POLITIK. Fredericia Midtby har fået ry for at være en labyrint. Nye ensretninger, vejarbejder og parkeringspladser, der forsvinder, skaber forvirring og kritik. Men byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Turan Savas, afviser, at Fredericia er værre stillet end andre byer. For ham er det især et spørgsmål om timing, asfaltarbejde og nødvendige investeringer – og ikke et udtryk for en by, der har mistet kontrollen med sin trafik.
»Jeg synes ikke, Fredericia er en labyrint. Vi er i den tid på året, hvor asfaltarbejde og gravearbejde skal gennemføres, inden frosten sætter ind. Og det oplever jeg i alle de andre byer, hvor jeg kommer. Det er virkelig træls at være bilist rundt omkring,« siger han.
Ensretninger – færre end før
En stor del af borgernes kritik retter sig mod ensretningerne. Men ifølge Savas har Fredericia i virkeligheden færre ensrettede gader i dag, end man har haft tidligere.
»Vi har faktisk før haft mange flere ensrettede veje, end vi har i dag. Ensretninger kan være med til at få trafikken til at flyde bedre. Det er selvfølgelig en tilvænningssag, men jeg oplever, at trafikken er flydende,« siger han.
Han peger på, at udfordringerne især opstår, når vejarbejde eller uheld lukker de store indfaldsårer. »Så går det helt i stå. Men det er ikke anderledes end i andre byer,« siger han.
Et af de konkrete kritikpunkter handler om Købmagergade, hvor parkeringspladserne fjernes for at skabe plads til cykelstier i begge retninger. For Savas er det et valg, der afspejler en prioritering af sikkerhed.
»Vi vil gerne sikre skoleveje. Det er derfor, at der bliver lavet cykelstier i Købmagergade. Men jeg er med på, at det også skaber en udfordring for dem, der har været vant til at parkere der. Det skal man tage med i sine overvejelser,« siger han.
Han understreger, at beslutningen ikke er hans alene, men et resultat af en bredere politisk proces. »Jeg har ikke personligt besluttet, at Købmagergade skulle ændres, men jeg kan godt se, at det rejser spørgsmålet om, hvor de ældre og dårligt gående skal parkere. Det er en udfordring, vi er nødt til at håndtere,« siger han.
Et hensyn til erhvervslivet
Midtbyen er ikke kun hjem for beboere og trafikanter, men også for detailhandlen. Og her peger Savas på, at tilgængelighed er helt afgørende.
»Hvis det bliver for besværligt at komme ind til byen og handle, så vælger folk nogle lettere alternativer. Det skal vi være meget bevidste om. Det handler ikke kun om skoleveje, men også om at sikre, at butikkerne i midtbyen har kunder. Vi må finde løsninger, hvor det bliver nemt at komme til butikkerne,« siger han.
Kritikere har også peget på, at kommunen bruger mange millioner kroner på en plan, som nogle oplever som uigennemtænkt. For Savas er det afgørende, at investeringerne både skaber sikkerhed og fastholder midtbyen som et levende centrum.
»Det er vigtigt, at vi tænker på de bløde trafikanters sikkerhed. Men vi skal samtidig sikre, at løsningerne også er til fordel for handelslivet. Når vi prioriterer, skal vi gøre det, så det både bliver sikkert at færdes og attraktivt at handle i byen,« siger han.
For Turan Savas er midtbyens udfordringer ikke et spørgsmål om at vælge enten skoleveje eller parkeringspladser, men om at finde en balance.
»Vi skal huske, at midtbyen er til for alle. For børnene, der cykler i skole. For de ældre, der skal parkere tæt på butikkerne. For de erhvervsdrivende, der skal leve af, at kunderne kan finde frem. Og for bilisterne, der gerne vil have trafikken til at flyde. Det er en balance, og den skal vi blive ved med at arbejde på,« siger han.
Han afviser, at Fredericia står i en særlig situation, men erkender, at byrådet må være mere opmærksomt på konsekvenserne.
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden tager det med i overvejelserne. Hvordan gør vi det, så det både er sikkert og let at komme ind til byen og handle. Det er en proces, og vi er nødt til at blive ved med at justere,« siger han.
En midtby i bevægelse
Ifølge Savas skal borgerne se midtbyplanen som en proces, ikke en færdig løsning.
»Det er klart, at det er en udfordring lige nu. Men vi må se på det som en udvikling, hvor vi tager skridt for skridt. Vi kan ikke ændre alt på én gang. Men hvis vi hele tiden husker både sikkerheden og erhvervslivet, så tror jeg, vi kan skabe en midtby, der fungerer for alle,« siger han.
SPORT. Middelfart står foran en af sæsonens hidtil største prøver, når de lørdag tager imod Hillerød Fodbold i Betinia Ligaen. På papiret ligner det et klassisk bund mod top-opgør: Middelfart er sidst i rækken med otte point efter elleve kampe, mens Hillerød har overrasket stort og indtager andenpladsen med 20 point.
