Microsoft: Centralt med samarbejde

0

Datacentrene ser en stor værdi i nyt samarbejde, hvor Fredericia danner rammen. Det er mange af de samme problemstillinger, der skal løses og kan løses med deling af central viden og knowhow. Derfor er Microsoft også med i Fredericia

– Vi har skabt samarbejdet, fordi vi kan se, at der er mange i dataindustrien, der har de samme problemer, og det var egentlig udgangspunkt for den samtale, vi havde. Vi kan se at de problemer, de bliver kun større forstået på den måde, at vi får flere og flere datacentre, og der er større behov for alle de services, som vi alle sammen bruger i vores dagligdag, så man kan sige, at vi har en forpligtigelse som den industri til at få det løst. Derfor gik vi sammen, og sagde lad os starte med Google og Microsoft, Danfoss og Schneider Electric, det var dem, der var klar, fortæller Michael Mikkelsen, Datacenter Director for Microsoft.

Microsoft er ved at bygge tre nye centre i Danmark, et af disse kobles på fjernvarmenettet.

– Vi har faktisk gjort rigtig meget for at reducere energiforbruget til typerne af hardware, typer af strøm vi køber og så videre og gøre det mere og mere effektivt. Men der er stadig væk nogle tab. Eksempelvis omkring fjernvarme og koble spildvarmen op på systemet. Der er nogle markeder, for eksempel i Danmark, som stadigvæk er fjernvarmeland, og så giver det rigtig god mening, siger Michael Mikkelsen og tilføjer:

– Microsoft er ved at bygge tre nye centre i Danmark. I den forbindelse kobler vi det ene af dem, måske flere på sidst, på fjernvarmenettet første gang i Høje Taastrup. Det sker for, at det kan udvikle sig i et område. En anden ting er, at vores net ikke altid er hundrede procent sikkert i datacenteret, der er ingen, der kan leve med, at det hele ikke kører, derfor har vi et backupsystem, og de backupsystemer vil vi gerne gøre mere grønne og bruge nye teknologier til det som eksempel. En ting, der er vigtigt for os, er den cirkulære økonomi, det taler vi ikke så meget om i dag, men det her med, at når vi nu bruger en masse IT-komponenter, hvordan sikrer vi, at de faktisk bliver genbrugt. Så i stedet for, at vi bare smider IT-komponenterne ud og alle de råstoffer, som er vigtige for os er inden i, at vi kommer til at mangle dem, så kunne vi måske bruge dem i noget andet, for at give et “simpelt” eksempel, så kunne det være, at den CPU der i dag fungerer i en computer, den kan måske næste gang bruges i et køleskab eller til den form for tankegang.

Microsoft har som de øvrige aktører på markedet investeret i grøn strøm, og det vil fortsætte. Men det kræver innovative løsninger i takt med, at de allerede digitale brugere bliver mere digitale.

– Allerede i dag er det således, at vi køber ren grøn strøm, vi har investeret i ny grøn energi, og det gør vi i alle de markeder, vi går ind på, og allerede i 2025 har Microsoft en ambition om, at det kun er ny grøn energi. Så der er ingen tvivl, vi skal blive ved med at gøre det, og industrien har faktisk været rigtig god til at gøre det, og har været på forkant med at investere i det, men væksten er så stor, så vi bliver nødt til også at finde på andre løsninger. Det er lige så meget et spørgsmål om, hvormeget vi kan reducere energiforbruget, blive ved med at købe den grønne strøm, og samtidig reducerer det i energiforbrug og blive endnu mere effektive i den måde, vi driver datacentrene på, fortæller Mikkelsen og slutter:

– Det er et arbejde, der pågår lige i øjeblikket. Man kan sige lige der, er det lige så meget op til os, at vi faktisk sætter krav til vores leverandører. Vi producerer jo ikke vores egen beton, så derfor har vi store forventninger hos vores leverandører, men også i samarbejdet med dem. Selvfølgelig kan man også tænke i, om der er alternative byggematerialer.

