Flere biler parkeret på Clemensgade i Kolding blev søndag udsat for hærværk. Gerningsmanden har mellem kl. 02:30 og 09:00 ridset køretøjerne med en skarp genstand.
Politiet opfordrer vidner eller folk med kendskab til hændelsen til at henvende sig. Der arbejdes på at finde frem til den eller de skyldige.
Har du viden, der kan hjælpe politiet, kan de kontaktes på 114.
Søndag eftermiddag klokken 15:30 indtraf et færdselsuheld i krydset mellem Indre Ringvej og Jernbanegade.
Uheldet skete, da en 67-årig mand fra Fredericia, der agtede at svinge til venstre, overså en anden bil, ført af en 54-årig mand, der skulle fortsætte ad Indre Ringvej. Sammenstødet mellem de to biler skete midt i krydset.
Der skete kun materiale skader. Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
Det offentlige Danmark har altid kæmpet med at få IT-projekter til at lykkes. Nogle projekter har været succeser, andre overskredet både budgetter og tidsrammer, eller skrottet helt.
Der er behov for en ændring i, hvordan offentlige IT-projekterhåndteres. Adresseres udfordringerne ikke, forhindres IT-fiaskoerikke i fremtiden.
Vurderingsstyrelsens IT-projekt, som kostede skatteyderne omkring 4 milliarder kroner, er blot et af mange eksempler på offentlige IT-projekter, der er gået galt.
Andre kan nævnes:
• SKATs EFI-system: Trods en budgetoverskridelse på over 300 millioner kroner og en forsinkelse på seks år, blev systemet lanceret i 2013. Men allerede kort tid efter blev det klart, at systemet var fyldt med fejl. En analyse viste, at systemet på længere sigt burde skrottes.
• Arbejdsskadestyrelsens PROASK: Efter at have brugt 283 millioner kroner på systemet over seks år, blev det droppet i2014. En test afslørede hele 200 fejl.
• Politiets POLSAG: Oprindeligt budgetteret til 153 millionerkroner, endte regningen på omkring en halv milliard kroner. Rigsrevisionen kritiserede Justitsministeriet og Rigspolitietsstyring af projektet.
• Digital tinglysning: Trods en forsinkelse på 1,5 år og en budgetoverskridelse på 200 millioner kroner, blev systemetlanceret. Rigsrevisionen kritiserede senere Domstolsstyrelsenfor deres håndtering af sagen.
• Forsvarets Daccis: Efter at have brugt 410 millioner kroner påsystemet, blev det droppet i 2008. En juridisk strid med leverandøren Saab endte med, at Saab skulle betale 187 millioner kroner til forsvaret.
• Beskæftigelsesministeriets Amanda: Lanceret: 2003 Droppet: 2008 Omkostninger: Over 1 milliard kroner.
• Domstolsstyrelsens Civilstraffe: Oprindeligt budget: 80 millioner kroner Droppet: 2008 på grund af uenighed med it-leverandøren.
Listen fortsætter, det er tydeligt der er et mønster eks.
Manglende forståelse for brugernes behov. Dårlig risikovurdering. Vil opnå hurtige resultater. Teknologier der er modne men ikke er de bedste til opgaven. Dårlig kommunikation mellem leverandør og kunde. Manglende projektbeskrivelse og meget, meget mere.
Hvorfor går de ansvarlige ustraffet fra disse mega dyre fiaskoer? Liberal Alliance i Fredericia undre sig, emner der i det private erhvervsliv vil have øjeblikkelige konsekvenser fejes under det offentlige gulvtæppe og dysses ned, straffes en embedsmand M/K hårdt overføres de til kirkeministeriet.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
Ann Hedahl har udviklet konceptet BazarLillebælt, der er for de mange iværksættere i Fredericia og Middelfart Kommune. Det sker for at sætte fokus på iværksætteriet i Lillebæltsregionen.
– BazarLillebælt er et marked, der er lavet for lokale iværksættere for at give dem synlighed. Der er rigtig mange iværksættere i Fredericia og Middelfart kommuner, der ligger ude omkring i oplandet, og man opdager måske aldrig, at de er her, derfor viste vi dem frem til lokalbefolkningen, fortæller Ann Hedahl.