Christian Lønstrups mandskab har været en af efterårets store positive historier i rækken, og succesen har i høj grad hængt sammen med færingen Adrian Justinssen. Han har scoret syv mål og lagt op til yderligere ét, og hans effektivitet har været afgørende for Hillerøds stærke pointhøst. Netop derfor vakte det opsigt, da det for nylig blev offentliggjort, at Justinssen skifter til AC Horsens pr. 1. januar. Indtil da er han dog fortsat den største trussel, og hans tilstedeværelse betyder, at Hillerød går ind til opgøret med en klar offensiv spydspids.
For Middelfart, der er oprykker, er situationen en anden. Holdet har ikke en enkelt stjerne, der kan bære ansvaret alene. I stedet er det kollektivet, der skal præstere på højeste niveau, og så håbe på, at individuelle aktioner kan tippe kampen til deres fordel. Fem uafgjorte kampe viser, at holdet kan spille med, men også at det har knebet med at finde de afgørende øjeblikke.
Holdet hentede deres første sejr, og hidtil eneste sejr i sæsonen, i sidste hjemmekamp mod Kolding for et par uger siden. Den blev vundet 1-0, og i det opgør var forsvaret bundsolidt, og så skulle der blot en enkelt chance til for at afgøre begivenheden til middelfarternes fordel. Det er sådan noget, som det, at Middelfart-træner Kim Engstrøms hold skal finde frem, hvis de skal have en chance mod Hillerød.
Der venter på en papiret svær opgave for Middelfart, der skal op mod et tophold, der har en skarpretter som Justinssen i front. Han har haft næse for at afgøre tætte kampe. Lykkes det hjemmeholdet at holde styr på Hillerøds farligste våben og samtidig finde lidt ekstra kvalitet i den anden ende, kan det udvikle sig til en tæt affære. Men på forhånd er rollerne tydelige: Hillerød jagter endnu en sejr i toppen, mens Middelfart drømmer om at skabe en overraskelse, der kan bringe liv og glade dage i postnummeret 5500.
Der er kampstart mellem de to hold lørdag klokken 14:00 på Middelfart Stadion. Opgøret kan følges live i tekst på AVISEN.
POLITIK. Det Konservative Folkeparti i Fredericia har indgået et nyt valgforbund sammen med Alternativet og Moderaterne. Valgforbundet, der er blevet præsenteret under overskriften “Sammen om Fredericia”, er ifølge partierne selv et teknisk samarbejde og ikke en politisk alliance.
»Som udgangspunkt var der jo ikke særlig mange borgerlige partier tilbage på den fløj. Så derfor kiggede vi på, hvad vi kunne skabe konsensus omkring. Og der har vi fundet to fornuftige partier, som vi kunne blive enige med om nogle ting. For eksempel at vi gerne vil en grøn retning og en ordentlig retning. Vi vil ikke ekskludere nogen eller lave forhåndsaftaler. Vi vil se, hvad vælgerne har at sige, og så vil vi gerne forhandle på valgnatten. Det kan vi godt stå på,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Et teknisk samarbejde
Han understreger, at der er tale om et valgteknisk samarbejde, som primært handler om at undgå stemmespild.
»Jeg ved faktisk, at det rigtige navn er valgteknisk samarbejde. Og det er jo en teknisk matematisk ting, man laver for at undgå stemmespild. Det betyder ikke, at vi er enige om alt politisk. Vi er tre partier med forskellige holdninger, og det har vi respekt for hos hinanden,« forklarer han.
Ifølge Rachlitz Nielsen er der derfor heller ikke tale om nogen forhåndsaftaler om borgmesterposten eller fordeling af udvalg. »Vi har heller ikke lavet nogen aftaler om, hvem der skal have hvilke poster, eller hvem vi peger på som borgmester. Det tager vi op, når vælgerne har talt. På valgnatten ser vi på, hvor vi vil hen,« siger han.
En ny placering for Konservative
Med det nye valgforbund placerer Det Konservative Folkeparti sig midt i det politiske landskab, uafhængigt af det brede borgerlige valgforbund, som Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste har indgået.
»Vi går ind i et åbent valgforbund, hvor formålet er at sikre borgerne mest mulig indflydelse ved at undgå stemmespild. Samtidig kan vi stå på et fælles ønske om en grøn og ordentlig retning,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
POLITIK. Det politiske slagsmål om Fredericia Kommunes budget for 2026–2029 handler ikke kun om tal, men om fortællingen om ansvarlighed. Hvor Venstres Peder Tind og Dansk Folkepartis Susanne Eilersen kalder budgettet stærkt og ansvarligt, og Enhedslistens Cecilie Roed Schultz fremhæver, at forligspartierne har valgt at investere i mennesker, ser borgmester Christian Bro (S) noget andet i tallene, han stemmer dog for budgettet til byrådsmødet mandag.
»Jeg konstaterer bare, at ude i overslagsårene, så løber kassen tom,« siger han indledningsvis.
Bro understreger, at Socialdemokratiet stemmer for budgettet, men han lægger ikke skjul på sin utryghed.
»Der har ikke været et overslagsår, hvor vi gik i nul i år 5 tidligere. Det er nyt, og vi har ikke brugt så meget af kassebeholdningen på den måde før. Tidligere, når forvaltningen har vist os de tal, har vi gjort noget. Denne gang sker det ikke,« siger han.