S-ordfører: Det haster med en ny midtbystrategi

0

Byrådsmedlem David Gulløv (S) slår fast, at det haster med en ny midtbystrategi, men den skal bygge på et oplyst faktuelt grundlag, og ikke på følelser. Han er glad for de mange gode ideer, der allerede er derude, og ser frem til en god debat og hurtige løsninger for Fredericias midtby.

David Gulløv har sin daglige gang i Fredericia. Han har mødt mange butiksejere, udlejere og borgere med ideer og tanker om Fredericias midtby. I mange danske handelsbyer kæmper man i disse år med manglende kunder gennem gaderne. Webhandlen har taget meget omsætning fra de lokale butikker i midtbyen i Fredericia, men også i resten af Danmark. Det tog for alvor fart under coronakrisen. Samtidig er der, trods mange udlejeres villighed til at se på huslejen, stadig mange butikker, der kæmper med at betale for de traditionelt større huslejeregninger, der møder mange butiksejere. Derfor haster det mere end nogensinde med en ny strategi for midtbyerne rundt i landet, også i Fredericia.

– Først og fremmest, så har vi sat penge af i budgettet til at undersøge vores midtby. Det har et enigt byråd har sagt ja til. Vi ønsker en pæn og ordentlig bymidte med sammenhængskraft, slår David Gulløv fast indledningsvist.

Der er allerede mange aktører involveret i den problemstilling og de udfordringer i detailhandlen, som man ser rundt om i landet: Tomme butikslokaler og pressede regnskaber i detailhandlen. I Fredericia har mange også givet deres besyv med, hvad der bør ske, men David Gulløv ønsker en mere oplyst debat, der bygger på en analyse, fremfor gisninger.

– Der er mange aktører er involveret: butiksejerne, udlejerne og borgerne. Der er forskellige ideer fra den ene gade til den anden. Vi har involveret rådgiverselskabet, Grandville til at lave en analyse. De skal vurdere mulighederne og rådgive om, hvad vi bør gøre for at få et faktabaseret udgangspunkt. Vi skal kende omkostningerne ved, hvad vi skal gøre. Det er vigtigt at basere beslutningerne på fakta og ikke følelser, så udlejerne og butiksejerne skal være informerede, så vi ikke ender med at lave fejltagelser. De butikker, der samarbejder, skal også forstå vores vision. Vi skal handle hurtigt, men også i et passende tempo, siger David Gulløv.

Han ved godt, at det er mange menneskers levebrød, men der findes ingen quickfix på området. Det skal gøres ordentligt.

– Som politikere er det vigtigt, at vi ikke lader os styre af følelser i medierne og skaber offentlig debat ud fra dette. Vi skal basere os på fakta, og tage højde for de udfordringer, butikkerne står over for dagligt. Når man ser på Løvestrøget, er det imponerende, hvad de har opnået der, og det koncept kunne muligvis også virke i eksempelvis Danmarksgade og i den del af Jyllandsgade, hvor butikkerne ligger, siger Gulløv og tilføjer:

– Jeg hører også, at butikkerne vil tages med på råd, og det skal de også. I øjeblikket arbejder Grandville på sagen, og ja, det har taget for lang tid. Det synes jeg også. Men der har været tidligere møder med input, og alle de input, vi har fået tidligere, vil blive inkluderet. Vi har haft mange andre hensyn, vi skulle forholde os til, men jeg tror også, at vi har også haft brug for den faktaviden, som Grandville giver os, ellers ville beslutningerne kun være baseret på antagelser, selvom det kan være gode ideer fra borgere og butiksindehaver. Men lad os nu få svesken på disken, og lade det være fakta, der afgør, hvad vi gør.

Han håber samtidig, at der vil være en god dialog, når man står med konkret viden fra Grandville på området.

– Jeg antager, at når beslutningerne og svesken kommer på disken, herunder hvilke handlemuligheder, vi har, så vil vi diskutere de mulige løsninger, hvorefter der vil finde en politisk drøftelse sted, og så vil der blive truffet en beslutning, som der kan være uenighed eller enighed om i Teknisk Udvalg, og derfra en ny debat, når sagen rammer byrådssalen, fortæller David Gulløv.

Den socialdemokratiske ordfører fra Fredericia Byråd, David Gulløv, tør ikke sætte en dato på, hvornår det sker, men han håber, at det bliver i år.

