Edith Margrethe Cordtz 1927 – 2023
Strik hjælper på hverdagens stress
Fra at man sad og “gemte” sig, mens man strikkede i 90’erne, er det nu blevet en trend. Det nyder VegaGarn i Vendersgade i Fredericia godt af. Indehaver Tina Flindt Prytz-Madsen fortæller, at mange er begyndt at strikke for at abstrahere fra hverdagens stress.
Tina Prytz-Hansen er på flere måder på hjemmebane i butikken i Vendersgade. Hun har altid kunnet lide at strikke, og faktisk har hun tidligere haft en læreplads i lokalet, der i dag huser VegaGarn. Hendes far havde skaffet hende en læreplads i Provinsbanken, men bankverdenen var dog ikke noget for Tina, og hun søgte derfor andre veje, som nu har ført hende til at drive VegaGarn, som nyder godt af tidens trends.
Strikning har boomet blandt de helt unge og yngre generationer i flere år efterhånden. Internettet bugner med opskrifter, og det er lige til at gå til som helt “grøn” med strikning.
Det betyder travlhed i garnbutikker som VegaGarn, hvor Tina og hendes team står klar med råd og vejledning. De kan komme med råd til, hvad man skal købe for at komme i gang, men de er også ajour med hvilke farver, som trender i garnverdenen.
– Vi kigger lidt hen mod 70’er og 80’er mode nu. Der kommer nogen efter flowerpower og neonfarver. Det kan man sagtens kombinere med en rolig farve, siger Tina Prytz-Madsen.
Når noget er strikket, er det noget andet, end når man “bare” har købt eksempelvis tøj i en butik. Tina kommer med et konkret eksempel på det.
– I Norge har de det man kalder slow fashion. En undersøgelse viser, at hvis man køber tøj, bruger man det måske tre gange og så bruger man det ikke igen. Har man lavet det og strikket det, bruger man det måske 100 gange – det er slow fashion. Den kan være moderne i mange år sådan en sag. Når det er noget hjemmelavet giver det en anden følelse, siger hun.
Ligesom i andre brancher er dyrevelfærden noget VegaGarn går op i. De vil ikke have garn, der kommer fra et dårligt dyreliv.
– Vi går meget op i dyrevelfærd – vi tager ikke garn ind, der ikke har dokumenteret, at de har et godt dyreliv. Man kan også mærke på det, hvis garnet kommer fra et dyr, som ikke har haft det godt, siger Tina Prytz-Madsen og kommer ind på kundernes syn på det:
– Nogen går op i det, men for os betyder det noget at de har haft det godt, slår hun fast.
Før i tiden var det mere den ældre generation, som strikkede og det var en typisk bedstemor-ting med en strikket trøje i akryl.
– Sådan gør man ikke mere. Dengang lavede “mormor” det i akryl så det kunne komme i vaskemaskinen, men man svedte vildt i det, da huden ikke kan ånde i det materiale. Det er man derfor gået væk fra i dag, og man har ikke noget imod at vaske uld i hånden, forklarer Tina.
Sådan kommer man i gang
Hvis man spoler tiden 10-15 år tilbage, var det uhørt at se kvinder i 20-30 års alderen strikke. Det er ændret i dag, hvor man ser veninder mødes til eksempelvis strikkecafeer.
– Man kan ikke rode med telefonen samtidig, da man bruger begge hænder. Man abstraherer fra det hele. Mange slapper af med det. Fx er det oppe i tiden med, at man skal holde en streak på Snapchat og det kan virke stressende, hvis man gør sådan med 50 personer, fortæller Tina Prytz-Madsen.
Går man med tanken om at starte med at strikke, skal man bare springe ud i det. Det er lige til.
– Man skal finde strikkepinde, noget billigt garn. Det er ligesom når man skal lære at skrive bogstaver. En bluse er noget man kan starte med – når man har lært basis kan man godt det, forklarer Tina.
VegaGarns cvr-nummer blev oprettet den 4. maj 2016. Kiggede man længere tilbage i tiden, ville det have været urealistisk at åbne.