Han peger på, at de indtægter, der har polstret kommunens økonomi de senere år, ikke kan gentages. »Det, der har gjort, at vi har så stor en kassebeholdning, er for det første, at vi har solgt rigtig meget erhvervsjord, og for det andet, at vi har haft nogle fantastisk gode år ude på Ørsted, som har givet meget stort tilskud i form af erhvervsskat. Men begge de pengekasser er ved at løbe tør. Vi står for nogle rigtig dårlige år, og af helt naturlige årsager har vi ikke så meget jord tilbage at sælge,« siger han.
Forligspartierne bruger samme tal til at fortælle en helt anden historie. Susanne Eilersen har kaldt det »et af de mest ansvarlige budgetter« i sine 16 år ved forhandlingsbordet, mens Peder Tind har fremhævet det som et sikkert og fremtidssikret grundlag. Cecilie Roed Schultz har formuleret forskellen skarpt: »En kassebeholdning er ikke et mål i sig selv. Den skal bruges til at skabe tryghed og velfærd.«
Bro derimod ser faren i at bruge af kassebeholdningen uden nye indtægter. »Hvis man helt konkret peger på, hvad der gør det mere risikabelt, så er det jo, at man vælger at bruge kassebeholdningen. Det vælger man at gøre nu, og hvis man bliver ved ad den vej, også de næste fire år frem, så er der en risiko,« siger han.
Hvis Socialdemokratiet havde været med i forliget, havde oplægget været et andet, siger Bro.
»Oplægget for forhandlingen sidste år var meget klart. Vi skulle opbygge en kassebeholdning på cirka 300 millioner i stedet for 150 millioner. Og vi skulle skrue ned for forbruget. Det var forhandlingens oplæg. Normal praksis er, at man i hvert fald følger det et stykke hen ad vejen. Det skete så ikke helt i det her budgetforlig,« siger han.
Stemmer for – med forbehold
Trods bekymringerne understreger han, at Socialdemokratiet ikke stiller sig uden for.
»Vi har stemt for budgettet både ved førstebehandlingen og i Økonomiudvalget. Så jeg tænker også, at vi kommer til at stemme for budgettet på byrådsmødet. Med de bemærkninger, vi så kommer med i salen, som jo handler om, at det her er noget, man er nødt til at montere fremover,« siger han.
For Bro er pointen klar: Budgettet holder i dag, men det kræver rettelser, når virkeligheden ændrer sig. »Jeg kan godt sende dig et billede af, hvad forvaltningen har lagt frem, og hvad der vil ske. Det gør noget, og det taler lidt for sig selv, synes jeg,« siger han.
Dermed står de politiske fronter skarpt. De borgerlige ser et ansvarligt budget, fordi det investerer i velfærd. Enhedslisten ser et historisk løft til skoler og sociale indsatser. Borgmesteren ser en risiko i overslagsårene og kalder på større forsigtighed.
ENERGI. Danskerne fyrede fortsat med træpiller, skovflis og biogas i 2024. Forbruget af biomasse til energi lå sidste år på det næsthøjeste niveau siden 1990, kun overgået af 2021, hvor en kold vinter øgede opvarmningsbehovet.
Ifølge Danmarks Statistik brugte Danmark i 2024 i alt 200 petajoule energi fra biomasse – en stigning på 14 procent siden 2019. Det største løft kom fra biogas og skovflis, som på fem år er steget med henholdsvis 16 og 12 petajoule.
»Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde,« siger specialkonsulent Thomas Eisler fra Danmarks Statistik.
Import fylder mere
38 procent af den biomasse, der bruges i Danmark, kommer fra udlandet. Især forbruget af træpiller drives af import, mens biogas produceres herhjemme.
Træpiller udgjorde i 2024 hele 57 procent af Danmarks biomasseimport, mens skovflis tegnede sig for 33 procent.
Importen er i stigende grad kommet langvejsfra. Hvor de baltiske lande tidligere stod for hovedparten, leverede de i 2024 44 procent af træpillerne mod 59 procent i 2015. Samtidig er andelen fra USA og Canada steget til 34 procent mod blot 1 procent i 2015. Importen fra Rusland, som toppede i 2019, er ophørt efter 2022.
Også importen af skovflis er vokset markant – ikke mindst fra Brasilien, som i 2024 stod for 10 procent af de samlede leverancer.
Biomasse dominerer stadig den vedvarende energi
Vedvarende energi udgjorde næsten halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug i 2024. Biomasse stod for 64 procent af denne del, mens resten kom fra vind, sol, geotermi, vandkraft og varmepumper.
Siden 1995 er Danmarks forbrug af vedvarende energi vokset fra 57 til 313 petajoule. Heraf udgør stigningen i biomasse 150 petajoule, mens vindkraften er vokset med 70 petajoule.
Husstande står for en femtedel
Biomasse bruges primært af virksomheder og kraftværker, men også husstandene bidrager. 22 procent af biomassen blev i 2024 brugt direkte i private hjem – typisk i form af træpiller og i mindre grad brænde. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til naturgasnettet.
