, at nedlukningerne under corona-pandemien har haft uheldige bivirkninger, som vi ser nu. Vi har været for tilbøjelige til ukritisk at hylde fleksibilitet som noget saliggørende for vores arbejdsliv uden skelen til de negative konsekvenser, som uhæmmet fleksibilitet fører med sig.

-Det ser vi resultatet af nu. Grænsen mellem arbejde og privatliv blev særligt under nedlukningerne uklar for mange, og det døjer vi med nu. Det værn skal vi have genetableret, og det handler helt enkelt om at skabe klare forventninger om løsningen af opgaverne. Når den ikke er på plads, skaber det en kultur, hvor det er vanskeligt at trække stikket og koncentrere sig om at blive rask, når man er syg uden, at man har dårlig samvittighed. Det skaber en stor utryghed for den enkelte, hvis man er usikker på, om man gør sit arbejde godt nok. Og så kan det være svært at holde computeren slukket, selvom man er syg, siger Malene Matthison-Hansen, som også har et godt råd:

-Spørg dig selv, hvad du ville sige til din ven eller partner, hvis vedkommende arbejder, mens de er syge. Vi har ofte nogle urealistiske forventninger til os selv, som vi ikke kunne finde på at lægge ned over andre. Hvis ikke du ville råde din ven til at arbejde med influenza, skal du heller ikke gøre det selv, siger hun.

Justitsministeren tager første spadestik til landets største fængsel

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Sdr. Omme Fængsel udvides med 200 ekstra pladser, så det samlet får 422 pladser og dermed bliver landets største fængsel for afsonere.

Mandag den 2. oktober tager justitsminister Peter Hummelgaard første spadestik, når udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel officielt går i gang.

Sdr. Omme Fængsel er i dag et åbent fængsel med 222 pladser, men som en del af kriminalforsorgens flerårsaftale 2022-25 blev aftalepartierne enige om at etablere 200 nye pladser i fængslet. Den samlede kapacitet bliver dermed 422 pladser, hvilket gør det til landets største fængsel for afsonere.

Justitsminister Peter Hummelgaard glæder sig over de kommende 200 ekstra fængselspladser – men understreger, at det ikke kan stå alene:

-Vi har hårdt brug for både flere fængselspladser og flere fængselsbetjente i Danmark. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan begynde arbejdet med at udvide Sdr. Omme Fængsel med 200 ekstra fængselspladser – det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det falder på et tørt sted. Men det kan ikke stå alene. Vi arbejder fortsat på højtryk for at lette presset på de danske fængsler landet over, både ved at sikre fængselspladser og flere kolleger til vores dygtige fængselsbetjente, der yder en kæmpe indsats i en presset tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

De 200 nye pladser er fleksible pladser. Det vil sige, at de som udgangspunkt er lukkede fængselspladser, men også kan ombygges til arrestpladser eller anvendes som åbne fængselspladser, hvis der opstår et særligt behov.

Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, glæder sig over udvidelsen, og understreger også behovet for at øge den samlede bemanding i kriminalforsorgen for at håndtere det stigende belæg.

-Vi arbejder sideløbende med at øge både kapaciteten og bemandingen for at få kriminalforsorgen tilbage i balance. Med udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel sikrer vi et markant løft af kapaciteten, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank (V), ser frem til, at de nye pladser er i drift:

-Jeg ser frem til, at vi i Sdr. Omme tager det første spadestik til Danmarks største fængsel. Samtidig glæder jeg mig til at takke fængslets medarbejdere for deres store indsats i det daglige. Jeg ved, at de er særligt optaget af relationen til de indsatte, og at hverdagen i fængslet skal ligne hverdagen uden for mest muligt. Det betyder blandt andet, at de indsatte er beskæftiget i løbet af dagen med enten arbejde, ud-dannelse eller behandling, og det tror jeg er en vigtig del i at blive klar til at kunne begå sig uden for fængslet, siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.

Pladserne forventes idriftsat ultimo 2025.

Sdr. Omme Fængsel består i dag af en bygningsmasse på cirka 28.000 kvadratmeter. Udvidelsen betyder yderligere 19.000 kvadratmeter og vil bestå af bygninger med celler samt dertilhørende beskæftigelsesbygning med værksted og skole samt en købmand. Der skal desuden opføres idrætshal samt et fælleshus til sociale formål. Udvidelsen sker i tilknytning til det eksisterende fængsel og dermed på egen matrikel.

Særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges med et år

0

Ligesom resten af EU forlænger Danmark opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025.

Der er fortsat usikkert, hvordan krigen og forholdene i Ukraine vil udvikle sig.

