7.9 C
Copenhagen
lørdag 13. december 2025

East Coast Surfers i Fredericia: Fra surfskole til kulturhub i Kanalbyen

0

Fredericia oplever en bølge af fornyelse og udvikling i detailhandlen, og særligt Gothersgade Syd og Kanalbyen er i fokus. Blandt de nye tilflyttere finder vi East Coast Surfers, som både er en surfbutik, café og samlingssted for surfentusiaster.

I Kanalbyen er der fyldt med liv. En af dem, der har været med på rejsen i længere tid er indehaver af surfbutikken, Martin Stephansen, der startede butikken i C-byen.

Martin Stephansen, East Coast Surfers

– Vi har rigtig mange gode ting i den her by. Med tiden trækker tingene også herned i Kanalbyen, men der er stadig rigtig godt gang i midtbyen. Jeg ser det som en naturlig udvikling, at flere og flere trækker her ned i takt med, at der kommer endnu mere liv her, siger han.

For Martin startede det i C-byen. Dengang var det mere primitive forhold end i dag, hvor det er en topmoderne lokation, som han har sig. Den blå container er skiftet ud med et lokale i nybyggeri.

– Det var en surfskole i den blå container. Men der var efterspørgsel på grej og sådan noget, så det her skulle egentlig bare have været et bådehus. Mit køkken skulle have været et værksted, husker Martin Stephansen.

Til at starte med var Martins gesjæft eller ikke hvad den er i dag. Dengang var det “bare” en surfskole, og det er det ikke mere.

– Nu har vi en sammenhæng, hvor man kan få kaffe, eller en øl/sodavand eller noget andet. Samtidig med at man kan snakke surfing og kigge på udstyr, fortæller Stephansen.

Annette Dal, Stay Cool. East Coast Surfers.

Kanalbyens udvikling har ikke kun haft en positiv indflydelse på East Coast Surfers. Martin oplever, at beboerne i de mange nybyggede lejligheder gerne vil have, at der sker noget i området.

– Folk, der kommer og kigger på lejligheder, er begejstrede for, at her sker noget. Jeg forsøger at give folk her noget, som de ikke kan få alle mulige andre steder. Der er ikke andre steder, vi har surfbutikker og caféer på den her måde, siger Stephansen.

I vinterhalvåret holder East Coast Surfers lukket mandag til torsdag for at få økonomien til at løbe rundt. Men Stephansen er optimistisk og glæder sig til Kanalbyens fortsatte vækst.

– Det er super fedt at være i Kanalbyen, og vi er bare mega glade for det. Vi glæder os til, at der kommer flere og flere mennesker, her bliver åbnet op, og der flytter flere til, siger Martin Stephansen.

For Stephansen er der ingen tvivl om, at Kanalbyen er det perfekte sted for hans virksomhed.

– Det er det eneste rigtige sted, vi kan være. Vi kunne ikke ligge ved motorvejen. Her har vi vandet i kanalen, og de flotte faciliteter på land, siger Martin Stephansen.

Ud over at være et populært samlingssted for surfinteresserede, har East Coast Surfers også haft en positiv indvirkning på lokalsamfundets mentale sundhed. Stephansen fortæller: “Vi har haft 23 unge igennem med angst. Det er rigtig mange med mental sundhed, der har fundet støtte her.”

Det er tydeligt, at East Coast Surfers er mere end bare en surfbutik og café – det er blevet en integreret del af Kanalbyens kultur og fællesskab. Med sin passion for surfing, unikke koncept og evne til at skabe en tryg atmosfære, har Martin Stephansen formået at skabe et sted, der favner bredt og bidrager positivt til Fredericias udvikling.

I takt med at Kanalbyen fortsætter sin vækst og flere butikker og virksomheder flytter til området, ser det ud til, at East Coast Surfers vil fortsætte med at ride på bølgen af succes og cementere sin position som en vigtig del af det pulserende lokale miljø.

Den Kreative Skole skinnede på Rådhuspladsen

0

Fredag d. 5. maj var der fyldt med kreativ energi og begejstring på Rådhuspladsen i Fredericia. Den Kreative Skole holdt endnu engang åbent hus, en begivenhed, der trak både nysgerrige sjæle og stolte forældre til byens centrum.

