Bilist overså biler holdt stille

0

Uheldet fandt sted ved krydset Fynsvej og Lyshøj Allé i Kolding. En 28-årig kvinde i bil (Part 1) kørte frem mod krydset og fejlbedømte situationen, da hun troede de forankørende biler var kommet igang.

Hun påkørte derfor en 39-årig mand i bil (Part 2), der som følge af sammenstødet blev skubbet op i en bil ført af en 64-årig kvinde (Part 3). Der skete heldigvis kun mindre materielle skader, og ingen af parterne kom alvorligt til skade, oplyser Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.

KIF henter fløj hos ligakonkurrent

0

KIF Kolding har fra sæsonen 2024-2025 indgået en 3-årig kontrakt med den rutinerede venstrefløj Lars Skaarup, der skifter fra Skanderborg AGF Håndbold.

Den 31-årig fløjspiller har igennem de seneste 6 sæsoner været en profil for Skanderborg AGF håndbold samt det tidligere Skanderborg Håndbold. I sidste sæson scorede Skaarup 82 mål for den østjyske klub.

– Vi har i Lars Skaarup fundet den direkte afløser for Bjarke Christensen på venstre fløj. Vi er overbeviste om at Skaarup tilføjer masser af rutine til positionen i samspil med unge Frederik Bay, udtaler sportsdirektør Lars Christiansen.

– Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme til KIF Kolding. jeg føler det er det helt rigtige tidspunkt at skifte videre i min karriere. Jeg ser frem til at bidrage med en fart, mål samt udstråle en masse energi. Sidst men ikke mindst er der altid god opbakning i Sydbank Arena, så jeg glæder mig til at spille foran alle fansene og være med til at hente en masse point, siger Lars Skaarup.

KIF Kolding glæder sig til at byde Lars velkommen i klubben fra sommeren 2024, og se ham udfolde sig i KIF-trøjen.

Fordør knust i bil

0

På Østergade Middelfart var der mellem tirsdag klokken 07:30 og onsdag blevet rapporteret om hærværk mod en personbil. Her var ruden i den venstre fordør blevet knust.

Den forurettede bemærkede og oplyste politiet om, at en bil, der holdt ved siden af hans, også var blevet udsat for hærværk. Her var det ruden i bilens højre fordør, der var blevet knust.

Rude punkteret i bil

0

Mellem mandag klokken 16:00 og onsdag på Morelgrenen, blev en personbil også udsat for hærværk.

Gerningsmanden valgt at punktere forruden i bilens førerside, oplyser Fyns Politi.

FC Fredericia-keeper alvorligt skadet

0
Foto: Mphoto

FC Fredericias lejesvend fra FC Midtjylland, Valdemar Birksø, har pådraget sig en alvorlig knæskade, der holder ham ude resten af sæsonen.

Keeperen kom galt afsted i kampen mod Kolding, som FC Fredericia vandt 2-1. Da Kolding udlignede til 1-1 blev Birksø liggende i græsset, og det var ikke i ærgrelse, men grundet smerter.

22-årig Valdemar Birksø måtte lade sig udskifte med Frederik Mehder, og var heller ikke med i pokalkampen mod AaB.

Nu oplyser FC Midtjylland, at Birksø er ude i 9-12 måneder, hvilket vil sige resten af sæsonen.

Energikrisen er ikke forbi endnu

0

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at danskerne de seneste tre måneder reducerede el og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Energibesparelser er stadig afgørende for, at vi kommer gennem vinteren med energi nok til alle.

September har indtil videre budt på mange varme og solrige dage. Alligevel kommer vi ikke uden om, at det snart er den tid på året, hvor vi tænder for varmen.

At fyringssæsonen er lige rundt om hjørnet er en god anledning til at minde om, at det igen i år er vigtigt, at vi sparer på energien. Selvom vi i år går et mere stabilt scenarie for forsyningssituationen i møde, og regeringen derfor har besluttet at ophæve instruksen om 19 grader i statens bygninger, er danskernes energibesparelser fortsat afgørende for at komme godt gennem vinteren.