– Jeg tør ikke sige præcist hvornår, men Grandville burde præsentere deres resultater i år, så forhåbentlig vil vi have noget at diskutere i slutningen af november eller starten af december. Om beslutningen træffes i 2023 eller 2024, tør jeg ikke sige, men vi har ikke længere tid, vi skal have taget nogle beslutninger, inden vi rammer sommerferien næste år, slutter David Gulløv.

Frederik Christensen blomstrer for FC Fredericia

0

I sommeren 2022 skiftede Frederik Christensen til FC Fredericia fra Viborg. Først var han der som prøvespiller, og dette førte til en fast kontrakt med FC Fredericia. Siden da har både klubben og Christensen oplevet en positiv udvikling.

For FC Fredericia går det strålende.

Holdet byggede videre på det boost, det fik i foråret, da de triumferede i kvalifikationsspillet for at forblive i NordicBet Ligaen. Forinden oplevede FC Fredericia en udfordrende sæson, men når det gjaldt, viste holdet styrke.

– Det går super godt, vi spiller rigtig godt, og vores offensiv er sprudlende. Det er en skøn tid for klubben, siger Frederik Christensen.

Senest har fredericianerne besejret AaB i pokalturneringen, hvilket vidner om, at FC Fredericia leverer på højeste niveau.

– At vinde over AaB var ren eufori. Især da vi scorede til 3-2, og selvom vi blev presset, kom vi tilbage og sikrede sejren, beretter Frederik Christensen.

Frederik Christensen spiller den ene kamp efter den anden og er en central figur i cheftræner Michael Hansens taktik.

– Det føles fantastisk. Vores spillestil passer mig perfekt, og det er også grunden til, at jeg valgte at komme hertil. Michaels taktik med at spille bolden op fra bagkæden matcher mine evner, siger Frederik Christensen og tilføjer:

– Som spiller er jeg teknisk stærk, og holdets sammensætning komplementerer mig godt.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Selvom Christensen er venstrebenet og kan indtage flere positioner på banen, har hans primære rolle været som back. Han mener, at mange af holdkammeraterne komplementerer hans evner.

– Holdet består af mange forskellige typer, men der er også mange ligheder mellem os. Det er svært at sige, hvem der passer bedst til mig, men vi supplerer hinanden godt, forklarer Frederik Christensen.

Da Frederik Christensen ankom til FC Fredericia, var han relativt ukendt. Han skulle finde sine ben i seniorfodbold. Den fase er nu forbi, og han excellerer på banen.

– Med tiden har jeg opnået mere erfaring med seniorfodbold end da jeg startede. Jeg bestræber mig på konstant at forbedre mig, siger Christensen.

https://crossbridge.dk/

FC Fredericias mål for sæsonen er klart, men med deres nuværende position i toppen af tabellen er ambitionerne høje.

– Vores primære mål er at komme i top-6. Lige nu går det godt, men vi tager en kamp ad gangen, slutter Frederik Christensen.

33-årig mand dømt for drab

0
Foto: AVISEN

En 33-årig mand fra Kolding er ved Retten i Kolding i dag blevet fundet skyldig i at have dræbt en 43-årig mand fra Kolding og for usømmelig omgang med lig. En 41-årig mand fra Kolding, der også stod tiltalt for drabet, blev alene fundet skyldig i usømmelig omgang med lig.

De to mænd på henholdsvis 33 år og 41 år blev begge anholdt og sigtet for drabet på den 43-årige mand den 26. maj 2022. Samme dag var liget af den 43-årige mand blevet fundet nedgravet i Vonsild nær Kolding. Den 43-årige mand havde forud for dette været savnet og efterlyst siden den 7. maj 2022.

I dag fandt retten i Kolding den 33-årige mand skyldig i tiltalepunkterne for drab begået i perioden mellem den 2. og 4. maj 2022 og for usømmelig omgang med lig samt for vold i gentagelsestilfælde. Volden blev begået mod den nu afdøde 43-årige mand et par dage før drabet. Dommen udløste også en reststraf fra en tidligere dom, og samlet blev han idømt 12 år og 9 måneders fængsel.