Det var lørdag fra klokken 10.00-16.00, at man kunne opleve BazarLillebælt, og har været der flere events på programmet.
– Her var workshops for børn, keramik, haveudstyr og en ung pige havde gamerudstyr med. Ligesom vi havde sørget for, at der var gourmetøl til fagmanden, hvis han skulle have lyst til at komme med på markedet, siger Ann Hedahl.
I alt 15 deltagere var med. 14 iværksættere og Middelfart Erhvervscenter deltog i lørdagens BazarLillebælt. Sidstnævnte var klar til at give gode råd.
Ann Hedahl er selv iværksættere, og hun brænder for iværksætteriet.
– Jeg har to virksomheder. Jeg har et reklamebureau, der hedder Hey Kommunikation, men jeg har også en designvirksomhed, der hedder Fryd. Her arbejder vi med laserskåret træ, det kan være pynt, smykker, julepynt, og ting til boligen. Jeg har i den forbindelse selv oplevet en udfordring med synlighed, hvorfor vi satte gang i BazarLillebælt, fortæller Ann Hedahl.
Iværksætteriet har det ikke så godt i Danmark lige nu, færre er blevet iværksættere de senere år, og det håber Ann Hedahl kan vende, blandt andet med arrangementer som det i denne weekend.
– Helt generelt går det ikke godt med iværksætteriet i Danmark. Der er ikke så mange, der tager springet ud som iværksættere. Det er lidt ærgerligt, for det vil vi gerne have, at folk gør. Vi vil også gerne have kvindelige iværksættere. Men i denne weekend kunne folk jo også komme og se, hvordan vi gør, og måske selv blive inspireret. For os, der er iværksættere, er det essentielt med den lokale opbakning. Det gælder både det, at de ser os, men også at de støtter vores forretning, fortæller Hedahl og slår fast, at der er mange gode historier og muligheder.
– Man kunne høre vores historier, men også få en god snak med Middelfart Erhvervscenter om, hvordan man kan tage springet som iværksætter, slutter Hedahl.
Skolerne har altid startet klokken 08:00. Det har været en fast ting i mange år, men det kan måske ændres, da forskning viser. at de unge har godt af mere søvn. Hvis skoledagen bliver udskudt, kan de ældste elever se frem en skoledag som starter 09.00.
Efter skoletid har mange unge et fritidsjob eller fritidsinteresser som de dyrker. Eleverne har mange forskellige synspunkter. Lidt over halvdelen syntes at det er en god ide at udskyde skoledag, men hvis skoletiden skulle ændres, så vil det have en stor betydning.
Søvnekspert Mikael Rasmussen er specialiseret i stress, trivsel, psykisk arbejdsmiljø og ikke mindst søvn. Han har slår fast at skoledagen for de ældste med fordel kan udskydes.
– Det vil have en betydelig effekt. I udskolingen er eleverne typisk 13-16 år gamle, og her begynder puberteten, hvilket forskyder døgnrytmen i en til to timer. Det betyder, at det biologiske midtpunkt om natten, som døgnrytmen beregnes ud fra, også rykker sig. Mange undersøgelser viser, at en times udsættelse af skoledagen, forbedrer eksamensresultater og øger den tekniske IQ markant. Udsættelsen ville også forbedre elevernes sociale færdigheder og humør, hvilket er vigtigt at bemærke, da omkring 40-50% af udskolingseleverne ikke får den anbefalede mængde søvn, forklarer Mikael.
AVISEN spurgte eleverne om de ville gå en time senere i seng for at kompensere for den ekstra time om morgen, lidt under halvdelen svarede ja, men det er ikke længden af søvnen der er problemet.