Allerede fra kl. 15.00 begyndte eventet, hvor det var muligt at møde skolens undervisere, administration og ledelsen. Her var der mulighed for at få en dybere indsigt i skolens dagligdag og virke, samt en snak om, hvordan det er at være elev på DKS. Dette gav interesserede en unik mulighed for at stille spørgsmål og få en fornemmelse for, hvilke muligheder der ligger i et kreativt studie.

Højdepunktet begyndte kl. 16.00, da scenen åbnede for skolens mange talentfulde elever. Her blev publikum præsenteret for indslag, der spændte bredt fra skolens rytmiske forskolehold til de ældre talent-elever. Disse elever havde skabt en helt egen kreativ fortolkning af sangen “Drømte mig en drøm i nat”, et stykke, der både var en hyldest til tradition og et bevis på den kreative innovation, der kendetegner DKS.

Blandt de besøgende var også 6. Juli Garden, der også leverede en musikalsk præstation, til stor glæde for publikum.

Skoleleder Thomas Lørup Hylgaard bød alle velkommen og understregede i sin tale, hvor vigtigt det er for unge at have et sted, hvor de kan udforske deres kreativitet og udvikle deres talenter. Derefter overlod han scenen til eleverne, der strålede af selvtillid og entusiasme, mens de præsenterede deres kreative evner.

Forældre og andre interesserede så til fra sidelinjen, mens solen skinnede ned over pladsen. Mange udtrykte deres beundring for de unge talenter og anerkendte den positive indflydelse, som Den Kreative Skole har på det lokale samfund.

Mystisk busuheld på Viemosevej i Vejle

0

En uventet hændelse efterlod både beboere og politiet forvirrede, da en bus uforklarligt gik i stå og trillede ind i en have på Viemosevej i Vejle. Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om hændelsen klokken 14.54 fredag eftermiddag.

Bussen, der transporterede mellem 20 og 30 passagerer, rullede ned ad vejen, før den endte sin færd i en privat have. Buschaufføren, der var chokeret, havde ikke fuldt overblik over situationen da det skete. Det er stadig uklart, hvorfor bussen pludselig gik i stå, og hvordan den endte med at trille ind i haven. En teknisk undersøgelse af bussen vil blive foretaget for at afgøre, om der var en mekanisk fejl, der kunne have forårsaget hændelsen, lyder det fra vagtchefen.

Til trods for den potentielle fare hændelsen skabte, er det bekræftet, at ingen af passagererne eller andre mennesker kom til skade, og at ingen blev kørt til sygehuset. Vagtchefen nævnte tilsidst, at bussen vil blive fjernet senere i dag.

Bilist påkørte fodgænger

0

Et færdselsuheld fandt sted kl. 09.52 på Platinvej ved Vejlevej i Kolding torsdag.

En 47-årig mand fra lokalområdet blev påkørt i et fodgængerfelt. Han kan have pådraget sig personskade, men hans tilstand er ikke kritisk. Ulykken skete, da en 52-årig mand fra lokalområdet svingede ind på Vejlevej fra Platinvej og påkørte fodgængeren med lav hastighed.

Der er ingen mistanke om, at føreren var påvirket af stoffer eller alkohol.

Kørsel under indflydelse af stoffer i Fredericia

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 19-årig mand blev i går kl. 17.49 stoppet på Baldersvej i Fredericia, sigtet for at køre under indflydelse af stoffer.

Politiet mistænkte ham for at være påvirket af hash. Det er endnu uvist, hvilke konsekvenser dette vil have for den unge mand, men han er nu sigtet for forholdet.

Indbrud i Imerco: Gerningsmand anholdt

0
(Foto: Aarø)

En 31-årig mand fra det lokale område er blevet anholdt i forbindelse med et indbrud i Imerco i Fredericia. Indbruddet blev begået i går, og politiet kunne hurtigt sigte og anholde den mistænkte.