Retten i Kolding fandt ikke den 41-årige mand skyldig i drab, men for usømmelig omgang med lig. For det blev han idømt foranstaltning med længstetid i 5 år. Han blev løsladt efter dommen, og den 33-årige blev fængslet.

Den 41-årige modtog sin dom, og den 33-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Lone Lundsager Hesselmark.

Vossloh etablerer en afdeling i Fredericia

0

Vossloh styrker positionen på det danske marked gennem en langsigtet rammeaftale med Banedanmark. Betydelig udvidelse af markedsandel inden for sporskifte i Danmark, herunder en rammeaftale med en varighed på fire år og en omsætning på omkring 300 millioner kroner. Fredericia er i centrum for denne produktion.

Vossloh, en global leder inden for jernbaneinfrastruktur, fortsætter sin vækststrategi og udvider markant sin markedsandel på det attraktive danske jernbaneinfrastrukturmarked. For nylig blev to rammeaftaler indgået med den statslige jernbanenetoperatør, Banedanmark, for levering af skiftesystemer og tilhørende reservedele med en varighed på fire år og en samlet volumen på omkring 300 millioner kroner. Begge aftaler er udstyret med optioner og kan forlænges af Banedanmark to gange med yderligere to år.

For at kunne levere de forudsamlede skiftesystemer til Banedanmark på den bedst mulige måde vil Vossloh etablere en lokal produktionsfacilitet på omkring 3.000 kvadratmeter ved siden af Banedanmarks betonsveller-produktionssted i Fredericia, Danmark. Den lokale produktionsfacilitet vil give Vossloh mulighed for at levere jernbaneinfrastrukturkomponenter til Banedanmark meget omkostningseffektivt, med korte leveringstider og på en økologisk bæredygtig måde.

– Nordeuropa har i årevis været et vigtigt marked for os inden for skiftesporsforretningen. Alene i 2022 genererede vi omsætningsindtægter på omkring €130 millioner på det nordeuropæiske marked. Ordren fra Banedanmark styrker betydeligt vores markedsposition på det vigtige danske marked. Vi ser frem til et tillidsfuldt, langsigtet og – ikke kun geografisk set – tæt samarbejde. Vores strenge kundeorientering har igen vist sig at være den rigtige og spillede en afgørende rolle i at vinde denne kontrakt, siger Jan Furnivall, COO for Vossloh AG.

Om Vossloh

Vossloh er en global teknologigruppe, der i omkring 140 år har stået for kvalitet, sikkerhed, kundefokus, pålidelighed og innovativ styrke. Med sit omfattende sortiment af jernbanerelaterede produkter og tjenester er Vossloh blandt verdensmarkedslederne i denne sektor. Vossloh tilbyder et unikt bredt sortiment af produkter og tjenester under ét tag: Befæstelsessystemer til skinner, betonsveller, skiftesystemer og overgange, samt innovative og stadig mere digitalbaserede tjenester for hele levetiden af skinner og skifter. Vossloh bruger sin systemforståelse af sporet til at adressere kundernes centrale behov for “tilgængelighed af jernbanesporet”. Vosslohs produkter og tjenester anvendes i mere end 100 lande.

Med cirka 75 datterselskaber i næsten 30 lande og over 40 produktionssteder er Vossloh lokalt aktiv på verdensplan. Vossloh er dedikeret til bæredygtig virksomhedsledelse og klimabeskyttelse og bidrager med sine produkter og tjenester væsentligt til bæredygtig mobilitet af mennesker og varer. Gruppens aktiviteter er organiseret i de tre divisioner Core Components, Customized Modules og Lifecycle Solutions. I regnskabsåret 2022 genererede Vossloh omsætningsindtægter på €1.046,1 millioner med omkring 3.800 medarbejdere.

Stort potentiale i nyt samarbejde i Fredericia

Vice President Jens Peter Clausen fra Google Advanced Technology Innovation er ikke i tvivl. Det er stort, at en gruppe samarbejdspartnere går sammen i Fredericia om at bringe datacentrene mere i spil i den grønne omstillingen. Potentialet er enormt fortæller han i et interview med AVISEN.