– Når skoledagen tilpasses den biologiske døgnrytme, vil eleverne være mere klar til at sove når de skal, så selvom de går i seng en time senere for at kompensere for den ekstra time om morgen, får de faktisk mere kvalitetssøvn, fordi den passer bedre ind i deres døgnrytme. Det forlænger deres samlede søvn med 30-45 minutter, da kroppen er mere klar til at falde i søvn. Hvis skoledagen tilpasses denne rytme, vil søvnkvaliteten blive forbedret, hvilket vil gavne den akademisk præstation, uddyber Mikael.
Magnus Larsen er 9. klasses elev på Fredericia Realskole, han vil helst ikke ændre på mødetiderne.
– Det vil ikke passe mit arbejde og fritidsinteresser hvis skoledagen udskydes. Jeg vil hellere stå tidlig op og gå tidligere i seng, fortæller Magnus Larsen.
Men det kan være problematisk at ændre døgnrytmen for at få det til at passe både med lektier, fritidsinteresser og fritidsarbejde. Der peges på andre problematiske ting, som blandt andet mobilen, der kan forstyrre søvnen. Forskning viser at det blå lys fra skærme nedsætter melatoninproduktionen, hvilket resulterer i at hjernen bliver holdt vågen og de unge har svært ved at falde til ro.
– Umiddelbart lyder det som en god idé, men hvis jeg tænker lidt over det, tror jeg faktisk, at det ville være bedre, hvis de unge går tidligere i seng om aftenen, slukker deres mobil noget før, for det er den der forstyrrer søvnen, så de kan nå at få de timers søvn, som anbefales. Jeg er også bekymret for, hvordan det ville påvirke muligheden for fritidsjobs, da de måske ikke kan nå at arbejde, hvis de får sent fri. Desuden mener jeg, at det sociale aspekt med forældrene om morgenen er vigtigt, slår skolelæreren på Fredericia Realskole Anne-Marie Ahlmann Sørensen fast.
Mangel på søvn er ikke kun med til at forringe undervisningen, men det kan også forhøje risikoen for angst, depression og stress, som mange unge kæmper med. Derfor er det vigtigt at gøre noget.
– Mangel på søvn kan være en af de grunde til at mange unge får angst eller depression, men der kan være flere grunde. Hvis man kæmper med andre problemer og har søvnmangel, øges sandsynligheden for at få angst eller depression, forklarer Birgitte Rahbek Kornum, som forsker i søvn.
Birgitte bekræfter Mikaels påstand om at gå tidligere i seng ikke løser problemet på søvnmangel alene, da kroppen ikke er klar til at falde i søvn før 22-tiden.
– Første skridt er at slukke mobilen, men selv hvis man slukker den ved 21-tiden og lægger den væk, kan det stadig være svært at falde i søvn, især når man er i puberteten. Det skyldes den måde hjernen fungerer på, som gør det vanskeligere at falde i søvn om aftenen og stå tidligt op om morgenen. I den alder er det helt naturligt at have en tendens til at være “B-menneske,” hvor de unge føler sig mere vågne og aktive om aftenen og mere trætte om morgen. Selvom de unge følger alle rådene og fjerner mobilen, kan det stadig være en udfordring at falde i søvn. Derfor kan det være en fordel at have en udskudt skoledag, forklarer Birgitte.
Det er bestemt en udfordrende opgave at forudsige, om denne ændring i skoletiden vil blive en fremtidig realitet for mange unge. Der er adskillige faktorer og hensyn, der skal tages i betragtning.
– Jeg tror, at flere skoler vil give det en chance og måske opdage, at det har positive virkninger i løbet af de kommende fem år. Dog vil der stadig være en betydelig modstand mod ideen. Det er klart, at det ville kræve en betydelig indsats at ændre skoletidspunkterne. Dette vil påvirke lærerne, der måske skulle arbejde senere og håndtere personlige forpligtelser som små børn eller fritidsinteresser. Så vi kan forvente, at nogle skoler vil prøve det, mens andre vil vælge at holde fast i den nuværende tidsplan, forklarer Birgitte.
Lærerne bliver altså også ramt, hvis skoledagen udskydes. De er ansvarlige for at undervise og facilitere læring i løbet af skoledagen, og når den udskydes eller ændres, kan det påvirke deres arbejdsbyrde, forberedelsestid og undervisningsmetoder. Anne-Marie er betænkelig ved effekten, mulige ændringer kan have på hende og hendes kollegaer.