Politikommisær Susanne Hviid har bekræftet, at den sigtede ikke er blevet fremstillet, men stadig er under anklage. Yderligere detaljer om sagen er endnu ikke offentliggjort.

15-årig sigtes for Tricktyveri på Banegårdspladsen i Kolding

0

15-årig mand sigtet for tricktyveri i en opsigtsvækkende episode på Banegårdspladsen, i går eftermiddag. Efter at have spurgt efter småpenge forsøgte den unge mand at løbe fra stedet, men blev tilbageholdt af vidner.

Ifølge Politikommisæren, henvendte den mistænkte sig til den forurettede med en anmodning om penge. Da den forurettede tog sin pung frem for at give ham nogle kontanter, greb den manden chancen til at rive pungen ud af hænderne på ham.

– Den mistænkte forsøgte derefter at flygte fra stedet til fods. Men heldigvis blev han tilbageholdt af årvågne vidner på stedet, som hurtigt handlede og forhindrede hans flugt, udtaler Politikommisær Susanne Hvid, fra Kolding.

Den mistænkte ikke er lokal og født i 2008, så det er en meget ung tricktyv vi har med at gøre. Den forurettede er en lokal, ældre herre på 73 år, igen af de to to kom noget til. Tyven lod sig forholdvist roligt tilbageholde af vidner.

33-årig mand truede med at springe bus i luften

0
Foto: Flixbus

Sydøstjyllands Politi tog ingen chancer, da passagerer i en bus i går ved 20-tiden anmeldte, at en medpassager var aggressiv og truede med bl.a. at springe bussen i luften.

Der var imidlertid ingen bombe eller lignende, og den 33-årige blev anholdt uden yderligere dramatik. Han er fortsat anholdt, og det undersøges i øjeblikket om der er grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Det var da bussen, der var på vej ad Østjyske motorvej mod nord, var ved Fredericia, at flere passagerer oplevede den 33-årige mand fra København som aggressiv og truende, og herunder truende med både at springe bussen og passagerne i luften. På den baggrund blev politiet alarmeret.

Det lykkedes Sydøstjyllands Politi meget hurtigt at samle det fornødne antal patruljer til at kunne håndtere situationen og bringe bussen til en sikkert stop på rastepladsen ved DTC ved Vejle. Her blev passagerne bragt ud af bussen og den 33-årige anholdt. Da der efter forklaringerne var truet med at springe bussen i luften, blev det vurderet nødvendigt at undersøge bussen for en eventuel bombe eller lign. Derfor blev EOD tilkaldt ligesom Sydøstjyllands Politis egne sprængstofhunde blev anvendt. Der blev ikke fundet noget i relation til de nævnte trusler.

Passagerne blev efter afhøring ved busselskabets foranstaltning bragt videre.

Hændelsen anses nu for helt afsluttet, og der var på intet tidspunkt fare for en bombesprængning, men politiindsatsen måtte naturligvis tage afsæt i, at det var en mulighed, og derfor var der da også tale om en ikke helt almindelig oplevelse for buspassagerne eller de, der blev vidne til indsatsen.

Sydøstjyllands Politi vil senere orientere om, hvorvidt det juridisk vurderes, at der er grundlag for fremstilling i Grundlovsforhør.

Udvalgsformand forsvarer manglende kommunikation

0

I midten af debatten om det store infrastrukturprojekt på Nørrebrogade i Fredericia, står Christian Bro (A), formand for Teknisk Udvalg. Han forsvarer projektets nødvendighed og omfang, på trods af bekymringer og kritik fra lokale beboere og politikere.

Projektet omfatter flere store elementer. For det første er der behov for klimasikring af Nørrebrogadekvarteret. Det nuværende kloaksystem er forholdsvist gammelt og trænger til fornyelse. I den forbindelse skal Fredericia Spildevand og Energi A/S anlægge en ny regnvandsledning og genbruge den eksisterende kloakledning, således at regn- og spildevand adskilles. Det vil både forbedre spildevandsbehandlingen og bidrage til mere effektiv afledning af regnvand.