– Vi startede, da det ikke var pinligt at strikke. I 90’erne gjorde man det i en mørk krog for sig selv – sådan er det ikke mere. Der er meget gear til det ligesom med værktøj, som man skal have mere og mere af for at kunne det hele og være med på det seneste nye, slutter Tina Prytz-Madsen.
Tendensen med at strikke afspejles også på internettet og på sociale medier. Der findes blogs med strikkeopskrifter, og på YouTube kan man se tips og tricks i videoer, og på eksempelvis Instagram kan man følge strikkere, der deler ud af opskrifter, viser hvad de har strikket. Derfor er det i dag nemt at komme i gang med at strikke, som kan være med til at give en ro i kroppen i en travl og stresset hverdag. Er man mere til fysiske råd, og mangler man garn, strikkepinde eller andet, så står Tina Prytz-Madsen og teamet klar i Vendersgade 17 i Fredericia.
Strikkecaféer
Faktisk er det at strikke så populært, at der afholdes strikkecaféer. Tidligere på året har VegaGarn i samarbejde med Stillestund Kaffebar afholdt en strikkecafé, som viste sig at være populær.
Man kunne over en god kop kaffe sidde og strikke i de hyggelige omgivelser i kælderlokalet i Norgesgade. Tidligere har VegaGarn også selv afholdt strikkecafé i deres eget lokale i Vendersgade, hvilket vidner om, at man kan nyde den fælles passion for at strikke sammen.
Strikkeopskrift
På VegaGarns hjemmeside, vegagarn.dk, kan man finde forskellige strikkeopskrifter. Der er til både nybegyndere og øvede. En nybegynder kan vælge at lave en “novice sweater” ud fra VegaGarns opskrift, der lyder som følger:
Novice Sweater strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib.
Novice Sweater har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire omgange jævnt fordelt på bærestykket.
Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 (128) 138 (149) 161 cm
Længde: Målt midt bag uden halsrib = 54 (55) 57 (60) 62 (64) 65 (66) 68 cm
Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 5,5 mm medmindre der bruges Magic Loop-teknik
Garnforslag:
Garnforslag 1: 300 (350) 350 (400) 450 (450) 500 (550) 600 g Jensen fra Isager Yarn (50 g = 125 m) strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (125-150) 150 (150) 175 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m)
Garnforslag 2: 250 (300) 350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 g Kos fra Sandnes Garn (50 g = 150 m)
Spændende udfordring venter ny erhvervsdirektør
Chi Kim Ruby er ny erhvervsdirektør i Spar Nord Lillebælt. Det markerer en ny æra, da Spar Nords erhvervsafdeling i Lillebælt-området pr. tradition er blevet styret fra Kolding, men Kim har fået arbejdsplads på Bødkervej i Snoghøj på Spar Nord Lilllebælts domicil.
Med en ny erhvervsdirektør i Spar Nord Lillebælt er det ikke kun Chi Kim Ruby, der er ny på posten, men også konstellationen. Tidligere lå styringen af Spar Nords erhvervsafdeling i Kolding, når kunderne fra Lillebælt skulle have råd, men nu placeres den hos Spar Nord Lillebælt selv.
– Tidligere blev erhvervsdelingen styret fra Kolding, nu er den placeret her hos. Derfor har jeg også fået til opgave, sammen med mit team i banken, at møde erhvervskunderne i markedet, fortæller Kim Ruby.
Udover at være bank for rigtig mange erhvervskunder, så er en af vejene til at tale og mødes med flere samarbejde. Et af de samarbejder er aktuelt lige nu, hvor Spar Nord Lillebælt sammen med revisionselskabet BDO er rundt for at sætte fokus på de virksomheder og virksomhedsejere, som har gjort det ekstra godt.
– Vi gør naturligvis opmærksom på os selv, når vi er ude med BDO, men vi bruger også mange kræfter på at anerkende den forskel, som de virksomheder gør. Derudover så taler og rammer vi mange kunder via vores netværk.
Chi Kim Ruby er blevet ansat hos Spar Nord Lillebælt efter en spændende proces.