Hvad er biomasse?
Biomasse dækker over organisk materiale fra fx træ, halm, gødning og organisk affald. Til forskel fra fossile brændsler kategoriseres det som vedvarende energi, fordi det kan gendannes løbende. Biomasse kan bruges i fast form (træpiller, skovflis, brænde), i flydende form (biodiesel, bioethanol, bioolier) og som gas (biogas og bionaturgas).
TRAFIK. Trafikanter på E45 kan snart se frem til bedre plads på en af landets mest trafikerede motorvejsstrækninger. Allerede i midten af oktober åbner Vejdirektoratet for tre spor i hver retning på 6,6 kilometer af Østjyske Motorvej mellem Hornstrup og Hedensted.
Strækningen er den sydligste del af det store anlægsarbejde mellem Vejle og Skanderborg, hvor 38 kilometer motorvej i disse år udbygges fra fire til seks spor. Når asfalteringen er færdig i foråret 2026, vil hastighedsgrænsen igen blive hævet til 130 km/t. Indtil da må trafikanterne køre 110 km/t på det nye stykke.
Før tid
Transportminister Thomas Danielsen glæder sig over, at arbejdet på strækningen er afsluttet tidligere end forventet. »Tak til Vejdirektoratet for god styring af projektet og til de dygtige underentreprenører for effektivt og godt arbejde. Det er glædeligt, at vi er før tidsplanen takket være godt vejr og samarbejdet mellem alle parter,« siger ministeren.
Også projektchef i Vejdirektoratet, John Kjærsgaard, understreger betydningen for de mange pendlere og transportfirmaer, der dagligt passerer strækningen. »Vi har hele tiden fastholdt to spor i hver retning under arbejdet, men det har naturligvis generet trafikanterne. Derfor er det en stor dag, at vi kan åbne tre spor på den sydligste entreprise allerede nu,« siger han.
En del af noget større
De 6,6 kilometer udgør knap en femtedel af den samlede udbygning mellem Vejle og Skanderborg. Samlet set åbner Vejdirektoratet mere end 16 kilometer nyudbygget motorvej i oktober – svarende til godt 25 procent af de samlede anlægsstrækninger mellem Vejle og Aarhus N.
Tidligere på måneden åbnede også dele af strækningen ved Aarhus med seks spor, og inden efterårsferien står den sidste del klar.
Hornstrup klar til december
Mens motorvejen nord for Vejle snart er fuldt udbygget, mangler Vejdirektoratet stadig at færdiggøre tilslutningsanlægget ved Hornstrup. »Det er relativt store ændringer, som vi og vores entreprenør skal lave på tilslutningsanlægget ved Hornstrup og på Juelsmindevej. Vi er klar over, at trafikanterne gennem noget tid har skullet affinde sig med vanskelige køreforhold i området, men der er forbedringer på vej. Vi forventer at være helt færdige med ombygningerne senest til december,« siger John Kjærsgaard.
Hele projektet færdigt i 2026
Den resterende del af udbygningen mellem Vejle og Skanderborg følger planen. Seks spor på hele strækningen ventes at stå klar inden udgangen af 2026. Slidlaget på de resterende strækninger lægges i 2027, hvorefter hastighedsgrænsen hæves til 130 km/t på hele motorvejen.
FREDERICIA. For sjette gang forvandlede Frederiksodde Skole en almindelig skoledag til en OL-dag med indmarch, opvarmning og et tætpakket program af aktiviteter, der favnede hele elevgruppen. Dagen blev skudt i gang med fælles indmarch og opvarmning, hvorefter eleverne fordelte sig på stationer med blandt andet kæphest, fodboldgolf, naturbingo og stafet, høvdingbold, basket, kørekort, sanseløb, mountainbike, lagkage og stjerneløb, kegler, motorik og leg, svømning, dans, total rundbold og hockey.
Coach i leg, bevægelse og trivsel, Thea Julie Rasmussen, stod for opvarmningen. Hun har sit eget firma, Bimuth by Thea, hvor hun arbejder med at sprede leg og bevægelse til familier, skoler og børnehaver. Hendes forberedelser var skåret til efter skolens målgruppe. »Det er noget helt særligt at gøre det, fordi det kan hurtigt blive mange indtryk for sådan nogen. De kan hurtigt blive overstimuleret. Så der har jeg forberedt dem lidt ved at sende nogle af dansene til dem. Sådan at de kunne øve sig lidt på dem,« siger hun. Der var også nye elementer på dagen. »Så var der to danser, som var mere sådan, dem kendte de ikke i forvejen. Der kan man godt se, at de bliver lidt mere urolige. Men de giver den fuldstændig gas, og de er bare med på den. Det er sjældent, jeg ser en hel skole være så meget med.«
Thea Julie Rasmussen oplevede et nærvær, der bar dagen. »Det er mega fedt. Jeg havde virkelig ikke regnet med, at det var hver og en af dem, der ville være med, men de gav den så meget gas. De voksne var med, og det er virkelig vigtigt også. Men de gik godt alene, så det der med, at både voksne og børn var med, det var virkelig, virkelig fedt.« Hendes perspektiv rakte ud over opvarmningen. »For det første er det en oplevelse af, at man gør noget sammen. Så det er en oplevelse af fællesskab. Og så er det jo det der med bevægelsesglæde. Det kan du også høre på de stationer, de laver, at det handler lige så meget om, at man synes, det er sjovt, som at det handler om, at det er idræt og motion, de laver.« For hende personligt gav det energi at stå i spidsen for dagens første tur på dansegulvet. »Jeg bliver fuldstændig fyldt op af energi og eufori. Også det der med lige præcis for de her børn at give dem den oplevelse. Fordi de har mange svære ting, de skal tumle med. Men at give dem den der fuldstændig glæde af, når man ser en kørestolsbruger, der hopper rundt og sådan noget. Og børn, der bare giver den gas. Og er glade og smiler sådan helt fra tæerne til ørerne. Helt flyvende. Det er virkelig, virkelig fantastisk.«
Afdelingsleder Johnny Nielsen peger på, at OL-dagen samler skolen på tværs. »Det er jo det, i forhold til at få alle børn sammen med en fælles aktivitet og det her fællesskab, som vi kører i dag. Du har jo selv set, at der sidder nogen, der er i kørestolen. Lige fra nogen, der er godt kørende og kan springe rundt og gøre det hele, og så til nogen, der er multihandikappede. Så er der et kæmpe fællesskab der i at sammenholde og få noget glæde.« Han lægger vægt på værdierne frem for resultattavlen. »Som Christian også sagde, de vigtigste ting, det var at man havde en god dag, og man havde gjort det godt, og man gjorde sig bedst,« siger han.
Dagen er for alle, men den er ikke ens for alle. »Det er også børn, som sagt, der er multihandikappede. Så bare det der med, at de kan være sammen i et fællesskab og gøre nogle ting sammen. Det er jo det, vi bestræber. Så OL i sig selv, det er jo noget med, at man selvfølgelig konkurrerer på et eller andet, men alligevel er der det at fremtræde. Det er det der med, at man gør noget sammen.« Traditionen er efterhånden rodfæstet. »Det bliver ved. Og min hat, den har jeg haft på seks år i træk. Det er tradition. Og folk de sagde fra morgen af, hvor er din hat, Johnny? De husker den. De husker den,« fortæller han.
Tilgangen til aktiviteterne er bevidst differentieret. »Når du kommer rundt og ser disciplinerne, så vil du også se, at der er forskellige ting, man kan gøre. Der er noget for alle. I barnets kørestol kan det være, at du har med den til stjerneløb, hvor du tager nogle ting og skal rundt og finde dem. Og det kan du, når du kører i kørestol. Så kører du rundt, og så kan du se nogle ting og tage af. Og der er sandseløb, og der er forskellige ting,« siger han og understreger, at skolen kalder det OL, men former det til sin målgruppe. »Vi kalder det OL, men med alle de ting, som er bygget ind i forhold til at det rammer vores elevgruppe så bredt som muligt.«
Starten med indmarch og fælles bevægelse er ikke tilfældig. »Det sætter jo stemningen. De er jo glade, de kommer op af, at alle har lavet et flag. Alle har lavet et flag, så hver enkelt af vores teams har forberedt det. Jeg har sagt på mine morgenmøder, har I trænet nogle arms? Sådan lige bygget op. Det er jo noget vi har snakket om, at nu kommer den her dag. Vi bygger op til dagen, og så laver vi det der traditionelle med indmarch og opvarmning,« siger Johnny Nielsen. Dagen slutter uden stort fælles show. »Vi laver så ikke noget fælles til afslutning, fordi der er nogen, der kan man sige bliver lidt trætte i den her dag, så de skal hjem til deres egne hjemsteder.«
For lærer Christian Ellegård er OL-dagen resultatet af måneder med planlægning. »Der ligger jo forberedelse for alle de andre år, hvor vi har planlagt det her. Og så prøver vi at tilpasse det en lille smule. Men vi går i gang gerne før sommerferien. Nogle måneder før. Og så er det ret intenst her den sidste halve måned med planlægning.« Målet er klart. »Det, som vi prøver på at gøre med den her dag, det er jo at gøre en lidt anderledes dag, end den, de plejer at opleve. Normalt er de inddelt i fire afdelinger, hvor de har hver deres vanskeligheder, men i dag prøver vi at samle dem alle sammen på tværs af vanskeligheder,« siger han.
Aktiviteterne er valgt, så flest muligt kan være med. »Der skal gerne være nogle valgmuligheder for alle, uanset hvilke problematikker man har. Så der er både sandseløb for gangbesværede, vi har motorik for de lidt mindre, vi har hockey og svømning, som er til de måske lidt større. Så der er sådan lidt forskelligt, men noget som alle forhåbentlig kan finde glæde ved at deltage i.« Skolens princip er, at eleverne kan vælge. »Eleverne er med til at vælge, hvad de selv kunne tænke sig af discipliner. De kan nå tre discipliner i dag, fordi vi har tre blokke. Svømmehallen er altid et hit. Keglerne er også altid et hit. Kæphest er en ny disciplin,« fortæller han.