– Energikrisen er ikke fortid. Det er de svingende energipriser og let påvirkelige marked et godt eksempel på. Særligt for gas er der en række ubekendte som Kinas stigende LNG-forbrug, stop for import af russisk gas og muligheden for koldt vintervejr, der fortsat understreger behovet for, at vi i Danmark og Europa er bevidste om vores forbrug og sparer, hvor vi kan, forklarer Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Henover sommeren reducerede danskerne el- og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Og selvom gasforbruget for sommeren ikke er en perfekt indikator for besparelser, da der ikke bruges gas til opvarmning, så viste sommeren dog, at forbruget i en periode nærmede sig niveauet for forbrugsgennemsnittet de seneste fem år.

Hvis den tendens fortsætter en længere periode, kan det presse energiforsyningen.

Ny nødplan i tilfælde af gasmangel

Sidste vinter så vi vigtigheden af, at gasforbruget blev reduceret på tværs af sektorer. Og særligt så vi i Danmark effekten af, at produktionserhverv, hvor det var muligt, i perioder reducerede gasforbruget meget – det var sammen med en mild vinter en vigtig grund til, at der ikke opstod gasmangel.

Som en del af det danske beredskab skelner man i tilfælde af knaphed på gas mellem beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder. Alle beskyttede gaskunder, som blandt andet tæller danske husholdninger, hospitaler, plejehjem og mindre erhverv, er sikret gas så længe, der er gas på Europas nødlagre.

Derimod er en række virksomheder, der anvender store mængder gas i deres produktion, såkaldte ikke-beskyttede kunder. Med afsæt i erfaringerne fra sidste vinter og den tætte dialog med disse virksomheder har Energistyrelsen derfor søgt at skabe en bedre model for kritisk forsyning af ikke-beskyttede kunder i den nye nødforsyningsplan, hvis gaskrisen stiger i intensitet igen. Den nye nødforsyningsplan har netop været i høring og er sendt til EU-Kommissionen.

Det betyder i praksis, at der skal tages hensyn til ikke-beskyttede danske gaskunders henholdsvis samfundskritiske og virksomhedskritiske gasforbrug, hvis en krise udvikler sig, og afbrud af gaskunder kommer på tale. På den måde kan vi sikre, at der er gas længst muligt til samfundskritisk produktion samt den del af gasforbruget, der er kritisk for den enkelte virksomhed.

Status på energiforsyningen her og nu

  • Energiforsyningen er pr. den 28. september 2023 stabil på tværs af alle energikilder.
  • Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Situationen kan hurtigt ændre sig.
  • Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- og gasforsyningen til forbrugerne i næste fyringssæson, hvis forbrugsreduktionen fastholdes og vejret er inden for normalen.
  • De danske gaslagre er pr. den 27. september 2023 92 procent fyldte. Den gennemsnitlige gaslagerfyldning i Europa er 95 procent.
  • Der er henover sommeren registreret en stigning i oliepriserne på 30 procent. Ifølge det Internationale Energiagentur, må det forventes, at priserne fortsat vil stige året ud pga. mindre produktion på verdensmarkedet. Energistyrelsen følger situationen tæt og vurderer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for særlige tiltag til reduktion af olieforbruget.

Bestseller i Taulov nomineret til prestigefyldt pris

0

DIRA Automatiseringsprisen 2023 uddeles på HI-messen, og blandt de tre nominerede virksomheder finder man Bestseller i Taulov. Messen finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023, og prisen uddeles 4. oktober.

Bestseller i Taulov ved Fredericia er blandt de tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen. Modetøjsvirksomheden er nomineret for at have implementeret et fuldautomatisk lagersystem med 79 Skypods-robotter samt fem andre robotter til de-palletering, kartonåbning og palletering. Og nomineringen har enorm betydning for folkene bag projektet.

– At blive nomineret til DIRA Automatiseringsprisen er den ultimative anerkendelse af vores automatiseringsprojekt og dedikerede teamarbejde. Vi er utrolig stolte af at have opfyldt en meget stram tidsplan og samtidig leveret den lovede kapacitet, og denne nominering er virkelig et kæmpe skulderklap til hele teamet for den store indsats, udtaler Tonni Jensen, der er Project Manager, Strategic Projects, Bestseller Logistics.

En inspirationskilde for mange

Det fuldautomatiske lagersystem har optimeret Bestsellers distributionscenter – det har øget effektiviteten, forbedret arbejdsmiljøet for lagermedarbejderne og minimeret fejl og lagerplads, og i virksomheden ser man store perspektiver i løsningen.

– Vores fleksible og skalérbare plukkeanlæg har ikke kun givet vores virksomhed en stor fordel, men har også tiltrukket sig stor opmærksomhed fra både ind- og udland. Vi har prioriteret et godt arbejdsmiljø og reduceret tunge, manuelle processer gennem automatisering i vores totale løsning, og det har gjort vores anlæg til en inspirationskilde for mange andre virksomheder, der også ser det store potentiale i løsningen, fortæller Jakob Skødt Larsen, der er Product Owner, Automated Warehouses, Bestseller Tech.

Juryens begrundelse

Juryen bag DIRA Automatiseringsprisen begrunder valget af Bestseller som nomineret med følgende ord:

– Bestseller er lykkedes med at lave et lager, hvor mennesker og robotter i den grad arbejder sammen. Det er en stor dansk investering i automation, og de er med til at vise andre fremtiden.

De øvrige nominerede til DIRA Automatiseringsprisen er aarhusianske HMF Group og virksomhedens remote innovationsmiljø i Aabybro og Welltec i Allerød.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023. Der kan anmodes om presseakkreditering hér.

Eksplosion på stålfabrik i Give: En død og to i livsfare

0

I en skæbnesvanger arbejdsulykke på Welcon A/S’ stålfabrik i Svindbæk ved Give i går mistede en 41-årig mand livet, mens to andre stadig befinder sig i kritisk tilstand.

Fabrikken, der er kendt for at producere vindmøller, blev skuepladsen for en forfærdelig eksplosion, der resulterede i alvorlige forbrændinger for i alt fire mænd.

De pårørende til den afdøde mand er blevet underrettet om hændelsen. Det er endvidere kommet frem, at både den afdøde og de to kritisk kvæstede mænd er portugisere, oplyser DR Nyheder.

KIF fik øretæve af TTH Holstebro

0

I kampen onsdag aften mellem TTH Holstebro og KIF Kolding var der klasseforskel, da TTH vandt med 38-29.

Kampen startede tæt, hvor TTH Holstebro kun førte med et enkelt mål efter 13 minutter, da stillingen var 6-5. Men hjemmeholdet fandt hurtigt rytmen og formåede at udbygge føringen. Efter 22 minutters spil stod der 14-10 på tavlen i TTH Holstebros favør.

Ved pausen havde TTH Holstebro fået skabt en fornuftig afstand, da de gik til pause med en føring på 18-13.

Efter pausen kom KIF stærkt ud af startblokken. Efter kun 33 minutters spil var føringen skrumpet til tre mål, 18-15. Men det stoppede ikke TTH. Ni minutter senere, i det 42. minut, havde TTH Holstebro formået at skabe en føring på hele ti mål, da stillingen var 27-17.

Til trods for KIF Koldings ihærdige forsøg på at komme tilbage i kampen, holdt TTH Holstebro fast i deres dominans. Da hornet i hallen lød efter de 60 minutter, viste måltavlen 38-29 til TTH Holstebro.

Med sejren kravler TTH op på tiendepladsen i tabellen, mens KIF er på 12. pladsen.

Tyverier er eskaleret i midtbyen

0

Mandag blev AMOC i Gothersgade i Fredericia udsat for et butikstyveri. Tyven endte med at blive fanget, men det er ikke første gang det sker, oplyser indehaveren af butikken, Lone Ahrentoft Hansen, der efterlyser handling.