– Jeg tror ikke, at ændringen ville have en positiv effekt på personalet. Tværtimod peger al evidens faktisk på, at både elever og voksne præsterer bedst om formiddagen, og at energiniveauet falder om eftermiddagen. Derfor tror jeg faktisk, at undervisningen ville miste sin energi og effektivitet, hvis man ændrer på mødetiderne, siger hun.
De fleste elever ville blive presset i forhold til fritidsinteresser og fritidsjobs, hvis skoledagen blev udskudt med en time og puberteten har en stor betydning på de unge, både socialt og akademisk. Derfor er er det vigtigt at man tilpasser sig deres biologiske døgnrytme, for en bedre skoledag.
– Det kan ikke ske hurtigt nok. Det giver ingen mening at kræve, at unge skal møde kl. 08:00, når puberteten begynder, da det har en negativ indvirkning på deres præstation og velbefindende. Jo hurtigere vi kan tilpasse skoledagen til den biologiske døgnrytme, jo bedre, afslutter Mikael.
Lørdag aften rykkede beredskaberne ud til en melding om bygningsbrand i Vendersgade i Fredericia.
Alarmeringen blev udløst, da der blev observeret hvid røg stigende op fra en bygnings kælder.
Ved ankomsten kunne udrykningen konstatere, at brandens kilde var en elinstallation i kælderen. Branden spredte sig ikke til andre dele af bygningen eller nærliggende ejendomme.
Der skete ingen personskader, og skaderne begrænsede sig til den pågældende elinstallation.
Fra at man sad og “gemte” sig, mens man strikkede i 90’erne, er det nu blevet en trend. Det nyder VegaGarn i Vendersgade i Fredericia godt af. Indehaver Tina Flindt Prytz-Madsen fortæller, at mange er begyndt at strikke for at abstrahere fra hverdagens stress.
Tina Prytz-Hansen er på flere måder på hjemmebane i butikken i Vendersgade. Hun har altid kunnet lide at strikke, og faktisk har hun tidligere haft en læreplads i lokalet, der i dag huser VegaGarn. Hendes far havde skaffet hende en læreplads i Provinsbanken, men bankverdenen var dog ikke noget for Tina, og hun søgte derfor andre veje, som nu har ført hende til at drive VegaGarn, som nyder godt af tidens trends.
Strikning har boomet blandt de helt unge og yngre generationer i flere år efterhånden. Internettet bugner med opskrifter, og det er lige til at gå til som helt “grøn” med strikning.
Det betyder travlhed i garnbutikker som VegaGarn, hvor Tina og hendes team står klar med råd og vejledning. De kan komme med råd til, hvad man skal købe for at komme i gang, men de er også ajour med hvilke farver, som trender i garnverdenen.
– Vi kigger lidt hen mod 70’er og 80’er mode nu. Der kommer nogen efter flowerpower og neonfarver. Det kan man sagtens kombinere med en rolig farve, siger Tina Prytz-Madsen.
Når noget er strikket, er det noget andet, end når man “bare” har købt eksempelvis tøj i en butik. Tina kommer med et konkret eksempel på det.
– I Norge har de det man kalder slow fashion. En undersøgelse viser, at hvis man køber tøj, bruger man det måske tre gange og så bruger man det ikke igen. Har man lavet det og strikket det, bruger man det måske 100 gange – det er slow fashion. Den kan være moderne i mange år sådan en sag. Når det er noget hjemmelavet giver det en anden følelse, siger hun.
Ligesom i andre brancher er dyrevelfærden noget VegaGarn går op i. De vil ikke have garn, der kommer fra et dårligt dyreliv.
– Vi går meget op i dyrevelfærd – vi tager ikke garn ind, der ikke har dokumenteret, at de har et godt dyreliv. Man kan også mærke på det, hvis garnet kommer fra et dyr, som ikke har haft det godt, siger Tina Prytz-Madsen og kommer ind på kundernes syn på det:
– Nogen går op i det, men for os betyder det noget at de har haft det godt, slår hun fast.