Skolen bruger dagen til at styrke det, de arbejder med hele året. »Vi prioriterer den, fordi som skole forsøger vi engang imellem at være én. Som jeg sagde, så er vi jo fire afdelinger. Men vi vil også stadig gerne være én skole. Og samles kollegaer og børn på tværs. Opleve hinandens børn, udfordringer og hvad der ligger i det. Og være sammen om at gøre noget. Og der er idræt bare en rigtig god aktivitet at være sammen om.«
Det er en krævende dag for mange elever. »Jeg håber de er trætte. Jeg håber de er brugte. Jeg håber at det har været en udfordring. Og så håber jeg, at det her er med til at udvikle dem på den lidt længere bane. Og at de selvfølgelig har haft det sjovt. Det er det vigtigste. Men vi ved også godt, at det er en udfordring for mange af dem. Men det må det også godt være,« siger Christian Ellegård. På tværs af årgange og forudsætninger tilpasses belastningen. »Nogle af dem er der i bare ét modul. De er med til opvarmningen, så et modul. Og nogle af dem er med til hele dagen. Det vurderer lærere og pædagoger omkring eleverne.«
Johnny Nielsen knytter tråden til skolens pejlemærker. »Det ligger i god forlængelse af, at vi snakker om livsduelighed og at kunne være sammen med nogen om nogle fælles ting og få lavet noget sammen. Det ligger fuldstændig i tråd med pejlemærkerne i løbet af hele skoledagen. Her har man bare en anden tilgang. Man er sammen om noget, hvor man kan komme ud og bevæge sig,« siger han.
Dagen viste, at store fællesskaber kan bæres af små skridt. En indmarch med flag, to danse sendt ud på forhånd, én ny dans der udfordrede, og voksne der gik forrest. Et program med alt fra sanseløb til svømning, fra mountainbike til motorik, så alle kunne spejle sig i noget og finde plads. For nogle var det et enkelt modul. For andre en hel dag. For alle var det en invitation til at være sammen på tværs.
Thea Julie Rasmussen så det i ansigterne under opvarmningen. »Det er en oplevelse af fællesskab. Det er bevægelsesglæde. Jeg bliver fuldstændig fyldt op af energi og eufori,« sagde hun. Johnny Nielsen så det i traditionerne og i hatten, der nu er en del af skolens OL-historie. »Det bliver ved,« sagde han. Christian Ellegård så det i elevernes mod til at træde frem. »Børnene, der entusiastisk bryder ud af deres normale klasse og står op foran og danser foran alle 200 mennesker, det er det, der gør det hele værd,« sagde han.
OL-dagen på Frederiksodde Skole er efter seks år blevet en tradition. Den står på skuldrene af forberedelser, valg og hensyn. Den er formet, så flest muligt kan være med. Den rummer både dem, der løber stærkt, og dem, der kører i kørestol. Den har plads til at blive træt. Og den giver plads til at blive stolt. Når eleverne tager hjem, er målet, at de er brugte og glade, og at dagen har givet dem et lille skub i den rigtige retning. I år gjorde den det igen.
MIDDELFART: Det var en dag præget af stolthed, glæde og lettelse, da Dykkerklubben Marsvinet-Lillebælt sammen med foreningen Blå Brobyggere fredag kunne indvie det nye Maritimt Center Lillebælt og Den Blå Bro i Middelfart. Begge projekter har været mange år undervejs, men med fælles vilje, støtte fra fonde, kommunen og private bidragsydere står de nu klar til at danne ramme om fællesskab, aktiviteter og formidling af havets liv.
Søren Nielsen: En 18 år lang rejse
Formand for Dykkerklubben Marsvinet-Lillebælt, Søren Nielsen, var den første til at tage ordet. Han lagde ikke skjul på de følelser, der fulgte med at se drømmen om et nyt klubhus og center endelig blive til virkelighed.
»Det er helt vildt det her. Det er en meget stor fornøjelse at stå her og få lov til at åbne det her center. En kæmpe tak skal lyde til alle jer, der har støttet os og bakket os op. Uden jeres hjælp var vi ikke nået hertil,« sagde han og understregede, at rejsen havde været både lang og krævende.
De første tanker om et nyt klubhus opstod allerede i 2007 på et bestyrelsesmøde. Siden har projektet været ramt af flytninger, stigende priser og ikke mindst coronapandemien, som forsinkede processen. »Vi har kæmpet, vi har svedt, vi har været helt nede, men vi har ikke givet op. I dag kan vi se os omkring og sige, at det har været det hele værd,« sagde Søren Nielsen.