– Jeg har haft mange gode samtaler med Torben (Torben Ploug, direktør i Spar Nord Lillebælt red.), og han har vist mig en stor tillid, hvilket jeg er meget glad for. Jeg startede den 1. september, og det har virkelig været spændende. Spar Nord er bare en god bank, og en lokal bank, der er tæt på lokalområdet. En bank, der giver igen, siger hun og fortsætter:
– Derudover er her en enorm stor beslutningskraft lokalt, hvilket jeg ser som Spar Nords styrke. Jeg synes, at det er imponerende, at en så stor bank formår at drive en lokal beslutningskraft. Vi har virkelig meget at sige ude i afdelingen, det ser man ikke mange steder.
Lige præcis dimensionen med den lokale beslutningskraft er noget, der betyder noget. Både for de enkelte medarbejdere, men også for kunderne.
– Det betyder, at når vi er ude ved kunderne, så har vi mere at sige. Vi kan hurtigt beslutte, hvis vi skal hjælpe vores kunder på vej. Den korte beslutningsproces er til stede, og vi kan være meget mere nærværende overfor vores kunder.
Chi Kim Ruby valgte Spar Nord Lillebælt efter en række gode samtaler.
– Torben og jeg talte sammen nogle gange, men i første omgang var jeg ikke klar, men jeg blev overbevist, og det er jeg glad for. Jeg har også en familie, der har forståelse for, at det her skal løbes i gang, det betyder meget. Nu glæder jeg mig til at vise, hvad vi kan, slutter Chi Kim Ruby.
Bag facaden: Sådan fungerer Fredericia Spildevand og Energi
Fredericia Spildevand og Energi A/S er det kommunalt drevet spildevandsselskab. Det kommer som udspringer af det oprindelige renseanlæg, der blev opført i 1970erne og taget i brug i 1978. Men hvordan fungerer det bag maskineriet bag de lukkede døre? Driftsleder Annemarie Gotfredsen tager os med bag facaden og fortæller, hvordan hele processen fungerer.
Anlægget kunne, da det blev etableret, håndtere en kapacitet på 150.000 PE, som svarer til 150.000 personers årlige spildevandsudledning. Kapaciteten skal være så stor, fordi vi har meget industri i Fredericia Kommune, som udleder store mængder spildevand til anlægget.
I årene fra 1990 til 1993 blev anlægget udbygget til at være et mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg med en endnu større kapacitet svarende til 230.000 PE. I 1998 udbyggedes vanlægget igen, denne gang til en kapacitet på 420.000 PE.
I 2001 etableres et anlæg til modtagelse af sand fra renseanlæggets interne sandfang, kommunens gadeopfej samt sand fra rensestensbrønde m.m. til videre bearbejdning i form af fraktionering afvaskning og efterfølgende afvanding.
I 2001 etableres også et anlæg, hvori der foretages en termisk hydrolyse af slammet fra renseanlægget. I denne forbindelse er der anskaffet en dampkedel, der skal levere damp til hydrolyseprocessen.
Lige siden anlægget blev etableret i 1978, har spildevandsvirksomheden været kendt som et sted, hvor det kan lugte, når man kommer forbi strækningen nær Røde Banke. Man gør alt for at undgå, at der kommer lugtegener.
– De steder, hvor spildevandet er råt, renser vi luften. Vi ligger tæt på byen, og os medarbejdere skal passe på, så det er overdækket, hvor der kan forekomme lugt, og ellers lugter der slet ikke, siger Annemarie Gotfredsen.
Det er en større proces, når spildevandet rammer anlægget. Annemarie Gotfredsen kalder det dog såre simpelt flere gange under besøget hos Fredericia Spildevand og Energi A/S.
– Når spildevand kommer til anlægget, indeholder det kun det, som din egen fantasi sætter begrænsning for. Vi fjerner cigaretskodder, wc-papirrester og lignende. Det skal vi også have ud. Fedt og olie kan der også være i spildevandet. Det skal videre til omsætning, og når det er ude, er det biologisk rensning. De bakterier er mikroskopiske organismer, der findes i Lillebælt og i jorden, og vi har dem i tankene, så vi kan håndtere spildevandet. Vi skal tilbageholde bakterierne, så man laver ny rensning, og vi skal også have dem ud. Dem laver vi biogas af. Til slut, inden vi fuldender processen, skal vi have bakterierne minimeret. Derefter centrifugeres det. Det, der bliver tilbage, er det afvandede slam, og så bruger landmændene det, så de skal købe mindre kunstgødning, siger Gotfredsen.