I sidste uge lancerede Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric – sammen med den danske datacenterindustri – et nyt paneuropæisk initiativ kaldet Net Zero Innovation Hub For Data Centers, placeret i Fredericia, Danmark. Målet er at fremskynde fælles løsninger for den grønne omstilling af datacentre.

– Google er rigtig glade for at bidrage til den grønne omstilling. En af de ting, vi er rigtig glad for er, at vi kan gøre det i samarbejde med dataindustrien, universiteter, teknologileverandører og naturligvis alle datacentreudbydere, som vi arbejder sammen med, vil løse det problem, vi har med udledning af CO2, fortæller Jens Peter Clausen.

Det er på mange parametre, at dette samarbejde kan løfte samfundet til nye højder, når det kommer til den grønne omstilling.

– Først og fremmest investerer vi kraftigt i kunstig intelligens. Vi forventer, at vi på den baggrund, kan hjælpe hele samfundet, når det kommer til at samkøre data, og herved udnytte vores datacentre og vores computerstyrke, som vi har. Vi kan faktisk hjælpe når vi sammenkører data, løse data og ineffektiv spild, der ligger i det samlede samfund, siger Google-chefen og tilføjer:

– Derudover har vi stærke ambitioner omkring netzero 2030. I den forbindelse arbejder vi meget med, at vi har tre forskellige mål, er 24-7-energiforbruget, så der hver time kommer grøn strøm ud af stikkontakten, når vi kører vores datacentre, derfor har vi overinvesteret i solproduktion i Danmark, så vi har en væsentlig større produktion end, vi selv kan forbruge. Det er del af den investering, vi tager meget seriøst, fordi vi forbruger strøm.

Cloudløsningerne kan være vejen frem til et mere effektivt forbrug af data, og i den forbindelse er arbejdet for den grønne omstilling også i gang.

– Vores cloudløsninger kan netop være en af de løsninger, der er, og i den forbindelse se på, hvordan vi får sammenkørt de data, der ligger på forskellige teknologiske initiativer. Hvordan får man faktisk lagret energi på den bedst mulige måde, hvornår er energien mest grøn, hvordan kan vi flytte vores energiforbrug rundt på døgnet, i forhold til, hvornår vi yder en service til kunderne, og det kan vi rent faktisk arbejde ret præcist med, fortæller Jens Peter Clausen.

– Dertil kommer, at hvis kunderne bliver enige om at bruge vores cloud mere, så er det den mest grønne cloud, der findes lige nu. Vi er længst fremme i forhold til strøm, når det kommer til den grønne omstilling, uddyber han.

Overskudsvarme var også et stort spørgsmål i salen og ved de forskellige fagmesser under besøget i Fredericia i sidste uge, og her er Google også klar til at bidrage til at mindske spild.

– Vi ser positivt omkring hele energiforbruget. Derfor skal vi også være mest muligt effektive. Den måde vi bliver effektive på, det er ved at genbruge al spildvarme, man har i fabrikation af data. Det er vi meget positive overfor. Vi arbejder også på, hvordan det kan lade sig gøre, siger Jens Peter Clausen fra Google.

Mål inden pausen ændrede FC Fredericias planer

0
Foto: Mphoto

FC Fredericia havde spillet en første halvleg på det jævne og givet store chancer væk til Næstved. Et mål i første halvlegs sidste aktion bremsete dog deres taktiske overvejelser.

4-1 viste måltavlen på Monjasa Park, da opgøret mellem FC Fredericia og Næstved var færdigspillet. Det var dog ikke lutter lagkage, som cifrene kunne antyde. Forinden var der 90 minutter, hvor FC Fredericia, særligt i første halvleg, var under pres og var heldige, at de ikke kom bagud.

– Jeg er selvfølgelig tilfreds med resultatet og vores effektivitet, da Næstved var lige så meget i feltet som os. Vi var kyniske og står godt individuelt. Vi er godt klar over, at vi spillede på det jævne, og vores opbygningsspil havde for mange fejl. Vi skulle forsvare omstillinger imod os, da vi smed bolden væk på uheldige steder. Derfor var vi meget glade for, at standardsituationer løste det for os med to mål. Kampen åbnede sig i anden halvleg, og vi kunne spille i mellemrummene, men det blev aldrig en kamp på højt spillemæssigt niveau, siger FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen.