Det var på alle måder en voldsom oplevelse, som Lone Ahrentoft Hansen, kunder og besøgende i Fredericias gågademiljø oplevede mandag eftermiddag. En tyv løb af sted med 15 bøjler fyldt med tøj, og tyveriet foregik for øjnene af butiksindehaver Lone Ahrentoft Hansen selv.

– Vi havde en gæst, der ikke havde lyst til at betale for sine varer. Jeg stod i butikken, og var ved at ekspedere en mor og hendes datter. Jeg vender mig om, og ser en mand ud af vinduet. Idet jeg kigger ud, tager han en hel stak tøj, i alt 15 bøjler, og så løber han. Jeg stormer efter ham, og skriger som om, der er nogen, der har taget mit barn, fortæller Lone Ahrentoft Hansen og tilføjer:

– Vi løber op ad, jeg råber stop, stop og stop. En far kommer til, han løber efter også. Han smider sine træsko, og sætter i spurt. Han taber endda sin mobil, samler den op og løber. Til sidst kaster tyven tøjet i hovedet på faren, og stikker af. Så stod vi der, og tænkte “fuck man, det er ikke så sjovt”.

Det var på ingen måde en rar oplevelse for, forklarer butiksindehaveren fra AMOC.

– Jeg ved ikke, hvad der gik igennem mit hoved, men jeg tænkte bare, hvad sker der lige her. Jeg tænkte måske, det er løgn, hvad sker der lige her. Jeg har oplevet tyveri før, men jeg har aldrig taget en på den måde her før, heller ikke en, der går så meget amok. 15 bøjler fra et stativ er jo voldsomt meget.

Flere kom til, og de fik til sidst manden trængt op i en krog i en baggård, der blev sendt med en ambulance først, fordi han gav udtryk for at være dårlig, men politiet kom også til stedet, og de har styr på ham nu. Der er samtidig videoovervågning fra butikken, der kan bruges efterfølgende til at bevise tyveriet og hændelsen.

– Man kan se lige så tydelig, hvad han har gang i. Det er fine billeder, og en meget fin film, som politiet kan hente, fortæller Lone Ahrentoft Hansen.

Det var dog ikke en rar oplevelse at være vidne til, og det skete meget hurtigt.

– Det er absolut ikke rart. Man bliver ked af det først, og hurtigt rasende. Man kan ikke sætte ord på det på andre måder. Man bliver bare sur, ked af det, og tænker, hvad skete der lige. Vi oplever desværre tit, at der mangler noget fra vores bøjler af. Hver gang tænker man, hvad skete der lige her, så kigger vi overvågningen, og finder frem til, hvad der skete. Vi får fat på nogen af dem, men ikke alle, fortæller Lone Ahrentoft Hansen.

Hun ser også en forværring af butikstyveriet i Fredericia den senere tid.

– Det er absolut blevet værre det seneste stykke tid. Desværre er det mange udlændinge, der stjæler fra gaden. Men det kan også være en helt almindelig mor og far, hvor man aldrig kunne forestille sig, at de ville tage noget, dem har vi desværre også. Det er et bredt udsnit, men oplever meget i hele Gothersgade, at det er udlændige. Det startede sidste efterår, og så er det eskaleret, særligt henover sommeren, forklarer hun.

Der er behov for at gøre noget ved stigningen og hændelserne, det er vi nødt til, slår Lone Ahrentoft Hansen fast.

– Vi er nødt til at gøre noget. Vi er naturligvis mere vågne, det skal vi også være, når vi er kunder, og går på gaden, så skal vi se mere. Vi skal også have politiet mere i gang, men generelt, så har jeg ikke svaret på, hvordan og hvorledes, men vi er nødt til at gøre noget ved det nu, slutter Lone Ahrentoft Hansen.

DI opfordrer Venstre og Konservative til at gå ind i regeringsdrøftelser

DI opfordrer Venstre og Konservative til at gå ind i regeringsdrøftelser

0
Dansk Industri opfordrer Venstre og Konservative til at deltage aktivt i forhandlingerne om en ny regering efter folketingsvalget. Mere end to uger efter valget er...