I dag er det oppe i tiden med at bruge så lidt energi som muligt, men det er ikke muligt længere at være energineutral for spildevandsvirksomheden.
– Med den biogasproduktion vi har, producerer vi 30-40 procent til eget forbrug. Førhen var vi tæt på at være energineutrale, men på grund af en af vores industrier, der har hjemtaget biogassen til deres spildevand, mistede vi den, så vi er længere fra at være energineutrale nu, siger Annemarie Gotfredsen.
Driftschefen slår fast, at man ikke skal frygte spildevandet, når man hopper i bølgen blå i Lillebælt, som er god i den henseende med den stærke strømme.
– Vores spildevand, når det er renset og løber i Lillebælt, løber det 600 meter ud og fortyndes. Med den stærke strøm er det lynhurtigt blandet op, fortæller Gotfredsen.
Baggrunden for, at Fredericia Spildevand og Energi A/S er skilt ud af Fredericia Kommune, som ejer virksomheden, er for at man kan adskille pengene, der kommer ind i firmaet.
– Vi er 100 procent kommunalt ejet, men er skilt ud i et andet selskab, da borgerne betaler for deres vandafledning, og det gør industrierne også. Industriens spildevand kan godt være kraftigere, og det betaler de ekstra for, og de har også større mængder og får derfor rabat, siger Annemarie Gotfredsen.
Hun ser frem til at gå på arbejde hver dag, og hun fornemmer det samme blandt kollegaerne, der har et klart mål: At gøre en forskel for miljøet.
– Det spændende er, at vi renser det og bruger de fraktioner, vi ellers skal skille os af med, i et andet kredsløb og gør en forskel for miljøet. Vi værner om det og sikrer en god vandkvalitet. Vi har en virksomhed, der kigger på klima, vand, miljø, hygiejne og alt, ja, hele paletten, siger Annemarie Gotfredsen.
Tilbage i 2009 blev selskabet i dens nuværende form stiftet på en generalforsamling, og fik navnet Fredericia Spildevand og Energi A/S. I dag beskæftiger den kommunaltejede virksomhed omkring 45 ansatte, der inkluderer alt fra dem, som er med i renseprocessen, til administration og IT-afdelingen.
Hygiejneuge var en succes
Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer hvert år en kampagneuge, hvor de sætter fokus på værdien af indsatsen for bedre hygiejne i hjemmet, på dit arbejde, i skoler, på hospitaler, på plejehjem, i kantinen, på farten og mange flere steder i hverdagen. Torsdag og fredag var de til stede i Fredericia.
Frederiksen var tilbage i hallen han voksede op i
Jakob Frederiksen skiftede efter sidste sæson FHK ud med Ribe-Esbjerg, og det var første gang i en anden trøje end FHK’s han prøvede det. Iført gæsternes trøje kunne han notere sig for en sejr på 33-30 i fredagens opgør mellem de to hold.
Fredericia fF fik sæsonens første sejr
Efter en skuffende start på sæsonen, hvor Fredericia fF Jyllandsserie-hold ikke havde formået at vinde en eneste kamp efter otte spillerunder og kun skrabet to point sammen, så var det endelig tid til en oprejsning.
Allerede i de første ti minutter af kampen viste FfF et imponerende spil, der ledte til to tidlige mål. Efter bare fire minutters spil bragte Emil Deleuran FfF foran, og kun to minutter senere nettede nytilkomne Mathias Jacobsen til en 2-0-føring. Tilskuerne kunne næsten ikke tro deres egne øjne, da FfF dominerede kampen mod Bramming, som ellers lå solidt på en tredjeplads i puljen.
Mellem det 10. og 20. minut var det tydeligt, at FfF havde overtaget, selvom Bramming forsøgte at kæmpe sig tilbage efter deres rystende start. Bramming forsøgte at tænde håbet med et offside mål mellem det 20. og 30. minut, men FfF fastholdt deres 2-0-føring.
Det blev kun bedre for FfF. I det 35. minut udførte de et glimrende opspil, som Rune Schelde fuldendte, og bragte stillingen til 3-0. Frem mod pausen blev Brammings spil præget af dårlige pasninger, og de havde svært ved at finde rytmen. FfF gik til pause med en komfortabel 3-0-føring.
Selvom FfF dominerede starten af anden halvleg, fik Bramming reduceret til 3-1 efter 55 minutters spil, og pludselig var der spænding i opgøret igen. Dog svarede FfF hurtigt igen, da Schelde bragte holdet på 4-1 efter 65 minutters spil.
Som kampen nærmede sin afslutning, formåede Bramming at reducere endnu en gang, men F’ernes Jonas Bo Ottesen slog det sidste søm i Brammings kiste og fastsatte slutfacit til 5-2 i FfF’s favør.
Dette var præcis den sejr, som Fredericia fF havde brug for. Med denne sejr har holdet endelig fundet den form, de har savnet denne sæson, og de kan nu se fremad med fornyet optimisme. Holdet er nu på en delt sidsteplads i pulljen, hvor de har to point op til Broager på den anden side af nedrykningsstregen.
Balstad: Meget skuffende
FHK tabte med 33-30 til Ribe-Esbjerg. Forsvarsstyrmand for FHK, Lasse Balstad, var skuffet over holdets indsats efter kampen.
FC Fredericia-træner: Vi har ikke spillet til topplacering
FC Fredericia er med i toppen af NordicBet Ligaen, og det blev understreget ved at vinde lokalopgøret mod Kolding IF, men holdets træner, Michael Hansen, mener ikke at spillet har været til at være med helt oppe, hvor det er sjovt.
Jublen var stor. FC Fredericia fik kriget en sejr på 2-1 hjem, men det holdt hårdt. FC Fredericia blev sat under et stort tryk i overtiden.
– Til sidst danser bolden rundt i feltet, men altså vi spiller for 90 rigtig fine minutter på på den måde vi gerne ville og og blev også matchet til fulde af vores modstandere og kombineres igennem til de chancer vi kan og og får kridtet godt og selvfølgelig skaber Kolding også noget. Det er jo et rigtig fint hold i forhold til den del af spillet og de sidste otte minutter er det er et mirakel vi overlever. De havde store chancer har de nogen de rammer de ikke målet andre gange der står meter og godt placeret og griber ikke så så så vi vi fik kæmpet tingene hjemme til sidst og der er selvfølgelig nogle ting her vi vi lige mangler, men det var en en kamp med højt tempo hele vejen, siger Michael Hansen.
Det meste af kampen sad FC Fredericia på begivenhederne, dog manglede det sidste for at skabe de åbne chancer, udover målene.
– Ja, lige præcis, og Jeg synes også Vi er faktisk mange gange oppe omkring deres felt, uden det bliver Sådan noget uden vi får afslutninger på og Sådan noget, så vi egentlig indholdsmæssigt rigtig rigtig fint tilfreds i dag. Man ved også godt, at Vi skal blive bedre og og i dag der hang i en tynd tråd, men vi fik reddet den hjemme og og så så er det nemmere at komme hjem og øve videre, fordi vi ved godt at at at hvis vi skulle have holdt den her helt væk, så skulle vi have været foran med to men det var vi ikke gode nok til, og det kan vi. Vi kan bare kigge 4-5 dage tilbage, hvor Vi har rigtig meget at spille omkring modstandernes felt uden at skabe de store chancer det, fortæller Hansen.
Han kan nu kigge på tabellen ti kampe inde i sæsonen. Træneren plejer at sige, at han ikke kigger på den, men faktum er, at FC Fredericia er med i toppen.
– Vi er næsten 1/3 igennem sæsonen, så det er en rigtig fin start og ikke kun starte nu, men også lidt der videre så så Vi er.
Jeg synes faktisk ikke Vi har spillet til at lægge lægge nummer to eller tre. Jeg synes vi stadigvæk skal lægge nogle lag på for at være være rigtig gode, og det viser sådan en kamp som i dag også meget lige kamp. I Vendsyssel vinder vi 2, 0 over for en tre uger siden i en meget lige kamp, hvor vi lige så godt kunne have været bagud, så vi får kæmpet marginalerne til os og spillede dem til os og og derfor er jeg heller ikke så bekymret, når vi for eksempel spiller 0-0 sidste uge hjemme mod Helsingør, siger Michael Hansen.
I næste uge venter en travl uge for FC Fredericia med først en pokalkamp mod AaB tirsdag og siden en turneringskamp søndag mod Næstved.
– Vi kommer til at prioritere dem begge fuldt ud. Der er tre hele dage inden vi skal til AaB, og derefter fire hele dage inden Næstved kommer. Det er slet ikke som noget problem der i længden, siger Hansen.
Spørgsmålet bliver hvordan Michael Hansen kommer til at prioritere ressourcerne. Nogen kan være ramte efter Kolding-kampen eksempelvis Valdemar Birksø der udgik med en skade og det samme med Mikkel Wohlgemuth. Nu vil tiden vise, hvordan FC Fredericia komme til at stille op mandskabsmæssigt.
Middelfart Kommune tildelt penge af staten
Middelfart Kommune har afholdt en række udgifter i den første del af 2023, og derfor er de blevet tildelt penge af staten. Borgmester Johannes Lundsfryd (A) fortæller, hvordan det hænger sammen.
– Det er nogle penge, vi får fra staten, fordi vi har afholdt en række udgifter i løbet af året. Der har været noget til noget med corona, eftervirkninger stadigvæk og der er noget omkring ukrainere, den allerstørste del det er, at det går rigtig godt med beskæftigelsen her, så der er mange i arbejde, og det betyder jo lidt i forhold til, at de statsgaranteret områder. Så vi har faktisk fået omkring 50 millioner kroner ind her, som vi jo får en gang, fortæller borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S) og tilføjer:
– Det betyder også, at vi kun kan bruge dem på engangsinvesteringer fordi det er svært at ansætte folk for 50 millioner kroner, og så få måneder senere sige “tak for denne her gang”, så det er engangsinvesteringer. Vi lavede sådan set aftalen om det her samtidig med, at vi lavede budget. Man kan sige, at mange af de her penge måske går til lidt mere “kedelige” investeringer, men noget der skal laves, altså i bygninger, ventilation og IT-sikkerhed, den her slags initiativer, som der jo bare hører sig med. Kommunerne er jo Danmarks største bygningsejere, så vi har mange 1000 kvadratmeter under tag, og de skal jo hele tiden være up-to-date for at være nogle ordentlige rammer om vores velfærd. Det er nogle lidt mindre investeringer, der for eksempel ligger i ventilation.
Middelfart Kommune har også renoveret og investeret i daginstitutionerne og skolerne. Det betyder noget for de mindste, for skolerne, for medarbejderne og Middelfart overordnet set.
– Der ligger også nogle investeringer på en af vores daginstitutioner fordi, at de går over til en frokostordning nu, hvor børnene skal have frokost, og der er brug for nogle køkkenfaciliteter. Det er nogle af den type investeringer, der ligger der. Der ligger også noget i IT på skolerne og lærernes område, så de er helt opdateret på at håndtere nogle af de nye ting, der kommer. Så ligger der en lidt større klump på Lillebæltsskolen, den er vi igang med at renovere, og der har vi nu fået mulighed for at sætte speederen helt i bund, så det gør vi, og siger at der skal altså være færdigt i løbet af det næste år, så det har vi bevilliget nogle penge til, forklarer borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.
Projekterne er allerede langt.
– Vi snart igennem vores skoler, vi startede efterhånden for mange år siden med en stor kæmpe ambitiøs skolerenoveringsplan til langt over 300 millioner kroner, og vi har sådan set gået fra skole til skole og nu kan vi se at det er indenfor rækkevidde, at vi bliver færdige. Snart bliver Vestre Skole færdig, så bliver Lillebæltsskolen færdig og så går vi i gang med Øster Skole, og så er vi igennem alle skoler, og har topmoderne skoler. Det er bare vigtigt for vores undervisning, og den kvalitet, og for oplevelsen af at være i et ordentligt miljø, også som barn og ung, fortæller han.
Nyt nærhospital i Middelfart
Der er også planer for at etablere et nærhospital i Middelfart. Det sker i samarbejde med Region Syddanmark. Det betyder dog, at Middelfart Rygcenter, så rykker til Kolding. Men den generelle sundhed kommer tættere på middelfarterne.
– Vi har sammen med regionen planer om, at etablere et nærhospital på det gamle sygehus. Det således, at rygcenteret, det rykker til Kolding, hvilket giver muligheder for at vi kan rykke rehabiliteringspladser ind og akutpladser, en sygeplejeklinik, regionen kan rykke nogle af deres psykiatrifunktioner og så videre ind sammen, så vi kan få et tæt samarbejde mellem region, kommune og borgerne. Jeg tror sådan set borgerne vil opleve, at nogle af de ting, hvor de tidligere har skulle til Odense, Kolding eller Vejle med, at hvis det er nogle enkle ting i kontrol eller andet, hvor man ikke nødvendigvis behøver at have en læge med, så kan man komme op på nærhospitalet og få hjælp til det i stedet for at skulle transportere sig langt, specielt for nogle af de borgere, som har svært ved at transportere sig langt, at de vil opleve det som en kæmpemæssig forbedring af hverdagen. Det de her penge går til, det er at købe os ind, siger Lundsfryd.
Det vil også betyde et ejerskab for Middelfart Kommune, som i Fredericia, hvor Fredericia Sundhedshus så dagens lys efter Fredericia Sygehus blev lukket ned.
– I dag er det regionen, der ejer det hele, men vi kommer til at eje noget af sygehuset, og det er der nu afsat penge til. Så kommer der senere hen nogle udgifter til istandsættelse og så videre, fortæller Johannes Lundsfryd, der også er klar til at investere. Det er en nødvendighed. Det er samtidig vigtigt at have fokus på de nye omstændigheder, vi mødes af i hele samfundet, slår borgmesteren fast.
– Det er jo et område, hvor man hele tiden skal investere for at være med, for der er jo desværre nogle, der gerne vil ind i vores systemer med skumle bagtanker. Vi har særligt kunne se her, efter krigsudbruddet i Ukraine, at der rigtig mange hackerangreb på alle offentlige institutioner i Danmark og også på Middelfart Kommune, det vil sige, der er nogle, der forsøger at bruge et netværk på en skole eller på plejehjem eller andet udefra, til at prøve at udnytte vores systemer. Så det der med stadig at blive skarpere på, at få lukket nogle af de huller, der opstår, når de opfinder nye måder at komme ind på, så at få lukket de huller. Det er bare vigtigt for borgernes IT-sikkerhed, fordi vi har mange data om borgerne inde i vores systemer, og dem skal man ikke kunne tilgå udefra. Så det er sådan et konstant kapløb med tiden for hele tiden at investere i datasikkerhed for borgerne, siger Johannes Lundsfryd Jensen og slutter:
– Vi regner med at opnå det, at det bliver nemmere at betjene for borgerne. Byggesager, hvor man sidder derhjemme i privaten, og skal finde ud af, hvordan man udfylder de ting, som skal udfyldes, og det er bare lidt snørklet og besværligt, så vi håber på ved at bygge nogle brikker på, at vi kan gøre det lidt nemmere for borgerne. Det betyder jo at vi kan lave en masse små ting, som der bare skal laves, altså lidt ventilation der og lidt IT-sikkerhed der og så videre, det skal laves, men det er jo noget af det, der trækker pengene væk fra nogle af de lidt mere spændende ting ved skolerne og nye daginstitutioner og så videre. Så det betyder vi både kan holde ambitionsniveauet på de udviklingstiltag vi vil og samtidig få ordnet de ting, der bare skal fungere.
To danske superstjerner klar til Grøn 2026
EVENTS. To af Danmarks mest streamede artister er de første navne klar til Grøn 2026. Lukas Graham og Annika indtager scenen, når sommerens store...