Han rettede også en særlig tak til Middelfart Kommune for en åben og imødekommende tilgang undervejs. »Vi føler virkelig, at vi er blevet hørt og hjulpet, når vi har stået med idéer eller udfordringer. Det betyder meget.«
Der var også tak til fonde og sponsorer, blandt andre Realdania, Friluftsrådet, Fynske Bank og private bidragsydere. Søren Nielsen fremhævede særligt Jette og Brian Vangsted samt USTC-koncernen. Begge parter trådte til i projektets sidste fase: »Hvis ikke I var dukket op på det tidspunkt, havde vi ikke stået her i dag. I reddede os fra at se drømmen forsvinde.«
Han sluttede af med en stor tak til klubbens bestyrelse og byggeudvalg: »I er sgu for seje. Vi har knoklet, vi har været presset, men vi har også grinet. Når det så sortest ud, så fandt vi sammen en løsning. Og vi gjorde det.«
Erik Yde: Samarbejde gav styrke
Herefter gik ordet til Erik Yde fra Blå Brobyggere, foreningen der opstod i samarbejde mellem Dykkerklubben Marsvinet og Bælthavnen for at samle kræfterne om at realisere Den Blå Bro.
»Vi er stolte i dag. Vi er rigtig stolte over at kunne samle så mange mennesker til indvielsen af både Maritimt Center Lillebælt og Den Blå Bro,« indledte han.
Erik Yde rettede en særlig tak til de håndværkere og havnebyggere, som havde arbejdet helt frem til få timer før indvielsen. »Det var just in time, men nu er vi færdige. Tak skal I have,« sagde han med et smil.
Han fortalte, hvordan foreningen Blå Brobyggere blev stiftet for to år siden for at stå stærkere i dialogen med fonde og myndigheder. »Vi fandt hurtigt ud af, at hvis vi skulle videre, måtte vi tale med én røst. Derfor samlede vi kræfterne og søgte i fællesskab de nødvendige tilladelser og midler.«
Resultatet er en bro, der både giver plads til dykkerklubbens aktiviteter og til Bælthavnens muslingedyrkning, men som også er åben for andre foreninger og interessenter. »Vi er allerede i dialog med flere forskellige, der kunne være med til at give liv på broen. Og mange har støttet projektet, hvilket har været vigtigt, når vi søgte fonde,« sagde Erik Yde.
Han kunne samtidig glæde sig over, at projektet har modtaget 3,2 millioner kroner i støtte. »Vi er glade for både midlerne og for den rådgivning og forståelse, vi har fået undervejs. I dag kan vi sige, at vi er færdige med projektet, og det er lækkert.«
Johannes Lundsfryd: Samarbejde er DNA’et
Til sidst trådte Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen op. Han pegede på, at projekterne er et skoleeksempel på den særlige samarbejdskultur, som kendetegner kommunen.
»Det er en fantastisk dag i dag. Når jeg går rundt og hilser på jer alle, så kender man næsten alle ansigter. Det er jo kernen i, hvordan vi arbejder her: vi løfter i flok,« sagde han.
Han understregede, at projekter som Maritimt Center Lillebælt kun kan realiseres, når erhvervslivet, foreninger, frivillige og kommune trækker i samme retning. »Når vi møder udfordringer – og det gør vi altid i store projekter – så lykkes vi næsten altid med at finde løsninger, hvor alle kan se sig selv. Det er vores DNA.«
Borgmesteren fremhævede, at centret både bliver et klubhus for dykkerklubben og et mødested for andre foreninger i kommunen. »Det viser storsind, at man skaber noget, som ikke kun er for en selv, men også til glæde for andre,« sagde han.
Han brugte også lejligheden til at pege på en større sammenhæng: havmiljøet. »Dykkerklubben formidler noget, vi andre normalt ikke ser. Under overfladen gemmer sig et farverigt univers, men vi har også en kæmpe udfordring med at passe på vores hav. Når dykkere kan måle flere meter dødt materiale på bunden af fjorden, er det alvorligt. Vi har et fælles ansvar for at handle, så vi bevarer rigdommene under havet.«
Borgmesteren sluttede af med at ønske alle tillykke og foreslå et trefoldigt hurra for centret og broen.
En ny æra ved Lillebælt
Med indvielsen er både Dykkerklubben Marsvinet-Lillebælt og Blå Brobyggere gået ind i en ny æra. Drømmen, der begyndte for 18 år siden, er nu blevet til virkelighed. Maritimt Center Lillebælt står som et multifunktionelt hus, der ikke kun giver dykkerne et nyt hjem, men også åbner dørene for andre foreninger og fællesskaber. Samtidig står Den Blå Bro klar som et symbol på samarbejde, maritim kultur og bæredygtig brug af Lillebælt.
For både Søren Nielsen, Erik Yde, Johannes Lundsfryd og de mange frivillige, fonde og bidragsydere, der har gjort det muligt, er indvielsen et bevis på, at langvarigt engagement, fællesskab og stædighed kan forvandle drømme til virkelighed.
MIDDELFART. Når Middelfart Boldklub lørdag tager imod Hillerød på hjemmebane, forventer Jacob Linnet en kamp, hvor marginalerne kommer til at spille en afgørende rolle.
»Jeg tænker, at det bliver en kamp som mange af vores seneste – en tæt kamp. Det var det også første gang, vi mødte dem, og jeg tror, det bliver det samme igen. De små ting kan afgøre, om det falder til den ene eller den anden side« siger han.
Linnet peger på, at holdet har løftet niveauet siden sæsonens første møde med Hillerød.
