Live: FHK jagter point

0

Fredericia Håndboldklub har tabt to kampe i træk. I dag møder de SønderjyskE på udebane klokken 20:00, og efter fredagens skuffelse, er der mulighed for revanche. Vi er til stede i Sønderborg og liveopdaterer fra kampen.

Live: FC Fredericia møder AaB i pokalturneringen

0

FC Fredericia fik den på papiret værste modstander i pokalturneringen, da AaB på udebane blev trukket. Klokken 18:00 spilles kampen, og der vil svaret komme, om fredericianerne kan levere overraskelsen. Lykkes det? Følg med og få svaret.

Hærværk mod personbil i Jernbanegade i Middelfart

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Mandag morgen modtog Middelfart Politi en anmeldelse om hærværk begået i Jernbanegade. Mellem den 22. september kl. 11:00 og mandag morgen havde en bil været udsat for hærværk. En tredelt rude i bilens højre side forrest var blevet knust, og bilens dør var blevet åbnet.

Mærkværdigt nok var intet blevet stjålet fra bilen, og der var heller ikke tegn på, at der havde været forsøg på at stjæle selve køretøjet.

Elcyklist påkørt på Søndermarksvej

0

Mandag klokken 16:14 skete der et færdselsuheld på Søndermarksvej i Fredericia.

En 72-årig mand, der kørte i en personbil mod syd, påkørte en 36-årig kvinde på el-cykel, som kørte vestpå ad Venusvej, oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Lunt og stabilt efterårsvejr

0
Foto: Pixabay

De næste par dage byder på lunt og stabilt vejr, dog kan det nordvestligste Jylland til tider bliver generet af en front, som ligger over Nordsøen.

Det lune efterårsvejr skyldes, at et stort og stabilt højtryk ligger over Østeuropa. Højtrykket tvinger lavtryk og fronter til at tage en bane ind over de Britiske Øer og videre nordpå, op over Norge, og sender samtidig lun luft fra kontinentet op over Danmark. Den lune sydlige strømning tager dog også en del tynde højtliggende cirrusskyer med sig, som ikke giver regn, men som vil skygge noget for solen.

Lavtryk presser på

Torsdag kan temperaturen kortvarigt komme op omkring 23 grader i det østlige Danmark, når et noget kraftigere lavtryk bevæger sig fra England mod nordøst til Vestnorge. Men lavtrykket har også held med at sende skyer ind over landet, og fredag følger spredt regn til især den sydøstlige del af landet.

Ingen toge mellem Fredericia og Odense

0

Politiets arbejde ved Holmstrup gør, at DSB i i øjeblikket ikke kører tog mellem Fredericia og Odense det næste stykke tid.

Der er derfor bestilt togbusser til at køre mellem Fredericia og Odense, de er på vej, men de ved ikke, hvornår de er fremme endnu.

Udover, at trafikken er stoppet mellem Odense og Fredericia, forventes der også spredte forsinkelser og aflysninger mellem Odense og København, samt ændringer i trafikken ved Frederica.

Skoleelever i sammenstød ved Føtex

0
Føtex i Prinsessegade, Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Mandag kl. 11:44 blev politiet kaldt til Føtex i Prinsessegade i Fredericia, efter en anmeldelse om, at to grupperinger af unge var tæt på slagsmål. Hver gruppe bestod af 2-3 unge, der tilsyneladende havde en intern konflikt.

Da politiet ankom, havde de unge forladt stedet, men en kniv blev fundet og sikret. Ifølge politiet stammer de unge fra Fredericia Realskole.

– De er alle 15-årige drenge. Vi har identificeret tre af dem, men antager, at 5-6 unge var involveret. Vi arbejder sammen med skolen og SSP for at afdække, hvad der er sket. Vi ser meget alvorligt på sagen, især fordi der er fundet en kniv, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross og slår fast, at episoden intet har at gøre med den på Ungdommens Hus.

Butikstyv blev fanget med hjælp fra AVISEN

0

Omkring 16:30-tiden mandag udspillede der sig et drama. Fra AVISENs redaktionslokale i Riddergade kunne man høre, at der blev skreget fra gågaden. Det viste sig at være en butikstyv, som havde været på spil i AMOC. Tyven endte med at blive fanget.

Journalist Patrick Viborg Andersen løb ud fra redaktionslokalet for at se, hvad der skete ude på gaden. Indehaver af Karma By Juul, Jan Juul, råbte, at der var en, der havde stjålet fra en butik.

I fuld fart blev der sat efter tyven, som var løbet op ad Prinsessegade i retning mod politistationen. Butikstyven blev fundet gående rundt, og da det blev råbt om det var ham, fik han travlt med at komme væk. Tyven fik endnu mere fart på, da Patrick råbte af ham. Manden løb ind i en gård ved det gamle EA Værktøj, som nu er lavet om til lejligheder. Tilsyneladende var manden hoppet over et hegn, og imens det skete, var politiet tilkaldt.

Der blev holdt øje med alle mulige flugtveje for butikstyven. som pludselig var kommet ud ad en anden gård, da politiet var ankommet. Tyven hoppede over et nyt hegn ind i en kvindes have. Politiet satte efter manden, og har ifølge et opslag fra AMOC nu fået fat i den formodede gerningsmand.

Ingen ny privat fødeklinik i Kolding

0

Et udbud af en ny privat fødeklinik i Kolding har desværre ikke resulteret i tilbud, som Region Syddanmark har vurderet tilfredsstillende. Derfor har et enigt regionsråd valgt at annullere udbuddet. Fødende i Trekantområdet vil derfor fortsat skulle føde på sygehuset i Kolding, hvis de ikke vælger en hjemmefødsel.

Et flertal i regionsrådet valgte 28. november 2022 at sende etableringen af en ny privat fødeklinik i Kolding i udbud.

Udbuddet har desværre ikke resulteret i tilbud, som Region Syddanmark har vurderet tilfredsstillende. Derfor har et enigt regionsråd på regionsrådsmødet 25. september valgt at annullere udbuddet.

– Jeg er ærgerlig over, at vi ikke vil kunne tilbyde fødende i Trekantområdet mulighed for at føde på en privat fødeklinik i fremtiden, sådan som et flertal i regionsrådet ønskede sig. Vi er dog nødt til at lytte til de vurderinger, vores nedsatte arbejdsgruppe er kommet med. Når den vurderer, at vi ikke har modtaget tilfredsstillende tilbud, så giver det desværre ikke mening at holde fast i udbuddet, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Den nedsatte arbejdsgruppe har bl.a. bestået af jordemødre, børnelæger, læger med speciale inden for kvindesygdomme og fødsler samt af medarbejdere med økonomiske og udbudsmæssige kompetencer.

Idrætsfestival skal motivere elever

0

I sidste uge var der idrætsfestival i Fredericia. Torsdag var Ullerup Bæk Skolen, Frederiksodde Skolen og Fredericia Realskole i Fredericia Idrætscenter, hvor 5. og 6. klasserne med festivalen skulle motiveres till at dyrke mere idræt.

..

EWII fik underskud på 92 millioner kroner i 2025

EWII fik underskud på 92 millioner kroner i 2025

BUSINESS. Forsinkede godkendelser, rekordlave solpriser og et elnet under pres. 2025 blev et skuffende regnskabsår for energikoncernen EWII — men bag underskuddet på 92,5...