Før i tiden var det mere den ældre generation, som strikkede og det var en typisk bedstemor-ting med en strikket trøje i akryl.
– Sådan gør man ikke mere. Dengang lavede “mormor” det i akryl så det kunne komme i vaskemaskinen, men man svedte vildt i det, da huden ikke kan ånde i det materiale. Det er man derfor gået væk fra i dag, og man har ikke noget imod at vaske uld i hånden, forklarer Tina.
Hvis man spoler tiden 10-15 år tilbage, var det uhørt at se kvinder i 20-30 års alderen strikke. Det er ændret i dag, hvor man ser veninder mødes til eksempelvis strikkecafeer.
– Man kan ikke rode med telefonen samtidig, da man bruger begge hænder. Man abstraherer fra det hele. Mange slapper af med det. Fx er det oppe i tiden med, at man skal holde en streak på Snapchat og det kan virke stressende, hvis man gør sådan med 50 personer, fortæller Tina Prytz-Madsen.
Går man med tanken om at starte med at strikke, skal man bare springe ud i det. Det er lige til.
– Man skal finde strikkepinde, noget billigt garn. Det er ligesom når man skal lære at skrive bogstaver. En bluse er noget man kan starte med – når man har lært basis kan man godt det, forklarer Tina.
VegaGarns cvr-nummer blev oprettet den 4. maj 2016. Kiggede man længere tilbage i tiden, ville det have været urealistisk at åbne.
– Vi startede, da det ikke var pinligt at strikke. I 90’erne gjorde man det i en mørk krog for sig selv – sådan er det ikke mere. Der er meget gear til det ligesom med værktøj, som man skal have mere og mere af for at kunne det hele og være med på det seneste nye, slutter Tina Prytz-Madsen.
Tendensen med at strikke afspejles også på internettet og på sociale medier. Der findes blogs med strikkeopskrifter, og på YouTube kan man se tips og tricks i videoer, og på eksempelvis Instagram kan man følge strikkere, der deler ud af opskrifter, viser hvad de har strikket. Derfor er det i dag nemt at komme i gang med at strikke, som kan være med til at give en ro i kroppen i en travl og stresset hverdag. Er man mere til fysiske råd, og mangler man garn, strikkepinde eller andet, så står Tina Prytz-Madsen og teamet klar i Vendersgade 17 i Fredericia.
Faktisk er det at strikke så populært, at der afholdes strikkecaféer. Tidligere på året har VegaGarn i samarbejde med Stillestund Kaffebar afholdt en strikkecafé, som viste sig at være populær.
Man kunne over en god kop kaffe sidde og strikke i de hyggelige omgivelser i kælderlokalet i Norgesgade. Tidligere har VegaGarn også selv afholdt strikkecafé i deres eget lokale i Vendersgade, hvilket vidner om, at man kan nyde den fælles passion for at strikke sammen.
På VegaGarns hjemmeside, vegagarn.dk, kan man finde forskellige strikkeopskrifter. Der er til både nybegyndere og øvede. En nybegynder kan vælge at lave en “novice sweater” ud fra VegaGarns opskrift, der lyder som følger:
Novice Sweater strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib.
Novice Sweater har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire omgange jævnt fordelt på bærestykket.
Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 (128) 138 (149) 161 cm
Længde: Målt midt bag uden halsrib = 54 (55) 57 (60) 62 (64) 65 (66) 68 cm
Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 5,5 mm medmindre der bruges Magic Loop-teknik
Garnforslag:
Garnforslag 1: 300 (350) 350 (400) 450 (450) 500 (550) 600 g Jensen fra Isager Yarn (50 g = 125 m) strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (125-150) 150 (150) 175 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m)
Garnforslag 2: 250 (300) 350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 g Kos fra Sandnes Garn (50 g = 150 m)
Chi Kim Ruby er ny erhvervsdirektør i Spar Nord Lillebælt. Det markerer en ny æra, da Spar Nords erhvervsafdeling i Lillebælt-området pr. tradition er blevet styret fra Kolding, men Kim har fået arbejdsplads på Bødkervej i Snoghøj på Spar Nord Lilllebælts domicil.
Med en ny erhvervsdirektør i Spar Nord Lillebælt er det ikke kun Chi Kim Ruby, der er ny på posten, men også konstellationen. Tidligere lå styringen af Spar Nords erhvervsafdeling i Kolding, når kunderne fra Lillebælt skulle have råd, men nu placeres den hos Spar Nord Lillebælt selv.
– Tidligere blev erhvervsdelingen styret fra Kolding, nu er den placeret her hos. Derfor har jeg også fået til opgave, sammen med mit team i banken, at møde erhvervskunderne i markedet, fortæller Kim Ruby.
Udover at være bank for rigtig mange erhvervskunder, så er en af vejene til at tale og mødes med flere samarbejde. Et af de samarbejder er aktuelt lige nu, hvor Spar Nord Lillebælt sammen med revisionselskabet BDO er rundt for at sætte fokus på de virksomheder og virksomhedsejere, som har gjort det ekstra godt.
– Vi gør naturligvis opmærksom på os selv, når vi er ude med BDO, men vi bruger også mange kræfter på at anerkende den forskel, som de virksomheder gør. Derudover så taler og rammer vi mange kunder via vores netværk.
Chi Kim Ruby er blevet ansat hos Spar Nord Lillebælt efter en spændende proces.
– Jeg har haft mange gode samtaler med Torben (Torben Ploug, direktør i Spar Nord Lillebælt red.), og han har vist mig en stor tillid, hvilket jeg er meget glad for. Jeg startede den 1. september, og det har virkelig været spændende. Spar Nord er bare en god bank, og en lokal bank, der er tæt på lokalområdet. En bank, der giver igen, siger hun og fortsætter:
– Derudover er her en enorm stor beslutningskraft lokalt, hvilket jeg ser som Spar Nords styrke. Jeg synes, at det er imponerende, at en så stor bank formår at drive en lokal beslutningskraft. Vi har virkelig meget at sige ude i afdelingen, det ser man ikke mange steder.
Lige præcis dimensionen med den lokale beslutningskraft er noget, der betyder noget. Både for de enkelte medarbejdere, men også for kunderne.
– Det betyder, at når vi er ude ved kunderne, så har vi mere at sige. Vi kan hurtigt beslutte, hvis vi skal hjælpe vores kunder på vej. Den korte beslutningsproces er til stede, og vi kan være meget mere nærværende overfor vores kunder.
Chi Kim Ruby valgte Spar Nord Lillebælt efter en række gode samtaler.
– Torben og jeg talte sammen nogle gange, men i første omgang var jeg ikke klar, men jeg blev overbevist, og det er jeg glad for. Jeg har også en familie, der har forståelse for, at det her skal løbes i gang, det betyder meget. Nu glæder jeg mig til at vise, hvad vi kan, slutter Chi Kim Ruby.
Fredericia Spildevand og Energi A/S er det kommunalt drevet spildevandsselskab. Det kommer som udspringer af det oprindelige renseanlæg, der blev opført i 1970erne og taget i brug i 1978. Men hvordan fungerer det bag maskineriet bag de lukkede døre? Driftsleder Annemarie Gotfredsen tager os med bag facaden og fortæller, hvordan hele processen fungerer.
Anlægget kunne, da det blev etableret, håndtere en kapacitet på 150.000 PE, som svarer til 150.000 personers årlige spildevandsudledning. Kapaciteten skal være så stor, fordi vi har meget industri i Fredericia Kommune, som udleder store mængder spildevand til anlægget.
I årene fra 1990 til 1993 blev anlægget udbygget til at være et mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg med en endnu større kapacitet svarende til 230.000 PE. I 1998 udbyggedes vanlægget igen, denne gang til en kapacitet på 420.000 PE.
I 2001 etableres et anlæg til modtagelse af sand fra renseanlæggets interne sandfang, kommunens gadeopfej samt sand fra rensestensbrønde m.m. til videre bearbejdning i form af fraktionering afvaskning og efterfølgende afvanding.
I 2001 etableres også et anlæg, hvori der foretages en termisk hydrolyse af slammet fra renseanlægget. I denne forbindelse er der anskaffet en dampkedel, der skal levere damp til hydrolyseprocessen.
Lige siden anlægget blev etableret i 1978, har spildevandsvirksomheden været kendt som et sted, hvor det kan lugte, når man kommer forbi strækningen nær Røde Banke. Man gør alt for at undgå, at der kommer lugtegener.
– De steder, hvor spildevandet er råt, renser vi luften. Vi ligger tæt på byen, og os medarbejdere skal passe på, så det er overdækket, hvor der kan forekomme lugt, og ellers lugter der slet ikke, siger Annemarie Gotfredsen.
Det er en større proces, når spildevandet rammer anlægget. Annemarie Gotfredsen kalder det dog såre simpelt flere gange under besøget hos Fredericia Spildevand og Energi A/S.
– Når spildevand kommer til anlægget, indeholder det kun det, som din egen fantasi sætter begrænsning for. Vi fjerner cigaretskodder, wc-papirrester og lignende. Det skal vi også have ud. Fedt og olie kan der også være i spildevandet. Det skal videre til omsætning, og når det er ude, er det biologisk rensning. De bakterier er mikroskopiske organismer, der findes i Lillebælt og i jorden, og vi har dem i tankene, så vi kan håndtere spildevandet. Vi skal tilbageholde bakterierne, så man laver ny rensning, og vi skal også have dem ud. Dem laver vi biogas af. Til slut, inden vi fuldender processen, skal vi have bakterierne minimeret. Derefter centrifugeres det. Det, der bliver tilbage, er det afvandede slam, og så bruger landmændene det, så de skal købe mindre kunstgødning, siger Gotfredsen.
I dag er det oppe i tiden med at bruge så lidt energi som muligt, men det er ikke muligt længere at være energineutral for spildevandsvirksomheden.
– Med den biogasproduktion vi har, producerer vi 30-40 procent til eget forbrug. Førhen var vi tæt på at være energineutrale, men på grund af en af vores industrier, der har hjemtaget biogassen til deres spildevand, mistede vi den, så vi er længere fra at være energineutrale nu, siger Annemarie Gotfredsen.
Driftschefen slår fast, at man ikke skal frygte spildevandet, når man hopper i bølgen blå i Lillebælt, som er god i den henseende med den stærke strømme.
– Vores spildevand, når det er renset og løber i Lillebælt, løber det 600 meter ud og fortyndes. Med den stærke strøm er det lynhurtigt blandet op, fortæller Gotfredsen.
Baggrunden for, at Fredericia Spildevand og Energi A/S er skilt ud af Fredericia Kommune, som ejer virksomheden, er for at man kan adskille pengene, der kommer ind i firmaet.
– Vi er 100 procent kommunalt ejet, men er skilt ud i et andet selskab, da borgerne betaler for deres vandafledning, og det gør industrierne også. Industriens spildevand kan godt være kraftigere, og det betaler de ekstra for, og de har også større mængder og får derfor rabat, siger Annemarie Gotfredsen.
Hun ser frem til at gå på arbejde hver dag, og hun fornemmer det samme blandt kollegaerne, der har et klart mål: At gøre en forskel for miljøet.
– Det spændende er, at vi renser det og bruger de fraktioner, vi ellers skal skille os af med, i et andet kredsløb og gør en forskel for miljøet. Vi værner om det og sikrer en god vandkvalitet. Vi har en virksomhed, der kigger på klima, vand, miljø, hygiejne og alt, ja, hele paletten, siger Annemarie Gotfredsen.
Tilbage i 2009 blev selskabet i dens nuværende form stiftet på en generalforsamling, og fik navnet Fredericia Spildevand og Energi A/S. I dag beskæftiger den kommunaltejede virksomhed omkring 45 ansatte, der inkluderer alt fra dem, som er med i renseprocessen, til administration og IT-afdelingen.