»Siden sidst er vi kommet mere op i tempo, og vi har sat noget rigtig godt sammen. Vi har vores eget spilkoncept, og vi tror på, at det kan bryde de fleste hold ned. Det handler om at fortsætte det, vi har gjort i de seneste kampe, og så lægge lidt ekstra på i felterne. For mellem felterne er vi fuldstændig på niveau med de andre hold, men det er i felterne, vi har tabt nogle af vores kampe« siger han.
Forberedelserne til kampen er sat ind op til weekenden, hvor fokus er på det taktiske.
»I dag kommer vi til at snakke igennem, hvilke rum vi gerne vil ramme, og hvordan vi vil angribe dem. Ellers har ugen været præget af restitution og spilletid til dem, der ikke har fået så mange minutter. Så det er først nu, at det taktiske for alvor sætter ind« forklarer Linnet.
At kampen spilles på hjemmebane er ifølge ham en klar fordel.
»Det betyder, at vi har fansene i ryggen, og at vi spiller på et underlag, vi kender bedre end modstanderne. Det giver en bedre fornemmelse af, hvor vi har hinanden, og det kan give os et ekstra løft« siger han.
Han ser også frem til stemningen på Middelfart Sparkasse Stadion.
»Der er altid en god stemning dernede. Mange af de samme mennesker kommer igen og igen, og der er en masse søde folk omkring holdet. Hvis vejret holder, så tror jeg, det bliver en rigtig fed stemning« siger Linnet.
Selv om resultaterne indtil nu ikke altid har faldet ud til Middelfarts fordel, ser han udviklingen som positiv.
»Jeg synes, vi har udviklet os rigtig godt. Stort set alle kampe er tætte, og det er ofte små ting eller personlige fejl, der har gjort forskellen. Hvis vi kan skære dem væk og blive mere skarpe i felterne, så tror jeg, der ligger rigtig mange point og venter på os her i anden runde af turneringen« siger Jacob Linnet.
POLITIK. Da SF, Radikale, Enhedslisten og Grøn Kultur fredag præsenterede deres nye valgforbund, blev Socialdemokratiet stående udenfor. Men det bekymrer ikke partiets lokale formand, Karsten Cordtz.
»Jeg synes, det er fint, at de samler sig, og jeg oplever det ikke sådan, at de distancerer sig fra os. Det er mere et spørgsmål om, at rent valgteknisk har de en idé om, at det største parti vinder på et valgforbund, og derfor har de lavet det med dem selv. Jeg ser frem til et godt samarbejde med dem,« siger han og tilføjer, at han ønsker partierne tillykke med, at de nu undgår stemmespild.
Risiko for isolation
At Socialdemokratiet i offentligheden kan blive opfattet som isoleret, anerkender Cordtz som en risiko, men han mener, at billedet er misvisende.
»Jeg kan jo godt komme med sådan en matematisk teknisk forklaring. Det ved jeg ikke, om folk abonnerer på, men det er jo en risiko, der er der. Der er nogen, der er rigtig godt inde i det og kan se det, og andre, der ikke kan. Det kan jeg ikke gøre så meget ved. Vi siger til gengæld, at vi har et rigtig godt samarbejde med partierne og forventer også at have det i den nye byrådsperiode. Vi ser det ikke som om, vi bliver skubbet væk.«
Valgtekniske overvejelser
Ifølge Cordtz handler det nye valgforbund først og fremmest om matematik og mandatfordeling – ikke om politik. »Når man laver et valgforbund, så er der en matematisk model, der fordeler mandaterne. Der er en tendens til, at det største parti bliver tilgodeset. Vi er jo væsentligt større end de andre, og derfor har de sagt, at de ikke havde så meget lyst til at gå i forbund med os, fordi de gerne vil have fuld valuta for deres egne stemmer. Det kan man diskutere – vi kigger måske mere på det politiske, mens de kigger på det tekniske,« siger Cordtz.
Han nævner, at SF på et tidspunkt har udtrykt sig i samme retning, og det har han respekt for: »Det handler jo også for dem om at få mest muligt ud af deres stemmer. Og det respekterer jeg.«
Samme værdigrundlag
Selvom Socialdemokratiet ikke er med i valgforbundet, ser Cordtz fortsat stor politisk samhørighed. »Jeg synes jo, vi ligger tæt på hinanden på en hel masse punkter. Derfor forventer jeg også, at vi får et godt samarbejde i en ny periode.«
Cordtz peger på, at der endda nationalt arbejdes på at ændre de modeller, der tilgodeser store partier i valgforbund. »Jeg ved, at der er nogen inde i centraladministrationen, der sidder og arbejder på, om man kan lave en anden model. Det er lidt indviklet, men der er forskellige systemer. I dag giver den gældende model en lille fordel til de store partier,« siger han.
Fortrøstningsfuld
På trods af at Socialdemokratiet i Fredericia ikke er en del af det nye valgforbund, er Cordtz rolig. »Jeg er fortrøstningsfuld, og jeg ønsker dem tillykke med deres valgforbund,« siger han.
Socialområdet i Middelfart må ikke hvile på tallene alene
Middelfart Kommune ligger flot i nationale sammenligninger på social- og velfærdsområdet. Det er ikke til at...