Pausen lignede en, der var kærkommen for FC Fredericia. Holdet havde haft udfordringer defensivt og i opspillet begået mærkværdige fejl. Pludselig blev planerne dog ændret, da Frederik Carstensen dukkede op i feltet og scorede til 1-0 efter et langt indkast fra Tobias Bach.

– Jeg overvejede flere udskiftninger i pausen. Målet dæmpede dog lysten til det, og det jeg manglede, var at få styr på boldomgangen, da jeg synes, at det gik for langsomt. Afleveringerne var lidt tunge. Næstved skabte problemer for os, og det blev en lige kamp, selvom vi vandt 4-1. Det minder lidt om os fra sidste sæson, hvor det kunne have været os i Næstveds sted, siger Hansen.

https://crossbridge.dk/

Næstved spillede med et højt pres, især i første halvleg. Det var dog ikke noget, der kom bag på FC Fredericia, som ikke lignede et hold, der var parat til det.

– Vi blev ikke overrasket over det, men vi håndterede ikke deres pres godt. Kvaliteten manglede. De kom med godt gå-på-mod og var stærke offensivt, og de lykkedes med presset, fordi vi var for dårlige med bolden. Tænk at vi ikke er tilfredse, selvom vi vandt 4-1, konstaterer Michael Hansen.

De tre point kan ingen tage fra FC Fredericia. På fredag venter en topkamp på Monjasa Park mod SønderjyskE.

– Vi kan bruge dette resultat positivt, da det er fantastisk, og vi ser frem til en god oplevelse på fredag. Men vi skal spille bedre, hvis vi skal have noget med hjem, siger Michael Hansen.

FC Fredericias pointgennemsnit er imponerende højt. Et snit på to point pr. kamp er normalt mere end rigeligt for at rykke op. 11 kampe inde i sæsonen har FC Fredericia et gennemsnit på 2,09, men det overgås af AaB og SønderjyskE.

– Det er virkelig flot. Jeg synes ikke, vi er klar til at befinde os så højt oppe endnu, men vi er effektive, og modstanderne misser store chancer imod os. Både i dag og mod Kolding var der store muligheder imod os, hvor der ikke blev scoret. Vi skal forbedre os i den fase, hvis vi vil beholde vores position, når grundspillet er færdigt, forklarer Michael Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Gang på gang har Hansen fastslået, at han ikke fokuserer på tabellen, men “bare” målrettet går efter top-6. Med en aktuel tredjeplads, tæt på oprykningspladserne, kunne det være oplagt at ændre målsætningen. Men det sker ikke lige nu.

– Vi skal igennem grundspillet, og vi vil sikre os top-6 så hurtigt som muligt. Vi vil gerne være så tæt på toppen som muligt, og det lykkes os indtil videre. Derfor er der ingen grund til at ændre noget, før grundspillet er over. Der kommer også et transfervindue i januar, men jeg er mere optaget af, hvordan vi skal klare de næste syv kampe inden vinterpausen, end jeg er af det kommende transfervindue, slutter Michael Hansen.

Softwarefejl får nye iPhones til at overophede: Apple lover hurtig løsning

0
Foto: Pixabay

De senest lancerede iPhone 15 og iPhone 15 Pro har en softwarefejl, der kan få enhederne til at overophede, rapporterer det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.

Kun en uge efter de to modeller blev sat til salg, har Apple bekræftet, at nogle brugere kan opleve, at telefonerne føles varmere end forventet.

Men det stopper ikke her. Der er også identificeret en specifik fejl i iOS 17, som har indvirkning på overophedningen af nogle iPhone 15-enheder. Heldigvis har Apple allerede adresseret problemet og forventer at rulle en løsning ud i den kommende softwareopdatering, iOS 17.1.

Der er også rapporteret om, at opdateringer i populære tredjepartsapps, som Instagram og Uber, kan lægge yderligere belastning på de nye iPhones, hvilket bidrager til overophedningsproblemet. Apple er i dialog med appudviklere for at sikre en smidig oplevelse for brugerne.