Samtidig skal energiselskabet TREFOR udskifte en gammel drikkevandsledning. Dette vil sikre en fortsat stabil og sikker drikkevandsforsyning til områdets beboere.

– Man skal starte et andet sted. Det er regnvandsledningen, der gør det. Og TREFOR skal samtidig lave en drikkevandsledning, siger Bro.

Det tredje store element i projektet er etableringen af en cykelsti. Dette er en del af kommunens indsats for at forbedre cykelinfrastrukturen og skabe mere sikre forhold for cyklister. Ifølge Bro giver det mening at inkludere cykelstien i det aktuelle projekt, da vejen alligevel skal graves op. – Fordi man gør det, så kan vi lige så godt lave cykelsti samtidig. Ellers skulle vi grave op endnu en gang, siger udvalgsformanden.

(Foto: AVISEN)

Bro er fuldt ud bevidst om, at det omfattende arbejde vil medføre en del gener for de lokale beboere.

– Den skal graves op og laves, det bliver ad helvede til træls. Men det skal laves, siger han.

Endvidere viser han forståelse for bekymringerne fra beboerne i de små veje omkring Nørrebrogade, der frygter øget trafik og forringet parkering.

– Men det bliver måske mindre rart for alle de små veje derude, som enten går til eller fra den. Jeg får også henvendelser om, at de er nervøse for øget trafik og forværring af parkering, siger Bro.

Til sidst understreger han, at det er entreprenøren, der styrer forløbet, og at de kun er blevet valgt inden for de sidste 14 dage. – Det er entreprenøren der styrer forløbet, den er jo først blevet valgt inden for de sidste 14 dage. Inden da kan man ikke varsle om det, fortæller Christian Bro.

På trods af kritik, fastholder Christian Bro vigtigheden af projektet, og at det er nødvendigt med en vis grad af gener for at sikre en langvarig løsning på både spildevands-, regnvands-, drikkevands- og cykelstiproblematikken.

Omfattende vejarbejde i vente: Politiker forstår ikke tidshorisonten

0

Nørrebrogade i Fredericia er i centrum for en stor debat, da det store projekt, der omfatter både klimasikring og etablering af en cykelsti, nærmer sig. Karsten Byrgesen (D), næstformand i Teknisk Udvalg, giver udtryk for sine bekymringer om projektet.

Byrgesen har ingen indvendinger mod de nødvendige kloakarbejder og er glad for, at cykelstien indgår i planerne. Han udtrykker dog bekymring over projektets tidsplan.

– For det første skal der jo lægges nye rør. Det er som det skal være og fint at man laver cykelstien samtidig, men det skal ikke tage så lang tid, siger Byrgesen og fortsætter:

– Når man laver en aftale med et firma, der skal lave det, så skal de sætte alle kræfter ind på at få det færdigt i en fart. Vi ser tit at så store projekter, står stille i flere dage. Jeg fatter ikke, at det skal tage så lang tid.

Hans bekymringer strækker sig også til cykelstien og de potentielle konsekvenser, som den kan have for de lokale beboere. Han har stemt imod cykelstien, ikke fordi han er imod ideen, men fordi han mener, at der ikke er taget højde for alle konsekvenser.

– Jeg har stemt nej til, at cykelstien skal laves. Jeg vil rigtig gerne have den cykelsti. Jeg vil som politiker derud og se, hvad er det for nogen hække, der skal eksproprieres og hvad er konsekvensen af , at vi fjerner 30 parkeringspladser? Det er der ikke taget højde for. Derfor stemte jeg nej. Prisen for det er alt for høj, siger Byrgesen.

Byrgesen er frustreret over manglen på fuldstændig information i byrådet og er bekymret for, at Nørrebrogade kan ende som andre veje i byen, der har gennemgået lignende projekter.

– Det kendetegner det vi laver i byrådet. Jeg frygter, at det bliver som 6. Julivej og Nymarksvej. De veje er en skandale, siger Byrgesen.

Bekymringer eller ej fra Karsten Byrgesen kommer det kommende arbejde til at stå på frem til april 2024, hvor dele af Nørrebrogade bliver spærret i flere etaper.

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for unge

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for...

0
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...