Det er baggrunden for, at EU-landene under et rådsmøde i dag har besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine med yderligere et år.

Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af EU-lovgivningen på området, men for regeringen og det folketingsflertal, der i marts 2022 vedtog særloven for fordrevne fra Ukraine, er det vigtigt, at der i Europa er et stærkt samarbejde i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine. Derfor har Danmark en særlov, der i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen.

Den har regeringen med opbakning fra SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre nu besluttet at forlænge. Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen, mens de har opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:

-Desværre er der ikke udsigt til, at Putins barbariske angrebskrig i Ukraine stopper foreløbigt. Det er en helt ekstraordinær situation, og derfor er det også det eneste rigtige, at vi forlænger særloven. Mange ukrainere er trods deres svære situation lykkedes med at få arbejde her i landet, hvilket jeg synes er meget positivt. Vi vil efterfølgende se nærmere på, om der er behov for justeringer af særloven. Men i første omgang er jeg glad for opbakningen til, at vi fortsat kan bidrage til modtagelsen af de mange ukrainere, der er rejst ind i EU som følge af krigen.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede udtaler:

-Jeg er meget tilfreds med, at særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges. I Venstre støtter vi helhjertet op om Ukraine og deres frihedskamp. Derfor skal vi naturligvis også hjælpe de ukrainere, der er flygtet fra krigen, og sikre dem ordentlige forhold, mens de opholder sig her i Danmark. Det er imponerende, hvor mange ukrainere i Danmark, der er i arbejde. Det skal de naturligvis fortsat have mulighed for, og deres børn skal have mulighed for at komme i daginstitution og skole.

Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører Mohammad Rona udtaler:

-Krigen i Ukraine er barsk – derfor er der svært at se en ende på krigen. Jeg er rigtig glad for at vi nu kan forlænge særloven. Ukrainerne har vist at de vil Danmark og de har fra dag ét bidraget til samfundet. Og nu skal vi gøre hvad vi kan for at de føler sig hjemme her i landet.

Socialistisk Folkepartis udlændingeordfører Carl Valentin udtaler:

-I SF er vi utrolig stolte af den brede opbakning til Ukraine, som både danskerne og det danske Folketing har udvist. Det har også været inspirerende at se den store solidaritetsfølelse man har udvist med et beslægtet demokrati under angreb fra den tyranniske galning Putin, på tværs af Europa. Det gælder også, og måske især, når det kommer til modtagelse af flygtninge. Derfor ser SF det som en selvfølge at udvide særloven så længe, der ikke er fred i Ukraine.

Konservatives udlændinge- og integrationsordfører Brigitte Jerkel udtaler:

-Det er vigtigt, at vi står sammen og støtter Ukraine i deres kamp for frihed. Derfor er jeg glad for, at vi nu forlænger særloven, så vi fortsat kan hjælpe de fordrevne ukrainere, og så de kan tage del i samfundet, mens de er her.

Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund udtaler:

-Enhedslisten støtter en forlængelse af Ukraine-særloven. Vi er glade for, at den har givet de ukrainske krigsflygtninge gode muligheder for at finde sig til rette i det danske samfund. Faktisk burde den behandling, ukrainerne har fået, været et forbillede for, hvordan vi behandler flygtninge fra alle krige og borgerkrige – også fra eksempelvis Syrien og Somalia. Knap 30.000 ukrainske krigsflygtninge er i september 2023 registreret med bopæl en dansk kommune. Det viser, at Danmark kan modtage langt flere flygtninge, end vi har gjort i årene siden de store stramninger af udlændingeloven i 2015 og 2016.

Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører Steffen Jensen udtaler:

-Det ukrainske folk er udsat for den mest modbydelige krig fra Vladimir Putin og hans lakajer. I den forbindelse er det kun positivt hvis vi i Danmark kan give de flygtede ukrainske familier ophold og arbejde, så de ukrainske tropper ved fronten kan fokusere på fjenden.

Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører Christian Friis Bach udtaler:

-I Radikale Venstre glæder vi os over, at vi forlænger særloven for Ukraine, så vi dermed får givet sikkerhed og vished for fremtiden for de mange ukrainere, som har skabt sig et liv og en hverdag her i landet. Det er det eneste rigtige i denne situation, hvor forholdene i Ukraine fortsat er præget af stor usikkerhed for fremtiden.

FHK-træner i voldsom kritik af observatør

0
FHK-træner Jesper Houmark lagde ikke skjul på sin frustration, efter Fredericia Håndboldklub tabte 34-32 til Skjern i Herreligaen. Undervejs i opgøret var der utilfredshed hos...
Bil påkørte hus

Bil påkørte hus