Til trods for overophedningsrapporterne ønsker Apple at berolige forbrugerne. Selskabet påpeger, at iPhones er udstyret med indbygget beskyttelse mod overophedning. Skulle en iPhone nå en kritisk temperatur, vil dens interne komponenter automatisk træde i funktion for at regulere temperaturen og beskytte enheden.

Det er ikke alle ejere af de nyeste iPhone-modeller, der har rapporteret om overophedningsproblemer. Apple forsikrer samtidig, at der ikke er nogen sikkerhedsrisiko eller fare for enhedens langsigtede ydeevne som følge af denne fejl.

FC Fredericia forsøger at tiltrække flere tilskuere

0

FC Fredericia vil have flere tilskuere. Derfor har klubben iværksat en række tiltag for at trække flere tilskuere på Monjasa Park.

FC Fredericia har gang i en god sæson. Nu vil de også have løftet tilskuertallet således, at de kan få endnu større opbakning end de får i forvejen. Der er blevet kigget på de omkringliggende klubber, og det håber FC Fredericia får en effekt.

– Vi har måtte indse, at vi kunne bruge flere tilskuere, og de kommer ikke af sig selv, så vi har kigget på naboerne AC Horsens, Kolding, OB og Vejle for den sags skyld. Vi har set hvad vi kan lære af dem, og så har vores formand og jeg været i Odense og talt med deres kommercielle chef, og vi har nedsat et eventudvalg, der har brainstormet. Vi har fundet frem til to ting: i fanafsnittet har vi spærret ståpladserne af så man ikke kan gå fra det ene sted til det andet på tribunen, og så lavet gratis entré på ståpladserne frem til sommeren 2024 og kommer man 30 min før kampstart i rød trøje giver en forfriskning, og på hele Monjasa Park vil der være happy hour på hele Monjasa Park frem til kampstart, siger salgsansvarlig i FC Fredericia, Christian Johansen.

Konkret nævner Christian Johansen, at der vil komme et tiltag med Carlsberg til de sidste to hjemmekampe i 2023. I den ene kamp vil det være rettet mod børnene, og i den anden mod de dedikerede fans i fanafsnittet. Det skal være ting som det, der gør, at tilskuertallet stiger.

– Vi ved, at der skal gøres en indsats for at få folk herud – fodbolden er ikke nok. Det indså man også i Superligaen for 4-5 år siden, og nu ser man tallene eksploderer. OB snitter 10.000 selvom de ikke vinder mange kampe, og der skal noget ekstra til kan man se. Jeg tænker, at vores gennemsnitslige tilskuertal vil blive højere end det plejer, siger Christian Johansen.

Om man vil det eller ej, hænger tilskuertallet dog lidt sammen med det sportslige. I sidste sæson dalede FC Fredericias tilskuertal efter, at der ellers var kommet gang i en stigning i sæsonen inden.

– Vi kunne se opadgående kurve i forrige sæson. Vores tal steg 30-40 procent, hvor det så dalede i sidste sæson, men nu stiger det igen, i takt med spillet på banen, og så prøver vi på at give det ekstra nøk op med tiltagene, slutter Christian Johansen.

FC Fredericias tilskuertal på hjemmebane er i denne sæson på gennemsnitligt 1.049, og det er andendårligst i hele rækken. I de sidste 11 kampe af grundspillet venter hjemmekampe mod eksempelvis Sønderjyske, Kolding og AaB, hvilket vil få tallet til at stige pr. automatik.

DMI advarer: Kraftig regn på vej over store dele af Danmark

0

Vejret i Danmark tager en våd drejning. Natten til tirsdag forventes et område med kraftig regn, som udvikler sig på grænsen mellem meget varm luft fra Centraleuropa og den køligere luft fra De Britiske Øer, at trække ind over landet fra sydvest.

Ifølge DMI kan der flere steder i Danmark falde mellem 20 og 40 mm regn. Men der er godt nyt til de, der frygter for et vedvarende regnvejr, da det allerede tirsdag aften forventes, at regnområdet hovedsageligt har passeret landet.

Som en reaktion på vejrsituationen har DMI udsendt et varsel for kraftig regn. Dette varsel omfatter store dele af Jylland, Fyn og nogle dele af Sjælland.

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

0
Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst - og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten...